2006
- Seksdagesløb i Ballerup Super Arena

Det 44. københavnske 6-dagesløb
Febr.02 - Febr.07



Billetsalg

===============================================================

2005.Sept.

Verdensmester kører 6-dagesløb


Rasmussen og Elmgreen
Foto: Frank Rud Jensen

Den VM-tricot 21-årige Alex Rasmussen vandt i disciplinen scratch ved verdensmesterskaberne i Los Angeles i marts i år har gjort ham til en interessant person i international banesport. Også vinterens 6-dagesarrangører har bud efter ham, og foreløbig har han skrevet kontrakt om deltagelse i 6-dagesløbet i Grenoble 27. oktober til 1. november 2005. Alex får en yderst rutineret makker i sin debut. Han skal køre med italieneren Marco Villa, der har ikke mindre end 23 seksdagessejre på sin konto, foruden et verdensmesterskab i parløb.

- Vi vil med stor interesse følge Alex' indsats i Grenoble, og det er klart, at hvis han klarer sig godt - hvad jeg absolut tror han har evner og mulighed for - så vil han kunne blive et interessant aktiv også, for 6-dagesløbet i Ballerup 2. - 7. februar 2006, siger Henrik Elmgreen, arrangør af det københavnske 6-dagesløb, der sammen med 6-dagesløbenes manager og koordinator, Patrick Sercu, har formidlet kontrakten til Grenoble.

Endnu et ungt talent får sin 6-dagesdebut i Grenoble. Det er den blot 20-årige Michael Mørkøv, der formentlig kommer til at køre med fransk makker.

Alex Rasmussen underskrev sin første 6-dageskontrakt umiddelbart før starten på årets Fyen Rundt.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Okt.17

I aften starter den internationale banesæson for alvor med 6-dagesløbet i Amsterdam (17.10.-22.10), Danmark er repræsenteret på tre fronter:
I det professionelle elitefelt med Jimmi Madsen, der er makker med hollænderen Max van Heeswijk.
I UIV Talent Cup for ryttere U 23 med Michael Mørkøv – Marc Hester.
Og i sprinternes turnering med Kasper Jessen.

Terminerne for vinterens største internationale banestævner:

17.10.05-22.10.05.......... 6-dagesløb Amsterdam (NED)
27.10.05-01.11.05.......... 6-dagesløb Grenoble (FRA)
27.10.05-01.11.05.......... 6-dagesløb Dortmund (GER)
04.11.05-06.11.05.......... World Cup Moskva (RUS)
10.11.05-15.11.05.......... 6-dagesløb München (GER)
22.11.05-27.11.05.......... 6-dagesløb Gent (BEL)
09.12.05-11.12.05.......... World Cup Manchester (GBR)
05.01.06-10.01.06.......... 6-dagesløb Rotterdam (NED)
12.01.06-17.01.06.......... 6-dagesløb Bremen (GER)
19.01.06-24.01.06.......... 6-dagesløb Stuttgart (GER)
20.01.06-22.01.06.......... World Cup Los Angeles (USA)
26.01.06-31.01.06.......... 6-dagesløb Berlin (GER)
02.02.06-07.02.06.......... 6-dagesløb København (DEN)
03.03.06-05.03.06.......... World Cup Sydney (AUS)
13.04.06-16.04.06.......... Verdensmesterskaber Elite Bordeaux (FRA)

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Nov.19

6-dagessæsonen 2005/2006 bliver den sidste for Jimmi Madsen

Madsen har i en lang periode været blandt verdens bedste baneryttere. Det er blevet til en række internationale medaljer, men også en fast plads i det internationale 6-dagesfelt i mere end 10 år.

Det er blevet til OL deltagelse i 1988, 1992, 1996 og 2000, hvoraf bronzen i 4000 meter holdforfølgelsesløb i Barcelona i 1992 må betegnes som en af karrierens største bedrifter.

På landevejen fik Jimmi Madsen tre år på Team CSC, hvor det ikke blev til de store resultater, men som en værdsat rolle som hjælper. Madsen har desuden repræsenteret bl.a. Team Bornholm og Lyngby CC.

Største resultater:
VM-sølv i parløb med Jakob Piil i 1999
OL-bronze i 4000 meter holdforfølgelsesløb i 1992
VM-bronze i 4000 meter holdforfølgelsesløb i 1993
Europamester i parløb med Jens Veggerby i 1996 og 1997
Europamester i Derny pace i 2000
17 danske mesterskaber

Vinder af følgende 9 seksdagesløb:
1995 Forum med Danny Clark
1995 Herning med Jens Veggerby
1996 Stuttgart med Jens Veggerby
1997 Forum med Jens Veggerby
1997 Herning med Jens Veggerby
1998 Bremen med Jens Veggerby
1999 Forum med Tayeb Braikia
1999 Gent med Scott McGrory
2005 Ballerup med Jakob Piil

I 1983 vandt Jimmi Madsen Københavns Mini seksdagesløb sammen med Lars Peter Wilken.

Jimmi Madsen er født 4. januar 1969.

ref.
http://www.dcu-cykling.dk/index.php?p=portratter/profil.php&id=36

===============================================================

2005.Nov.29

6-dagesstarten er gået igang

Ros til Hester


Patrick Sercu og Marc Hester

En 11. plads, 26 omg. efter de belgiske vindere Gilmore – Keisse, lyder måske ikke så frygteligt imponerende, men alligevel var der ros til den 20-årige danske debutant Marc Hester fra arrangør og sportsleder Patrick Sercu efter 6-dagesløbet i Gent, der sluttede søndag aften.

- Efter den første jagt på åbningsaftenen var jeg godt nok lidt betænkelig, erkender den gamle 6-dageskonge, for der var der godt nok ikke meget i benene på den unge dansker. Han gjorde også flere tekniske fejl, men jeg talte med ham og han lyttede efter. Og fra dag til dag blev han bedre, og de sidste par dage kørte han og hans tyske makker Grasmann ganske glimrende. Da var de kørt uhjælpeligt bagud i det samlede klassement, men de gjorde sig godt gældende i de indlagte konkurrencer. Bl.a. vandt de på sidstedagen den prestigefyldte konkurrence over 500 meter på tid, hvor alle 6-dagesløbets par deltog. De vandt foran toppar som Marvulli – Villa, Bartko – McGrory, Gilmore – Keisse og Slippens – Stam.

Marc Hester, der i 2005 sammen med Michael Mørkøv har vundet U 23 seksdagesløbene i Stuttgart, Berlin og Amsterdam, lægger ikke skjul på, at han siden han var 12 har drømt om at blive 6-dagesrytter. Det er han så blevet nu. I januar skal han køre prof. 6-dagesløb i Berlin med Mørkøv og han er naturligvis også med, når det går løs i Ballerup Super Arena fra 2. – 7. februar 2006.

Rico

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Dec.02

Verdensmester klar til 6-dagesløbet

Nu er det en kendsgerning: den danske verdensmester Alex Rasmussen deltager i det kommende 6-dagesløb i Ballerup Super Arena fra 2. til 7. februar 2006. Alex underskrev sin kontrakt torsdag aften mellem to starter ved DBCs stævne i Arenaen.
Hvem der bliver hans makker, vides endnu ikke, men 6-dagesløbets sportschef Henrik Elmgreen har garanteret ham en stærk og rutineret makker – og det er ingen hemmelighed, at han formentlig skal findes i udlandet.

Af øvrige danskere der har skrevet kontrakt om deltagelse i 6-dagesløbet kan bl.a. nævnes Jens-Erik Madsen, Jacob Moe Rasmussen samt vinderne af sidste vinters UIV Talents Cup på de europæiske vinterbaner, de unge talenter Michael Mørkøv og Marc Hester.

- Endnu et par danske ryttere er inde i billedet og i alt kan der blive tale om op til en halv snes danske ryttere i prof. løbet, oplyser Elmgreen.

HE Cycling ApS

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Dec.03

Jakob Piil klar til 6-dagesløbet

Enhver tvivl omkring Jakob Piils deltagelse i det kommende 6-dagesløb i Ballerup Super Arena 2. – 7- februar 2006 skulle nu være ryddet af vejen. Jakob Piil er allerede nu så restitueret efter sit styrt i Zürich i efteråret, at han er sikker på, at han vil kunne være klar og fuldt konkurrencedygtig allerede i januar, og CSC-boss Bjarne Riis har godkendt hans deltagelse.

- Jeg har i Jakobs forårsprogram taget højde for, at han skal deltage i 6-dagesløbet i København, har Riis bekræftet over for 6-dagesløbets chef Henrik Elmgreen.

Jakob Piil har i dag under en mellemlanding i Kastrup på vejen til træningssamling i Jylland underskrevet sin 6-dageskontrakt, og det er dermed en kendsgerning, at han bliver den ene halvdel af par nr. 7.
Alm. Brand, der er sponsor for Team CSC, er som sidste år også sponsor for par nr. 7 i det københavnske 6-dagesløb.

HE Cycling ApS

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Dec.09

Jakob Piil åbner sin sæson i det københavnske 6-dagesløb

Det københavnske 6-dagesløb, der køres fra 2.-7. februar, bliver Jakob Piils første løb i 2006-sæsonen. Dermed bliver tilskuerne i Ballerup Super Arena de første, der får mulighed for at se Piil i løbsaktion, efter han styrtede og brækkede hoften i oktobers Züri Metzgete. Den ene del af par nummer 7 har netop været med på Team CSCs årlige stroppetur, og skønt han ikke kunne deltage i alle øvelser, fik han alligevel brugt masser af kræfter.

”Jeg er nødt til at slappe lidt af nu. Det her har taget rimeligt hårdt på mig, men jeg har også presset mig selv ret hårdt,” fortæller Jakob Piil, der måtte stå over på de lange gå-missioner.
”Alligevel har jeg fået gået meget mere, end jeg havde forventet, jeg kunne,” siger Piil, der undervejs fik sig et par forskrækkelser, blandt andet da han gled på en træstub. Men det blev ved forskrækkelsen, og i morgen vender han tilbage til Spanien for at genoptage cykeltræningen.

”Inden jeg kom til Danmark, kørte jeg op til fire timer uden problemer. Når jeg kommer hjem, skal jeg nok bruge en uge til at finde tilbage i cykelrytmen, men derefter forventer jeg at kunne komme op på fem timer ad gangen, og gudskelov er min position på cyklen ikke ændret overhovedet,” forklarer CSC-rytteren. Målet er at kunne give den fuld gas på holdets første rigtige træningslejr i januar.

”Det er vigtigt, at jeg får det optimale ud af den, og så vender jeg tilbage til Danmark for at træne i Ballerup den sidste uge op til 6-dagesløbet,” fortæller Jakob Piil.

HE Cycling ApS
/Susanne Horsdal

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Dec.19

Bo Hamburger kører 6-dagesløb

Er på banen allerede ved prof. stævnet 29. december

Bo Hamburger er til start i 6-dagesløbet 2. – 7. februar 2006 i Ballerup Super Arena, og han er på banen allerede torsdag 29. december kl. 18,30 når HE Cycling arrangerer ”6-dagesouverture”.

Bo har allerede indledt træningen i Arenaen, og han er tydeligt meget opsat på at vise sit danske publikum, at han stadig kan køre på cykel. Hvem der bliver hans makker i 6-dagesløbet, er endnu ikke afgjort, men sportsdirektør Henrik Elmgreen har stillet ham i udsigt, at han vil få en rutineret makker ”fra den bedste del af det internationale felt”. Ved stævnet 29.12. er han i det afsluttende 50 km parløb makker med unge Marc Hester, en af de ryttere der på sigt stilles store forventninger til i 6-dagessammenhæng.

Bo Hamburger kørte som junior og amatør meget på bane, såvel på Ordrupbanen som på vinterbanen i Forum. Han vandt amatørernes 6-dagesløb i 1991 med Michael Sandstød og har siden en enkelt gang deltaget i det professionelle 6-dagesløb. Det var i 1994, hvor han blev nr. 8 med belgieren Stan Tourné.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Dec.23

Presseinfo

6-DAGES OUVERTURE I BALLERUP SUPER ARENA

Torsdag 29. december 2005 kl. 18,30

Præsenteret af Siemens og Post Danmark

Det er et alsidigt program med fin international deltagelse, der bydes på, når 6-dages-arrangøren HE Cycling torsdag 29. december byder til ”6-dages Ouverture” i Ballerup Super Arena:

ALEX RASMUSSEN MOD FRANCO MARVULLI
Danmarks verdensmester i scratchløb, Alex Rasmussen, møder i en knaldhård prestigematch over tre afdelinger den schweiziske eks-verdensmester i samme disciplin, Franco Marvulli. De to skal matche i 1.000 meter på tid, sprint og 3 km indiv. forfølgelsesløb. En rigtig ”herredyst”.

COME BACK TIL BO HAMBURGER
Bo Hamburger vender tilbage til cykelbanen. Han skal køre 6-dagesløb til februar, men han er også med i jule-stævnet, hvor han i det afsluttende 50 km parløb er makker med det unge 20-årige talent Marc Hester.

JIMMI MADSEN ER ATTER ”FIT FOR FIGHT”
Jimmi Madsen træner ihærdigt i Spanien og er kommet sig over den virus-sygdom, der plagede ham i efteråret. Han er til start i Ballerup 29. december, hvor hans makker i parløbet bliver det andet unge talent, Michael Mørkøv, som i øvrigt har været hans træningspartner i Spanien.

INTERESSANTE KOMBINATIONER
Af andre interessante kombinationer i parløbet kan nævnes landevejsfolkene Jacob Moe Rasmussen – Mads Christensen, GLS-parret Jimmy Hansen – Lars H. Thomsen samt ikke mindst de to modstandere fra ”Verdensmestrenes Match”, Franco Marvulli – Alex Rasmussen.

STÆRKE BELGIERE
Fra Belgien kommer to unge talenter Kenny de Ketele – Steve Schets, der begge gjorde det godt i 6-dagesløbet i Gent i november. De to ryttere betragtes af den gamle 6-dageskonge Patrick Sercu som ”morgendagens mænd” i belgisk parløbssport.
Fra Holland kommer parret Geert-Jan Jonkman – Kevin Sluimer og fra Tyskland berlinerne Karl-Christian König – Roger Kluge.

ENDNU EN VERDENSMESTER
Endnu en dansk verdensmester kan præsenteres i Ballerup. Det er Mie Bekker Lacota (juniorverdensmester på landevej), der i Assos-Omnium møder sine to dygtige konkurrenter Trine Schmidt og Mette Fischer.

MINI-FELTET TESTES
Jule-stævnet er for mange ryttere en test med henblik på det kommende 6-dagesløb (2. – 7. februar 2006). Sådan også for de 12-14 årige drenge/piger, der er kandidater til MINI 6-dagesløbet. De kører i programmet et 40 omg. parløb, og der skal også nok blive kamp til stregen.
Altså masser af godt cykelløb til beskedne priser: kr. 80,- for voksne og kr. 40 for børn u/12 år.

HE Cycling
/H. Elmgreen

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Dec.26

Tidsplan for 6-DAGES OUVERTURE
torsdag 29. december 2005 kl. 18,30

Præsenteret af Siemens og Post Danmark

18,30 20 omg. scratchløb.
18,40 Verdensmestrenes Match, 1. afd., 1.000 meter på tid med flyvende start.
18,50 5 km linieløb med stærk føring af én dernymotor.
19,00 Assos-Omnium, 1. afd., 500 meter på tid med flyvende start.
19,10 Verdensmestrenes Match, 2. afd., Sprintermatch.
19,15 Familien Mørkøv mod ”Resten af Danmark”, holdsprint.
19,25 Assos-Omnium, 2. afd., Udskilningsløb.
19,30 Verdensmestrenes Match, 3 km indiv. forfølgelsesløb.
19,45 Par-Udskilningsløb.
20,00 Assos-Omnium, 3. afd., 2 km australsk forfølgelsesløb.
20,10 Post Danmarks MINI Parløb over 40 omgange.
20,30 50 km internationalt parløb.
21,35 Æresrunde – afslutning.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2005.Dec.29

Madsen/Mørkøv vandt parløbet

Michael Mørkøv fik lige netop presset sig foran Alex Rasmussen i aftenens sidste spurt i 50 kilometer parløbet, der afsluttede stævnet i Balleup Super Arena. Dermed kunne han og makker Jimmi Madsen lade sig hylde som vindere af forpremieren på 6-dagesløbet.

Men det holdt hårdt. Før den sidste spurt førte Rasmussen og hans makker Franco Marvulli med et enkelt point. Nu blev det i stedet Mørkøv/Madsen der slutteligt stod noteret for 34 point med tre point ned til Rasmussen/Marvulli. Jacob Moe Rasmussen og Mads Christensen blev nummer tre på omgangshøjde med to første par, men dog kun med fem point i et løb, der blev kørt med en gennemsnitshastighed på ikke mindre end 53,087 km/t.
For Jimmi Madsen var parløbet en test af formen, efter han i en længere periode har kæmpet for at slippe af med en stafylokok-infektion, og den test faldt positivt ud.

"Det gik helt ok. Det gjorde ondt de rigtige steder," sagde Jimmi Madsen med hentydning til de tre ugers landevejstræning i Spanien, han netop har afsluttet.

"Jeg har kun nået at træne to dage på banen, så jeg manglede lige det sidste banespol i benene, men det skal nok komme, når jeg får kørt 6-dagesløbet i Rotterdam," forklarede den ene del af par nummer 7.
5. januar tørner Madsen ud i den hollandske storby, hvor han kører sammen med Marc Hester.

Rasmussen vandt over Marvulli
Prestigematchen mellem den danske verdensmester Alex Rasmussen og hans schweiziske forgænger Franco Marvulli endte med sejr til Alex. Marvulli vandt 1. afdeling, 1.000 meter på tid med flyvende start, men Rasmussen udliognede ved at vinde sprintermatchen. Herefter blev 3 km indiv. forfølgelsesløb afgørende, og her vandt Alex Rasmussen med ca. 2 sekunder over schweizeren.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.03

Madsen – Hester i Rotterdam og Bremen

Efter en længere jule-nytårspause genstartes 6-dagessæsonen førstkommende torsdag den 5. januar i Rotterdam. Den kommende halvanden måned bliver travl for 6-dagesrytterne, for der skal køres 6 løb på 41 dage:

5. - 10. januar: Rotterdam (NED) m.bl. Jimmi Madsen – Marc Hester
12. – 17. januar: Bremen (GER) m.bl. Jimmi Madsen – Marc Hester
19. – 24. januar: Stuttgart (GER) m.bl. Jimmi Madsen – Bo Hamburger – Jimmy Hansen
26. – 31. januar: Berlin (GER) m.bl. Jimmi Madsen – Alex Rasmussen og Michael Mørkøv – Marc Hester
2. – 7. februar: København (DEN)
9. – 14. februar: Hasselt (BEL) ?

Der vil blive dansk deltagelse overalt og hvad angår løbene i Rotterdam, Bremen, Stuttgart og Berlin er der allerede sat navne på. I København deltager naturligvis alle de relevante danske navne og tiden vil så vise, hvem der kommer til at repræsentere de rød-hvide farver i sæsonens sidste løb i Hasselt. Unge Marc Hester får noget at leve op til, når han i Rotterdam og Bremen skal køre med Jimmi Madsen. I Stuttgart køres for 3-mandshold, og her får Bo Hamburger sin 6-dagesstart nr. 2 i karrieren. Den første var i 1994 i Forum. Jimmy Hansen har fået chancen som 3. mand på holdet. Verdensmesteren Alex Rasmussen er med i Berlin, hvor han efter planen skal køre med Jimmi Madsen.

HE Cycling
/H. Elmgreen

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.07

Danskerne godt fra start i Rotterdam

Den danske kombination af veteranen Jimmi Madsen og det unge talent Marc Hester kom godt fra start i 6-dagesløbet i Rotterdam, der startede torsdag aften. Efter den første nat er danskerne nr. 7, blot to omgange efter de førende par, og som man kan se af resultatlisten, var der adskillige store navne, der var i større vanskeligheder.

- Det gik OK, siger Jimmi fra Rotterdam. Jeg må sige, at Marc gjorde det rigtig godt, selv om han var lidt træt til sidst. For mig gik det også godt nok, taget i betragtning den pause, jeg har haft. Jeg kunne da se, at der var andre, der havde det værre…

Rotterdams 6-dagesløb slutter på tirsdag den 10. januar. Derefter tager Madsen og Hester til Bremen for at køre 6-dagesløb i den gamle hansestad fra 12. til 17. januar.

/H. Elmgreen

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.11

Danskerne nr. 7 i Rotterdam

Det danske par Jimmi Madsen og Marc Hester sluttede som nr. 7 i seksdagesløbet i Rotterdam, der sluttede tirsdag aften. Hollænderne Slippens – Stam vandt løbet foran Gilmore – Keisse, Bartko – Beikirch og Risi – Betschart og gentog dermed deres sejr fra sidste år. Danskerne holdt således den placering, som de etablerede sig på allerede på løbets første dag. Det samlede resultat af 6-dagesløbet kan ses på www.uiv.dk.

- Jeg er imponeret af Marc, siger veteranen Jimmi Madsen fra Rotterdam. Han er kun 20 år og han kører blot sit 2. prof. 6-dagesløb, men alligevel kører han allerede som en erfaren rytter. Og så er han hurtig, og det har kommet os til gode i spurterne.

De to danskere kører videre i 6-dagesløbet i Bremen fra 12. – 17. januar og meget tyder på at de også bliver makkere i Berlin 6-dagesløb fra 26. – 31. januar.

Bemærk at det traditionelle pressemøde forud for 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena (2. – 7. februar) afholdes i Arenaen onsdag 25. januar kl. 14. Her bliver 6-dagesfeltet offentliggjort og alle de danske deltagere i 6-dagesløbet vil være til stede. Officiel invitation vil blive tilsendt en af de nærmeste dage, men notér allerede datoen nu!

HE Cycling
/H. Elmgreen

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.12

Piil-afbud til 6-dagesløb i Ballerup

En skade i venstre skinneben forhindrer Jakob Piil i at forsvare sejren fra sidste års 6-dagesløb i Ballerup

Afbuddet kommer for ikke at forcere træningen, da skaden indtil nu har forhindret Piil i at arbejde intensivt i forhold til 6-dagesløbet og ikke mindst den kommende landevejssæson. Det skriver CSC i sit nyhedsbrev.

- Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over at skulle melde afbud, for jeg havde virkelig set frem til at forsvare sejren fra sidste år sammen med Jimmi Madsen, men jeg vil simpelthen ikke risikere at belaste skinnebenet for meget, så det ville give bagslag senere, fortæller Piil, der trods alt stadigvæk har en god portion optimisme i forhold til denne sæson.

- Jeg skal selvfølgelig også være realistisk. Det er mindre end tre måneder siden, at jeg brækkede hoften, og det er klart, at jeg ikke ville kunne være flyvende på nuværende tidspunkt, tilføjer Piil, der dog er at finde på Team CSC's træningslejr i Toscana, som indledes i morgen.

- Jakob har virkelig ikke haft det nemt, og jeg er helt enig i hans beslutning. Det ville være alt for risikabelt at tage nogle chancer på nuværende tidspunkt i forhold til hans landevejssæson. Nu får vi foretaget en scanning af skinnebenet under træningslejren i Italien, og forhåbentlig vil en præcis diagnose give nogle indikationer i forhold til hans træning. Det vigtigste er, at Jakob for mulighed for at komme op på sit rigtige niveau i løbet af sæsonen, udtaler Bjarne Riis.

ref.
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=329947

===============================================================

2006.Jan.17

Italiener som del af par nummer syv

Jakob Piil er ude med en skade. Derfor danner Jimmi Madsen sammen med Giovanni Lombardi par nummer syv

Når seksdagesløbet i Ballerup Super Arena skydes i gang den 2. februar, bliver det Team CSCs Giovanni Lombardi, der skal danne par med Jimmi Madsen.

Jakob Piil har meldt fra på grund af en skade, og derfor bliver det legendariske par nummer syv ikke rent dansk i år, oplyser DR Sporten.

Som makker til Jimmi Madsen var en ung dansk rytter inde i overvejelserne hos løbschef Henrik Elmgreen. Alligevel faldt valget altså på den rutinerede italiener.

- Jeg er overbevist om, at vi har folk, der i løbet af meget få år vil være modne til opgaven. Men for i år har jeg valgt at finde et udenlandsk topnavn til Jimmi. Det bliver Jimmis sidste seksdagesløb, og han skal have den bedst mulige opbakning til at afslutte sin flotte karriere med succes, siger Henrik Elmgreen til DR Sporten.

Giovanni Lombardi er 36 år og har været professionel siden 1992.

ref.
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=330513

===============================================================

2006.Jan.17

Madsen siger farvel til 6-dages banerne


Foto: Karl Franke

Jimmi Madsen kører som bekendt sin sidste sæson som aktiv. Gennem sine mange gode år på Europas vinterbaner er han blevet en populær og respekteret skikkelse. Vedhæftede foto, der er til fri afbenyttelse, er fra Bremen, hvor Jimmi på finaleaftenen blev hyldet af såvel inder- som yderkreds.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.18

Giovanni Lombardi ny mand i par nr. 7

Jimmi Madsen får CSC-rytter med 40 starter og 8 seksdagessejre som ny makker i København.

Det var en streg i regningen for arrangøren af det 44. københavnske 6-dagesløb i Ballerup Super Arena 2. – 7. februar, da det sidste torsdag blev klart, at Jakob Piil mod forventning ikke kunne blive klar til at forsvare sin sejr fra sidste års løb. En ny makker til Jimmi Madsen skulle findes.

”Det var naturligvis fristende at sætte Jimmi sammen med et af vore unge danske super-talenter, så havde vi stadig haft et rent dansk par nr. 7,” udtaler 6-dagesløbets chef Henrik Elmgreen. ”Og jeg er overbevist om, at vi har folk, der i løbet af meget få år – måske allerede til næste år – vil være modne til opgaven. Men for i år har jeg valgt at finde et udenlandsk topnavn til Jimmi. Det bliver Jimmis sidste 6-dagesløb og han skal have den bedst mulige opbakning til at afslutte sin flotte karriere med succes.

Samtidig vil vi også gerne have et navn, der klinger godt i danske øren, og derfor henvendte jeg mig til Bjarne Riis, der har flere egnede ryttere i sin stald. Bjarne var positiv overfor at hjælpe os, og det navn vi standsede ved, var den 36-årige italienske CSC-rytter Giovanni Lombardi, der har flere end 40 etapesejre i betydende landevejsløb. Derudover er han olympisk mester i pointløb fra OL i Barcelona 1992 og har deltaget i 40 seksdagesløb og vundet de otte, så det er også på det felt en rutineret mand,” siger Henrik Elmgreen.

Jimmi Madsen blev præsenteret for ideen i weekenden under 6-dagesløbet i Bremen og var ikke længe om at slå til: ”En mere snu og rutineret rytter end Lombardi skal man lede længe efter,” var Jimmis umiddelbare reaktion. ”Og når Bjarne Riis sender ham til start, ved jeg, at han vil være topmotiveret.”

”Lombardi ved, hvad han går ind til som den ene halvdel af det berømte par nr. 7, og I kan være sikre på, at han nok skal yde en toppræstation,” udtaler Bjarne Riis.

Giovanni Lombardi (ITA)
Født 20. juni 1969
Team CSC/Alm. Brand
Olympisk mester i pointsløb på bane 1992 i Barcelona.
Har deltaget i 40 seksdagesløb og vundet 8 seksdagessejre.
4 etapesejre i Giro d’Italia.
2 etapesejre i Vuelta a Espana.
2 etapesejre i Tour de Suisse.
2 etapesejre i Post Danmark Rundt.
I alt 40 etapesejre i betydende internationale landevejsløb.

For yderligere kommentarer kontakt:
Jimmi Madsen, tlf. +49 1711 83 79 48
Henrik Elmgreen, tlf. 44 77 61 99, mobil 40 25 11 45

HE Cycling
/Susanne Horsdal

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.20

Basso til 6-dagesløb i København

Ivan Basso skyder det københavnske 6-dagesløb i gang torsdag 2. februar i Ballerup Super Arena.

Den italienske CSC-stjerne, der er i fuld gang med forberedelserne til denne sæson, har sagt ja til at lægge vejen forbi Ballerup på åbningsdagen og sende det 16 par store prof-felt ud til de efterfølgende seks dages strabadser.

”Vi er meget glade for at kunne præsentere vores publikum for så stor en stjerne. Man så under Post Danmark Rundt i sommer, hvor stor popularitet Basso nyder i Danmark, og hans tilsagn om at komme til åbningen af 6-dagesløbet viser for mig, at han virkelig sætter pris på den opbakning, han får heroppe på de nordligere breddegrader,” siger løbsdirektør Henrik Elmgreen.

Inden Ivan Basso sender 6-dagesfeltet af sted, vil han blive præsenteret for publikum og interviewet af 6-dagesspeaker Peter Piil. Desuden vil han stå til rådighed for autografskrivning for 6-dagesløbets publikum.

Mens 6-dagesrytterne er midt i deres sæson, varer det endnu nogle måneder, inden Ivan Basso for alvor åbner sin, men målene er klare. Det gælder sejr i såvel Giro d’Italia som Tour de France. På nuværende tidspunkt er der dog stadig huller i kalenderen, som muliggør hans besøg i Ballerup Super Arena. Og mon ikke han med interesse vil følge sin holdkammerat og ven Giovanni Lombardi, i hans kamp på de skrå brædder som makker med Jimmi Madsen i par nr. 7.

Susanne Horsdal

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.23

Lombardi til 6-dagespressemøde

Kære venner,
Vi skal hermed erindre om 6-dagespressemøde førstkommende onsdag 25. januar kl. 14,00 i Ballerup Super Arena. Ved pressemødet offentliggøres det samlede 6-dagesfelt og en række af de danske deltagere i 6-dagesløbet vil være til stede og til pressens rådighed, herunder Jimmi Madsen, Bo Hamburger og den danske verdensmester Alex Rasmussen samt Jimmi Madsens makker i par nr. 7, italieneren Giovanni Lombardi.

Venlig hilsen
Henrik Elmgreen

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.25

Pressemeddelelse
vedr. det 44. københavnske 6-dagesløb 2. – 7. februar 2006 i Ballerup Super Arena

Sporten er i centrum!

Et år er gået siden 6-dagesløbet blev genoplivet i Ballerup Super Arena. På finaleaftenen tirsdag 8. februar så et begejstret publikum det danske par nr. 7 Jimmi Madsen og Jakob Piil vinde det 43. københavnske 6-dagesløb efter en finale så spændende, som man ikke i mange år har oplevet det på dansk grund.

Desværre blev Jakob Piil ikke i stand til at forsvare sin sejr. Indtil få uger før løbet håbede han på det, men så måtte han realistisk se i øjnene, at han ikke kunne nå at komme i tilstrækkelig form efter det alvorlige styrt, han var udsat for i Schweiz sidste efterår.

I italieneren Giovanni Lombardi lykkedes det alligevel at finde en kvalificeret makker til Jimmi Madsens i dennes sidste optræden som aktiv på dansk grund. Det er vi glade for og det fortjener Jimmi efter en lang og engageret indsats som publikums garant for, at når han var med, så var par nr. 7 altid fremme i forreste række.

Vi er også meget glade for den stigende interesse for banesporten i almindelighed og 6-dagesløbet i særdeleshed, som vi har kunnet registrere i løbet af de sidste 12 måneder. For ikke så mange år siden var det en overgang som om, 6-dagesvalsen var blevet til ”Melodien der blev væk”, men sådan oplever vi det ikke mere. 6-dagesløb er atter sagen, 6-dagesløbet er igen noget, man taler om, og – ikke mindst – noget man gerne vil være med til.

At det så er en tendens, der i et par år har gjort sig gældende også på en række af Europas andre indendørs cykelbaner, er kun så meget desto mere glædeligt. Nye 6-dagesløb opstår og en række af de ældre oplever en renæssance. At tendensen er stærkest der, hvor sporten står stærkest, kan man kun glæde sig over.

I Danmark falder det godt i tråd med, at vi netop nu ser en ny generation af talenter vokse frem. Knægte på 20-21 år med et så lysende talent, at man næsten får ondt i øjnene. At én af dem oven i købet kører rundt i verdensmesteren regnbuefarvede trøje, gør kun glæden endnu større.

Trods problemer med styrt og sygdom har vi gjort vort yderste for at leve op til, at det bedste af det bedste er samlet, når der køres 6-dagesløb i København. 32 ryttere fra 8 nationer er med i det professionelle 6-dagesløb. Feltet tæller 6 nuværende eller tidligere verdensmestre og 11 europamestre. Stort set samtlige deltagere har én eller flere gange været national mester og flere har været olympiske medaljevindere. Tilsammen har de 32 ryttere vundet langt over 100 seksdagessejre.

Udover elite-løbet byder 6-dages 2006 på finalen i UIV Talent Cup for U 23-ryttere, MINI 6-dagesløb for drenge og piger samt 3-dagesløb for Junior & Ungdom.

Sporten er i centrum i Ballerup!

Henrik Elmgreen

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.25

6-dagesfeltet præsenteret


Af Kenneth Møller Kristensen

Onsdag blev feltet til årets 6-dagesløb i Ballerup præsenteret. Løbet, der bliver det 44. i København, har hele tolv danskere til start, og køres den 2.-7. februar. Favoritparrerne er nr. 3 hollænderne Slippens/Stam, nr. 8 Gilmore/Schep og par nr. 7 Madsen/Lombardi. Blandt outsiderne kan nævnes par nr. 1 Beikirch/Rasmussen og nr. 6 Betschart/Marvulli.

"Vi har fået startet en ny æra af 6-dagesløb her i Ballerup. Interessen er stadigt stigende, og lige nu ligger forsalget af billetter 15-20 % højere end på samme tidspunkt sidste år", sagde løbsdirektør Henrik Elmgreen i forbindelse med dagens præsentation.

Elmgreen kunne desuden berette, at det mere og mere er sporten, der er i højsædet i forbindelse med Europas 6-dagesløb. "For ikke så mange år siden var det en overgang som om, at 6-dagesvalsen var blevet til '"Melodien der blev væk", men sådan oplever vi det ikke mere. 6-dagesløb er atter sagen, 6-dagesløbet er igen noget, man taler om, og - ikke mindst - noget man gerne vil være med til", udtaler Henrik Elmgreen.

Feltet
1. Andreas Beikirch (Sch) / Alex Rasmussen (Den)
2. Erik Weisspfenning / Christian Grassmann (Ger)
3. Robert Slippen / Danny Stam (Ned)
4. Alexander Aeschbach (Sch) / Mads Christensen (Den)
5. Alexei Chmidt / Konstantin Ponomarev (Rus)
6. Kurt Betschart / Franco Marvulli (Sch)
7. Jimmi Madsen (Den) / Giovanni Lombardi (Ita)
8. Matthew Gilmore (Bel) / Peter Schep (Ned)
9, Bo Hamburger (Den) / Marco Villa (Ita)
10. Michael Mørkøv / Marc Hester (Den)
11. Jacob Moe Rasmussen (Den) / Lars Teutenberg (Ger)
12. Martin Liska / Jozef Zabka (Slo)
13. Michael S. Larsen / Jens Erik Madsen (Den)
14. Jimmy Hansen / Lars H. Thomsen (Den)
15. Gerd Dörich (Ger) / Michael Berling (Den)
16. Kenny de Ketele / Steve Schets (Bel)

Feltet indeholder 32 ryttere fra otte nationer. Seks nuværende eller tidligere verdensmestre og elleve europamestre. Tilsammen har de 32 ryttere vundet langt over 100 seksdagessejre.

Foto

ref.
http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=nyheder/profil.php&id=5497

===============================================================

Feltets tricotfarver samt sponsorer

ref.
6D katalog 2006

===============================================================

2006.Jan.25

Moe klar til at lave et godt resultat

I 1989 vandt Jacob Moe Rasmussen "mini-seksdagesløbet" i Forum. Siden dengang har Moe ikke vundet på bane. Når Moe stiller til start i Ballerups 6-dagesløb, skal man nok heller ikke forvente at se Moe øverst på skamlen, men den rutinerede rytter er klar til at give alt hvad han har.

"Jeg kommer her for at levere et godt resultat. Min opstart er gået rigtigt godt uden nogen problemer. Jeg er meget motiveret," udtalte Moe i dag fra Ballerup Super Arena.

Moe har fået den forholdsvis ukendte tyske Lars Teutenberg som partner, en rytter som Moe ikke kender noget til. Teutenberg var i denne uge med i Stuttgart, hvor han sammen med sine to partnere endte på sidste pladsen hele 34 omgange efter.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Jan.25

Felter til det 44. københavnske 6-dagesløb 2006
i Ballerup Super Arena


2. februar til 7 februar 2006

Det professionelle felt

UIV feltet

Junior/Ungdoms feltet

Mini feltet

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.25

Rundt om 6-dages 2006

Mindre end 100 siddepladser til finalen
Den stigende interesse for 6-dagesløbet har heldigvis også været mærkbar på forsalget, der ligger ca. 15-20 % foran sidste år. Til finalen tirsdag 7. februar er der d.d. mindre end 100 siddepladser tilbage! Sidste år var der på samme tidspunkt lidt over 200 usolgte siddepladser til finalen. Ståpladser er der fortsat.

TV 2’s idérige producer Carsten Jensen eksperimenterer med et projekt, han kalder Bike-Cam. En rytter skal – måske – køre med et lille kamera fastmonteret på sin cykel. I påkommende tilfælde bliver det rytteren Michael Smith Larsen fra par nr. 13, der får fornøjelsen. Projektet er dog endnu ikke færdig-testet.
TV 2 sender i øvrigt live på finaleaftenen fra kl. 22,45 til 00,15 (og i år bliver der ikke folketingsvalg!). Kommentatorer bliver Dennis Ritter og Jens Veggerby.

Københavns Tekniske Skole er igen i år sponsor for U 23-rytternes Talent 6-dagesløb, der som sidste år samtidig er finalen i de europæiske vinterbaners UIV Cup, hvorfor der foruden de bedste danske ryttere (blandt dem der ikke er med i prof. 6-dagesløbet) kan ventes fin international deltagelse fra Holland, Belgien, Italien, Tyskland og Australien.

Også i år køres Post Danmarks MINI 6-dagesløb for drenge og piger i alderen 12-14 år. At det løb i høj grad har været ”talenternes kravlegård” ses bl.a. af den kendsgerning, at hele fem af deltagerne i dette års prof. løb står på MINI-løbets vinderliste: Jimmi Madsen (1983), Jacob Moe (1989), Jimmy Hansen (1991 og 1992) Mads Christensen (1998) og Marc Hester (1999).

Et af banesportens allerstørste talenter, Michael Mørkøv, blev sidste år udlært som tømrer og har nu besluttet at satse på cykelsporten på fuldtid. Hans mester Kim Hansen har dog ikke helt villet slippe ham. Derfor har Lundbæk & Hansen – Bygningsforbedring a/s – tegnet sponsorat for par nr. 10 Michael Mørkøv – Marc Hester.

En regerende dansk verdensmester er med i feltet. Det er som bekendt Alex Rasmussen fra Odense, der i marts sidste år vandt titlen i scratchløb i Los Angeles. Sidst der var en dansk verdensmester med i 6-dagesløbet ligger helt tilbage i januar 1994, hvor Jens Veggerby deltog som regerende verdensmester i motorpace. Han vandt titlen i Hamar i Norge i august 1993.

Gittermand – et fængslende navn! Hvem husker ikke det slogan fra 6-dagesløbene i Forum? Nu er Gittermand med igen efter et par års pause. Han sponsorerer Timejagten, Parløbshandicappet, de populære dernypacede løb samt – ikke mindst – par nr. 9 med Bo Hamburger. Gittermand (Mogens Normann) er cykelentusiat om en hals og har været det lige siden de glade dage i 1950’erne, hvor Kay Werner var hans helt.

Kay Werner – manden der skabte myten om par nr. 7 – er 84 år men still going strong. Han kommer til 6-dagesløb lørdag aften, hvor han får besøg af sin gamle konkurrent og makker, luxembourgeren Lucien Gillen. Mandag aften kommer Kay igen, da vil han nemlig se det 75 km lange parløbshandicap!

Brian Holm, Michael Sandstød og Tayeb Braikia. For blot få år siden var de at finde i 6-dagesfeltet, nu er de med bag kulisserne som henholdsvis VIP-værter og assisterende sportsleder. Også den tidligere olympiske mester Dan Frost er med i team’et. Han er med som speaker og danner igen i år par med Peter Piil.

Ballerup, d. 25.01.06
HE Cycling

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.25

I de stores hjulspor

Mini 6-dagesløbet kan med god grund betegnes som talenternes kravlegård

Michael ”Kylling” Rasmussen, Bo Hamburger, Jimmi Madsen, Jacob Moe Rasmussen, Mads Christensen, og Rolf Sørensen er alle navne, der tænder genkendelsens lamper hos cykelsportsinteresserede danskere. Deres styrker og karriereforløb er forskellige, men ét træk har de til fælles: De har alle kørt Mini 6-dagesløb, dengang de blot var unge, håbefulde poder.

Der er derfor rigeligt historisk belæg for at betegne Mini 6-dagesløbet for talenternes kravlegård, og når et nyt kuld 2. februar åbner årets københavnske 6-dagesløb i Ballerup Super Arena, er der god grund til at antage, at nogle af fremtidens danske cykelsportsprofiler vil være iblandt. For Tinna Hansen og Kurt Hjorth, der er ungdomsledere i DBC og arrangerer Mini 6-dagesløbet, er det imidlertid en biting.

”Rytterne lærer at køre tæt i et felt og også at begå sig i en spurt. Det kan de tage med – også til landevejen, og man skal ikke tage fejl af farten, de kører faktisk med en gennemsnitshastighed omkring 43 km/t. Men det vigtigste er, at de har det sjovt og får en oplevelse ud af det,” siger Kurt Hjorth, der har været med som arrangør siden 1981.

Det københavnske Mini 6-dagesløb har eksisteret siden 1977, men er stadig det eneste af sin art i verden, og i modsætning til mange andre idrætsgrene er det både for drenge og piger. Den danske juniorverdensmester Mie Bekker Lacota er blandt de tidligere deltagere, mens pigerne i år repræsenteres af Michelle Lauge i det 14 par store felt af ryttere fra årgang 1991 og 1992.

Det er tre par flere end sidste år og afspejler fint den eksplosive tilstrømning af unge ryttere, der i år er kommet til banecyklingen. For Kurt Hjorth og Tinna Hansen har det betydet ekstra mange at tage sig af, når der en gang om ugen kaldes til fællestræning. Men det tager de som en udfordring.

”Der er ikke så mange, der som ledere gider tage sig af børnene. Vi synes, det er en fornøjelse – at se deres glæde, høre deres bemærkninger og opleve, hvordan de også efter 6-dageløbet hænger sammen socialt,” siger Tinna Hansen, der understreger, at det foregår på de unges præmisser. ”Vi tager os af de unge på banen, forældrene hører til oppe på tilskuerpladserne. Vi vil simpelthen ikke have dem nede hos os,” tilføjer hun.

Det gælder også, når løbet skydes i gang torsdag 2. februar med en jagt over 40 omgange. De næste fem dage køres der 50 omgange, og udover oplevelsen venter der også deltagerne lidt skolefri. ”Det er svært at få rytterne hjem om aftenen, når de er færdige. Derfor har de fri fra skole fredag, mandag, tirsdag og også onsdag, så de kan blive og se de professionelles finalejagt. Men på åbningsdagen vil vi have dem i skole først, ellers har de haft alt for meget tid til at gå og blive nervøse i,” fortæller Tinna Hansen.

Susanne Horsdal

Denne tekst er til fri afbenyttelse for pressen

For yderligere information kontakt venligst:
Tinna Hansen på tlf.: 28 21 31 79
eller Kurt Hjorth på tlf.: 40 15 47 50

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.25

De resterende startlister til 6-dagesløbet

Af Kenneth Møller Kristensen

I forbindelse med 6-dagesløbet i Ballerup den 2, - 7. februar afholdes traditionen tro en række sideløbende løb. CyclingWorld bringer her startlisterne til disse.

UIV Cup
Igen i år fungerer løbet i Ballerup som finale i UIV Cup'en for ryttere under 23 år. Sidste sæson vandt danske Michael Mørkøv/Marc Hester Cup'en samlet.

Feltet til UIV Cup
1. Andreas Pinos/Matteo Montaguti (Ita)
2. Michael Arends/Erik Mohs (Ger)
3. Geert Jan Jonkman/Kevin Sluimer (Ned)
4. Martin Lollesgaard/Kasper Linde (Den)
5. Jesper Mørkøv/Rasmus Damm (Den)
6. Thomas Kristiansen/Mads Rydicher (Den)
7. Jakob Dyrgaard/Daniel Kreutzfeldt (Den)
8. Nicky Cocquyt/Davy Tuytens (Bel)
9. Jannik Van Dijk/Philip Nielsen (Den)
10. Christopher Young/Philip Stoke (Aus)
11. Jonas Moberg Jørgensen/Kasper Thustrup (Den)
12. Michael Færk Christensen/Casper Jørgensen (Den)
13. Nicola Aistrup/Thomas Riber-Sellebjerg (Den)
14. Patrick Wonsyld/Thomas Dalsted (Den)

3-dagesløb for Junior/Ungdom
Igen i år køres under 6-dagesløbet et 3-dagesløb for Junior/Ungdom. Løbet køres over 3. etaper således:
Fredag 3. februar kl. 17,15 1. etape over 20 km (80 omgange).
Lørdag 4. februar kl. 17,30 2. etape over 20 km (80 omgange).
Søndag 5. februar kl. 12,15 3. etape over 25 km (100 omgange).

Feltet til junior/ungdom
1. Mikkel Grønlund/Joakim Brüchmann
2. Thorvald Larsen/Rasmus Thomassen
3. Nicolaj Olesen/Mikkel Lund
4. Maria Bornak/Mette Fischer Andreasen
5. Johannes Ollerup Sall/Erik Lahm
6. Sebastian Lander/Patrik Clausen
7. Jacob Mørkøv/Christian Kreutzfeldt
8. Niki Østergaard/Morten Høberg
9. Jeppe Poulsen/Jonas Lau Jensen
10. Lauritz Enevoldsen/Emil Hovmand
11. Christian Ranneris Mørkegrøn/Martin Kjehr Jensen
12. Kristoffer Schjønnemann/Mathias Dige Bach
13. Margriet Kloppenborg/Rie Strand Olsen

Unikt MINI løb
Som det eneste sted i verden afholdes der i Ballerup et MINI 6-dagesløb for de helt unge. Feltet er i år udvidet med tre par i forhold til sidste år.

Feltet til MINI 6-dagesløbet
1. Sebastian Nielsen/Nicklas Jacobsen
2. Christian Dideriksen/Thomas Schmidt
3. Jakob Bertelsen/Chris Skaarup
4. Rasmus Roesgarth/Rasmus Lund
5. Jonathan Enevoldsen/Mathias Øllegaard
6. Matias Greve/Simon Bigum
7. Stefan Jørgensen/Jannick Berg
8. Michelle Lauge/Thore Bradtberg
9. Andreas Dencker/Mathias Holm
10. Dennis Christensen/Anders Bjerremand
11. Frederik Schwartz/Mikkel Baunsgaard
12. Jeppe Gade/Jens Møller Pedersen
13. Anders Vind/Alex Clausen
14. Alexander Lund/Nikolai Jacobsen

ref.
http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=nyheder/profil.php&id=5503

===============================================================

2006.Jan.26

Madsen valgte med hovedet

Da Jimmi Madsen fik beskeden om Jacob Piils afbud fra Henrik Elmgreen, gik han og overvejede, om han skulle vælge den unge Marc Hester som makker, eller om han skulle tage en mere rutineret.

"Med hovedet valgte jeg Lombardi, men mit hjerte ville have valgt Hester," udtalte Madsen i går på pressemødet i Ballerup. Madsen har i år kørt to 6-dagesløb med den unge Marc Hester og begge gange er de sluttet på syvendepladsen. Efter begge løb har Madsen overdynget Hester med roser. Med Lombardi som makker har Madsen dog store forhåbninger, om han kan slutte sin karriere med endnu en sejr: "Jeg har snakket med Lombardi og han er fyr og flamme. Så vi kører for at vinde."

ref.
http://www.feltet.dk/

===============================================================

2006.Jan.26

Unge baneryttere klar til omniumsløb

De to ungdomsryttere Jacob Mørkøv (DCR Ballerup) og Christian Kreutzfeldt (Roskilde CR) har på det seneste imponeret i en sådan grad, at de har fået tilkæmpet sig en plads til omniumsløbet for ungdoms- og juniorryttere i forbindelse med Berlins seksdagesløb.

De to ungdomsryttere vandt bl.a. juniorernes omniumsløb ved vinterbanemesterskaberne d. 8. januar, hvilket gav dem adgang til elitens løb, hvor de i et felt af 16 par sluttede på en imponerende 8. plads.

Christian Kreutzfeldt

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Jan.26

Pressemøde forud for 6-dagesløbet i Ballerup

I går var der pressemøde forud for 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena. Feltet.dk har taget et par billeder fra pressemødet, som kan ses ved at klikke HER.

Kenneth Meyer

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Jan.27

6-dagesløbet 2006 dag for dag

Torsdag 2. febr.

Fredag 3. febr.

Lørdag 4. febr., eftermiddag
Lørdag 4. febr., aften

Søndag 5. febr.

Mandag 6. febr., eftermiddag
Mandag 6. febr., aften

Tirsdag 7. febr.

6-dagesløbet dag-for-dag (pdf)

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Jan.27

Hamburger kører for sejren

Når man snakker favoritter til Københavns 6-dagesløb, er det ikke ligefrem Bo Hamburger som springer mest i øjnene, men den lille dansker er klar til at overraske. "Det ultimative er at vinde – så ja – vi kører for sejren," udtalte Hamburger på onsdagens pressekonference i Ballerup.

Løbsarrangør Henrik Elmgreen har i hvert fald gjort sit, for at Hamburger har en god chance, da han valgte at sætte Hamburger sammen med den bundrutinerede italiener Marco Villa, som indtil videre har vundet hele 22 sejre på 6-dagsbanenerne. Villa har i de to seneste løb i Stuttgart og Bremen begge gange kørt to flotte andenpladser hjem - kun få point fra sejren – så formen er helt på toppen.

I løbet i Stuttgart var Hamburger også med, men sammen med Jimmi Madsen og Jimmi Hansen sluttede de mange omgange efter det vindende hold. For Hamburger var det ikke så overraskende. "Jeg kørte i Stuttgart for at komme i form til Ballerup," lød det fra Hamburger, som var glad for sine danske holdkammerater. "Jeg havde to gode partnere og dermed mulighed for at gemme mig lidt." Nu skulle formen så være okay, og Hamburger er klar til at overraske en fyldt Ballerup Super Arena.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Jan.27

Verdensmesteren tror på sin chance

Den danske verdensmester i Scratch, Alex Rasmussen, har i Ballerup fået en gylden mulighed for at vise sig frem for det danske publikum. I tyskeren Andreas Beikirch har Rasmussen fået en super stærk partner.

"Han er blevet top 3 i de sidste løb han har kørt, så jeg har store forventninger," lyder det fra Rasmussen. En 4. plads i Stuttgart, 3. plads i Bremen, 3. plads i Rotterdam, 3. plads i Gent og en 3. plads i Dortmund lyder Beikirch flotte resultater i denne sæson, så tyskeren har erfaringen i at være med helt fremme i 6-dagesløbende.

Når man samtidigt ved, at Alex Rasmussen højst sandsynligt er den hurtigste rytter i feltet, kan de to ryttere meget muligt være en af de største udfordrere i kampen om podiepladserne og måske det øverste trin på podiet.

Efter at have kørt World Cup i Los Angeles i starten af denne uge, kører Rasmussen allerede nu 6-dagesløb i Berlin. Rutinen i feltet skal på plads og den sidste fart skal findes. "Efter Berlin er jeg blevet meget klogere bagefter," sluttede en rolig, men selvsikker dansker af med.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Jan.28

Danske talenter med realistisk målsætning

Som en del af den danske talent udvikling på banen, har mange af dem fået muligheden for at deltage i det professionelle københavnske 6-dagesløb. En af dem er Michael Berling, som skal køre sammen med tyskeren Gerd Dörich. "Jeg er glad for at køre sammen med Dörich og håber at lære en del fra ham. Personligt har jeg dog ikke de helt store ambitioner," udtalte Berling på onsdagens pressemøde i Ballerup.

Michael Larsen og Jens-Erik Madsen har igen i år fået chancen sammen. Sidste år sluttede de sidst i feltet hele 36 omgange efter. Halvdelen af de omgange blev dog tabt allerede på de to første dage, hvor de to danskere lige skulle vende sig til tempoet, og hvor de også var udsat for styrt. De sidste fire dage af løbet gik det dog langt bedre. "Hvis vi kan starte som vi sluttede sidste år, så er vi tilfredse. Målet er at vi skal længere op på ranglisten," udtaler Michael Larsen.

Sidste sæson vandt Mørkøv og Hester UIV cuppen og på sigt er de blandt de ryttere som skal kæmpe om at være en del af par nummer 7. Hester har - efter en hård læretid sammen med Madsen - allerede flere gange i denne sæson allerede vist noget af det store talent han har. "Jeg har lært mere af Jimmi i de løb, end jeg har gjort resten af min karriere," udtaler Hester.

Mørkøv er også ved at være tilbage på toppen, efter han fik ødelagt en stor del af vintersæsonen, da han i slutningen af oktober sidste år styrtede i 6-dagesløbet i Grenoble og brækkede kravebenet. Der er ingen tvivl om, at de to unge danskere enkelte dage kan markere sig helt i toppen, men set over seks dage kan de få problemer med at holde sig helt fremme.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Jan.28

TV2's sendinger

TV2 Sporten vil i februar og marts måned sende direkte fra det Københavnske 6-dagesløb, hvor finalen fra Ballerup kan følges. Den bliver kommenteret af Dennis Ritter og Jens Veggerby på TV2 Zulu.

Desuden sender TV-kanalen samtlige etaper fra Paris-Nice, som bliver kommenteret fra Frankrig af Dennis Ritter og Rolf Sørensen. Marts måned rundes af med Criterium International (begge dage) kommenteret af Dennis Ritter og Henrik Jul Hansen.

Desuden kører TV2 Sporten løs i hele april med de sædvanlige forårsklassikere - kommenteret af Thomas Kristensen og Rolf Sørensen.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Jan.29

Berling er usikker

Fra syv dage i Thailand til seks dage i København. Michael Berling fra Glud & Marstrand Horsens starter 2006-sæsonen lige på og hårdt. Efter et stærkt udlæg med en samlet 3. plads i Tour of Siam i forrige uge, stiller Berling på torsdag den 2. februar til start i sit første professionelle 6-dages løb i Ballerup, hvor han sidste år var med til at vinde amatørernes 6-dages løb.

Berling har flere topplaceringer i amatørernes 6-dages løb, men er af gode grunde usikker på, hvad han kan gøre i det professionelle felt.

"Jeg ved ikke rigtigt, hvor jeg står i øjeblkket, for jeg har ikke kørt så meget på bane i vinter", siger Berling før prof-debuten, "men der blev kørt rigtigt stærkt hver dag i Thailand, så jeg håber, at det har givet noget fart".

Og han er godt klar over, at det bliver noget ganske andet at køre i "det rigtige" 6-dages løb.

"Som amatører kører vi max. en time om dagen, men i proffernes løb er der program i 4 timer om dagen, selvom man selvfølgelig ikke er på hele tiden. Og så bliver der kørt stærkere, så jeg skal nok komme til at mærke trætheden hen af vejen," vurderer Michael Berling.

Selvom det er Berlings debut i et professionelt 6-dages løb, kender han udmærket de fleste af rytterne fra diverse banestævner, og han glæder sig over at have fået en særdeles rutineret makker i tyskeren Gerd Dörich, som Berling betragter som en meget stabil rytter.

Mens han har lidt svært ved at vurdere egne chancer, peger Berling ikke overraskende på par nr. 7, Madsen og Lombardi, og hollænderne Slippens og Stam som favoritter.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Febr.01

Vind billetter til 6-dagesløbet lørdag

CyclingWorld og Post Danmark udlodder i en lille konkurrence billetter til 6-dagesløbet i Ballerup, der køres torsdag til tirsdag.


Svar rigtigt på nedenstående spørgsmål, og deltag i lodtrækningen om 50x4 billetter til programmet for lørdag eftermiddag i Ballerup Super Arena.

Spørgsmål:

1. Hvem skyder årets 6-dagesløb igang?
a: Bjarne Riis
b: Rolf Sørensen
c: Ivan Basso

2. Hvilken udgave af Københavns 6-dagesløb er årets løb?
a: Nr. 32
b: Nr. 44
c: Nr. 52

Send dine svar i en email til cyclingworld@cyclingworld.dk
Husk at angive navn, adresse og email i selve mailen ellers vil du ikke deltage i lodtrækningen.
Navnene på vinderne offentliggøres her på sitet fredag. Vinderne får billetterne tilsendt med posten.

ref.
http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=nyheder/profil.php&id=5536

===============================================================

2006.Febr.01

Vinderne af billetter til 6-dagesløb torsdag

CyclingWorld har udtrukket nedenstående vindere af 2 stk billetter til torsdagens åbningsjagter i 6-dagesløbet i Ballerup.

Vinderne kan afhente billetterne ved indgangen til Ballerup Super Arena på dagen.

Vinderne:
Tilisha Levin, Staffanstorp, Sverige
Morten Bech, Kastrup
Michael Frendorf, Solrød
Karsten Längerich, Næstved
Lars Nørrevang, København Ø
Morten Søeborg, Esbjerg
Peer Truelsen, Klamenborg
Thomas Werdelin, Valby
Bjarne Søndergaard, Værløse
Niki Byrgesen, Værløse
Ole Folkmann, Virum
Jan Skov, Viborg
Peter Ole Sørensen, Præstø
Maria Mortensen, Marstal

Svarene på spørgsmålet var at par nr. 7 består af Jimmi Madsen/Giovanni Lombardi, at Robert Slippens/Danny Stam blev nr.to i 6-dagesløbet i 2005 og at Jimmi Madsen har vundet ni 6-dagesløb i sin karriere.

Tak til Post Danmark, der har leveret billetterne til konkurrencen.

ref.
http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=nyheder/profil.php&id=5535

===============================================================

2006.Febr.01

Lombardi optimist

Den italienske halvdel af dette års par nummer 7, Giovanni Lombardi, trænede i går for første gang på Ballerup Super Arena.

"Jeg forventer, at jeg har tempoet, for Team CSC's træningslejr har været knaldhård. Og jeg vil gøre alt for, at Jimmi vinder sit sidste løb," siger Giovanni Lombardi til Ekstra Bladet.

Mens Lombardi blot havde sat sig ind i et fly for at komme til Danmark havde dennes banecykel haft en noget anden rejseplan. Lombardis gode ven Marco Villa havde således haft cyklen med til Berlin, hvor han havde givet den videre til danske Marc Hester, der senere havde afleveret til sin mor, der så havde kørt cyklen til Ballerup. Men den var der da træningen begyndte i går.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Febr.01

Madsen: Slippens/Stam er favoritter

Forfatter: Kenneth Møller Kristensen

Onsdag var det tid til den sidste træning i Ballerup Super Arena før torsdagens start på årets 6-dagesløb. Både par nr. 7, men også en række andre af de danske profiler, var mødt frem i Arena'en.

"Jeg er kommet godt ud af Berlins 6-dagesløb, hvor jeg forsøgte at finde en balance mellem at levere en god præstation og samtidig skåne mig selv lidt", sagde Jimmi Madsen til CyclingWorld onsdag i Ballerup. Madsen kørte i Berlin sammen med unge Marc Hester.

"Marc har gjort det rigtigt flot, og bliver af flere allerede sammenlignet med Bruno Risi i hans ungdom p.g.a. hans kørestil", fortsatte den ene part af par nr. 7, der til gengæld ikke kender så meget til makkerens, Giovanni Lombardis form.

"Nej den kender jeg ikke så meget til, så vi vil nok køre defensivt de første par dage, og så se hvordan løbet udvikler sig. Hollænderne Robert Slippens/Danny Stam har jo vist storform, og da de samtidig er de eneste faste par til start her, må de være favoritter", kom det fra rytteren der efter Ballerup kører karrierens sidste løb i belgiske Hasselt.

En anden af de fremmødte i Arena'en onsdag var unge Mads Christensen, der i løbet skal køre sammen med schweiziske Alexander Aeschbach. "Jeg har netop været i træningslejr med mit Team BarloWorld, og føler at formen er god. Jeg føler mig hjemme på banen, og ser positivt frem mod de næste seks dage", fortalte Christensen til CyclingWorld.

Et andet af de unge danske talenter, Michael Mørkøv, kom som Madsen direkte fra Berlin. "Det gik godt i Berlin. Vi kiggede ikke så meget på den samlede stilling, og koncentrerede os i stedet om at vinde nogle af de indlagte konkurrencer", fortalte Mørkøv, der skal køre sammen med Marc Hester, til CyclingWorld.

Ballerup Arena er iøvrigt klar til den store fest, og løbschef Henrik Elmgreen forsikrede om at alt er parat.

Dagens foto

ref.
www.cyclingworld.dk

===============================================================

2006.Febr.01

Endnu en 6-dages sejr til Slippens/Stam

Robert Slippens og Danny Stam vandt i aftes 6-dages løbet i Berlin foran Franco Marvulli og Marco Villa. Det var de flyvende hollænderes tredje sejr i denne sæson, og det gør dem endnu større favoritter til det kommende 6-dages løb i Ballerup.

De danske deltagere markerede sig flot undervejs. Jimmi Madsen og Marc Hester blev nr. ni kun seks omgange efter. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv blev nr. elleve og markerede sig bl.a. ved at vinde 1000 m. på tid suverænt på 56,5 sek. En lovende optakt til 6-dages løbet i Ballerup.

ref.
http://www.dbc-cykelbanen.dk

===============================================================

2006.Febr.02

Copenhagen 6-days

STARTING 2nd OF FEBRUARY

The second last 6-days of the season is ready to start. The riders are top tuned, the spectators are craving to see their heroes unfold their skill and the organizers’ anticipate a tough race.

The Danish world champion in scratch, Alex Rasmussen, has been put together with the experienced German Andreas Beikirch. Beikirch is a strong rider who definitely has the quality to help the Dane achieve good results here on home field. The Dutchmen Slippens-Stam are here as well. They are wearing the traditional "oranje" jersey and with the three wins this season they are amongst the firm favorites. They just won in Berlin and they are motivated to do the same in Copenhagen. In their first race in Copenhagen in 1999 they came in last, 52 laps behind. A lot have changed since then and Slippens-Stam are, in Bruno Risi’s absence, maybe the strongest team in the world right now. We look forward to see them in action.

In Copenhagen team no. 6 has always been the Swiss. Risi-Betschart have worn the red jersey for the last many years but without Risi, Marvulli now gets to wear the prestigeous shirt. Betschart-Marvulli makes out a good 6-days team. Betschart is strong and robust and "Marvelous Marvulli" is swift as the wind. In the sprinting disciplines there is anticipated a great match between Alex Rasmussen and Franco Marvulli.

As many people know, in Denmark team no. 7 is special. Back in the day Danish legend Kay Werner established team no. 7 as the Danish super team first with Evan Klamer and later with Palle Lykke. Ever since then the 7’s have been special in Denmark. Many great riders have worn the 7 shirt and every young Danish rider dreams of one day putting it on and being able to call themselves a part of "Par nr. 7" (Team no. 7).

Traditionally the 7’s are an all Danish team but due to injury Jakob Piil could not start so therefore Italian Giovanni Lombardi has taken over and is riding with Danish rider Jimmi Madsen. Madsen has been half of team no. 7 for many years and along with Lombardi he is a strong favorite. Jimmi Madsen also rides his last race in Denmark here in Ballerup so the spectators in Copenhagen/Ballerup will witness an emotional goodbye.

Belgian Matthew Gilmore is teamed up with Dutchman Peter Schep and they are also amongst the stronger teams. Gilmore has established himself as one of the absolute top 6-days riders in the world and Peter Schep is definitely a qualified partner.

Danish Tour de France stage winner Bo Hamburger is also riding in Copenhagen/Ballerup. He is teamed up with experienced Italian Marco Villa and they have strong expectations for this race. In the last 6-days in Berlin, Villa rode with Marvulli and lost the win in the very last sprint to Slippens-Stam so, like Marvulli, Villa is very motivated to get a good result.

Two of the hottest prospects in Danish track cycling today, Michael Mørkøv – Marc Hester, are, of course, also here. In the last race in Berlin Hester impressed both spectators and pundits with his strong riding and Mørkøv’s qualities are well known in Copenhagen. A young team coming up and maybe these two are aspirants for the team no. 7?

/CE

ref.
www.uiv.dk

===============================================================

2006.Febr.02

TV2 har et kamera på en cykel

Når det Københavnske 6-dages løb bliver skudt i gang torsdag aften, er det med Team Herning Elite`s nye rytter Michael S. Larsen i feltet. Han danner par nr. 13 med Jens Erik Madsen, der til dagligt kører for Team Designa Køkken. Parret kørte også sammen sidste år i Ballerup Super Arena, så det unge par ved hvilket strabadser, der venter dem de næste 6 dage. De har ikke bare fået mere erfaring siden sidste år, men forberedelserne er også gået mere planmæssigt i år.

Før det Københavnske 6-dages løb i 2005, kørte Larsen og Madsen 6-dages løbet i Berlin ugen forinden, og her var Jens Erik Madsen så uheldig at blive ramt af sygdom, hvilket betød han var væsentligt svækket de første par døgn af løbet i Ballerup. I år har parret undgået sygdom, og Herning-rytteren melder sig klar. Når finalen køres tirsdag aften vises den på den TV2. Her er Herning rytteren allerede sikret en hovedrolle. TV2 vil placere et kamera på Michael S Larsens cykel, så seerne har mulighed for at følge løbet på tætteste hold.

"Mine forberedelse er forløbet godt. Jeg er i god form og motivationen er høj. Jeg er spændt og glæder mig meget, ikke bare til løbet her i Ballerup, men også til landevejssæsonen. Efter jeg har skiftet til Team Herning Elite har jeg fået ny motivation og nye input, som forhåbentligt vil resultere i et rigtigt godt år på landevejen", beretter Michael S. Larsen fra Ballerup Super Arena.

Larsen og Madsen håber at lave nogle gode resultater i nogle af de enkelte afdelinger de næste 6 dage. Feltet består af 15 par, som alle er gode banerytter. Derfor er fokus ikke på det samlede resultat for par nr. 13, men derimod på de enkelte afdelinger. Løbet skydes i gang torsdag aften, hvor der indledes med 1 times jagt.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Febr.02

Bo Hamburger slutter karrieren i Ballerup

Bo Hamburger er klar til sin sidste sæson som cykelrytter på landevejen, hvor han kører for italienske Miche. Men Bo Hamburger fortæller i dagens Go' Morgen Danmark på TV2, at han fortsætter karrieren til, at han bliver 37 år.

"Jeg stopper ikke lige efter i år. Jimmi (Madsen, red.) stopper i en alder af 37 år, det gør jeg også, da jeg stopper i år 2007 efter 6-dagesløbet. Så vi holder ligesom linjen, 37 må være skæringsdatoen" griner Bo Hamburger.

Jimmi Madsen danner for sidste gang i aften par nummer 7, når 6-dagesløbet afvikles, dermed slutter også en flot og lang karriere som cykelrytter. Bo Hamburger danner par nummer 9 sammen med italienske Marco Villa.

ref.
www.feltet.dk

===============================================================

2006.Febr.03

Første aften - 2. februar

Der blev ikke lagt fingre imellem, efter Ivan Basso i går aftes havde indtaget scenen og skudt det 44. københavnske 6-dagesløb i gang. Favoritparrene skulle ikke have noget af at lade sig overraske. Første jagt blev vundet af det schweiziske par Marvulli/Betschart foran Slippens Stam og Madsen/Lombardi – alle på omgangshøjde.

Senere på aftenen fik Alex Rasmussen understreget, at han er en yderst hurtig herre. Ikke alene satte han hurtigste tid i disciplinen 500 meter på tid, han vandt også sammen med sin partner Andreas Beikirch aftenens sidste jagt, hvilket bragte det dansk/tyske par på omgangshøjde med de førende Marvulli/Betschart, Madsen/Lombardi, Slippens/Stam og Weispfennig/Grasmann.

Stilling efter første aften
1. Kurt Betschart (SUI) / Franco Marvulli (SUI) point: 51,
2. Andreas Beikirch (GER )/ Alex Rasmussen (DAN) point: 41,
3. Jimmy Madsen (DAN) / Giovanni Lombardi (ITA) point: 33,
4. Robert Slippens (NED) / Danny Stam (DAN) point: 32,
5. Erik Weispfennig (GER) / Christian Grasmann (GER) point: 14,

1 omgang efter
6. Matthew Gilmore (BEL) /Peter Schep (NED) point: 24,
7. Bo Hamburger (DAN) / Marco Villa (ITA) point: 19,
8. Jacob Rasmussen (DAN) / Lars Teutenberg (GER) point: 10,

2 omgange efter
9. Michael Mørkøv (DAN)/Marc Hester (DAN) point: 48,
10. Alexander Aeschbach (SUI)/Mads Christensen (DAN) point: 22,
11. Martin Liska (SLO)/Jozef Zabka (SLO) point: 8,

4 omgange efter
12. Jimmy Hansen (DAN) / Lars Thomsen (DAN) point: 14,

5 omgange efter
13. Kenny de Ketele (BEL) / Steve Schets (BEL) point: 24,
14. Gerd Dörich (GER) / Michael Berling (DAN) point: 2,

6 omgange efter
16. Alexei Chmidt (RUS) / Konstantin Ponomarev (RUS) point: 25,
17. Michael Larsen (DAN) / Jens Madsen (DAN) point: 8,

/Susanne Horsdal

ref.
http://www.6-dages.dk/020206.htm

===============================================================

2006.Febr.03

BETSCHART-MARVULLI IN THE LEAD

Copenhagen 1st day

A very strong performance saw Kurt Betschart – Franco Marvulli win the first madison in front of Slippens-Stam and Madsen-Lombardi respectively. The second madison was won by Beikirch-Rasmussen with Mørkøv-Hester second. The 500m time trial was won by Beikirch-Rasmussen in the time 27,174 seconds in front of Betschart-Marvulli in the time 27,854 seconds.
The first day ends with five teams on equal laps.

Standing after 1st night
1. Kurt Betschart / Franco Marvulli (SUI) 51 pts
2. Andreas Beikirch (GER) / Alex Rasmussen (DEN) 41 pts
3. Jimmi Madsen (DEN) / Giovanni Lombardi (ITA) 33 pts
4. Robert Slippens / Danny Stam (NED) 32 pts
5. Erik Weispfennig / Christian Grasmann (GER) 14 pts

1 lap behind
6. Matthew Gilmore (BEL) / Peter Schep (NED) 24 pts
7. Bo Hamburger (DEN) / Marco Villa (ITA) 19 pts
8. Jacob Moe Rasmussen (DEN) / Lars Teutenberg (GER) 10 pts

2 laps behind
9. Michael Mørkøv / Marc Hester (DEN) 48 pts
10. Alexander Aeschbach (SUI) / Mads Christensen (DEN) 22 pts
11. Martin Liska / Jozef Zabka (SVK) 8 pts

4 laps behind
12. Jimmy Hansen / Lars H. Thomsen (DEN) 14 pts

5 laps behind
13. Kenny de Ketele / Steve Schets (BEL) 24 pts
14. Gerd Dörich (GER) / Michael Berling (DEN) 2 pts

6 laps behind:
15. Alexei Chmidt / Konstantin Ponomarev (RUS) 25 pts
16. Michael Smith Larsen / Jens-Erik Madsen (DEN) 8 pts

/CE

ref.
www.uiv.dk

===============================================================

2006.Febr.03

Betschart/Marvulli fører efter første døgn


Vinder af sidste jagt: Rasmussen/Beikirch.
Foto: Kenneth Møller Kristensen

Par nummer 1 Alex Rasmussen/Andreas Beikirch vandt åbningsaftenens sidste jagt i 6-dageløbet i Ballerup.
Alex Rasmussen besejrede Mark Hester i den afgørende spurt og tog sejren. I den samlede stilling er det schweiziske par nummer 6, der har taget teten, netop foran Rasmussen/Beikirch, der er på omgangshøjde med schweizerne. Madsen/Lombardi følger lige efter på tredjepladsen. I alt fem par er på omgangshøjde.

Stillingen efter 1. døgn
1. Kurt Betschart/Franco Marvulli (Sch) 51 p.
2. Alex Rasmussen (Den)/Andreas Beikirch (Ger) 41 p.
3. Jimmi Madsen (Den)/Giovanni Lombardi (Ita) 33 p.
4. Robert Slippens/Danny Stam (Ned) 32 p.
5. Erik Weispfenning/Christian Grasman (Ger) 14 p.

+ 1 omgang:
6. Matthew Gilmore (Bel)/Peter Schep (Ned) 24 p.
7. Bo Hamburger (Den)/Marco Villa (Ita) 19 p.
8. Jacob Moe Rasmussen (Den)/Sven Teutenberg (Ger) 10 p.

+ 2 omgange:
9. Michael Mørkøv/Marc Hester (Den) 48 p.
10. Mads Christensen (Den)/Alexander Aeschbach (Sch) 22 p.
11. Martin Liska/Jozaf Zabka (Slo) 8 p.

+ 4 omgange:
12. Jimmy Hansen/Lars Thomsen (Den) 14 p, + 5 omgange:
13. Kenny de Ketele/Steve Schets (Bel) 24 p,
14. Gerd Dörich (Ger)/Michael Berling (Den) 2 p.

+ 6 omgange:
15. Alexei Chmidt/Konstantin Ponomarev (Rus) 25 p.
16. Jens Erik Madsen/Michael S. Larsen (Den) 8 p.

Foto 1. dag, I

Foto 1. dag, II

ref.
http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=nyheder/profil.php&id=5546

===============================================================

2006.Febr.02

Favoritter i front ved seksdagesløb

Ivan Basso skød det 44. københavnske seksdagesløb i gang og bruger tiden i Danmark til ekstra specialtræning. Schweizisk par vandt åbningsjagten i Ballerup Super Arena.

Af Mogens Jacobsen

Det danske professionelle cykelmandskab Team CSC var stærkt repræsenteret, da det 44. københavnske seksdagesløb torsdag aften indledtes i Ballerup Super Arena med superstjernen Ivan Basso som manden med startpistolen, holdejer Bjarne Riis i rollen som den første præmieoverrækker og veteranen Giovanni Lombardi i aktion som makker med den lokale førstemand Jimmi Madsen i par nr. 7.

Men Bjarne Riis fik nu ikke anledning til at gratulere Lombardi, for åbningsjagten over 60 minutter havde den schweiziske duo Kurt Betschart-Franco Marvulli som vinder.

Par nr. 7 med fremme
Lombardi og Madsen sendte dog et klart signal om, at de i de kommende døgn er parat til at optræde som hovedpersoner i vinterbaneshowet, for de sluttede ligesom hollænderne Robert Slippens-Danny Stam på omgangshøjde med den schweiziske konstellation efter de indledende strabadser.

I spurten mellem disse tre par kunne Lombardi imidlertid ikke følge med, og Marvulli demonstrerede overbevisende hurtighed.

Af de øvrige danskere i feltet fik specielt verdensmesteren Alex Rasmussen med tyskeren Andreas Beikirch ved sin side, Bo Hamburger mod italieneren Marco Villa og Jacob Moe Rasmussen med tyskeren Lars Teutenberg en opmuntrende start på den krævende opgave.

Slut med det sjove for Basso
For Basso var smutturen til København i øvrigt væsentligt mere end en afbrydelse af de daglige rutiner.

»Jeg opfylder mit job på to forskellige måder ved at være her i Danmark nu. Dels repræsenterer jeg holdet og dets sponsorer, dels bruger jeg tiden til at få testet enkelte detaljer med henblik på de kommende enkeltstarter«, forklarer Ivan Basso, der inden tilskuerne indfandt sig i Ballerup Super Arena trænede på banen sammen med Lombardi og snupper et par timer igen fredag formiddag.

»1. januar var den skæringsdato, hvor jeg kunne tillade mig at gøre noget for sjov. Nu er hver enkelt dag nøje planlagt. Og den tid, jeg bruger i København, indgår også i det program, som peger frem mod sommerens opgaver. Det passer med, at jeg skal have to forholdsvis lette dage, og så kan jeg altså samtidig få arbejdet lidt med stilen på cyklen«.

Basso kører Danmark Rundt
»Og så kan jeg i øvrigt allerede godt nu love, at jeg kommer tilbage til Post Danmark Rundt. Det var så stor en oplevelse for mig sidste år, at jeg ikke vil gå glip af den«.

Billeder fra førstedagen

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436370

===============================================================

2006.Febr.03

On-line resultater

ref.
http://www.6-dages.dammerne.dk

===============================================================

2006.Febr.03

Afgørende døgn for par nr. 7

Italieneren Giovanni Lombardi har det svært i den indledende fase af det københavnske seksdagesløb efter hård træningslejr på landevejen. Bo Hamburger blander sig i topstriden.

Af Mogens Jacobsen

Foreløbig har par nr. 7 med de to veteraner, hjemmebanefavoritten Jimmi Madsen og italieneren Giovanni Lombardi, ikke vundet en af de jagter, der er udslagsgivende for det overordnede facit i det 44. københavnske seksdagesløb i Ballerup Super Arena.

Der er indtil videre afviklet tre af slagsen, og yderligere syv – heriblandt de fire skrappeste – resterer, inden løbet skydes af tirsdag ved midnat, så den dansk-italienske duo har rigelig tid til at sætte rivalerne på plads. Men om det kan lade sig gøre, kommer i høj grad til at afhænge af Giovanni Lombardi, der trådte til som erstatning for Jakob Piil, da denne ikke nåede at blive klar. Og det afgørende fingerpeg om par nr. 7’s muligheder fås indenfor det nærmeste døgn.

Direkte fra træningslejr
Sådan vurderer i hvert fald italienerens daglige chef på det danske landevejshold Team CSC, Bjarne Riis, situationen. »Giovanni kommer direkte fra en hård træningslejr på landevejen, som skal forberede ham til en krævende sæson, hvor han både skal køre Giro d’Italia og Tour de France, så der er ingen tvivl om, at hans fysiske form er i orden. Men det tager lidt tid at vænne sig banerytmen. Hvis han klarer sig nogenlunde gennem det kommende døgn, tror jeg på, han bliver stærkere og stærkere og kan leve op til de forventninger, der stilles til indsatsen i par nr. 7«, siger Bjarne Riis efter at have set Lombardi i aktion.

Rutiner blev genopfrisket
Fredagens første jagt på en halv time understregede i øvrigt indtrykket af, at Bo Hamburger i sin blot tredje start som seksdages rytter har haft godt af deltagelsen i Stuttgarts arrangement for et par uger siden. Der fik han genopfrisket de rutiner, som ligger i blodet fra ungdomsårene, hvor han bl.a. vandt amatør seksdagesløbet i Forum i 1991 sammen med Michael Sandstød. Og alt tegner til, at Bo Hamburger vil slippe væsentligt bedre fra den aktuelle opgave med Marco Villa som makker, end da han ved debuten med belgieren Stan Tourné i 1994 sluttede langt agterude.

Glimrende form
Hamburger og Villa, der for nylig demonstrerede glimrende form i Berlin, da han med schweizeren Franco Marvulli kæmpede med om sejren, vandt løbets tredje jagt, da parret sammen med belgierne Matthew-Gilmore-Peter Schep distancerede de øvrige med én eller flere omgange. Villa overrumplede belgierne ved at stikke af med tre runder tilbage af jagten, og Hamburger formåede at holde forspringet, inden italieneren kunne køre de sidste meter hjem.
Den præstation betød i øvrigt, at disse to par bragte sig på omgangshøjde med de førende, så det nu kun er pointene, der adskiller de syv bedste konstellationer med schweizerne Kurt Betschart-Franco Marvulli som nr. 1 foran hollænderne Robert Slippens-Danny Stam og med den danske verdensmester Alex Rasmussen og tyskeren Andreas Beikirch på tredjepladsen.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436652

===============================================================

2006.Febr.03

Copenhagen 2nd day

Kurt Betschart – Franco Marvulli had a very good race as they increased their lead and are now one lap ahead. Beikirch-Rasmussen stays in second place with Slippens-Stam third who are very close to a bonus lap that will put them on equal laps with Betschart-Marvulli. The first madison was won by Hamburger-Villa in front of Gilmore-Schep. The second madison was won by Slippens-Stam in front of Betschart-Marvulli but due to the points gained by the Swiss they got a bonus lap and thereby remained in the lead.
Bo Hamburger had to be neutralized in the second madison due to pains in his elbow but Marco Villa managed to go on very nicely without him.

Standing after 2nd day
1. Kurt Betschart / Franco Marvulli (SUI) 113 pts

1 lap behind
2. Andreas Beikirch (GER) / Alex Rasmussen (DEN) 102 pts
3. Robert Slippens / Danny Stam (NED) 95 pts

2 laps behind
4. Jimmi Madsen (DEN) / Giovanni Lombardi (ITA) 69 pts
5. Matthew Gilmore (BEL) / Peter Schep (NED) 63 pts
6. Erik Weispfennig / Christian Grasmann (GER) 26 pts

3 laps behind
7. Bo Hamburger (DEN) / Marco Villa (ITA) 44 pts
8. Jacob Moe Rasmussen (DEN) / Lars Teutenberg (GER) 14 pts

4 laps behind
9. Michael Mørkøv / Marc Hester (DEN) 84 pts
10. Martin Liska / Jozef Zabka (SVK) 38 pts

6 laps behind
11. Alexander Aeschbach (SUI) / Mads Christensen (DEN) 34 pts

9 laps behind
12. Jimmy Hansen / Lars H. Thomsen (DEN) 15 pts

10 laps behind
13. Kenny de Ketele / Steve Schets (BEL) 56 pts
14. Gerd Dörich (GER) / Michael Berling (DEN) 12 pts

11 laps behind
15. Alexei Chmidt / Konstantin Ponomarev (RUS) 53 pts

13 laps behind
16. Michael Smith Larsen / Jens-Erik Madsen (DEN) 11 pts

/CE

ref.
http://www.uiv.dk/

===============================================================

2006.Febr.04

Bo Hamburger måtte stå af cyklen

Den danske veteran var den første, der måtte under lægebehandling i seksdagesløbet. Men Bo Hamburger håber at kunne fortsætte på lørdagens program.

Efter en særdeles lovende start på det københavnske seksdagesløb måtte 35-årige Bo Hamburger lade sig neutralisere under den anden af fredagens jagter. Bedst som han i par nr. 9 sammen med italieneren Marco Villa var midt i et udbrud, kunne den danske veteran ikke længere udholde de voldsomme smerter, han havde fået i højre arm lidt tidligere på aftenen. Han måtte derfor en tur i kabinen for at blive tilset af løbslæge Lars Juel Andersen.

Voldsomme smerter
Det stod hurtigt klart, at Hamburger ikke var i stand til at fortsætte, men han håber, problemerne løses, så han kan fortsætte på lørdagens program.

»Det er en såkaldt tennisalbue, jeg døjer med. Skaden er givetvis opstået på grund af de uvante belastninger under de mange skift, vi foretager, og jeg mærkede den allerede under seksdagesløbet i Stuttgart for nylig«, fortæller Bo Hamburger.

»Der kunne jeg imidlertid fortsætte. Det har jeg ingen muligheder for lige nu. Smerterne er simpelthen for voldsomme. Jeg kan slet ikke koncentrere mig om at cykle, så der var ikke andet at gøre end at stå af. Jeg bliver behandlet med smertestillende midler og skal sandsynligvis også have noget antiinflammatorisk, og så skulle det meget gerne bedres så meget, at jeg kan komme på cyklen igen lørdag eftermiddag«.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436654

===============================================================

2006.Febr.04

Verdensmester imponerer i Ballerup

21-årige Alex Rasmussen er bedste dansker efter fredagens jagter i det københavnske seksdagesløb. Par nr. 7 har problemer.

Af Mogens Jacobsen

Dansk cykelsports verdensmester i scratchrace Alex Rasmussen er kommet flyvende fra start i det københavnske seksdagesløb, hvor han inden lørdagens udfordringer er den bedst placerede dansker glimrende støttet af sin rutinerede tyske makker Andreas Beikirch. Den dansk-tyske duo ligger efter fredagens jagter på andenpladsen en omgang efter det førende schweiziske par Kurt Betschart-Franco Marvulli og er i kraft af højere pointtal bedre placeret end hollænderne Danny Stam-Robert Slippens. Disse godskrives dog givetvis allerede lørdag eftermiddag en bonusrunde i kraft af reglen om, at 100 indkørte point udløser en vundet omgang.

Par nr. 7 hænger
Bekymrende for drømmene om at se det mytiske par nr. 7 triumfere endnu engang i et dansk seksdagesløb er det, at Jimmi Madsens italienske makker Giovanni Lombardi hidtil har haft vanskeligt ved at leve op til forventningerne. Han formåede ikke at støtte danskeren tilstrækkeligt i fredagens store timejagt, og parret går ind til tredjedagen med et minus på to runder til Betschart-Marvulli.

Hamburger skadet
Endnu mere dystert ser det ud for en anden dansk veteran Bo Hamburger, som ellers sammen med sin italienske makker Marco Villa havde fået en forbløffende god start på løbet. Men den tennisalbue, der tvang Hamburger til midlertidigt at forlade løbet godt en tredjedel inde i timejagten, betød, at den dansk-italienske konstellation fra at være på omgangshøjde med de førende dumpede tre omgange bagud.

Fik jublen til at brage
Bemærkelsesværdigt er det, at Alex Rasmussen i sin debutsæson i det professionelle seksdagesshow følger så godt med. Den 21-årige fynbo havde sin første start i oktober, da han kørte en tredjeplads hjem i Grenoble sammen med Hamburgers nuværende partner Marco Villa. Siden er det blevet til deltagelse også for nylig i Berlin, mens han indimellem har været travlt optaget af World Cup-deltagelse på det danske landshold med henblik på verdensmesterskaberne i Frankrig om godt to måneder.
For anden aften i træk fik han jublen til at brage på tilskuerpladserne, da han og Beikirch noteredes for hurtigste tid af samtlige 16 par i 500 meter med flyvende start. Med danskeren som en forrygende afslutter noteredes parret for en gennemsnitshastighed på 66,667 km/t.

Optrådte i VM-trikot
Alex Rasmussen fik i øvrigt også lejlighed til at optræde i sin VM-trikot. Ifølge de internationale regler må den kun bæres ved starter i den disciplin, den er vundet i, og det er da også anledningen til, at de københavnske arrangører har indlagt et dagligt scratchrace i programmet. I det første af disse måtte den unge fynbo, som ellers har demonstreret overbevisende styrke i spurterne, imidlertid se sig slået af schweizeren Franco Marvulli. Han hører dog også til specialisterne på området og sikrede sig således guldet i 2002, da verdensmesterskaberne afvikledes i Ballerup.

Lørdagens program er delt i to, og det afgørende element for den samlede stilling – en timelang jagt – runder showet i Ballerup Super Arena af hen over midnat.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436656

===============================================================

2006.Febr.04

Bonus til Jacob Moe

Jacob Moe Rasmussen, der ellers er mest kendt som landevejsrytter, er så småt ved at etablere sig i det professionelle 6-dagesfelt, og endnu inden han er færdig med at køre i København, står det fast, at han også skal køre årets sidste 6-dagesløb i Hasselt, Belgien, der skydes i gang 9. februar.

”Det faldt på plads for få dage siden, og jeg føler helt klart, det er kommet som en bonus. Det skyldes vel, at jeg har gjort mig fortjent til det, fordi jeg har forberedt mig godt til København,” siger Jacob Moe, der da også hidtil har vist rigtig flot kørsel i København sammen med sin tyske makker Lars Teutenberg.

I Hasselt skal han køre sammen med Michael Scmidt Larsen, der er noget mere rutineret end Moe. Foreløbig er det kun blevet til tre starter i 6-dagesløb, alle i København. Hasselt bliver dermed GLS-rytterens første optræden udenfor hjemmebanen.

”Vi må nok erkende, at vi ikke kommer til at få nogen stor rolle i Belgien, men målet bliver at vise, at jeg eksisterer i feltet, så jeg kan få nogle flere starter, for jeg vil gerne fremover satse endnu mere på 6-dagesløb,” siger Jacob Moe, der dog fortsat vil tørne ud for GLS på landevejen.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Febr.05

Fremtidens par nr. 7: Mørkøv og Hester

Michael Mørkøv og Marc Hester har efter en skuffende åbningsaften kørt lige op med de bedste i det københavnske seksdagesløb, og de kan blive det nye danske storpar.

Af Mogens Jacobsen

For de to 20-årige danske stortalenter Michael Mørkøv og Marc Hester er den store drøm at etablere sig i det internationale seksdagesshow, og efter en lidt usikker start. I Ballerup Super Arena er de nu i fuld gang med at dokumentere, at de har kvaliteterne til at klare sig i den krævende branche.

Ottendeplads
I øjeblikket ligger de på ottendepladsen i det 44. københavnske seksdagesløb med et minus på tre omgange til de førende, og i betragtning af, at de satte to af disse runder til på åbningsaftenen i torsdags, må det konstateres, at de har hævdet sig ganske glimrende siden. Begge var inden sæsonens start at finde i den danske landsholdstrup med henblik på VM- og – mere langsigtet – OL-deltagelse, men Marc Hester har foreløbig fravalgt satsningen på medaljer i håbet om at kunne skabe sig en tilværelse på vinterbanerne.

»Jeg håber, at Michael også får mulighed for at køre flere seksdagesløb, for vi går glimrende i spand sammen, og der er ingen tvivl om, at vi vil kunne få mange kontrakter rundt om i Europa i næste sæson som et rent dansk par«, siger Marc Hester.

Arbejder i landsholdssammenhæng
Foreløbig arbejder Michael Mørkøv dog videre i landsholdssammenhæng, men håber, at der næste vinter bliver mulighed for at køre flere seksdagesløb, end tilfældet har været i denne sæson. Han var uheldig at styrte på åbningsaftenen i det allerførste arrangement i Grenoble og brække kravebenet, men umiddelbart inden den aktuelle optræden på hjemmebane klarede han sig fint med verdensmesteren Alex Rasmussen som makker i Berlin.

Intet fingerprej
Både Mørkøv og Hester har lige siden drengeårene ønsket en dag at suse rundt på en dansk bane i par nr. 7, og efter deres præstationer de seneste døgn at dømme, er det absolut realistisk at tro på, det kan lade sig gøre. For det par nr. 7, der nu og her skal søge at leve op til forventningerne i Ballerup Super Arena, Jimmi Madsen-Giovanni Lombardi, gav den første del af lørdagens program ikke noget klart fingerpeg om, hvad de kommende dage vil bringe.

Den dansk-italienske duo kan stadig ikke hamle op med de to udenlandske topkonstellationer, schweizerne Kurt Betschart-Franco Marvulli og Robert Slippens-Danny Stam, Holland, og der skal ske en meget kraftig udvikling til det bedre, hvis Madsen-Lombardi skal gøre sig håb om at dyste med om slutsejren. De er stadig to omgange bagud, men er dog tæt på at blive godskrevet en bonusrunde for 100 vundne point.

Kraftigt præg på første jagt
De indledende timer af lørdagens aftenstrabadser understregede, at den skadede Bo Hamburger er indstillet på at sælge sig så dyrt som muligt. Han og makkeren Marco Villa satte et kraftigt præg på den første jagt over 30 minutter, hvor de sluttede på omgangshøjde med det belgiske par Matthew Gilmore-Peter Schep, men i spurten om sejren kunne Hamburger trods alt ikke hamle op med Schep.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436752

===============================================================

2006.Febr.05

MADSEN-LOMBARDI WON THE 60 MINUTE MADISON

ALEX RASMUSSEN HAD A FANTASTIC EVENING

Copenhagen 3rd day
An enthusiastic crowd and motivated riders created massive excitement in the stands.
The first madison of the evening was won by Matthew Gilmore-Peter Schep in front of Hamburger-Villa with Weispfennig-Grasmann third.
The 60 minute madison was won by Madsen-Lombardi in front of Weispfennig-Grasmann with Gilmore-Schep third. The win brought Madsen-Lombardi on equal laps with the four other leading teams.
Beikirch-Rasmussen won the team elimination race in front of Slippens-Stam with Betschart-Marvulli third. The race was nicely ridden by Beikirch-Rasmussen as Rasmussen nearly stood still near the finish line waiting for Beikirch and then he beat Slippens in the sprint.
Rasmussen had a really good day as he also won the scratch race, where he is the reigning champion and he and Beikirch also won the 500m time trial in the time 27,442 seconds, 0,725 seconds faster than number two, Betschart-Marvulli.

Standing after 3rd day
1. Kurt Betschart / Franco Marvulli (SUI) 159 pts
2. Robert Slippens / Danny Stam (NED) 139 pts
3. Jimmi Madsen (DEN) / Giovanni Lombardi (ITA) 121 pts
4. Matthew Gilmore (BEL) / Peter Schep (NED) 99 pts

1 lap behind
5. Andreas Beikirch (GER) / Alex Rasmussen (DEN) 179 pts
6. Erik Weispfennig / Christian Grasmann (GER) 59 pts

2 laps behind
7. Bo Hamburger (DEN) / Marco Villa (ITA) 90 pts

3 laps behind
8. Michael Mørkøv / Marc Hester (DEN) 142 pts
9. Martin Liska / Jozef Zabka (SVK) 59 pts
10. Jacob Moe Rasmussen (DEN) / Lars Teutenberg (GER) 44 pts

7 laps behind
11. Alexander Aeschbach (SUI) / Mads Christensen (DEN) 57 pts

11 laps behind
12. Alexei Chmidt (RUS) / Konstantin Ponomarev (RUS) 98 pts
13. Kenny De Ketele / Steve Schets (BEL) 95 pts
14. Jimmy Hansen / Lars H. Thomsen (DEN) 53 pts

12 laps behind
15. Gerd Dörich (GER) / Michael Berling (DEN) 37 pts

16 laps behind
16. Michael Smith Larsen / Jens-Erik Madsen (DEN) 23 pts

/CE

ref.
www.uiv.dk

===============================================================

2006.Febr.05

Alex Rasmussen imponerer Riis

CSC-boss Bjarne Riis har de seneste dage haft forlagt residensen til Danmark. En god del af den tid er blevet tilbragt i Ballerup Super Arena, og efter tre dages ræs på velodromen er især en rytter sprunget ham i øjnene.

”Vi har en stor talentmasse på landevejen, men jeg kan se, at det også er tilfældet på banen. Især Alex Rasmussen har virkelig imponeret mig. Alle kan se, at han er hurtig, men han vinder også scratchløb, og det viser, at han også har holdbarhed,” lød det flotte skudsmål fra Riis.

Hidtil i 6-dagesløbet har Alex Rasmussen sammen med sin tyske makker Andreas Beikirch været urørlige i 500 meter på tid, og lørdag aften vandt den danske verdensmester også scratch-disciplinen. En disciplin som med Rasmussens egne ord er det nærmeste man kommer et landevejsløb på bane. Den kun 20-årige odenseaner har dog ikke for nuværende planer om at skifte fokus til landevejen, selvom han fremstår som et oplagt sprinteremne hos asfaltridderne.

”Jeg er virkelig stolt af rosen fra Bjarne, men hvis jeg skal skifte til landevej, bliver det først efter OL i Beijing i 2008,” lød kommentaren fra Alex Rasmussen.

I disse dage gælder det imidlertid først og fremmest 6-dagesløbet, hvor par nummer 1, Rasmussen/Beikirch, har formået at bide sig fast i toppen. Spørgsmålet er, om de også kan gå hele vejen og vinde løbet.

”Det kunne være sjovt at se par nummer 1 gøre det, men Slippens/Stam og Betschart/Marvulli er nok for stærke,” lød vurderingen fra Bjarne Riis.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Febr.05

Dobbelthug til par nummer 7

På en forrygende finish over de sidste godt seks minutter af lørdag aftens sidste jagt lykkedes det par nummer 7 at bringe sig på omgangshøjde med de førende. Forud for jagten lå de ellers to omgange efter Betschart/Marvulli og Slippens Stam. Men først nuppede de en vunden omgang indenfor jagtens sidste ti omgange. Da Lombardi også vandt den afgørende spurt om jagtsejren udløste det samtidig en bonusomgang og så var 7’erne pludselig på omgangshøjde.

Forinden havde Alex Rasmussen og Andreas Beikirch været ude i en opslidende kamp over næsten ti minutter for at tage en omgang, som ville have bragt dem alene i spidsen for løbet, men efter en hæsblæsende forfølgelse lykkedes det feltet at få hevet dem tilbage.

Tidligere på aftenen var det par nummer 9, Bo Hamburger/Marco Villa og par nummer 8, Matthew Gilmore/Peter Schep, der afgjorde aftenens første jagt mellem sig, efter de havde formået at bringe sig en omgang foran resten af feltet. Det var anden aften i træk, det endte med et opgør mellem netop de to par. Fredag aften trak Hamburger/Villa sig sejrrigt ud af duellen, men denne gang blev det Peter Schep, der strøg først over stregen foran Bo Hamburger, der bed smerterne fra sin tennisalbue i sig.

Allerede om eftermiddagen havde parrene imidlertid været i aktion første gang. Mens de store par tydeligvis vogtede på hinanden i den 75 omgange lange jagt, benyttede feltets mindre par lejligheden til at markere sig. Jagtens afgørelse faldt på den afsluttende omgang og gav sejr til det danske par Jimmy Hansen/Lars H. Thomsen, der overspurtede den dansk/tyske konstellation Michael Berling/Gerd Dörich.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Febr.05

Lærestreg til himmelstormer

Verdensmesteren Alex Rasmussen fortsætter med at spille en fremtrædende rolle i det københavnske seksdagesløb, men blev sammen med sin tyske makker Andreas Beikirch sat på plads i lørdagens timejagt.

Af Mogens Jacobsen

På særdeles bestemt manér fik det københavnske seksdagesløb store, positive danske overraskelse, verdensmesteren Alex Rasmussen, i en sen nattetime at føle, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Den 21-årige fynbo har hidtil markeret sig som en af feltets dominerende skikkelser med et bredt spektrum af opsigtsvækkende præstationer, men i lørdagens afsluttende timejagt gabte han sammen med sin tyske makker Andreas Beikirch trods alt over for meget.

Ingen slog følge
Det demonstreredes, da Alex Rasmussen med et lille kvarter tilbage af strabadserne satte endnu en offensiv ind, men uheldigvis for ham og Beikirch var ingen andre par på det tidspunkt indstillet på at slå følge med den dansk-tyske duo, og det betød, at de selv måtte tage hele slæbet i bestræbelserne på at erobre en omgang. Hurtigt blev afstanden skabt, men den nåede aldrig ret meget over en halv runde – dertil var de øvrige toppar i feltet tydeligvis indstillet på, at den danske himmelstormer og den tyske veteran denne gang skulle have en lærestreg.

Sejt slid
Derfor udviklede satsningen sig til et langt, sejt slid, hvor Alex Rasmussen tilsyneladende formåede at holde tempoet, mens det kneb mere og mere for Beikirch, og med fire minutter tilbage besluttede tyskeren sig for at slå op i banen. Dermed var det altså skønne spildte kræfter for parrets vedkommende, men publikumstilkendegivelserne efterlod ingen tvivl om, at Alex Rasmussen øgede sin popularitet med den vilde, forgæves satsning.

God stemning
For første gang under det 44. københavnske seksdagesløb var det i stedet par nr. 7 Jimmi Madsen-Giovanni Lombardi, der tvang stemningen i Ballerup Super Arena op på de høje omdrejninger i den afsluttende fase af lørdagens program.

Det skete da Lombardi, kort efter at Rasmussen-Beikirch havde opgivet deres forehavende, trådte an og lynhurtigt fik to andre par på hjul. Og nærmest i en håndevending i forhold den dansk-tyske offensiv, tilkæmpede de sig på rutineret vis den omgang, som bragte par nr. 7 helt frem i spidsen. For i tilgift til den erobrede runde blev Madsen og Lombardi godskrevet en ekstra, for italieneren var nemlig også i stand til at vinde den sidste spurt og dermed jagten, hvilket betød, at parret nåede over de 100 point, som udløser sidegevinsten.

Afprøver hinanden
Men endnu synes det for tidligt at fastslå, at det var det afgørende vendepunkt for Jimmi Madsen og Giovanni Lombardi – det svar fås næppe før den næste alvorlige styrkeprøve, mandag aftens 75 km parløbshandicap, hvor topparrene for alvor prøver hinanden af.

Foreløbig kan de to veteraner glæde sig over, at de bragte sig på omgangshøjde med de to førende par, schweizerne Kurt Betschart-Franco Marvulli og hollænderne Robert Slippens-Danny Stam, der begge har flere point end Madsen og makker. Også belgierne Matthew Gilmore-Peter Schep befinder sig helt fremme i spidsen, og med 99 point står de desuden på nippet til at få en bonusomgang, som vil bringe dem alene i front.

Opmuntring til Hamburger
For Bo Hamburger bød timejagten ligeledes på opmuntring, eftersom han var i stand til at fuldføre efter døgnet inden at have måttet lade sig neutralisere.

»Det gjorde ondt i armen de sidste 10 minutter, men bliver det ikke værre, skal jeg nok komme igennem«, siger Bo Hamburger.

Som det har været tradition i efterhånden mange år, er rytterne i dag kun i aktion om eftermiddagen med den afsluttende 40 minutters jagt som hovedbegivenheden.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436769

===============================================================

2006.Febr.05

NEW LEADERS - GILMORE-SCHEP

Copenhagen 4th day
Today’s madison was an interesting race where several of the "smaller" teams came forward. The madison was won by the Danish prospects Michael Mørkøv – Marc Hester in front of Jacob Moe Rasmussen – Lars Teutenberg with Alexei Chmidt – Konstantin Ponomarev third. Both Mørkøv-Hester and Moe Rasmussen-Teutenberg were one lap ahead of the remaining teams. Moe Rasmussen has had a really good 6-days so far and he and his partner has really impressed pundits, spectators and organizers alike.

After yesterday’s race Matthew Gilmore – Peter Schep were on 99 points and today they got a bonus lap which brought them into the leading position, one lap ahead of the following three teams.

The 500m time trial was once again won by Beikirch-Rasmussen in the time 27,780 seconds, this time in front of Chmidt-Ponomarev in 28,341 second with De Ketele-Schets third in 28,375 seconds. Chmidt-Ponomarev however won the lap record in the time 13,591 seconds in front of Mørkøv-Hester in 13,669 with Slippens-Stam third in 13,685 seconds.

The first derny race was won by Moe-Rasmussen in front of Mads Christensen with Konstantin Ponomarev third.

Standing after 4th day
1. Matthew Gilmore (BEL) / Peter Schep (NED) 114 pts

1 lap behind
2. Kurt Betschart / Franco Marvulli (SUI) 180 pts
3. Robert Slippens / Danny Stam (NED) 142 pts
4. Jimmi Madsen (DEN) / Giovanni Lombardi (ITA) 127 pts

2 laps behind
5. Andreas Beikirch (GER) / Alex Rasmussen (DEN) 197 pts
6. Bo Hamburger (DEN) / Marco Villa (ITA) 116 pts
7. Erik Weispfennig / Christian Grasmann (GER) 65 pts

3 laps behind
8. Michael Mørkøv / Marc Hester (DEN) 177 pts
9. Jacob Moe Rasmussen (DEN) / Lars Teutenberg (GER) 70 pts

4 laps behind
10. Martin Liska / Jozef Zabka (SVK) 67 pts

8 laps behind
11. Alexander Aeschbach (SUI) / Mads Christensen (DEN) 72 pts

11 laps behind
12. Kenny de Ketele / Steve Schets (BEL) 143 pts
13. Alexei Chmidt / Konstantin Ponomarev (RUS) 138 pts

12 laps behind
14. Jimmy Hansen / Lars H. Thomsen (DEN) 65 pts

13 laps behind
15. Gerd Dörich (GER) / Michael Berling (DEN) 47 pts

17 laps behind
16. Michael Smith Larsen / Jens-Erik Madsen (DEN) 51 pts

/CE

ref.
www.uiv.dk

===============================================================

2006.Febr.05

Info om mandagens handicapjagt

Forfatter: Kenneth Møller Kristensen

Mandag køres den klassiske handicapjagt ved 6-dagesløbet i Ballerup. Løbsdirektør Henrik Elmgreen har på baggrund af parrenes indsats på de første dage sat hvor mange omgange tilbage de enkelte par starter.

Topparrene er alle syv omgange efter. Alex Rasmussen/Andreas Beikirch er dog kun fem omgange tilbage, og må regnes som favoritter, hvis den unge danske Scratch-verdensmester kan holde sit høje niveau. Bo Hamburger/Marco Villa er fire omgange tilbage, og vil dermed uden tvivl blande sig i front af jagtens afgørelse. De unge Michael Mørkøv/Marc Hester er også fire omgange tilbage, og må også regnes blandt jagtens favoritter.

Jagten køres over 75 km.

Startlisten
1. Andreas Beikirch (Sch)/Alex Rasmussen (Den) 5 omgange tilbage
2. Erik Weisspfenning/Christian Grassmann (Ger) 5 omgange tilbage
3. Robert Slippen/Danny Stam (Ned) 7 omgange tilbage
4. Alexander Aeschbach (Sch)/Mads Christensen (Den) 3 omgange tilbage
5. Alexei Chmidt/Konstantin Ponomarev (Rus) 3 omgange tilbage
6. Kurt Betschart/Franco Marvulli (Sch) 7 omgange tilbage
7. Jimmi Madsen (Den)/Giovanni Lombardi (Ita) 7 omgange tilbage
8. Matthew Gilmore (Bel)/Peter Schep (Ned) 7 omgange tilbage
9, Bo Hamburger (Den)/Marco Villa (Ita) 4 omgange tilbage
10. Michael Mørkøv/Marc Hester (Den) 4 omgange tilbage
11. Jacob Moe Rasmussen (Den)/Lars Teutenberg (Ger) 4 omgange tilbage
12. Martin Liska/Jozef Zabka (Slo) 3 omgange tilbage
13. Michael S. Larsen/Jens Erik Madsen (Den) 0 omgange tilbage
14. Jimmy Hansen/Lars H. Thomsen (Den) 1 omgange tilbage
15. Gerd Dörich (Ger)/Michael Berling (Den) 0 omgange tilbage
16. Kenny de Ketele/Steve Schets (Bel) 2 omgange tilbage

ref.
http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=nyheder/profil.php&id=5575

===============================================================

2006.Febr.06

Verdensmesterens makker er blevet syg under seksdagesløbet

Efter en imponerende indsats hidtil i det københavnske seksdagesløb er verdensmesteren Alex Rasmussen pludselig i vanskeligheder. Hans tyske makker er blevet syg.

Af Mogens Jacobsen

Indtil i dag har det københavnske seksdagesløb udviklet sig langt over forventning for den danske verdensmester Alex Rasmussen. Men nu er der pludselig opstået risiko for, at den 21-årige fynbo ikke kan være med helt til vejs ende tirsdag ved midnat.

Ramt af influenza Hans rutinerede tyske makker Andreas Beikirch må nemlig opgive at deltage i mandagens program. Den 35-årige Beikirch, der sidste sæson var partner med Michael Sandstød i dennes afskedsløb, er blevet ramt af influenza og er neutraliseret, hvilket betyder, at Alex Rasmussen indtil videre må fortsætte alene.

Med mindre Beikirch bliver rask, eller yderligere en rytter må trække sig, så der bliver en makker ledig til Alex Rasmussen, tvinges verdensmesteren til at forlade løbet inden finalejagten tirsdag aften, eftersom reglerne ikke tillader, at en rytter kører alene i den afsluttende fase.

»Alex har været et stort aktiv for løbet hidtil, og jeg håber bestemt på, der viser sig en udvej, så han kan fuldføre. Det allerbedste vil naturligvis være, at Beikirch kommer sig, så han kan fortsætte, men jeg er ikke alt for optimistisk i den retning. Lige nu kan jeg ikke se nogen løsning på problemet«, fastslår løbsdirektør Henrik Elmgreen.

Alex Rasmussen og Andreas Beikirch lå, da tyskeren meldte sig syg, på femtepladsen to omgange efter den førende belgisk-hollandske duo Matthew Gilmore-Peter Schep, men er på nippet til at sikre sig en bonusomgang ved at runde de 200 point.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=436983

===============================================================

2006.Febr.06

Ny makker til verdensmester

Alex Rasmussen kører aftenens handicapjagt i seksdagesløbet sammen med Jacob Moe Rasmussen efter at også dennes tyske makker er blevet sygemeldt.

Af Mogens Jacobsen

Efter at have kørt det meste af dagen alene med udsigt til at blive pillet ud af det københavnske seksdagesløb inden tirsdagens finalejagt, fordi hans tyske makker Andreas Beikirch er blevet syg, har der åbnet sig en ny mulighed for, at den uhyre populære danske verdensmester Alex Rasmussen alligevel kommer til vejs ende i arrangementet.

For umiddelbart inden det mest spændende sportslige indslag i cykelbegivenheden, det 75 km lange parløbshandicap, stod det klart, at også Jacob Moe Rasmussens tyske makker Lars Teutenberg måtte gå til sengs med influenza.

God mulighed for dansker
Dermed dannes et nyt par af Alex Rasmussen og Jacob Moe Rasmussen, men om de også fortsætter løbet sammen tirsdag afhænger helt af, hvordan det går med deres oprindelige partnere. Ifølge seksdagesreglementet er der mulighed for at etablere en sådan midlertidig konstellation, men det mest sandsynlige er, at den udvikler sig til en permanent.

»Jeg er da ked af det på de to tyskeres vegne, men glad for, at Alex Rasmussen også får lejlighed til at afprøve sine evner i så vanskelig en disciplin som handicapjagten. Og heldigvis for Alex har Jacob Moe jo også gjorde det glimrende hidtil, så han får en stærk mand ved sin side«, siger løbsdirektør Henrik Elmgreen.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=437053

===============================================================

2006.Febr.06

Opmuntring til dansk landevejstalent

Debutanten Mads Christensen benyttede eftermiddagen sammen med sin schweiziske makker Alexander Aeschbach den sidste chance for at vinde en jagt under det københavnske seksdagesløb. Topparrene sparede kræfter til handicapjagten.

Af Mogens Jacobsen

Traditionelt får de mindre par lejlighed til at brillere i eftermiddagsjagterne under det københavnske seksdagesløb, og eftersom der tirsdag udelukkende køres om aftenen, var det i dag sidste chance for succes for de aktører, som ikke sædvanligvis befinder sig helt fremme i rampelyset.

Den mulighed udnyttede den 21-årige dansker Mads Christensen og hans 10 år ældre schweiziske makker Alexander Aeschbach maksimalt, da den spurtstærke schweizer pressede cyklen over stregen lige netop den anelse før rivalerne, som indbragte sejren.

Fint klaret af debutant
Mads Christensen, bronzevinder på landevejen ved verdensmesterskaberne for U 23-ryttere i 2004, er seksdages debutant, men har klaret sig fint gennem strabadserne godt støttet af Aeschbach. De to hører sammenlagt ganske vist hjemme i den nedre halvdel i den samlede stilling, men har hele tiden formået at holde klar afstand til de par, som kæmper for at undgå sidstepladsen.

Træning til landevejen
For danskeren indebærer de seks dage i Ballerup Super Arena glimrende træning til den landevejssæson, som han tager fat på tirsdag 14. februar i det italienske Trofeo Laigueglia. Mads Christensen starter i år for Team Barloworld, britisk indregistreret mandskab med hovedsagelig sydafrikansk kapital bag sig og med base i Italien, efter i sin debutsæson at have brudt kontrakten med det belgiske storhold Quick Step.

Toppar slappede af
Topparrene i seksdagesløbet gjorde ikke meget væsen af sig denne eftermiddag, da Ballerup Super Arena sydede af ungdommeligt liv med et par tusinde børn på tilskuerpladserne. Ikke en eneste af de førende konstellationer erobrede en omgang under denne jagt, og det betød også, at den danske verdensmester Alex Rasmussen og hans tyske makker Andreas Beikirch faktisk havde forbedret deres position, da facit gjordes op, selv om de ikke havde deltaget i jagten.

Med Beikirch sygemeldt fik også den 21-årige fynbo lov til at hvile sig, da der skulle dystes om omgange, men inden havde Alex Rasmussen bragte parrets samlede pointsum op på 208 – løbets suverænt højeste med den danske talentduo Michael Mørkøv-Marc Hester som nærmest med 185 – og det indebar, at Beikirch-Christensen fik godskrevet en bonusrunde.

Handicapjagt vil ændre stilling
Dermed ligger de på andenpladsen med et minus på én omgang til Matthew Gilmore, Belgien-Peter Schep, Holland, men den position må de givetvis sige farvel til senere i aften. Her køres nemlig handicapjagten over 75 km, og med mindre den influenzaramte Beikirch pludselig på nærmest mirakuløs vis kureres, vil parret heller ikke være repræsenteret i den, og det kan ikke undgå at koste omgange.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=437012

===============================================================

2006.Febr.06

Næste runde i Ballerup er sikret

Det 44. københavnske seksdagesløb nærmer sig sin afslutning, og Jakob Piils afbud har kostet dyrt. Til gengæld har en række talenter markeret sig på fornem vis, og der køres igen i 2007.

Af Mogens Jacobsen

Indtægtsmæssigt et minus på cirka 200.000 kr. i forhold til det forventede, sportsligt et overskud af anseelige dimensioner - de to kendsgerninger aftegner sig omkring det 44. københavnske seksdagesløb, der slutter tirsdag i Ballerup Super Arena. Og selv om den første naturligt nok ikke er tilfredsstillende for arrangøren Henrik Elmgreen, er den ikke mere foruroligende, end at han formår at glæde sig over den anden.

Tegnede lovende
»Da billetsalget startede, tegnede det særdeles lovende, men det var, som om det stagnerede ved nytårstid, og nu ender vi sandsynligvis på en entreindtægt, der ligger på samme niveau som sidste års. Når vi nu havde sat næsen op efter en fremgang, og alt pegede frem mod det, kunne jeg godt have ønsket mig et bedre facit. Men det er da stadig positivt, og under alle omstændigheder fortsætter vi til næste år, hvor terminen 1.-6. februar allerede ligger fast«, fortæller Henrik Elmgreen.

»Når interessen pludselig dalede, hænger det utvivlsomt sammen med Jakob Piils afbud. Det skal nok have kostet os 200.000 kr., at han ikke var i stand til at stille op i par nr. 7 og forsøge at gentage sejren sammen med Jimmi Madsen. Men samtidig sparer vi jo også en anselig lønudgift. Og noget lignende er tilfældet omkring schweizeren Bruno Risi, der ligeledes måtte melde afbud«.

Investering i talenter
»Til gengæld er det min helt klare fornemmelse, at de tilskuere, der er kommet, har værdsat, hvad de har set. Det er ingen overdrivelse, at publikum til det københavnske seksdagesløb er det mest sportsligt orienterede i hele Europa. Og derfor har det også været en ekstra glæde i år at kunne vise, hvilke store talenter dansk banecykling råder over.«

»Jeg er fuldstændig sikker på, at vi inden for ganske få sæsoner har et rent dansk par nr. 7, som kan begå sig mellem de bedste. For det, ryttere som Alex Rasmussen, Michael Mørkøv og Marc Hester har demonstreret på banen, har virkelig haft høj klasse. Og det kan jo også ses som en investering i fremtiden«, fastslår Henrik Elmgreen.

Flere på lægterne tidligere
Det aktuelle arrangement er det 27. i København, siden det folkelige og forkætrede cykelshow gjorde comeback i hovedstadens underholdningsspektrum, og for undertegnede, der har set dem alle, hersker der ingen tvivl om, at det fremmaner mere spændende perspektiver end hovedparten af de foregående.

Talrige af disse har været overværet af væsentligt flere mennesker, og stemningen har nået helt anderledes ekstatiske højder, end tilfældet har været i Ballerup, hvor de fortidige Forum-billeder af seksdagesløb i tobakståger og øldunst har ændret afgørende karakter. Og et så slagkraftigt bevis, som de seneste dage har leveret på talentmassen i dansk cykelsport, er ikke tidligere set i denne sammenhæng.

Tre himmelstormere
Henrik Elmgreen nævner de tre mest iøjnefaldende himmelstormere på velodromen, og de rummer da også alle evner, som gør dem selvskrevne til hovedroller inden for en bred vifte af idrætsgrenens udfordringer. Men de er ikke de eneste. Mads Christensen har ydet en indsats klart over forventning, som må puste yderligere liv i den selvtillid, han har så hårdt brug for at få opfyldt drømmene på landevejen.

Og så har seksdagesløbet også - inden de professionelle har taget scenen i brug - givet plads til præsentationen af de årgange, som står på spring til at skabe yderligere fornyelse, når de ovenfor fremhævede 20-21-årige håbefulde ynglinge suser endnu højere til vejrs. Mini-, junior- og talent-seksdagesløb er afviklet med udstilling af så lovende egenskaber, at det uundgåeligt skaber en overvældende optimisme omkring dansk banecyklings fremtid.

Her er medaljemateriale i rigt mål, og det ville under ingen omstændigheder kunne udvikles uden banen i Ballerup - og næppe heller uden det professionelle seksdagesløb.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=437047

===============================================================

2006.Febr.06

Beikirch på langs

Alex Rasmussens rutinerede makker Andreas Beikirch har måttet overgive sig til sengen. Den stærke tysker fik det dårligt i løbet af natten til mandag og blev her til morgen tilset af løbslæge Niels Sandgaard, som konstaterede, at Beikirch umuligt ville kunne stille til start i dag.

”Beikirch har influenzasymptomer med diarre og 39 i feber. Derfor er han blevet neutraliseret i dag. Han vil blive undersøgt igen i morgen (tirsdag) for at se, om han er blevet så frisk, at han kan køre finalen,” siger Niels Sandgaard.

”Vi håber selvfølgelig, at Beikirch bliver klar til i morgen, og vi satser på at holde hans makker Alex Rasmussen i løbet,” siger løbsleder Henrik Elmgreen, der forventer at der viser sig en løsning i løbet af mandag aften.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Febr.07

Held i uheld gav sejr

Som gode dansere kan skifte partnere uden at miste takten, kan de to store, positive danske overraskelser i dette års 6-dagesløb åbenbart også. Det så ellers ikke for godt ud for Alex Rasmussen, da det i morges stod fast, at hans makker Andreas Beikirch var gået ned med influenza. Men da Jacob Moes partner Lars Teutenberg, der i øvrigt deler værelse med Beikirch, senere på dagen også blev syg, kan man sige, at der var tale om held i uheld, for det betød samtidig, at det var muligt at sætte Alex Rasmussen og Jacob Moe sammen til den udmarvende handicapjagt over 75 kilometer.

Det skulle vise sig at være en særdeles stærk konstellation. Ikke alene formåede de at hente de fire omgange, de var blevet tildelt i handicap, det lykkedes også for det nydannede par - med en forrygende spurt over halvanden omgang fra Alex Rasmussen - at vinde jagten.

Og det var en hårdt tilkæmpet sejr, for på den opslidende distance blev der virkelig lagt hårdt fra land. Indtil et styrt sendte Jacob Moe og Michael Mørkøv i brædderne, da der manglede godt 80 af de i alt 300 omgange, var der blevet kørt med en gennemsnitshastighed meget tæt på de 53 km/t. Styrtet medførte imidlertid, at der skulle udbedres en skade på banen, mens feltet trillede rundt, hvilket fik den samlede gennemsnitsfart til at gå lidt ned.

Tidligere på aftenen havde schweizerne Betschart/Marvulli vundet en bonusomgang, hvilket bragte dem tilbage i front af løbet – en dukseplacering de formåede at holde fast i til sidste meter. Hollænderne Slippens/Stam fik i løbet af handicapjagten kørt sig på omgangshøjde med schweizerne og indtager 2. pladsen forud for tirsdagens finale. Også Gilmore/Schep er på højde med de to øverst placerede par.

Par nummer 7, Jimmi Madsen/Giovanni Lombardi, viste over de 75 kilometer stor angrebslyst, men det var tydeligt, at de førende ikke gav dem megen snor. Ikke desto mindre lykkedes det for 7’erne at hente en omgang, så de går ind til finalejagten på 4. pladsen, en omgang efter de tre førende par. For mandag aftens vindere, Rasmussen og Moe, er status, at de har to omgange op til de førende.

”Jeg synes ikke, der var svært at få ny makker, vi missede godt nok et par skift, men ellers supplerer vi hinanden fint. Alex er meget eksplosiv, mens jeg er mere udholdende, og det er jo en god kombination,” sagde en glad Jacob Moe efter sejren.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Febr.07

Jimmi Madsen tog afsked


Af Kenneth Møller Kristensen

En af Danmarks største baneryttere gennem tiderne tog tirsdag afsked med sit hjemmebane publikum. Madsen havde ikke ønsket, at der blev gjort det store ud af sin afsked, men den fyldte Ballerup Super Arena fik dog mulighed for at sige farvel til rytteren, der bl.a. har vundet ni 6-dagesløb og deltaget ved OL tre gange.

ref.
http://www.cyclingworld.dk/index.php?p=nyheder/profil.php&id=5591

===============================================================

2008.Febr.07

Succes for nyt dansk par

Med en forrygende spurt vandt verdensmesteren Alex Rasmussen og hans ny makker Jacob Moe Rasmussen parløbshandicappet i det københavnske seksdagesløb.

Af Mogens Jacobsen

Med armene strakt jublende i vejret som den landevejssprinter, han måske en dag udvikler sig til, susede den 21-årige verdensmester Alex Rasmussen uimodståeligt over målstregen i Ballerup Super Arena som vinder af det 75 km lange parløbshandicap sammen med Jacob Moe Rasmussen.

Denne konstellation var blevet dannet umiddelbart inden, det sportsligt vægtigste indslag i det københavnske seksdagesløb skulle starte, fordi de to danskeres respektive makkere, tyskerne Andreas Beikirch og Lars Teutenberg havde måttet melde forfald med sygdom.

Bestod svendeprøven
Og for både det unge, fynske stortalent og den 10 år ældre, rutinerede Jacob Moe med landevejen som sit speciale var der tale en svendeprøve, de bestod med glans. Oven i købet ramtes Jacob Moe Rasmussen af et styrt undervejs, da han kom i karambolage med Michael Mørkøv, der ligeledes udsattes for et ublidt møde med banelegemet. Begge kom på cyklerne igen efter et kortvarigt pust, og det videre forløb afslørede, at ingen af dem havde lidt alvorlig overlast.

Dæmper på udfoldelserne
Uheldet indtraf efter knap 60 af de 75 km, netop som farten var skruet vildt i vejret. Det lagde en dæmper på udfoldelserne og gav nogle af de ryttere, som var mest plaget af det indtil da skrappe tempo, ny luft.

Alex Rasmussen og Jacob Moe Rasmussen erobrede undervejs fire omgange eller kun én mindre end det hollandske par Robert Slippens-Danny Stam, der mere og mere ligner de endelige triumfatorer. Men eftersom hollænderne ved handicapsætningen havde syv runder at indhente i forhold til de par, der startede på nul, kom de aldrig til at spille nogen rolle i selve jagten.

Fænomenal hurtighed
Det gjorde derimod de to gange Rasmussen, og da de 75 km nærmede sig afslutningen, stod det klart, at de i opgøret om sejren skulle dyste mod fire andre par – Mads Christensen-Alexander Aeschbach, Jens Erik Madsen-Michael S. Larsen, Gerd Dörich-Michael Berling og Kenny de Ketele-Steve Schets.

Og det var her, Alex Rasmussen fik lejlighed til at demonstrere sin fænomenale hurtighed, der har fremkaldt så enorm begejstring tidligere i løbet. Allerede på langsiden modsat opløbet trådte verdensmesteren så magtfuldt an, at ingen af rivalerne formåede at følge ham, og han tordnede over stregen som en uhyre suveræn vinder.

Udmarvende ræs
Nu skal det så vise sig, om Alex Rasmussen og Jacob Moe Rasmussen får lov til at fortsætte som par på seksdagesløbets finaleaften. Det afgøres først i løbet af i dag, men meget tyder på, at de to tyskere ikke bliver i stand til at genoptage aktiviteterne.

Handicapjagten afslørede også, at par nr. 7 Jimmi Madsen-Giovanni Lombardi næppe kommer til at spille nogen rolle i finalen. Italieneren er ganske enkelt aldrig nået op på det niveau, han var tiltroet, og han havde flere gange under det udmarvende ræs, som sluttede mandagsprogrammet, vanskeligt ved at holde farten oppe, når Jimmi Madsen søgte at bringe parret i en fordelagtig position.

Forskel kom ikke til udtryk
Ganske vist vandt Madsen-Lombardi ligeså mange omgange – fire – som schweizerne Kurt Betschart-Franco Marvulli og den belgisk-hollandske duo Matthew Gilmore-Peter Schep, men den forskel, der var set frem til, at de måske kunne gøre på dette sene tidspunkt af løbet, kom aldrig til udtryk.

Betschart-Marvulli går ind til den afsluttende aften på førstepladsen, med Slippens-Stam og Gilmore-Schep på omgangshøjde, men hollænderne kan nå at score tilstrækkeligt mange point til en bonusrunde, inden finalen over 75 minutter går i gang.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=437078

===============================================================

2006.Febr.07

BETSCHART-MARVULLI BACK IN THE LEAD

Copenhagen 5th day
On the 5th day of the Copenhagen 6-days the riders rode a 75km handicap madison which is a major tradition in Copenhagen. Due to illness both Andreas Beikirch and Lars Teutenberg were neutralized which meant that Danish starlet Alex Rasmussen rode with Jacob Moe Rasmussen. The madison which was ridden at an average speed of nearly 53 km/h started a bit slow but then several teams launched a number of attacks. It was noticeable that Slippens-Stam, Betschart-Marvulli and Madsen-Lombardi were focused on each other and would not let the opposition take a lap.

Both Swiss team Betschart-Marvulli and Dutchmen Slippens-Stam managed, as the only teams, to take solo laps but the night belonged to Rasmussen-Rasmussen. They rode very aggressively and tried several times to take laps. They started four laps down but managed to take back every single one. Madsen-Lombardi and Betschart-Marvulli also tried several times but especially Slippens-Stam had good control of the peloton and closed down most attacks.

Rasmussen-Rasmussen would however not accept the Dutchmens’ dominance and despite Jacob Moe Rasmussen’s crash halfway through the race they, along with Madsen-Lombardi, took the last lap needed to bring themselves on equal laps with the leading teams. One could see that Rasmussen-Rasmussen were tired in the end but they pulled themselves together and even though De Ketele-Schets tried with an early attack on the last lap Alex Rasmussen was unbeatable in the sprint and they won the madison.

Today the teams rode the derny final and despite Madsen-Lombardi launching an impressive attack Robert Slippens – Danny Stam were simply too strong and beat them with Betschart-Marvulli second.

Only three teams were left in the lap record and Alex Rasmussen was paced by Michael Mørkøv due to Beikirch’s illness but that did not bother Rasmussen as they won the discipline in the time 13,317 seconds. Kurt Betschart – Franco Marvulli did very well too and must be disillusioned as they were only beaten by 0,050 seconds. Russians Chmidt-Ponomarev came in third in the time 13,591 seconds.

In the 500m time trial Betschart-Marvulli were the fastest in the time 27,632 seconds with Chmidt-Ponomarev second in the time 27,887 seconds. Liska-Zabka came in third in the time 28,180 seconds.

Due to Betschart-Marvulli obtaining more than 16 points in the afternoon program they reached more than 200 points and thereby gained a bonus lap which brought into the overall lead.

ref.
www.uiv.dk

===============================================================

2008.Febr.08

Hollandsk sejr i seksdagesløbet

Robert Slippens-Danny Stam sikrede sig i Ballerup Super Arena førstepladsen i det 44. københavnske seksdagesløb. Par nr. 7 Jimmi Madsen-Giovanni Lombardi sluttede på tredjepladsen.

Af Mogens Jacobsen

Med en overbevisende styrkedemonstration i den afsluttende 75 minutters finalejagt sikrede sæsonens stærkeste par på de europæiske vinterbaner, hollænderne Robert Slippens-Danny Stam, sig også sejren i det 44. københavnske seksdagesløb efter tidligere i år at have vundet i Rotterdam, Bremen og Berlin.

Intet at stille op
Den hollandske duo erobrede med godt 10 minutter tilbage den afgørende omgang, som bragte dem alene i spidsen, og selv om den genetablerede danske konstellation Alex Rasmussen-Jacob Moe Rasmussen i samarbejde med par nr. 7 Jimmi Madsen-Giovanni Lombardi forsøgte at udfordre hollænderne, var der intet at stille op.

Situationen under kontrol
Slippens-Stam var ganske enkelt urørlig og forsvarede uden de store problemer positionen. I det hele taget virkede det under hele finalejagten, som om de havde situationen under kontrol, og den store spænding om udfaldet opstod der aldrig, selv om det feststemte publikum gjorde, hvad det kunne for at fyre op under rivalerne.

Dermed må det fastslås, at 30-årige Slippens og den tre år ældre Danny Stam har udviklet sig ganske gevaldigt, siden de første gang optrådte på en københavnsk vinterbane. Det skete i 1999 i Forum, og da var der ikke meget, som pegede frem mod den aktuelle succes.

Sluttede som agterlanterne
For hollænderne sluttede nemlig som feltets absolutte agterlanterne med et minus på 52 omgange, men med hårdt slid har de langsomt arbejdet sig op i hierarkiet for aldrig at have været bedre end i øjeblikket. Inden finalejagten lå schweizerne Kurt Betschart-Franco Marvulli i spidsen foran Slippens-Stam med Matthew Gilmore, Belgien-Peter Schep, Holland, som det tredje par på omgangshøjde, mens par nr. 7 Jimmi Madsen-Giovanni Lombardi var en runde bagud.

Kæmpede sig op
Den dansk-italienske duo kæmpede sig imidlertid hurtigt op på niveau med de tre andre, men i den sidste ende rakte anstrengelserne altså trods voldsom opbakning fra publikums side ikke til mere end tredjepladsen, som sikredes i kraft af højere pointtal end Gilmore-Schep, mens schweizerne sad sikker på andenpladsen.

Inden finalejagten havde Jimmi Madsen modtaget stående ovationer fra tilskuerne i den tætpakkede Ballerup Super Arena som anerkendelse af de fornemme præstationer, han har opnået gennem karrieren med OL-bronze og VM-sølv som højdepunkterne. Den sympatiske københavner har ganske vist endnu et seksdagesløb på programmet – han starter torsdag aften i Hasselt med Marc Hester som makker – men det var hans sidste optræden på hjemlig grund i konkurrencesammenhæng.

Skulle forsvare sidste års sejr
Den forløb ikke ganske, som han selv kunne have ønsket – ej heller som der var lagt op til i den oprindelige planlægning, hvor det var meningen, at han sammen med Jakob Piil skulle have forsvaret sidste års sejr. Piils langvarige skade umuliggjorde imidlertid det projekt, og desværre for Jimmi Madsen var erstatningen Giovanni Lombardi ikke i stand til at leve op til fordums vinterbanepræstationer.

For dansk cykelsport som helhed bød de seks dage I Ballerup på store opmuntringer. Verdensmesteren Alex Rasmussen demonstrerede sit overdådige talent og blev med sin ustyrlige kampgejst vel nok feltets populæreste rytter. Samtidig understregede hans parløbsmakker på banelandsholdet Michael Mørkøv og Marc Hester netop de fremragende kvaliteter, de var tiltroet.

Alex Rasmussen fik i finalen glimrende støtte af Jacob Moe Rasmussen, der som 31-årig er blomstret gevaldigt op i vinterbanesammenhæng, og i det hele taget registreredes ingen skuffende præstationer blandt de 12 danske deltagere i feltet.

ref.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=437223

===============================================================

2006.Febr.08

Flyvende hollændere vandt i København


Næsten hele løbet har schweizerne Kurt Betschart/Franco Marvulli kunnet gå i seng med visheden om, at de førte det 44. københavnske 6-dagesløb, men da det endelig gjaldt, måtte de se sig overgået af to orange lyn. Hollænderne Robert Slippens/Danny Stam slog nemlig afgørende til i finalejagten, da de med godt 45 omgange tilbage af løbet fik tilslutning til feltet og dermed taget den omgang, der bragte dem alene i spidsen.

Derfra kørte Slippens/Stam en flot defensiv og fik neutraliseret alle angreb på den føring, og helt fortjent kunne Robert Slippens køre først over stregen, mens makker Stam nogle pladser længere tilbage i feltet strakte armene jublende i vejret foran en fyldt Ballerup Super Arena.

Sejren i København var den fjerde i denne sæson til de forrygende hollændere, der også har vundet i Rotterdam, Bremen og Berlin og en diametral modsætning til parrets første optræden i det københavnske 6-dagesløb i 1999. Ved den lejlighed blev de sidst, 52 omgange tilbage!

Par nummer 7, Jimmi Madsen og Giovanni Lombardi, kæmpede en brav kamp for at snuppe sejren, men skønt de tidligt i finalejagten fik hentet den omgang, de var bagud, før bordtennisstjernen Michael Maze skød den i gang, rakte det ikke til mere end tredjepladsen. På fjerdepladsen fulgte Matthew Gilmore/Peter Schep på omgangshøjde.

En af løbets store positive overraskelser, Alex Rasmussen, var igen i finalen blevet sat sammen med Jacob Moe, efter Beikirch måtte neutraliseres endnu en gang på grund af sygdom. Men fem dage for fuld knald havde trods alt sat sine spor, så slutresultatet blev en femteplads - tre omgange efter vinderne.

ref.
www.6-dages.dk

===============================================================

2006.Febr.08

STAND UP FOR THE CHAMPIONS!

Copenhagen Final Day

They did in Rotterdam. They did in Bremen. They did it in Berlin and now they have done it in Copenhagen. Robert Slippens and Danny Stam have been nearly unbeatable this winter and as a full Ballerup Super Arena could see, there was no questioning the Dutchmens’ superiority. Like in Berlin they have not led the race a single day but have "just" stayed in the top of the overall standing and then mash their opponents in the final which in this case was ridden at an average speed of more than 52 km/h.

For the most part of the final madison Betschart-Marvulli, Madsen-Lombardi, Gilmore-Schep and Slippens-Stam were on equal laps fighting each other, taking turns attacking and defending. The madison was very close and with the "new" team Rasmussen-Rasmussen, who tried hard and should be credited for their performance, as outsiders for the win there was five teams which were fighting for the win. In the last half hour however the five teams narrowed down to one as Slippens-Stam managed to take a solo lap on the remaining teams and thereby brought themselves solely into the lead. None of the other teams could answer back and in the final sprint Robert Slippens was also the fastest and he finished off an excellent race with a superior win. Second in the race were the leaders for the most part of the race, Kurt Betschart – Franco Marvulli and "The Great Dane" Jimmi Madsen came in third in his last 6-days on Danish soil together with his partner, Giovanni Lombardi.

In the scratch race former scratch World Champion, Franco Marvulli, beat the current World Champion Alex Rasmussen. The team elimination race was won by the Danish prospects Michael Mørkøv and Marc Hester in front of Erik Weispfennig – Christian Grasmann with Alexei Chmidt – Konstantin Ponomarev third.

Final standing Copenhagen 2006
1. Robert Slippens / Danny Stam (NED) 220 pts

1 lap behind
2. Kurt Betschart / Franco Marvulli (SUI) 274 pts
3. Jimmi Madsen (DEN) / Giovanni Lombardi (ITA) 175 pts
4. Matthew Gilmore (BEL) / Peter Schep (NED) 139 pts

3 laps behind
5. Jacob Moe Rasmussen / Alex Rasmussen (DEN) 226 pts
6. Erik Weispfennig / Christian Grasmann (GER) 119 pts

4 laps behind
7. Michael Mørkøv / Marc Hester (DEN) 255 pts

5 laps behind
8. Bo Hamburger (DEN) / Marco Villa (ITA) 146 pts

7 laps behind
9. Martin Liska / Jozef Zabka (SVK) 112 pts

10 laps behind
10. Alexander Aeschbach (SUI) / Mads Christensen (DEN) 123 pts

14 laps behind
11. Alexei Chmidt / Konstantin Ponomarev (RUS) 206 pts

15 laps behind
12. Kenny De Ketele / Steve Schets (BEL) 205 pts

17 laps behind
13. Jimmy Hansen / Lars H. Thomsen (DEN) 107 pts

19 laps behind
14. Gerd Dörich (GER) / Michael Berling (DEN) 85 pts

22 laps behind
15. Michael Smith Larsen / Jens-Erik Madsen (DEN) 108 pts

Abandoned during the last day Andreas Beikirch (GER) and Lars Teutenberg (GER).

/CE

ref.
www.uiv.dk

===============================================================

2006.Febr.09

Eftertanker

De seks dage i arenaen har været formidable. Med et usædvanlig stort felt (16 par) spækket med stjernenavne, og en arrangør der leverer stemning og fest, er der egentlig ikke meget mere at forlange. Det skulle da lige være en dansk vinder, allerhelst par nr. 7 - det havde Madsen fortjent.

Alle ryttere gjorde hver på deres måde løbet til en oplevelse, selv om jeg synes en enkelt i særlig grad fortjener at fremhæves: Alex Rasmussen, der både har styrke og hurtighed. Han har alle muligheder for at blive en del af et fremtidigt par nr. 7.

På personalesiden fortjener speakerne Dan Frost m.fl. et separat takkebrev: en stor del af stemningen skyldes netop dem.

Pauseorkestret er et punkt som kan forbedres. The Worthy Beats spiller et repertoire af gamle travere, og det er sikkert udmærket, men der er ingen energi i de gamle drenge - for meget ølmave, for lidt gejst og udstråling.

Rent pressemæssigt kan man undre sig over, at de to store sportsaviser BT og EkstraBladet næsten intet rapporterer fra arenaen. Det gjorde til gengæld Politiken, som via deres udsendte har leveret nogle gedigne observationer derudefra.

Sluttelig er der bare at sige tak til Elmgreen & hele hans stab for et vel gennemført arrangement. Vi ser frem til flere cykelbegivenheder i årets løb, og især selvfølgelig til 6-dagesløbet næste år.
Der er længe til, men det er ventetiden værd!

Cykelkurt

 

 

UIV

6-dages.dk

On-line resultater

Feltet

Dansk Bicycle Club

Cycling World

Til forsiden