LARS OTTO OLSEN
Kontroversiel dansk cykelrytter

("Nyt fra cyklingens verden" er i 1998-99 hentet fra Olsen's private hjemmeside.)

=======================================================

Nyt fra cyklingens verden

Af
Lars Otto Olsen

1998.Dec.
Min gamle makker og gode ven Jakob Piil er stærkt på vej med et comeback. Han debuterer i Berlins 6-dagesløb, hvor han danner makker med Tayeb Braikia. Jakob styrtede sidst på sommeren og pådrog sig et alvorligt brud på bækkenet.
Det bliver spændene at se ham på hjemmebane i Forum hvor han formentlig kommer til at danne par med en god udlænding.
Det store spørgsmål i disse tider er, om sommerens dopingafsløringer påvirker publikumsinteressen til det Københavnske 6-dagesløb. Vi erindrer alle publikums svigtende interesse i Herning, hvor arrangørerne formentlig fik en økonomisk øretæve. Samtidig må man også holde et vågent øje til sponserfrafaldet, hvis man er arrangør af et cykelløb.
Nå men jeg vender frygteligt tilbage senere.

1999.Jan.09
Jeg kan fortælle at sidste halvdel af 6-dagessæsonen er i gang. I torsdags startede Berlins løb på den nye 250m bane beliggende i det gamle øst Berlin. Der er fire danskere til start: Jakob Piil og Tayeb Braikia som danner par sammen, Jimmi Madsen der danner par med Carsten Wolf og så har den altid ihærdige Ronny Lerche også startet det nye år.
Jeg tipper Jimmi Madsen i top 3 og dansker parret i top 6.
Nu er det jo Jakob Piil´s come back løb, men mon ikke han er som en fisk i vandet??
Det undre mig dog hvorfor man ikke har sat Jimmi og Tayeb sammen da de jo skal danne et såkaldt par nummer 7 i forum sidst i januar.
Nå jeg vender tilbage snart.

1999.Jan.10
Stillingen i Berlin søndag morgen:
     1) Madsen-Wolf 123 point
     2) Risi-Betschert 108 point
     3) De Wilde-Kappes 106 point

     1 omgang efter
     5. Piil-Braikia 46 point

     5 omgange efter
     11. Ronny Lerche-Liese 12 point

1999.Jan.12
Uha det er svært at være up to date med dette her så det opgiver jeg.
I stedet kan jeg da nævne at Jakob Piil er tilbage i 6-dages karrusellen. Det ser ud til at mit tip holder stik. Jimmy ligger stadig med helt fremme og Jakob og Tayeb ligger lige efter storparrene. Men hvad jeg har jo også selv været med i dette ræs.

1999.Jan.20
6-dagesløbet i krise
Rygter i cykelsportskredse siger at 6-dagesløbet måske aflyses.
Det er den dårlige økonomi der måske tvinger arrangørerne til at aflyse. Det forlyder at div. håndværkere ikke vil arbejde uden sikkerhed for betaling. Dette umuliggør opbygning af selve banelegemet og maling af reklamer med videre.
Det bliver spændende at høre hvad der sker. Dette får vi alle svar på efter pressemødet i morgen.

1999.Jan.24
12 par i Forum
Det sparsomme felt på kun 12 par bekræfter 6-dagesarrangørernes dårlige økonomi. Normalt er der 14 par til start. På pressemødet torsdag blev intet nævnt om en evt. aflysning. Det ser ud til, at arrangørerne gennemfører arrangeringen af 6-dagesløbet, trods udsigt til store økonomiske tab. Man må så håbe at rytterne får deres gage.

Sportsdirektør Henrik Elmgreen formentlig ude af 6-dagesløb
Efter flere års underskud i 6-dagesbranchen ser det ud til, at Henrik Elmgreens tid som sportsdirektør er forbi. Med denne gang, er det anden gang Henrik Elmgreen går konkurs med 6-dagesløb. Dette vil uden tvivl få sponsorer og håndværkere mm. til takke nej næste han er indblandet i et cykelarrangement.
Noget tyder dog på, at der atter bliver 6-dagesløb i Herning. Rygterne gå på at Herning hallerne selv arrangerer efterårets 6-dages løb og med en ny sportsdirektør. Denne sportsdirektør bliver således Elmgreens afløser for kontakterne til de udenlandske vinterbaner.

1999.Febr.12
6-dagesløbets arrangør i betalingsstandsning
Så skete det mange frygtede og ventede på. Arrangørerne af årets 6-dagesløb gik konkurs. I går anmeldte De danske vinerbaner ApS betalingsstandsning til sø- og handelsretten.
Det drejer sig om ApS selskabet de danske vinterbaner som består af anpartshaverne Karl Jan Heinsvig, Henrik og Helle Elmgreen. Indskuddet i dette selskab har været på 125.000 kroner, så det er ikke det store økonomiske tab de herrer personligt har lidt.
Det forlyder at elektrikere, tømrere, skiltemalere dvs. håndværkerne der har opbygget hele sceneriet, ikke har fået deres penge. Der er heller ikke blevet betalt moms til told og skat.
Man må sige at disse herrer, specielt sportsdirektør Henrik Elmgreen der tidligere også har lavet dette nummer, har brændt alle broer bag sig, nok aldrig kommer til at arrangerer cykelløb mere på dansk grund.

1999.Febr.14
En masse mennesker har kontaktet mig vedr. mine seneste skriverier.
Jeg har modtaget megen ros og opbakning.
Dette vil jeg gerne takke for.
mvh.
Lars

 

1999.Febr.21
Kommentar til det nye nummer af Cykling
Det nye nummer af Cykling er kommet på gaden.
Bladet Cykling er cykelsportens kommunikationsorgan og udsendes til alle licenshavende ryttere og trænere.
Dette blad bør normalt have en neutral linie og bør ikke bruges i kommercielle øjemed.
I mange år mener jeg at bladet er blevet brugt til markedsføring af 6-dagesløb af redaktøren som selv er 6-dagesarrangør. Således ser man om vinteren store reportager fra vinterens 6-dagesløb, samt rosende artikler om par nummer 7.
I det nye nummer ser man bl.a. Tayeb Braikia på forsiden, hvilket får en til at tænke: når ja det er jo også Elmgreens (og dermed også redaktørens) mand.
Elmgreen er jo Tayebs manager der hæver procenter af Tayebs gage.
Nå men det kunne jo være en tilfældighed, at man netop har en 6-dagesvinder på forsiden af Cykling, men hvor er så Jimmi Madsen henne på denne forside?

Inde i bladet finder man en reportage fra 6-dagesløbet.
Skrevet af Henrik Elmgreen både redaktør på bladet og samtidig sportsdirektør i selve 6-dagesløbet.
Jeg har tidligere været inde på aftalt spil og sportsdirektørens diktering af at par nummer 7 skulle vinde i dette års 6-dagesløb.
Helt ærligt læseren bliver holdt for nar.
Elmgreen skriver som om, at der blev kørt cykelløb, men det blev der ikke.
Det hele var et stort skuespil.
Dette har Elmgreen selv indrømmet overfor undertegnet telefonisk.
Hvordan kan man skrive noget der er direkte løgn?
Længere fremme i bladet kommer så en artikel om par nummer 7, vedrørende hvem der skal udgøre dette par, ved henholdsvis 6-dagesløb og ved VM.

Artiklen indeholder en del usandheder.
Bl.a. skriver han at Jimmi Madsen de sidste 4 år har været den bedste parløbsrytter.
Dette er da ikke sandt.
Til et VM som sædvanligvis afgøres på points og dermed igennem spurterne, skal man kunne spurte.
Alle ved at Jimmi ikke er den bedste sprinter og ikke kan gøre sig gældende i spurterne.
Så Elmgreens vurdering af Jimmi som en god VM parløbsrytter må siges at være pinlig.
Jeg troede at Elmgreen havde forstand på cykelløb.
Endvidere skriver han at Jimmi selv meldte fra i 1995 til VM i Colombia.
Det er usandt.
Jimmi meldte fra til 4000m holdløb, men var aldrig udtaget til at køre parløb ved dette VM.
Det var nemlig undertegnet sammen med Jakob Piil der til dette års DM, havde slået vinterbanens par nummer 7, og var udtaget af landstræneren til at repræsentere Danmark ved VM.
Så Elmgreen må hjem og slå op i hukommelsen.

Det er således, at hvis de to ryttere der repræsenterer Danmark ved et VM klarer sig godt og måske vinder, så er de ikke til at komme udenom i vinterens 6-dagesløb.
Alle 6-dagesarrangører vil selvfølgelig gerne fremvise et verdensmesterpar over for deres tilskuere.
Det værste for fx. den Københavnske 6-dagesarrangør er, at hvis dette par ikke er par nummer 7, ja så har man markedsført et forkert par og folk (de senere tilskuere) bliver forvirret .....hvem er de bedste ? hvorfor er de bedste (måske verdensmestrene) ikke par nummer 7?

Ja tegningen af aftalt spil og korruption begynder at melde sig og tilskuerne bliver væk og forretningen lukker.
Derfor vil Elmgreen der også er 6-dagesarrangør prøve at overbevise Cyklings læsere om hvem der er par nummer 7.
Han lægger op til at Jimmi Madsen selv kan vælge sin makker, men Elmgreen har jo selv dannet parret og Jimmi vil jo altid vælge den rytter som 6-dagesarrangøren har dikteret ham.
For hvis parret skulle have succes til VM så ville 6-dagesarrangøren ikke have noget problem.
Her kommer Elmgreens rolle ind i billedet.
Han ved at Jimmi vil vælge Tayeb og derved sikrer han sig, at det bliver vinterbanens par der kører VM.
Det er da misbrug af sin stilling som redaktør for bladet Cykling.
Jeg mener at det snart er på tide at DCU finder sig en anden redaktør, der ikke gennem bladet profilere sine egne interesser.

 

1999.Febr.22
Min næste artikel er på vej.
Den kommer til at hedder "Manden med de mange kasketter....."
Gud ved hvad den kommer til at handle om??
Jeg kan love at den bliver kontroversiel.

 

Mine resultater som cykelrytter

Drengeårene 1970-1979
Jeg staretede på Odrupbanen i 1970 hvor jeg kørte drengeløb.
I flere sæsoner blev jeg topscorer.
I drengeklasserne på landevejen vandt jeg mange løb, men det jeg husker bedst er de ture og træningslejre man var på.

Ungdoms årene 1980-1981
Her i ungdomsklasserne var jeg bedst til partidskørsler, og jeg tror aldrig at jeg vandt en samlet start.

Junior 1982
Juniordanmarksmester i pointsløb 1982.
DM sølv i 4000m holdforfølgelsesløb.
DM sølv i 4 km individuelt forfølgelsesløb.
DM bronce (senior DM) i 4 km holdforfølgelsesløb.
VM bronce i 4000m holdforfølgelsesløb.
Uofficiel Europamester i parløb.

Junior 1983
Danmarksmester i individuelt forfølgelsesløb.
Danmarksmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Verdensmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Uofficiel Europamester i parløb.

Senior 1984
Vinder af sidste etape i etapeløbet Luxemburg rundt.

1985
Danmarksmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Nordisk mester i 4000m holdforfølgelsesløb.
VM nr. 5 i 4000m holdforfølgelsesløb.

1986
Danmarksmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Nordisk mester i 4000m holdforfølgelsesløb.
VM nr. 9 i 4000m holdforfølgelsesløb.

1987
Danmarksmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Nordisk mester i 4000m holdforfølgelsesløb.
VM nr. 7 i 4000m holdforfølgelsesløb.
ForOL sølv i 4000m holdforfølgelsesløb.

1988
Danmarksmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Nordisk mester i 4000m holdforfølgelsesløb.
OL nr. 8 i 4000m holdforfølgelsesløb.

1988-1989
Her forsøgte jeg mig som professionel 6-dagesrytter, hvilket jeg fortryder.
Denne 6-dagesverden består af aftalt spil og korrupte sportsdirektører.
I dag er jeg glad over at jeg ikke brugte flere år af mit liv på dette latterlige cirkus, som i virkeligheden intet har med sport at gøre.
I 1989 valgte jeg at stoppe min cykelkarriere og begyndte at tage en studentereksamen.
Denne blev jeg færdig med 1993 hvor jeg samtidig gjorde comeback som cykelrytter.

1993
Danmarksmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Nordisk mester i 4000m holdforfølgelsesløb.
VM bronce i 4000m holdforfølgelsesløb.
8 danske rekorder i 4000m holdforfølgelsesløb.
Topscorer på vinterbanen i Forum.

1994
Vinder af amatør 6-dagesløbet i København. (med Ken Frost)
Vinder af amatør 6-dagesløbet i Bordeaux. (med Jakob Piil)
Vinder af Worldcuppen i 4000m holdforfølgelsesløb.
Nordisk mester i 4000m holdforfølgelsesløb.
VM nr. 6 i 4000m holdforfølgelsesløb.
Topscorer på vinterbanen i Forum.

1995
Rebel i det Københavnske 6-dagesløb, hvor alle de store par havde nok at gøre med at holde Jakob Piil og jeg nede.
Danmarksmester i parløb med Jakob Piil, foran Veggerby-Madsen.(det første afholdte DM i parløb nogensinde)
Danmarksmester i 4000m holdforfølgelsesløb.
Nordisk mester i 4000m holdforfølgelsesløb.
VM nr. 5 i Parløb med Jakob Piil.
Topscorer på vinterbanen i Forum.
Herefter stoppede jeg som cykelrytter i januar 1996 og begyndte at læse til læge.

Sammenfattet tæller min karriere:
- 10 danmarksmesterskaber
- 7 nordiske mesterskaber
- 1 verdensmesterskab
- 2 gange VM bronce
- 1 worldcup
- to 6-dagessejre
- sejre i utallige parløb på vinterbanerne
- 2 uofficielle Europamesterskaber i parløb


================================================================
================================================================
================================================================

 

E-mail til Lars Otto Olsen 1999.Febr.24:

Hej Lars,
tak for dine mange indlæg på din hjemmeside, som har været yderst interessante at læse.
Som cykelsport-elsker har det dog undret mig lidt, hvad du har tænkt dig at få ud af den voldsomme kritik af seksdageløbene i København?

Jeg mener dermed, at du muligvis har ret i nogle af dine påstande (jeg tillader mig at skrive "muligvis", eftersom det vel næppe kan kaldes bevis, når du f.eks. påstår at mr. Elmgreen har udtalt et eller andet TELEFONISK), men at de er dømt til at fremstå som påstande, hvis man ikke kan bevise - eller i det mindste sandsynliggøre - disse.

Det er ikke for at antyde, at jeg ikke tror på dig (for jeg udelukker ikke at du kan have ret), det er mere for at indskyde en bemærkning om, at man vel også (bl.a. i egen interesse) skal vurdere, hvad man kan forvente at få ud af sine udgydelser. Det, som jeg kan frygte, er, at du simpelthen vil blive opfattet som en provokatør, der bare vil lave "larm i gaden".

Tillad mig derfor at foreslå, at du forsøger at gøre din indflydelse gældende de steder, hvor det er muligt, stiller op til valg de steder hvor det er muligt o.s.v. - kom f.eks. med et konkret forslag til, hvordan seksdagesløb kan videreføres herhjemme (i København), for du mener vel ikke at disse løb pr. definition er korrupte?

Min frygt er, at det kan ende med endnu et rabalder i den danske cykelverden, som i sidste ende vil falde tilbage på cykelsporten selv (bl.a. ved at tilskuerne bliver væk fra seksdagesløbene), og det er vel trods alt ingen cykelfolk interesserede i.

Betragt venligst denne mail som positiv kritik - et forsøg på at være konstruktiv.

Med venlig hilsen

Kurt Starlit

e-mail kcs@demko.dk

======================================================

DEBAT

Elmgreens Hjørne 1999.Febr.24:

Overskrift: Elmgreen
Skrevet af: Kenneth Møller Kristensen

Kommentar:
Det ville være rart at få Henrik Elmgreens kommentarer til de udtalelser Lars Otto Olsen kommer med på hans hjemmeside: http://hjem.get2net.dk/lars_otto_olsen/

======================================================

DEBAT

Elmgreens Hjørne 1999.Febr.24:

Overskrift: Kommentar fra Elmgreen
Skrevet af: Henrik Elmgreen

Kommentar:
Jeg er blevet bedt om at kommentere den tidligere cyklerytter Lars Otto Olsens skriverier på internettet.
Jeg skal gøre det kort, idet jeg vil lade hans meninger tale for sig selv - og så i øvrigt overlade til læserne at vurdere mig på beggrund af det, jeg har beskæftiget mig med i cyklesporten gennem 25 år.
Man skal være forsigtig med at rose sig selv, men helt ringe kan det vel ikke være, når man har været redaktør af cykleunionens blad gennem 25 år, sportsleder ved 20 6-dagesløb, med til at skabe etapeløbet Danmark Rundt, valgt som medlem af UCIs banekommission og - minsandten - æresmedlem af DCU.

Der må i givet fald være mange, der har taget grundigt fejl!

Jeg synes, det er trist, når en bitter eks-rytter sviner sporten.

Rico

==============================================================

DEBAT

Sportal 2000.Maj.02:

Overskrift: Aftalt spil?

Skrevet af: Kurt Starlit

Kommentar: Til den frygtsomme og anonyme seksdagesrytter, som ikke ved hvordan han skal aflevere sin viden, vil jeg for det første sige, at anonyme påstande er meget lidt tillidsvækkende.

For det andet kunne han jo f.eks. fremkomme med et KONKRET eksempel på aftalt spil, frem for en påstand som reelt ingen værdi har.
Som han selv skriver: "Og der er meget mere snavs i 6-dagessporten" (det er da altid noget at han kalder det sport).
Jamen så kom da frem med oplysningerne!

Hvis hjertet banker for at afsløre svindel, må man også turde stå frem!

Eksempelvis har den tidligere seksdagesrytter Lars Otto Olsen, der vel nærmest gik sin vej i vrede, på sin hjemmeside påstået at Elmgreen telefonisk har indrømmet fusk over for ham (http://hjem.get2net.dk/lars_otto_olsen/). Den slags påstande kan man tro på eller lade være, men det er og bliver påstande og intet andet. Samtidig er de med til at lægge sporten for had - men det er måske også meningen?

Tilbage til vores frygtsomme rytter: hvordan kommer han af med sin viden?
Jeg ved det ikke, og selv om jeg gjorde, er jeg sikker på at den anonyme banerytter ville vide bedre end jeg, hvordan man kom af med sin viden, hvis han virkelig var/er banerytter.
Men EKSTRA BLADET plejer altid være god for en halvkvædet vise - så kan man jo altid bringe et dementi bagefter.

Med venlig hilsen

Kurt Starlit

===================================================

DEBAT

Sportal 2000.Maj.03:

Overskrift: Gå til Ankerdal

Skrevet af: John Larsen

Kommentar: Han ku da osse gå til Ankerdal og beklage sig...

===================================================

DEBAT

Sportal 2000.Maj.03:

Overskrift: Lars Otto Olsen

Skrevet af: Kurt Starlit

Kommentar:
For de, som har været en tur omkring Lars Otto Olsen's hjemmeside, er det vel indlysende at manden har et talent for at cykle. Hvilket ikke er det samme som at hans meninger om alt muligt andet bliver mere rigtige af den grund.

Eksempelvis er hans udfald mod Henrik Elmgreen af en grovhed, som næsten taler for sig selv. Alle påstandene har det tilfælles, at man kan tro på dem eller lade være. Jeg vil dog ikke undlade at indskyde et par facts om Elmgreen til almindelig oplysning:

     1. Elmgreen er selv fhv. aktiv cykelrytter,
     2. Elmgreen har fungeret som sportslig leder ved 20 seksdagesløb,
     3. Elmgreen har været redaktør af cykleunionens blad gennem 25 år,
     4. Elmgreen er med til at skabe etapeløbet Danmark Rundt,
     5. Elmgreen er valgt som medlem af UCIs banekommission og
     6. Elmgreen er æresmedlem af DCU.

Jeg siger ikke at disse facts i sig selv frikender ham, men den rene svindler og bedrager, som Olsen åbenbart vil gøre ham til, er han ihvertfald ikke. Elmgreen har gjort en indsats for cykelsporten, som han fortjener tak for.

Til trods for LOO's unuancerede kritik af seksdagessporten, har han også selv haft store fordele af sin banecykling, hvilket bl.a. fremgår af hans placeringer i disse løb, så helt ubrugelig kan den altså ikke have været.

Det er begrænset, hvad man kan forvente at opnå af resultater ved at fremsætte grove personlige angreb, som i bedste fald preller af, i værste fald virker fornærmende. Kom derfor med KONSTRUKTIVE, BRUGBARE forslag til løsning af problemerne - HVIS der er problemer - det er noget der kommer os allesammen til gode.

Men så bliver det selvfølgelig også væsentlig mere besværligt at kritisere.

Med venlig hilsen

Kurt Starlit

===================================================

Fra: Lars Otto Olsen [SMTP:olsen@get2net.dk]
Sendt: 4. maj 2000 06:38
Til: kcs@demko.dk
Emne: Signed Guestbook

Hej Kurt

Hvorfor gør du dette?
Hvorfor skal jeg indblandes i noget som foregår på en anden hjemmeside?
Jeg forstår det ikke.
Du må meget gerne ringe til mig og forklare hvad det er du laver.
Jeg har 21 21 03 45

mange hilsener Lars Otto

===================================================

Fra: Kurt Starlit
Sendt: 4. maj 2000 07:09
Til: 'olsen@get2net.dk'
Emne: Forklaring

Hej Lars Otto,
tak for din mail og for din hurtige reaktion.

Hvorfor gør jeg dette?

Jamen, det er en ORIENTERING til dig om, at der foregår en debat på en offentlig tilgængelig hjemmeside (sidens adresse står i parantes). Eftersom du er en af de få, som åbenbart tør komme ud af busken, har jeg i debatten brugt dig som et eksempel på en person som tør stå frem med sin kritik af seksdagessporten, men at denne kritik (i dit tilfælde) desværre ikke fører til ret meget (godt), fordi den i sin form kun medfører at de anklagede trækker sig tilbage - måske endda bliver personligt fornærmede - med deraf følgende konsekvenser.

Du kan jo selv gå ind og kigge på debatsiden og danne dig et indtryk af, hvad der foregår; for mit eget vedkommende synes jeg helt bestemt at jeg forsøger at holde en sober linie, så mit indlæg er med andre ord ikke noget angreb på din person, men snarere på din metode.

Men jeg tror du må give mig ret i, at når du fremfører så skarp en kritik af seksdagessporten i almindelighed og Henrik Elmgreen i særdeleshed, som du gør, så kan du ikke forvente at omverdenen bare lader som ingenting.

Personligt synes jeg det ville være alletiders at få dig, der kender sporten indefra, med ind i debatten. Men det afgør du selvfølgelig selv.

Under alle omstændigheder går jeg ud fra, at din gæstebog er beregnet for andre end rygklapperne?

Forøvrigt beundrer jeg dine sportslige resultater - de taler for sig selv!

Med venlig hilsen

Kurt Starlit

Debattens adresse endnu en gang:
http://sportal.dk/altomcykling.nsf/konf1

===================================================

DEBAT

Sportal 2000.Maj.11:

Overskrift: Lars Otto Olsen

Skrevet af: Kim Hermann

Kommentar: Hvad med Lars Otto, kan vi ikke få en kommentar fra ham?

===================================================

DEBAT

Sportal 2000.Maj.11:

Overskrift: LOO

Skrevet af: Kurt Starlit

Kommentar: Hvis du går ind på LOO's hjemmeside, vil du se, at jeg har tilsendt ham mit indlæg med titlen "Lars Otto Olsen", som også er med i denne debat.
Samtidig har jeg opfordret ham til at deltage i debatten, så måske....

================================================================
================================================================
================================================================

 

EFTERSKRIFT

Som en eftertanke til ovennævnte diskussionsindlæg har Lars Otto Olsen's udtalelser og hele rolle i "seksdageskrigen" efterfølgende givet anledning til at spekulere lidt videre:

1. Det er hævet over al tvivl, at Olsen har tjent mange penge på sin deltagelse i seksdagessport, herunder de københavnske seksdagesløb. På Olsen's hjemmeside fremgår hans seksdagessejre med al ønskelig tydelighed.
Derfor vil han også vanskeligt kunne hævde at han har holdt sig udenfor den korruption og kriminalitet som han efterfølgende anklager løbsledelsen for.

2. Det kan slås fast at Elmgreen var sportsdirektør
- FØR Olsen kørte seksdagesløb,
- MENS Olsen kørte seksdagesløb og
- EFTER Olsen forlod seksdagesverdenen.
Olsen har med andre ord tjent sine penge under Elmgreen's lederskab - den samme leder som han senere anklager for sportslig og økonomisk korruption i forbindelse med EFTERFØLGENDE seksdagesløb.
Bemærkelsesværdigt er det, at i de løb som Olsen selv deltog i, har han ikke anfægtet den sportslige værdi.
Det er først da Olsen selv forlader seksdagessporten, at det (iflg. Olsen) går galt.

Olsen's habilitet i disse spørgsmål kan derfor ikke være helt uangribelig, og man skal nok ikke uden videre tage hans voldsomme påstande for pålydende. F.eks. kan man undre sig over, at Olsen først ser korruption og sammensværgelse indenfor seksdagessporten på et tidspunkt, hvor han selv har forladt branchen og hævet sine tilgodehavender.

Motivet til at mistænkeliggøre den sport han selv i så høj grad har lukreret på, står ikke helt klart.
Er der et gammelt regnskab som skal gøres op?
Er manden bitter?
Eller bare en gadedreng?

Motiverne kan være mange, og Olsen selv har på dette punkt ikke været særlig meddelsom.
Flere gange har jeg personlig forsøgt at trække ham med ind i seksdagesdebatten - en debat hvor han havde alle chancer for at forklare sig - men han har hver gang valgt at holde sig borte.

Ville en direkte konfrontation være for afslørende?
Tavsheden er ihvertfald påfaldende.

Kurt Starlit
2002.Aug.19

===================================================

 

6D Index.

 

Til forsiden.