Amager Fælled

"Den der salamimetode får tilsyneladende bare lov til at køre. Hvis der også kommer havnetunnel med frakørselsveje, hvad der så snart tilbage? Der kan måske blive nogle små grønne pletter, men det er ikke det, der er karakteristisk ved Amager Fælled. Det er det pragtfulde, store areal," siger han, da vi stopper i ud for vandrehjemmet i den sydvestlige ende af fælleden.

Forfatteren Liv Sejrbo Lidegaard mener, at det smukke ved fælleden er, at området aldrig har haft en funktion. Det er har inspireret hende til at skrive digtsamlingen Fælleden.

"Fælleden kan det, at den ikke bliver brugt til så meget. Især når man bor i byer, er det sådan, at alle steder har en stor økonomisk værdi. Hvis det er den økonomiske værdi, der styrer, kan det blive umuligt at være der. Det her er det modsatte. Der er ikke nogen økonomisk værdi - eller det er der, og det er derfor, det muligvis ikke kan overleve. Men den er ikke udnyttet. Det, at det ikke rigtig har været brugt til noget, gør, at man faktisk kan være her," siger Liv Sejrbo Lidegaard. Hun står lige i skellet mellem den gamle vilde natur og det mere flade og åbne område af fælleden. Bag hende ligger hotellet Bella Sky.

"Det er svært at have sådan et sted i en by. Men hvorfor er det rart at være et sted, som ikke har en klar funktion? Et svar kan være, at der er en slags frihed der. At det ikke på forhånd er defineret, hvad man skal lave, hvordan man skal opføre sig, og hvilken bevægelse man skal gå i."

Det er et særligt område, man er i gang med at ændre. Amager Fælled - og især den del af Amager Fælled, som Tine Kobt og Mette Hansen har sat sig på på, er unik. Trods sin attraktive placering få kilometer fra centrum af København, har dele af Amager Fælled fået lov til at ligge stort set uberørt hen altid. Dvs. i op mod 5.000 år - eller "lige siden Amager dukkede op af Øresund," som lektor i biolog ved Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun formulerer det.

Oprindeligt var fælleden et lavliggende græsdækket areal, som jævnligt blev oversvømmet. Det blev brugt til græsning af køer for Amagers bønder, men man kunne ikke dyrke den næringsfattige og ofte oversvømmede jord. Allerede fra 1600-tallet begyndte militæret at bruge området, særligt artilleriet, som kunne benyttede den store åbne fælled til at prøveskyde kanonerne. Dengang begyndte fælleden helt oppe ved Christianshavns Vold, men den var mindre end den er i dag. I slutningen af 1800-tallet opstillede militæret barakker, og i 1917 byggede man en hangar til luftballoner, som blev brugt til observation, når man skød. Ved hangaren er der i dag en fritidsklub med heste, mens barakkerne har fået navnet Ballonparken og bruges til boliger. Der var en henrettelsesplads på Amager Fælled og man mener at udtrykket 'Amar' halshug' stammer derfra. Den sidste henrettelse fandt sted i 1845.

Militærets tilstedeværelse har været med til at beskytte fælleden, også i perioden omkring år 1900, hvor byen voksede voldsomt i alle retninger. Den største ændring af området skete i årene op til og under Anden Verdenskrig. Her blev Amager Fælled og Kalvebod Fælled inddæmmet, et projekt som oprindeligt havde til formål at skabe en bedre sejlrande i Øresund og sikre beskæftigelse.

På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har Ole Hjorth Caspersen netop skrevet en videnskabelig artikel om fælleden. Han er seniorforsker og ekspert i landskabets udvikling og planlægning, og på hans computer på kontoret i det gamle kolerahospital på Rolighedsvej på Frederiksberg kan man se hvor stor en effekt inddæmningen havde på området:

"Her kun du se forskellen," siger han og skifter mellem kort fra forskellige årtier. Amager blev godt en tredjedel større, da inddæmningen var færdig i 1943. Militæret mistede snart interessen for området, fordi den teknologiske udvikling gjorde, at kanonerne kunne skyde så langt, at fælleden blev for lille. Samtidig voksede byen.

"Der er historier fra de lokale om, at det kunne være hårdt at bo derude, fordi de skød med kanoner," siger Ole Hjorth Caspersen.

Jørgen Melskens supplerer: "Folk var begyndt at snige sig ud på fælleden. Men alle børn vidste, at når observationsballonen var i luften, så skulle man holde sig væk. Så var der skydeøvelse."

Efter krigen fyldte man det inddæmmede område op, blandt andet med dagrenovation. Dele af fælleden blev en enorm losseplads, og det er muligvis derfor, Amager den dag i dag kaldes for Lorteøen.

I 60'erne var der store planer med fælleden. Københavns overborgmester Urban Hansen var gået til valg på at skabe flere boliger, og han udskrev en arkitektkonkurrence for området. Vinderprojektet var en voldsom bebyggelse af både Amager og Kalvebod Fælled med i alt 25.000 boliger, men projektet blev ikke til noget, kun Urbanplanen blev realiseret. Det skyldtes blandt andet, at der fra statens side var uklarhed om, hvordan Amager i det hele taget skulle udvikles, blandt andet vidste man endnu ikke, hvor lufthavnens endelige placering ville blive.

Op gennem 70'erne fik man øjnene op for fælledens potentiale som grønt område. Fælleden blev officielt åbnet for borgerne i 1984, og i 1989 blev den fredet med undtagelse af området, hvor Ørestaden ligger i dag - og hvor der skal bygges nu. Danmarks Naturfredningsforening forsøgte at frede også dette område - og det lykkedes i 1992. Men dagen efter fredningen vedtog Folketinget Ørestadsloven:

"Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter lovgivningen om naturfredning inden for Ørestadsområdet," hedder det i loven, som blev vedtaget den 24. juni 1992. Sagen var stadig verserende, fordi staten havde anket afgørelsen om en fredning. I Danmarks Naturfredningsforening var man rasende, og pressen, herunder Information, skrev kritiske artikler om forløbet i årene op til og efter vedtagelsen af loven. Amager Fælled, som altid havde fået lov til at ligge uberørt hen, var pludselig blevet inddraget i storbyen.

Når det denne gang var lykkedes at bygge på Amager Fælled skyldes det ifølge magisterkonferensen Slaget om Fælleden af Vibe Skytte Christensen, at "staten ikke bare bakkede op om Ørestad, den var initiativtager til den". Statens aktive medvirken var altså den afgørende forskel fra de tidligere tiders kuldsejlede planer.

Både Metroen, Ørestaden og det planlagte Amager Fælled Kvarter ligger på det naturmæssigt mest interessante område af Amager Fælled:

"Det er tæt på at være vild natur," siger Hans Henrik Bruun. Han sætter sig på hug og begynder at rode i græsset. "Den her hedder Enghavre, og så er der Hjertegræs, selv om det er længe siden, den har blomstret. Den her hedder Rød Svingel. Det her er Kamgræs. Nu tager jeg lige mit botaniker-udstyr frem," siger han og rejser sig op og finder et forstørrelsesglas op af lommen.

"Når vi kigger gennem det, kan vi se, at den har små kamme," siger han og leder videre: "Her er Vellugtende Gulaks. Det er den sjette slags græs, jeg har fundet. Der er en meget stor artsrigdom her. Den der hedder Knoldet Mjødurt. Den vokser i næringsfattigt græsland som her. Det er usædvanligt, at den vokser så tæt på centrum af en by."

"Det her er en Pile-Alant. Den er ikke spor almindelig. Hvis jeg fortsatte, kunne jeg måske finde 20-30 arter her. Det er noget helt andet end på en normal græsplæne, hvor der måske er to-tre arter."

I videoen ovenfor viser Hans Henrik Bruun nogle af de arter,
som gør Amager Fælled biologisk interessant.

Han nævner også flere dyr, blandt andet Tidlig Ornamentsvirreflue som er meget sjælden men findes her, ligesom padderne Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander.

"De er mere almindelige i Danmark, men på EU-plan er de sjældne, og derfor har vi en forpligtigelse til at passe særligt på dem," siger han.

Køer har græsset på fælleden gennem årene, og faktisk er der stadig køer på Amager Fælled i sommermånederne. Græsning hører sammen med vild natur, og græsningen fremmer en stor artsrigdom. Vi går på det stykke, som oprindeligt, dvs. inden inddæmningen, var tæt på vandet.

"Sådan et område hedder en strandeng. Det er kendetegnet ved at have en næringsfattig jord, og det trives de fleste planter og dyr godt med." På Fælleden vokser blandt andet den meget sjældne plante Brændeskærm. I Danmark findes den kun på Amager, og Hans Henrik Bruun går over strømhegn og højt græs for at finde den. Imens fortæller han om, hvorfor området er særligt:

"Det handler om kontinuitet. I det danske landskab er det noget særligt, for de fleste steder har vi landbrug og skovbrug med plantning, gødskning og dræning. Steder, som har været kulturfri hele tiden bliver mere og mere unikke."

Og man kan ikke bare forvente, at dyrene og planterne flytter sig til de andre områder:

"Nogle troede nok på, at det var lige meget, hvor man byggede, men vi kan konstatere, at det ikke er lige meget. Mjødurten, Brændeskærmen og Ornamentsvirrefluen, de er stadig hér - men de er ikke dér," siger han og peger ud mod den nordlige del af fælleden, hvor der en gang var losseplads. Brændeskærmen har vi dog ikke fundet, så vi bevæger os videre.

"Lad os gå imod Bjørn Nørgaard," siger Hans Henrik Bruun og sætter iført sixpence kurs i sydlig retning mod Bjørn Nørgaard-skulpturen ved Ørestaden.

Se hvilke områder af Amager Fælled,
som er biologisk interessante og hvor de ligger i videoen ovenfor.

Første del af ordet fælled kommer af ordet fæ i betydningen kvæg. Sidste del kommer formentlig af et oldnordisk ord for land. Det er altså kvægland. En fælled blev brugt af alle bønder i et område, og ordet fællesskab kommer af ordet fælled og blev oprindeligt stavet fælledskab. Både ordet og selve fælleden har været med til at inspirere forfatteren Liv Sejrbo Lidegaard til at skrive digtsamlingen:

"Jeg går op i fællesskabet. Hvem er med og hvem er ikke med? Fæet er den uden sprog. Det umælende. Det er enten dyret, som er uden for det menneskelige fællesskab eller fæet, som er den dumme eller uvidende person. Så i ordet fællesskab er de, som ikke må være der, også med."

En anden fascinerende ting ved fælleden er, at området er forbundet med en vis mystik. Særligt i 1980'erne og 90'erne var fælleden således et sted, hvor der foregik mange lyssky ting og som dermed også var forbundet med fare.

"Måske fordi det ikke på forhånd er defineret, hvad man skal her, og fordi den af en eller anden grund falder lidt uden for den fælles opmærksomhed," siger Liv Sejrbo Lidegaard. I 70'erne var der i en periode sigøjnerlejr på Amager Fælled, og så sent som i sommer var der historier i medierne om teltlejre på fælleden.

"Jeg har lige læst Niels Henning Falk Jensbys roman Techno, og i den er der en passage med et homoseksuelt orgie som foregår herude. Fælleden er et rum, hvor der foregår mange forskellige ting - ikke et rent naturrum i forståelsen romantisk, idyllisk natur, hvor der er pænt og fred og ro og smukt. Fælleden interesserer mig som et sted, som er blandet. Der er natur, men en stor del af fælleden er bygget på affald. Og den bliver ofte brugt til aktiviteter som af forskellige grunde gerne vil være uden for det synlige."

Jørgen Melskens har brugt meget tid på Amager Fælled.
I videoen kan du høre, hvordan han har oplevet stedet forandre sig.

Jørgen Melskens bruger ordet 'ufriseret', når han skal beskrive fælledens stemning:

"Her får tingene lov til at gro. Det gør, at der bliver nogle fantastisk spændende steder. Det var mine børn glade for, når vi var inde på de små hemmelige stier, som der var. Små stier, der går ud fra hovedstierne. Det er et vildt område," siger Jørgen Melskens. Han er også stødt på flere elskende mænd i sin tid på Fælleden:

"Det har altid været bøssernes samlingssted. Vores børn er nogle gange kommet til at overvære nogle, som lå og krammede. Så kunne jeg ikke lade være med at komme med en bemærkning som: 'Det der, det er hjemmearbejde'," husker han.

Liv Sejrbo Lidegaard skriver i sin digtsamling om både fugle og fly, for begge dele er på fælleden:

"Det er en konkret oplevelse, hvor der både er fugle og fly, der flyver lavt henover en. Det gjorde noget fint ved oplevelsen af at være i naturen, samtidig med at det var et sted, der blev brudt hele tiden. Jeg kunne have skrevet flyene ud, hvis jeg ville lave et rent rum. Men vi lever nu, og derfor er det sådan, der er mange fugle og fly, der flyver lavt. Det er ikke nødvendigvis noget dårligt, det er bare en konstatering af, at det er sådan, det er." Derfor er hun heller ikke entydig modstander af al forandring, understreger hun.

- Der er en helt særlig flue som hedder Tidlig Ornamentsvirreflue herude?

"Ja. Og det er svært at argumentere for det. En lille flue, hvorfor er det vigtigt at den ikke forsvinder? På en måde er det lige meget, på den anden side er det overhovedet ikke. Og det er noget af det, der har drevet mig til at skrive den bog. At der er brug for nogle svar på det spørgsmål. Vi er vant til at tænke i, hvad der har en værdi, en nyttetænkning, som kan være svær at argumentere imod, ligesom det er svært at argumentere for et rum, som ikke bliver brugt til noget. Men jeg har den erfaring at se steder, blive ødelagt," siger hun og henviser blandt andet til den del af Ørestaden som allerede er bygget.

"Vi plukker havtorn," siger Marianne Frøsig, "til snaps." Hun står helt inde i en busk sammen med sin mand, Jens Gregers Sørensen. De to bor tæt på Fælleden - på den anden side af metrolinjen, og de bruger fælleden til gå- og cykelture og altså til at plukke bær:

"Man kan bruge dem til hvad som helst. Til saft o.s.v." supplerer Jens Gregers Sørensen.

"Det er et fantastisk område, og så har man valgt at sælge det allermest bevaringsværdige fra. Der skal også laves campingplads. Og hvis havnetunnelsen også kommer og skal gå op her, så synes jeg, at det er rigtig meget på en gang. Jeg synes, man skal bevare det som fælled. Og have dyr gående, som kan holde det nede, så det ligner en fælled. Og hvis man vil bygge, så synes jeg man skal gøre det i det hjørne, hvor campingpladsen skal ligge. Fordi det område er allerede er ødelagt." De to kan godt forstå, at der er behov for at bygge nyt:

"Og vi er meget glade for Metroen. Det er ikke på den måde," siger Marianne Frøsig.

Marianne Frøsig og Jens Gregers Søresen forstår godt, at der skal bygges nyt i en by som København.
Men de er uenige i placeringen af byggegrunden.
Foto: Sille Veilmark

- Men det er jo netop for at finansiere Metroen, at man skal gøre det her?

"Det er vi godt med på. Men Ørestaden har vel efterhånden finansieret sin del af metrobyggeriet", siger Marianne Frøsig. Jens Gregers Sørensen er enig:

"Man kan jo også blive fornuftigere. Der er mange ting, som er vedtaget for år tilbage, hvor man ikke var så vidende. Men det er man forhåbentligvis blevet nu. Og de har bygget enormt meget allerede. Det er rigeligt."

Mange undrer sig over, at man har valgt valgt at bygge lige netop her - og ikke på det opfyldte område, som er af noget mindre naturmæssig værdi. Det oplagte argument er, at det skal være tæt på Metroen. Der spekuleres også i, om der er en anden grund til, at man har valgt at bebygge det gamle naturområde, nemlig at det er markant billigere, fordi de opfyldte områder er forurenede:

"Man skulle af med alt det lort," siger Jørgen Melskens, mens han kigger ud over et af de opfyldte områder fra sin cykel.

Naturen er radikalt anderledes her. Et fladt, goldt og åbent landskab.

Lokalhistoriker Jørgen Melskens på den ældste del af Amager Fælled.
Foto: Sille Veilmark

"Så man fyldte bare op," siger han og tilføjer: "Man siger, at hvis beboerne i de haveforeninger, der ligger på den gamle lossepladsgrund, stikker et rør ned i jorden, så kan de risikere at få gasser op. Det er giftige sager. Alt blev lagt derned. Derfor ligger det som en slags bombe," siger han.

På sit kontor på Landbohøjskolen bekræfter Ole Hjorth Caspersen historien:

"Man har lagt cirka tre meter jord oven på den gamle losseplads. I 80'erne overvejede man at udnytte gassen, det kunne man trods alt ikke. Men der var kolonihaver, hvor man ikke måtte have stearinlys tændt af hensyn til gasserne." Det var ikke bare dagrenovation, der blev hældt ud på fælleden, også affald fra nogle Københavns fabrikker, blandt andet Sojakagefabrikken, kom derud:

"Der kan ligge mange ting dernede," siger Jørgen Melskens.

Det er firmaet By & Havn, som står for den praktiske udførelse af Amager Fælled Kvarter. Her fortæller Rita Justesen, som er chef for Planlægning & Arkitektur, at hele projektet er bygget op omkring Metroen:

"En af de grundlæggende ideer er, at man har højklasse kollektiv trafik som Metroen. Ørestaden er tænkt ud fra, at der skal være gåafstand til Metroen," siger hun om placeringen. Resten af fælleden er fredet, og By & Havn har kun dette område at bygge på, fortæller hun. Derfor er ideen om at flytte projektet svært at forholde sig til, mener hun. Vinderen af arkitektkonkurrencen for kvarteret bliver snart offentliggjort, og Rita Justesen håber, at forslaget tager hensyn til Fælleden:

Området vest for Amager Fælleds ældste del er primært åbent landskab med spredt vegetation.
Her lever få særligt interessante arter, set fra et biologisk perspektiv.
Foto: Emil Ryge

"Jeg håber, at der kommer en stemning af, at her har man lavet et sted, som ikke lukker om sig selv. At man også mødes i de ydre rum og på fælleden. Vi lægger vægt på at man respekterer fælledens natur og giver muligheden for fællesskaber," siger hun. Når det er et attraktivt område at bygge i, skyldes det især placeringen:

"Infrastrukturen med Metroen og gode vejforbindelser er afgørende. Og så ligger området meget tæt på City, du kan køre igennem fælleden til Islands Brygge, havnefronten og City. Det ligger naturskønt, men meget tæt på den pulserede by. Det ser jeg som en meget værdifuld ting for et bykvarter," siger hun. Og modsat flere af de andre områder i Ørestaden er der adgang til fælleden, uden at man skal krydse en vej:

"Der er direkte kontakt med fælleden, og det ved vi, at mange sætter pris på og ser som god boligkvalitet. Det ved vi fra Ørestad Syd. Folk flytter dertil med børn på grund af lys, luft natur og bymæssighed."

Det er en politisk beslutning, om planerne for Amager Fælled Kvarter skal ændres. I 1992 var det i borgerrepræsentationen kun Enhedslisten, der var modstandere af ideen, men de radikale har meldt ud, at de har skiftet syn på sagen siden, og SF'eren Klaus Mygind var for nylig initiativtager til en demonstration imod byggeriet, hvor der blandt andet blev lavet en menneskering rundt om området. Socialdemokraterne mener imidlertid ikke, at det er realistisk at ændre planerne:

"Vi har brugt de penge, som grundsalget skal indbringe. Så før man har fundet ud af, hvordan man finde halvanden milliard, giver der ikke mening at forholde sig til om man skal ændre planerne," siger medlem af Miljøudvalget Lars Weiss.

Foto: Emil Ryge

- Men hvis der kommer nogen med pengene?

"Så er vi villige til at diskutere hvad som helst. Men kommunekassen kan ikke finde halvanden milliard, så jeg har svært ved at se, hvor de skal komme fra."

- Ville I stemme for det samme i dag?

"Det er svært at svare på. Som beboer på Amager og flittig bruger af fælleden er jeg heller ikke begejstret for, at der bygges der. Men det er nu en gang den præmis, der er," siger Lars Weiss og tilføjer:

"Hvis man skulle beslutte det i dag, så synes jeg, det var mere oplagt at tage det gamle opfyldte område. Men det er nemt at sidde og være bagklog."

Samme holdning har de konservatives Jakob Næsager:

"Jeg ville hellere have, at der var frøer, tudser og et grønt område. Men kan ikke love noget andet, for jeg har ikke halvanden milliard, og jeg synes at de, der vil lave beslutningen om, skylder svar på det," siger han.

Hos Venstre er man af ideologiske årsager tilhænger af de nye tiltag på fælleden:

"Med helikopterblikket er det ikke en voldsom stor bid af Amager Fælled, man tager. København vokser med 10.000 borgere om året, og dem skal vi også finde boliger til. Men vi skal selvfølgelig også holde fast i det grønne," siger venstres Flemming Steen Munch.

Foto: Emil Ryge

- Men er det ikke dumt at tage det allermest bevaringsværdige område?

"Hvis det bliver gjort i respekt for omgivelserne og bygget på en ordentlig og redelig måde, så synes jeg, det er fint. Vi er nødt til at ofre noget arvesølv for at komme videre," siger han og tilføjer:

"Vi kan ikke blive ved med at bygge ud i havnen. Men ja, det er ømtåleligt. Hver gang noget grønt bliver fjernet, så er der problemer. Men vi må som politikere have modet til at træffe afgørelsen," siger Flemming Steen Munch.

- Mange frygter, at der ingenting bliver tilbage af fælleden?

"Jeg synes også, man må tage den med ro. Ud over Amager Fælled Kvarteret og havnetunnellen, så tror jeg ikke, der bliver rørt mere ved området derude. Og igen: hvis vi gerne vil have trafikken uden om København, så må vi finde en løsning på det," siger Flemming Steen Munch, som også mener, at det vil stille København i en dårlig forhandlingsposition i fremtidige projekter, hvis man løber fra den aftale, som er indgået.

I januar skrev Information om begrebet rewilding. At man rundt om i verden forsøger at genskabe den vilde natur i områder, som har været bebygget og brugt til andre formål. Det er en tendens, som tager til rundt om i verden, ligesom bevidstheden om værdien af vild natur også gør det. Derfor virker det uigennemtænkt, at Danmark går en modsatte vej - især når den vilde natur ligger så tæt på landets hovedstad. Det mener Rasmus Ejrnæs, som er biolog på Aarhus Universitet:

"Hvis jeg var politiker i kommunen, så ville jeg da satse på det uerstattelige. Alt det andet kan bygges om og erstattes, det kan naturen ikke. Der er en bølge lige nu, hvor man gerne vil genskabe naturen i byen, og den ved vi ikke, hvordan ender, men meget tyder på at det bliver ekstremt populært at kombinere det urbane med storslået natur. Det er pissedyrt at genskabe naturen og det tager meget, meget lang tid. I det lys er det underligt at man om nogle år formentlig må sige, 'vi havde det bedste af det bedste, men det er blevet bebygget'," siger han.

Rasmus Ejrnæs bor i Aarhus, men var for nylig på Amager Fælled og havde netop denne oplevelse af kombinationen af by og natur:

"Jeg havde været til et møde og skulle videre til en fødselsdag. Og jeg havde lige en halv time, hvor jeg lagde mig på Amager Fælled og kiggede op i himlen. En tornsanger satte sig i hvidtjørnen, og rundt om mig summede humlebierne. Det var ret vildt at ligge der midt i København og være rigtig ude i naturen. Det har en værdi," siger Rasmus Ejrnæs, som mener, at langt flere vil værdsætte naturen i byen i de kommende år - især hvis man informerer borgerne om det særlige ved det:

"Mange ved måske slet ikke, hvad der er på Amager Fælled. Det kan man jo oplyse dem om. Så tror jeg også, at flere vil bruge det og værdsætte det."

stort billede

stort billede

stort billede

stort billede

Amager Fælled iklædt fire årstider.
Fra toppen: Forår, sommer, efterår, vinter.
Foto: Emil Ryge

Samme holdning har Hans Henrik Bruun:

"Der er lavet undersøgelse af, hvad folk flest foretrækker. Og det er noget, som er varieret og vildt. Og spørger man, om det er i orden, at man dyrker og bygger, så arter bliver udryddede, så siger 80 procent nej," siger han og tilføjer:

"Jeg tror, det er noget, folk går op i. Hvis man siger, at alene ti arter af planter plus lige så mange dyrearter forsvinder fra Københavns Kommune for altid, hvis man bygger her. Så synes folk ikke, det er i orden."

Vi nærmer os Bjørn Nørgaard-figuren og har stadig ikke fundet Brændeskærm trods mange ihærdige forsøg og ender med at give op.

Hans Henrik Bruun finder et kort over biodiversiteten i området frem. Her kan man se, at Amager Fælled er det sted i Københavns Kommune, der har den største biodiversitet:

"Vi skal ret langt uden for København for at finde noget lignende. Det er det absolut tætteste på centrum, hvor der er noget vild natur," siger han.

- Kan man genskabe naturen, hvis man gennemfører byggeriet?

"Hvis man bygger og ikke gør andet end at sende bulldoserne herud, så er det væk for good. Det kommer ikke til at blive genskabt."

- Aldrig?

"Aldrig er jo meget lang tid, men så lad os bare sige mange, mange hundrede år."

++++++++++++++++++++++++++++

ref.:
Dagbladet Information, 8. oktober 2016:

++++++++++++++++++++++++++++

Diverse Index

Til Forsiden