GJF - Gabriel Jensen's Ferieudflugter
Deja vu
For nogle år siden kom jeg en dag tilfældigt cyklende i Vestvolden - nærmere betegnet Husum. Et sted er der et ubeboet hus inde på voldens område, alle vinduer er skoddet til og huser ser temmelig forfaldent ud. Straks da jeg så stedet og huset, faldt klokken i slag: her har jeg været før! Da jeg kom helt hen til hytten, kom skiltet til syne: GJF - Gabriel Jensen's Ferieudflugter.
Så faldt ti-øren, det var jo dengang med GJF, det må have været i slutningen af 1950'erne, vi - de tilmeldte børn - kørte med Linie 5 til sporvognens endestation på hjørnet af Frederikssundsvej og Islevhusvej og vandrede herfra i geledder ned til GJF fritidshjemmet, som det blev kaldt.
En-dags-udflugten blev brugt til fælleslege som rundbold og langbold, klatren i træer samt spisning i husets store sal ved lange borde og bænke.
Gabriel Jensen er der vist ikke ret mange der ved meget om, men udflugterne er et fritids- og ferietilbud til børn i Københavns Kommune - financeret af kommunen forstås.
Havde det ikke været for Gabriel, som i sin tid startede projektet op, havde mangen et blegt københavnerbarn måttet henslæbe ferier og fridage i trange baggårde og smalle gyder, mens mor og far sled på fabrikken i det nærliggende industrikvarter. Derfor fortjener han også en hæderstavle for sin uselviske indsats for stenbroens børn igennem disse mange år.
Det har ikke været muligt at finde noget specifikt om personen Gabriel Jensen, men GJF turene i min barndom og første skoletid var en stor succes hos de fleste børn. Bl.a. husker jeg følgende arrangementer (endagsture):
- havnerundfart i Københavns havn,Besøget på bryggeriet Stjernen, som var ejet af det socialdemokratisk dominerede kooperativ, var en særlig fornøjelig oplevelse for alle os som kun ved særlige lejligheder smagte sodavand. Besøget afsluttedes oppe i kantinen, hvor vi måtte drikke alle de sodavand vi kunne. Til gengæld måtte vi råbe hurra for bryggeriet - 3 korte og et langt - men det gjorde vi nu gerne.
- Malmø med Sverigesbåden
- Furesøbadet
- Dragør Sydstrand
- Østerbro Svømmehal
- Brandstationen i Markmannsgade
- Bryggeriet Stjernen
Og i bakspejlets ulidelige klarhed ville jeg ønske at bryggeriet havde klaret sig bedre i konkurrencen, for deres produkter fejlede ikke noget. Det er senere blevet påpeget som en medvirkende årsag til lukningen, at for mange unyttige pampere havde plads i kooperativets bestyrelse, selv om det nok ikke har været den direkte årsag til virksomhedens lukning.
Jeg husker vores underbo hjemme i Gullandsgade, fru. Davidsen på anden sal, som ofte sendte mig ned til købmand Hansen efter en Valencia sodavand - lavet på blodappelsin af bryggeriet Stjernen. Betalingen for denne service var 10 øre - ikke nogen ringe betaling i de dage, hvor f.eks. en Pinoccio-kugle koste 1 øre og en Salmiakstang 10 øre (og så smagte den ikke så lidt bedre end dem de laver i dag).
Man kunne også ringe for en 10-øre: nede i opgangen ved siden af var der opsat en mønttelefon fra KTAS (Københavns Telefon Aktie Selskab) som (med en vis behændighed) kunne betjenes om og om igen v.h.a. en og samme tiøre påsat en sytråd. Når telefondamen beordrede en ekstra mønt lagt i for yderligere telefontid, sænkede man mønten ned - og op igen når hun (forhåbentlig) ikke længere lyttede.
Nå, tilbage til GJF, som også i dag udfører et stort arbejde for Københavns Kommune. Jeg ved ikke hvordan det rent administrativt og økonomisk er arrangeret, men betragtet som et forebyggende pædagogisk og socialt arbejde, skal det være en MEGET stor økonomisk byrde, før man skal overveje at skære i denne bevilling. Den betaler sig selv ind flere gange, hvis man bare ser en lille smule praktisk på sagen, og ikke kun betragter GJF som en udgift der kan spares væk i effektivitetens navn - fristelsen er der, har jeg ladet mig fortælle.
- Kurt Starlit, 1999, okt.
