Vestamager


 

Min sjæl, hvad vil du mer...

Ovenstående citat kunne være møntet på Vestamager, det store naturområde som efter militærets afgivelse af terrænnet i juni 1984 har været offentlig tilgængeligt og hvor man kan finde alt hvad hjertet begærer. Herude i det grønne kan man stå og drømme sig tilbage til dengang Gud skabte verden - og så er man alligevel kun tre kilometer fra Rådhuspladsen - omgivet af heste, køer og får, for slet ikke at tale om de vilde dyr (hare, hjort, ræv, egern, mår) og fugle (for mange til at remse op).

En veninde og jeg havde fornøjelsen af at cykle området rundt i december 1985, mens det endnu var helt jomfrueligt - kun ganske få mennesker havde i det hele taget opdaget at området var åbnet op, så på de ca. tyve kilometer rundt mødte vi ikke et eneste menneske. Fra områdets nordlige ende er der som sagt ca. tre kilometer til Rådhuspladsen, og hvis det ikke er luksus i en millionby, så ved jeg ikke hvad...

Det var begyndt at sne og det var koldt, men med den rigtige påklædning er sådan et vejr jo vidunderligt (det samme gælder iøvrigt for det meste af det man i øvrigt kalder "dårligt vejr", men det er en anden sag). På denne, vores første tur rundt på området, så vi flere fugle, som på dette tidspunkt langt fra var almindelige i Københavnsområdet, f.eks. Vintermusvåge - antagelig en vintergæst fra Sverige.

 

Historien kort
Det oprindelige Amager Fælled tørlægges gradvist op gennem Middelalderen.
Området anvendes til

- militær øvelsesplads,
- græsningsareal for kvæg og
- jagtrevir for kongen,
f.eks. yndede Christian den Fjerde at jage harer, svaner og sæler samt datidens delikatesse, viber.

Hoffets jagtaktiviteter medførte en del landskabsforandringer, bl.a. blev der flere steder oprettet vildtremiser - mindre træbeplantninger hvor dyrene kunne finde læ. Flere af disse indgår i dagens bybillede, f.eks. Lergravsparken på Østamager.

Militærets tilstedeværelse omtales første gang i 1648, da Christian den Fjerde opfører forsvarsværket Amackburg ved Kalvebodstrand. Placeringen er omtrent der hvor Islands Brygges metrostation i dag anlægges ved Artillerivej. Det antages dog at fortet allerede blev ødelagt i 1658 under svenskekrigene.

Fra 1800-tallet var fælleden en del af et større græsningsområde, der strakte sig rundt om Amagers kyster. Området var beskyttet af et dige og en grøft, men alligevel indtraf der hyppigt oversvømmelseskatastrofer. En af disse var stormfloden i 1872, hvor adskillige kreaturer omkom.

Senere blev der anlagt en militær teltlejr på fælleden, inden den blev afløst af en barakbebyggelse i træ, som blev yderligere udbygget i perioden 1860-85. I 1917 tilføjedes en hangar til observationsballoner, hvorefter navnet Ballonparken opstod. Under og efter Anden Verdenskrig benyttedes bebyggelsen dels af den tyske værnemagt og dels som flygtningelejr.

Den store inddæmning af Vestamager fandt sted i perioden 1939-44. Det primære formål var at skaffe en stor øvelsesplads for hæren - Kalvebod Skydeterræn - i stedet for den gamle fælled. En anden årsag var at forhindre oversvømmelser af de vestlige dele af Amager, og en tredie årsag var at undgå deportation af danske arbejdere til Tyskland. Derfor blev afvandingen sat i gang som et beskæftigelsesprojekt.

Helt op til 1947 benyttede militæret den gamle fælled som øvelsesplads, hvilket ikke altid gik stille for sig. Af og til ramte en granat et af dyrene og kulminationen indtraf da en dreng fik hovedet skudt af.

Militæret forlader i 1947 det gamle Amager Fælled, der nu kan anvendes til kolonihaver og rekreativt areal. Det inddæmmede område vest herfor anvendes til losseplads (Lossepladsvej).

1974: Lossepladsområdet forsegles og arealerne nord for Vejlands Allé åbnes for publikum.

1980'erne: Der anlægges en motorvejsforbindelse over Kalvebodløbet frem til Vejlands Allé.

1984: Militæret giver afkald på Vestamager, som overgår til rekreativt areal og naturområde.

1998: Jernbane- og motorvejsforbindelsen til Københavns Lufthavn i Kastrup indvies (tværs over Vestamager).

1999: Flere store erhvervsvirksomheder og institutioner beslutter at etablere sig i Ørestaden (bl.a. "Fields").

2002: Metroforbindelsen fra Ørestaden til Københavns City indvies.

Størstedelen af 2500 ha store inddæmmede areal ligger fra nul til fire meter under havets overflade. To store pumpestationer - én ved Sjællandsbroen mod nord og én ved Kongelunden i syd - samt tre mindre anlæg pumper vandet ud i havet.

Politikere og erhvervsfolk har i uskøn forening haft travlt med at omdanne det smukke område til bolig- og erhvervsområde. Der har stort set været planer om hvad-som-helst for området, tanken om et område der passer sig selv ("ligger brak", som man kalder det) er åbenbart ikke til at bære for diverse mere eller mindre ansvarlige politikere og erhvevsfolk.

I stedet for at fylde området op med skidt og lort, kunne man f.eks. gøre turister opmærksom på, at København har noget som de fleste andre storbyer rundt om i verden skriger efter: frisk luft og grønne områder. Frisk luft og grønne områder er to sider af samme sag, hvis man skulle have glemt det. Uden grønne arealer til at fabrikere luft, bliver København ligeså uudholdelig at leve i som de fleste andre osende og stinkende storbyer rundt om i verden.

Gør derfor os allesammen - og vore efterkommere - en stor tjeneste: Lad de rester af Vestamager, som ikke allerede er ødelagt, være i fred!

Mange tak!

- Kurt Starlit

 

(slut)

 


 

Kort over Vestamager

Fugle på Vestamager, 1

Fugle på Vestamager, 2

Diverse Index

Til forsiden