Modeltog
Et eksempel på et begyndersæt, hvor man kan komme i gang for under tusind kroner.
Hvad er det der får voksne mænd til at kravle rundt på gulvet og lege med tog, som om tiden har stået stille siden de var 10 år? Det er der sandsynligvis lige så mange svar på, som der er togtosser, men et er sikkert: togdillen er kommet for at blive.
Begyndelsen
For mit eget vedkommende peger toginteressen tilbage til skoletiden på Sundbyvester Skole, hvor jeg havde en klassekammerat Mogens, der sammen med sin far havde et elektrisk tog på en stor plade med togstationer, skiftespor, træer, veje, huse og alting. Hele menageriet var hængslet fast på væggen sådan at det kunne gøres næsten usynligt og bringes af vejen, når det ikke længere skulle bruges. Jeg fik oplevet toget et par uforglemmelige gange i 1958-59. 25 år senere byggede jeg sammen med min egen søn en togbane på en standard spånplade (noget med 150 x 250 cm), selv om det aldrig kom op på de detaljemæssige højder, som Mogens og hans far kunne præstere.
Märklin og alle de andre
Man siger i daglig tale, at "der er Märklin og så er der alle de andre." Det skyldes at Märklin som markedets eneste kører med treskinne vekselstrøm, hvor Fleischmann i lighed med markedets øvrige mærker kører med toskinne jævnstrøm. De to systemer kan ikke udveksle med hinanden, så selv om afstanden mellem de to skinner er den samme (H0 = 16,5 mm), skal man altså vælge mellem toskinne og treskinne alligevel.
Der har altid været de to "skoler", som sværger til hvert sit system: Märklin eller Fleischmann. Personlig har jeg valgt Fleischmann, fordi det er langt det biligste og fordi de fleste bruger det.
Treskinnesystemet kendetegnes ved en række punktkontakter midt i sporet ("tredjeskinnen") og en højere skinnehøjde. Tredjeskinnen fungerer som den ene pol og skinnerne som den anden pol, når der skal føres (veksel)strøm frem til toget. Systemet bruges kun af Märklin og Electrotren.
I to-skinnesystemet, som bruges af "alle de andre", er sporene mest realistiske, togene er billigere, og der er et bredt udvalg af producenter. De to skinner fungerer som plus og minuspol for den strøm, der bruges til at drive toget.
Modeltog (Wikipedia)
Skalaer
Modeljernbaner kan opbygges i forskellige skalaer (størrelser), hvoraf den største er næsten ti gange så stor som den mindste. Skalaerne angives i daglig tale ved deres respektive navne, men også størrelsesforholdene bruges. Den europæiske modeljernbaneorganisation MOROP har fastsat normer for otte skalaer:
Skala Str.forhold Sporvidde 2 (II)
2m (G)1:22,5 64 mm
45 mm1 1:32 45 mm 0 1:45 32 mm S 1:64 22,5 mm H0 1:87 16,5 mm TT 1:120 12 mm N 1:160 9 mm Z 1:220 6,5 mm Når man som nybegynder skal beslutte sig for, hvilket system man vil køre med, kan mulighederne synes uoverskuelige. Lad os derfor gøre en lang historie kort, ved at vælge det almindeligste system, Spor H0 (H nul eller Halv Nul). Det medfører, at afstanden mellem de to skinner er 16,5 millimeter. Langt de fleste hobbyfolk vælger denne skala, fordi materiellet har en passende størrelse og desuden er nemt (og billigt) at købe, sælge og bytte, når banen skal udvides eller repareres.
Modeltog (Wikipedia)
Digital eller analog?
Der kan siges både for og imod de to måder at drive modeljernbane på. Hvis man vil have noget enkelt, hurtigt og let, skal man (som jeg) vælge det analoge system. Hvis man vil opbygge en togbane, hvor kun fantasien og pengepungen sætter grænsen, skal man vælge det digitale system.
I den analoge modelbane får man toget til at køre, ved at tilføre spænding til skinnerne fra en transformator. Jo højere spænding, jo højere hastighed. Som regel ligger højeste spænding omkring 16 volt. Märklin kører på vekselstrøm, alle andre bruger jævnstrøm.
En af ulemperne ved det analoge system er, at man ikke (umiddelbart) kan styre flere tog uafhængigt af hinanden. For at kunne styre flere lokomotiver samtidigt, er det nødvendigt at dele banen op i separate strømkredse med hver sin transformator (omformer).
I det digitale system er der fuld spænding på skinnerne hele tiden. Styringen af togene foregår ved, at der tilsluttes en digital central, som sender digitale signaler (koder) ud på banen. Disse signaler indeholder oplysning om hastighed, opbremsning, lyssætning og så videre. På det enkelte lokomotiv er der indbygget en dekoder, som omsætter de digitale signaler (koder) til noget som lokomotivet "forstår". Hvert lokomotiv har sin egen digitale adresse, så man på denne måde kan styre hvert tog individuelt.
Indenfor digitalteknikken er der to hovedstandarder. Märklin's system hedder Motorola, også kaldet MM. Det system som alle andre bruger, hedder DCC - Digital Command Control.
Digitalt eller analogt?
Togtossernes Mekka
To gange om året arrangeres der Hobbymesse i Valbyhallen, som er interessant for de fleste. Forhandlere, grossister, fabrikanter, importører, private, klubber og foreninger viser her hvad de har at tilbyde. Også klubberne arrangerer selvstændige udstillinger rundt omkring i landet.
Uden at fornærme nogen må det i særlig grad være toppen, at besøge det tyske togparadis i Hamburg. Det var under et besøg her, at vi stødte på Miniatur Wunderland:
Miniatur Wunderland
Modelleisenbahn Wunderland
Kehrwieder 2, Block D
20457 Hamburg
Stedet er for alle, som er begejstret for modeljernbaner. For mit eget vedkommende var højdepunktet at nyde den store lufthavn i miniformat, for ikke at tale om de mange modeljernbaner fra hver sin verdensdel, f.eks. Skandinavien. Wunderland mener selv de er verdens største, og det skal nok være rigtigt, for man bliver stort set aldrig færdig med at beundre alle de smukke og gennemførte detaljer. Fru Cykelkurt, der ellers ikke er spor interesseret i elektriske modeltog, blev f.eks. rørt over et sted, hvor der var opført kolonihaver, for selv om detaljerne er ganske små, kan man tydeligt se, at der bliver dyrket blomkål i haven.
Der er også denneher model af et udendørs koncertområde, som på mange måder minder om Roskilde Festival. Musikerne farer rundt oppe på scenen, man ser dem i nærbillede på storskærme ved siden af scenen. Alt er som i virkeligheden med lydtårne og roadbusser bagved. Man ser blitzlysene fra de mange menneskers kameraer, som fotograferer ved denne event. Gradvist ændres belysningen, så det nu er aften. Man ser de mange mennesker foran scenen tænde lightere, som bevæges i bølgeform, frem og tilbage. Og sådan kunne jeg blive ved, detaljerne er uendelige, så derfor er der også kun at sige: Sehr gut, vielen dank - men tag selv derned og bliv overbevist!
Et afsluttende ord
At køre med modeltog er en herlig hobby for børn i alle aldre, og som nævnt er det let at komme af med sine modeltog, hvis og når interessen skulle stilne af - især hvis det er H0. Alting tyder dog på, at de fleste vender tilbage til modeltogene i to eller tre faser af livet: som børn, som forældre og som pensionister. Jeg har frekventeret adskillige udstillinger, hvor man kan se ældre mennesker med børnebørn lege med tog, som de gjorde da de selv var børn. Modeltog er kort sagt et herligt fantasiskabende legetøj uanset alder - prøv selv!
Spørgsmål og/eller kommentarer modtages gerne, skriv til:
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka Cykelkurt
LINKS:
Sidst redigeret: 2013.Marts.06
