Store Spørgsmål
små svar
Denne gennemgang af en række åndelige, religiøse og evolutionære emner er hverken dybdeborende eller revolutionerende. Jeg har bare villet antyde, at liv kan være andet end mål og vægt. Selv om mange af emnerne kan være svære at tale og skrive om, har jeg alligevel vovet forsøget - det måtte gøres.
- Kurt Starlit
Er der en mening med livet?
Det er der delte meninger om. I skoletiden fik vi at vide, at sådan og sådan hang tingene sammen i henhold til Bibelen - basta! Hvis man var uenig i denne udlægning af teksten, blev man for det første bedt om at klappe i, dernæst udvist af klassen og sluttelig puttet i den sorte bog som en skidt knægt.
Hvorfor skole og kirke er så bange for selvstændig tankevirksomhed er først dæmret langt senere. Det drejer sig om magt og kontrol. Det er højst upraktisk når alt for mange tænker alt for meget. For mit eget vedkommende har jeg været tvangsindlagt til Folkekirkens præk gennem hele barndommen og en stor del af ungdommen, hvilket medførte at jeg i 1967 meldte mig ud, mens jeg stadig var ung og revolutionær. Jeg havde fået nok af kirkens selvhøjtidelige blæver samt velsignelse af krigsmagt og kongehus.
Herefter fulgte en lang årrække, hvor alt kirkeligt kunne rende og hoppe, indtil jeg i begyndelsen af 1990'erne tilfældigt skvattede over Hare Krishna drengene. De argumenterede så godt for deres sag, at jeg måtte ind på Kongens Tværvej og høre, hvad det hele var for noget. Besøgene var mange og lange, og resulterede bl.a. i, at jeg en dag på vej hjem derindefra fik en guds-oplevelse, jeg ikke har oplevet hverken før eller siden:
Jeg cyklede hjem ad Roskildevejen i egne tanker, da jeg mærkede et sus over hovedet. En stor vinge strejfede mit hoved og jeg følte tydeligt suset. Jeg var klar over (uden direkte at kigge op) at en engel hang over hovedet på mig. Jeg var ikke bange, snarere opmærksom. Englen sagde ingenting, det var heller ikke nødvendigt, jeg vidste hvor den kom fra og var høj af lykke. På vejen forbi Damhussøen overvejede jeg at cykle ud på vandet, og resten af dagen oplevede jeg en lykkefølelse, som jeg ikke har oplevet hverken før eller siden.Bortset fra denne fantastiske oplevelse, så fik jeg nok af Krishna-bevægelsen efterhånden som det gik op for mig, at medaljen havde et par bagsider. F.eks. blev vi belært om, at den-og-den åndelige mester ude i Indien kørte rundt i en luksus-bil lavet af de-og-de materialer til den-og-den pris. Bilen var en gave til mesteren fra hans underdanige disciple.
Det syntes jeg godt nok lød underligt: skulle en åndelig mester ikke være et forbillede for os andre, leve spartansk og frigøre sig fra materielle bindinger? Herefter blev jeg belært om, at min mistro skyldtes misundelse, at jeg i virkeligheden ville have fingre i hans fine bil, og nu skulle jeg hellere tage mig lidt sammen og vise underdanighed. På samme måde når jeg ville vide noget om økonomien i foretagendet, var svarene i øst når jeg spurgte i vest. Derfor skiltes vore veje. Men på trods af fejl og mangler tror jeg stadig, at bevægelsens budskab grundlæggende er rigtigt: at der er en højere mening med livet.
Hvis der virkelig er en højere mening med livet - og det har jeg valgt at tro på - så kan man med små mentale midler tænke sig til det meste. Den mere eller mindre velmente kontrol fra diverse selvbestaltede autoriteter er diplomatisk sagt overflødig. Det vigtige er, at man selv tør mene noget, uanset om det passer ind i det ene eller det andet kirkelige program - eller slet ikke. Venstrefløjs-skribenten m.m.m. Ebbe Reich Kløvedal, som på sine gamle dage blev "hellig", blev engang af en journalist spurgt, hvorfor han troede på Gud?
"Det ville være dumt andet", svarede han. Argumentationen var noget i retning af, at man som troende har alt at vinde (evigheden f.eks.) og intet at tabe - i modsætning til den ikke-troende, som kun har sin egen gravsten at se frem til.
Hvorfor Gud iøvrigt skal fremstilles som en træt gammel mand, forekommer helt urimeligt. Tiden er uden betydning i det trandescentale (åndelige) univers; ælde og aldring findes ikke. Gud er pr.definition den mest levende af alle og kunne for den sags skyld ryge stærke cigarer og gå med frække damer. Når Han derfor åbenbart altid skal afbildes som en livstræt gammel hængerøv, fortæller det mere om fortælleren end om Gud. I Bhagavad-Gita siger Gud om sig selv, at Han bl.a. er
- åndelig (ikke-materiel),Som en kontrast til ovenstående havde jeg for et par år siden den tvivlsomme fornøjelse at besøge Peterskirken i Rom, og aldrig har jeg følt mig længere væk fra Gud end i denne sjælsforladte magtdemonstration af guld, ædelstene og andet åndsforladt skrammel - helt igennem afskyeligt. Jeg spidsede især ører, da guiden under rundvisningen forklarede, at vejen til magt og indflydelse i samfundet til alle tider er gået gennem pavestolen. Alt det religiøse halløj var (er) m.a.o. camouflage for at dække over pavekirkens virkelige formål. Ak ja, mon de øvrige store kirkesamfund (ingen nævnt, ingen glemt) er meget bedre?
- personlig (m.a.o. ikke en tåge, et lys eller andet upersonligt),
- allestedsnærværende (selv inde i et atom),
- uendelig smuk, uendelig stærk, uendelig visdomsfuld - og ikke mindst:
- uforståelig for mennesker.
Der går iøvrigt hårdnakkede rygter om, at Jesus har skrevet et evangelium, som ligger under lås og slå i Vatikanet. Angiveligt slår Jesus heri til lyd for reinkarnation - genfødsel. Et sådant synspunkt passer meget dårligt med pavekirkens trossætninger, men forekommer helt rimeligt, da Jesus i sine unge dage gik på valsen i Indien, hvor han lærte et og andet af østens vise mænd. Jesus ville i så tilfælde høre til den voldsomt udskældte, kætterske og på enhver måde undertrykte gren af kristne kaldet gnostikerne.
Hvem har ret?
Ideen om at Gud skulle have mere sympati for den ene religiøse bevægelse (kristendom, jødedom, hinduisme, islam o.s.v.) frem for den anden, er der ikke nogen grund til at tage for gode varer. Hvis man sætter sig stille og roligt under et træ og udnytter de famøse fem gram på øverste etage, er det indlysende, at Gud, som den storsindede person Han er, er inderlig uinteresseret i, hvilken religiøs fagforening vi tilfældigvis (eller ikke tilfældigvis) er medlem af. Medlemsskab er ikke nogen fribillet og giver ikke nogen fortrinsret. Hvis man derfor oppe hos Sankt Peter (eller hvem der nu har vagt den pågældende dag) kan sætte sig ned og drikke en bajer sammen med manden og forklare, at man gjorde sit bedste derhjemme ved gadekæret (og selvfølgelig gjorde man det), ja så er man fantastisk godt stillet, for mere kan ingen forlange - heller ikke en dørmand ved den gyldne port.
Islam er inde i varmen i disse år, hvor den fører sig frem med stor selvsikkerhed, hvilket er helt i orden, men desværre også lidt for ofte med midler, som bestemt ikke er helt i orden. Vold, trusler og intolerance fører ingen vegne. Alle de store åndelige personligheder fra Gud og nedefter (Muhammed inklusive) ønsker selvfølgelig ikke, at nogen skal komme til dem af frygt eller tvang; det svarer slet til deres åndelige storhed. Gud, Krishna, Muhammed og Jesus m.fl. ønsker selvfølgelig, at det enkelte menneske kommer til dem af egen fri vilje og kærlighed. Når en række religioner alligevel anvender vold og trusler for at jage hesten til truget, kan det dårligt forklares med andet end ønsket om magt og kontrol.
Desværre har de kristne intet at lade muhammedanerne høre desangående, for er der nogen som med vold og tvang har forsøgt at omvende de "vantro", så er det netop de kristne med deres korstog og andre sære påfund op gennem historien (der bliver noget at forklare oppe hos Skt. Peter). Vi hører dagligt i pressen om enkeltstående fanatiske muslimer, der går langt over stregen, men ikke et ord om de utallige rædselsgerninger som er sat i scene af højtstående kristne gejstlige, der udmærket vidste hvad de gjorde. I nyere tid er vestmagternes særbehandling af Israel på bekostning af de omkringliggende arabiske lande noget, der får mange muslimer til at stille sig uforstående over for de vestlige værdier. Den konfrontation som vi oplever i disse år mellem de vestlige lande generelt (USA specielt) og verdens muslimer, er med andre ord ikke kommet af ingenting. Vi, de vestlige lande, har et kolossalt medansvar.
Af jord er du kommet...
Hvad mon der sker når man skal bort,Sådan synger Shubiduah i en af deres sange, og guderne skal vide, at der er mange svar på det spørgsmål. Visse retninger indenfor kristendommen (muligvis også andre religioner), tror f.eks. helt bogstaveligt på, at vi genopstår i vore menneskekroppe, når vi engang har forladt det jordiske. Vi skal mødes med vore kære i de gode gamle kroppe, og så ellers hygge os med vin, kvinder og sang.
når livets skjorte bli'r for kort.
Hvor mon den er, den røde tråd,
man må for fa'en da blive til no'ed.
Det håber jeg sandelig ikke! De fleste menneskers krop er så begrænset og fuld af fejl og mangler, at en genfødsel i en menneskekrop - ny eller gammel - ikke giver mening, men blot vil være en forlængelse af de jordiske pinsler. Kroppen er praktisk og nødvendig i det materielle univers, ingen tvivl om det, men ovre på den anden side - i det åndelige univers - vil den i sagens natur være alt andet end praktisk. Derfor giver det også mening, at tro på åndens genopstandelse.
Udvikling eller skabelse - evolution eller kreation?
Et af de store spørgsmål er: hvor stammer vi (og dermed livet) fra?
Groft sagt skelner man mellem skabelse (kreation) og udvikling (evolution).
Iflg. udviklingsteorien har alt levende på jorden sin oprindelse i tilfældige kemiske forbindelser, som engang i en fjern fortid tilfældigvis dannede en sammenkogt ret, som tilfældigvis blev levende.
Kreationisterne på deres side argumenter bl.a. med, at den komplekse orden som hele vores liv og planet er udtryk for, nødvendigvis må have et komplekst ophav. Ingenting kommer af ingenting, alting kommer af noget.
Lad os tage et eksempel:
I den mest simple celle som kendes, den encellede colibakterie, er der omkring 2.000 forskellige proteinmolekyler, som hver er sammensat af gennemsnitlig 300 forskellige aminosyrer. Cellen har en beskyttende væg, som forhindrer ting indeni cellen i at glide ud og ting udefra forhindres i at komme ind. Denne beskyttelsesvæg fremstilles af cellen selv, og er opbygget af forskellige molekyler (som også fabrikeres af cellen) i et kompliceret mønster - noget i retning af et vævet klædestof.
Hele processen minder om produktionsforløbet på en fabrik med en masse mellemstadier som til sidst samles til den færdige cellevæg. Altså en produktion, hvor der ikke er plads for tilfældigheder eller sløseri; alt skal gøres på en præcis måde og i en bestemt orden - og alle processer og produktioner undervejs er nødvendige for at frembringe det færdige resultat. Hvis blot én proces mangler, går hele produktionen tabt. Spørgsmålet er derfor: kan en så kompliceret proces opstå ved en tilfældighed?
Den britiske astro-fysiker Sir Fred Hoyle og matematikeren Chandra Wickramasinghe, har lavet nogle beregninger på colibakterien, for at belyse dette spørgsmål. Spørgsmålet var: hvor stor er sandsynligheden for at disse to tusinde proteinmolekyler opstår på én gang?
Beregningen, de lavede, er som følger:
med 2.000 proteiner, hver indeholdende 300 aminosyrer, fås 20x10300 (20 med 300 nuller bagefter) mulige kombinationer.
Chancen for at een bestemt kombination kommer ud af disse mange muligheder, er som 1 til 200000000000000000000.....(her må man prøve at forestille sig 261 nuller).....00000000000000000000 - et stort tal!
Da nogle af de enzymer som proteinerne dannes af, kan erstatte hinanden, har Hoyle og Wickramasinghe også lavet beregninger der tager hensyn til dette. Resultatet var, at kombinationsmulighederne nu var 1 til 1020 (et ettal efterfulgt af tyve nuller). Da der er brug for 2.000 forskellige proteiner i cellen, bliver chancen for at lige netop den kombination, der er nødvendig for at colibakteriemolekylet kan opstå ved en ren tilfældighed, som 1 til 1040.000 (et ettal efterfulgt af fyrre tusinde nuller).
Modargumentet er f.eks., at ganske vist er det er stort tal, men det er også en lang tidsperiode vi snakker om, men Jorden har trods alt eksisteret 4-5 milliarder år, og hvor mange molekyler og atomer er der ikke på hele Jorden!
Hoyle og Wickramasinghe lavede derfor en ny beregning. Forudsætning:
- at hele Jorden var dækket af et 1,5 km dybt hav,Spørgsmål: hvor stor er chancen for, at den tidligere nævnte kombination skulle kunne opstå under disse ændrede forudsætninger?
- at man delte dette hav op i "terninger" a' 1 kubik Ångstrøm (en meget lille måleenhed, ca. på størrelse med et atom),
- at i hver af disse små "terninger" sker der ca. en milliard reaktioner hvert sekund og
- at disse reaktioner har foregået i ca. 4,5 milliarder år.
Svar: 1 til 1074 (et ettal efterfulgt af 74 nuller).
Chancen for, at liv opstår ved en tilfældighed er m.a.o. meget lille - men teoretisk mulig. Derfor er svaret først og fremmest afhængig af, hvad man foretrækker at tro.
Hoyle & Wickramasinghe's værk, "Evolution from Space" diskuteres i flg. artikler:
Life from Space
Evolution from Space
Evolution of Life
Survival of the fittest
Et problematisk punkt i evolutionsteorien er dens evne til at sandsynliggøre, at en art gradvist skulle kunne udvikle sig til en anden art. Iflg. teorien er udviklingen af arterne sket tilfældigt og gradvist, og den tilfældige og gradvise udvikling har gjort det "udviklede" individ mere overlevelsesdygtigt end sine artsfæller.
For at tage et eksempel, så må det for øjets vedkommende betyde, at der tilbage i udviklingshistorien har eksisteret arter uden øjne. Vi skal altså forestille os et oprindeligt individ uden øjne, som tilfældigvis får begyndende anlæg til øjne. Disse anlæg udvikles gradvist, hvilket skal gøre dyret mere overlevelsesdygtigt end sine artsfæller - survival of the fittest.
I det konkrete tilfælde vil det koste det pågældende individ en hel del ekstra energi at udvikle og vedligeholde øjet, hvilket alene af den grund vil svække individet i konkurrencen med sine artsfæller. Desuden vil det næppe virke tiltrækkende på det modsatte køn. Hvis man f.eks. kigger på fuglene i haven, er det tydeligt at der kun skal ganske små afvigelser til, før en hun er totalt afvisende over for en bejlende han.
Eksemplet viser forhåbentlig, at det kræver en god portion tro, at få evolutionsteorien til at give mening på dette punkt.
The missing link
For at bevise (eller sandsynliggøre) arternes gradvise udvikling bruger man bl.a. ærkæologien, som v.h.a. forskellige dateringsmetoder kan fastslå alderen af fundne knoglerester. Masser af arkæologiske fund støtter angiveligt teorien, men Thompson og Cremo, som gennem en årrække har gransket hvert enkelt fund endnu en gang, er kommet til et anderledes og overraskende resultat. Det kan læses i værket Forbidden Archeology, som behandler emnet meget grundigt.
Konklusionen er, at intet tyder på en evolutionel udvikling - de mange fejl ved tidligere fund dokumenteres, ligesom det påvises at de arter som findes i vore dage, også findes i fossillag der er millioner af år gamle. Overgangsarterne mangler i påfaldende grad.
I forbindelse med bogens tilblivelse, kom forfatterne i kontakt med videnskabsfolk rundt omkring i verden, som i adskillige tilfælde har afsløret, at de har måttet indstille deres undersøgelser, fordi deres resultater pegede i den "forkerte" retning - bort fra evolutionsteorien. Trusler om økonomiske sanktioner, afskedigelse m.m. har tvunget disse mennesker til at trække deres forskningsresultater tilbage. Bogen giver en række detaljerede eksempler på dette.
Det kan man altsammen tro på eller ignorere, men faktum er, at der kan sættes et kompetent spørgsmålstegn ved evolutionsteorien og dens konklusioner.
Bevidsthed - et besværligt bæst
Bevidsthed er et af de begreber som kreationister (der tror på skabelse under en eller anden form) bruger som argument for, at ånd står over materie (mind over matter). Bevidsthed er umålelig, men dog fuldstændig reel og konkret for den som oplever det.
Indenfor psykologien betragtes bevidsthed derimod som et spørgsmål om organiske forbindelser - altså ren kemi. Det går tilbage til gamle Freud, som siger:
Bevidsthed opstår på et stadium, hvor materie (stof) har opnået et tilpas højt organisationsniveau.
Hvis han har ret i, at bevidsthed opstår på et bestemt stadium, må der derfor findes en lovmæssighed (regel) for, hvornår den indtræder. Desuden må lovmæssigheden selv have bevidsthed - endda på et højere niveau - for at være i stand til at frembringe bevidsthed.
Samtidig må det gælde, at hvis bevidsthed er et resultat af materielle elementers vekselvirkning (med hinanden), men ikke kan beskrives v.h.a. disse, kan den derfor heller ikke stamme fra disse (...ellers ville den kunne forklares).
Konklusionen må derfor være, at
- ENTEN findes der et tidsubegrænset fænomen som frembringer bevidsthed,I begge tilfælde er bevidsthed en problematisk størrelse.
- ELLER også findes der en bevidsthed som i sig selv er tidsubegrænset - evig.
Menneske kontra Maskine
Eller: Er der forskel på menneske og maskine?
Tilbage i 1700-tallet har det været mode blandt videnskabsfolk at hævde, at mennesket ikke var andet end en kødmaskine - nu skulle vi bare finde ud af mekanikken, så var den sag klaret. Selv i dag er opfattelsen udbredt, selv om synspunktet bliver pakket lidt pænere ind.
Hvad kan man da indvende?
F.eks. at det levende væsen har evnen (bevidstheden) til at opleve. Det har maskinen ikke. Hos mennesket er det bl.a. evnen til at føle glæde, sorg, medfølelse, smerte, velbehag, angst og lettelse. Og alt tyder på at de (intelligensmæssigt) højtstående dyr har det samme følelsesregister som mennesker.
Stevie Wonder udgav i 1979 en dobbelt-LP med titlen Journey through the Secret Life of Plants. Musikken (som stærkt kan anbefales) var inspireret af en bog, der behandlede emnet (og brugt som underlægningsmusik til en film af samme navn). Konklusionen var, at planter formår at opleve og kommunikere, endda på et temmelig avanceret plan, hvilket kom som en overraskelse for både videnskab og lægfolk.
Meget tyder derfor på, at alt levende har en (højere eller lavere) bevidsthed og at denne bevidsthed gør individet levende - i kontrast til maskinen.
Eksisterer Gud?
Kreationister argumenter for sandsynligheden af Gud's eksistens ved f.eks. at hævde, at- ingenting kan opstå af ingenting (undtagen lommeuld),
- materie (stof) kan ikke bevæge sig (af sig selv),
- i et lukket fysisk system vil graden af orden altid falde (termodynamikken).
Heraf kan man udlede at intet kan skabes og organiseres,
- med mindre nogen eller noget skaber eller organiserer det, samt at
- intelligent orden er et bevis for et (bagvedstående) intelligent væsen.
Der er almindelig enighed om, at det eneste som kan frembringe noget komplekst, er noget som er endnu mere komplekst (indviklet). Kompleks orden kan m.a.o. ikke frembringes af noget som er simplere - endsige kaotisk. Da der findes kompleks orden i universet, er det logisk at antage, at der må være kompleks orden i årsagen til dette univers.
Flere religiøse retninger har erfaring med (åndelige) processer, hvor man har mulighed for at komme i nærkontakt med Gud. Bibelen siger noget om, at hvis bjerget ikke vil komme til Moses, så må Moses komme til bjerget. Pointen er, at individet selv må bevæge sig. Det kan i det hele taget siges på mange måder, men det afgørende er, at man som menneske har mulighed for (hvis man ellers vil og tør), at møde en højere tilstand end den materielle. Om man derfor ender med at tilbede Gud, Krishna, Muhammed eller Urban Olsen's genfærd er i virkeligheden uden betydning. Man har fattet, at liv er mere end kemikalier - så er der håb forude.
Genfødsel / Reinkarnation
er ikke nødvendigvis det rene nonsens. Der er i mange år drevet forskning på området, f.eks. har professor Ian Stevenson fra University of Virginia (USA) igennem mere end fyrre år forsket i børns spontane erindringer fra tidligere liv.
Han udgav i 1960 to artikler i Journal of the American Society for Psychical Research om børn der husker deres tidligere liv. I 1974 fulgte bogen Twenty Cases Suggestive of Reincarnation (Tyve tilfælde, der tyder på reinkarnation), som regnes for en klassiker på feltet. Stevenson udgav endelig i 1997 et større værk med titlen Reincarnation and Biology – A Contribution to the Etiology of Birthmarks and Birth Defects.
I bogens første bind beskrives hovedsagelig modermærker, mens andet bind fokuserer på misdannelser og andre uregelmæssigheder, som ikke kan forklares med genetisk arv eller hændelser før eller under fødslen. Bogen indeholder hundredvis af billeder som dokumentation. Stevenson dokumenterer i en lang række tilfælde, at genfødsler er den mest sandsynlige forklaring på symptomerne.
Læs selv videre i Children's Past Lives Research Center, hvor der gås til makronerne.
Konklusionen er klar: reinkarnation/genfødsel er en realistisk mulighed. Man kan tro på den eller lade være, men den kan ikke fejes af bordet som ren overtro - dertil er indicierne for mange.
Big Bang
er teorien om, at hele vores univers opstod på een gang med et hult drøn - et Big Bang. Der er gennem årene fremkommet så mange muntre varianter af teorien (se nedenstående links), at vist kun et fåtal er i stand til at vurdere den som et samlet hele. Big Bang diskuteres lystigt rundt omkring i studiekredse og på aftenskoler m.m., hvilket bestemt er udmærket, men overordnet synes jeg ikke, at det rokker noget ved de fundamentale spørgsmål: om Gud eksisterer, om universet er udtryk for skabelse, om der er en højere mening med livet, eller om der i det hele taget er noget at komme efter ud over det fysiske. Derfor er der heller ingen grund til at gøre Big Bang til et spørgsmål af afgørende betydning.
Big Bang I
Big Bang II
Ekkoer fra Big Bang
Big Bang og kirken
Konklusion
Samtlige spørgsmål kan efter min bedste overbevisning koges ned til, hvad man foretrækker at tro (den "videnskabelige" tro på, at alt kan forklares v.h.a. kemikalier, er i denne forbindelse også en tro). For mit eget vedkommende valgte jeg for længe siden at lytte til den indre stemme og frem for alt bøje i ærbødighed, når Den Allerhøjeste i Bibelen og Bhagavad-Gita siger:
Jeg er livet!
og
Du skal tro på Mig!
=======================================================
Som nævnt kan der argumenteres både for og imod ethvert synspunkt i denne afdeling - det er jeg helt bevidst om. Har du derfor en mening om ovenstående, hører jeg gerne fra dig. Skriv til:
og jeg vil (om nødvendigt) tage sagen op til genovervejelse.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
Henvisninger (links):
HinduismeSidst redigeret: 2009.Juli.10
Origins
En række foredrag (på engelsk) om de store spørgsmål - religiøse, filosofiske og videnskabelige.
(kræver MP3 eller RealPlayer)
Hare Krishna i Danmark
Krishnabevægelsen, den danske afd. af ISKCON - International Society for Krishna Consciousness.
ISCKON i Danmark
Det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed,
bl.a. med behandling af emnerne i denne artikel (se under VIDENSKAB) samt et debatforum.
Dokumentet bliver til stadighed udvidet og redigeret efterhånden som tid, lyst og inspiration tillader det.
