A-kasser og den slags

Ønsket om en statslig A-kasse kan betyde at eksisterende fagforeninger kan drive tværfaglig virksomhed. På min arbejdsplads er der flere grupper som vi (TL-klubben) hjertensgerne tager os kærligt af, hvis regeringen får magt som den har agt.
- Kurt Starlit

==============================

Jyllandsposten 2002.Febr.23:
DF IMOD STATSLIG A-KASSE

Regeringens forsøg på at bryde det traditionelle a-kasse system ved at oprette en statslig a-kasse er stærkt på vej til at kuldsejle. Dansk Folkeparti, som var udset til at støtte forslaget, vender overraskende tommelfingeren ned.

»Vi er bange for, at det bliver konkurrenceforvridende, når staten skyder 25. mio. kr. i en a-kasse,« siger Kristian Thulesen Dahl, politisk ordfører for Dansk Folkeparti.

Regeringen har gennem længere tid bejlet til Dansk Folkeparti om et positivt tilsagn til lovforslaget, som efter planen skal fremlægges på ministermødet på tirsdag. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er forundret over Dansk Folkepartis afvisning:

»Nu må vi tale med Dansk Folkeparti. Det overrasker mig, at de ikke vil medvirke til en modernisering af ansættelsesforholdene,« siger han.

Tværfaglig a-kasse
Formålet med den statslige a-kasse er, at den skal bane vejen for tværfaglige a-kasser for at skabe mere konkurrence a-kasserne imellem. Det betyder, at enhver lønmodtager har krav på at melde sig ind i den a-kasse, han eller hun foretrækker. For at skyde den statslige a-kasse i gang vil regeringen stille med et lån på 25 mio. kr. Ideen er, at den skal være selvkørende, når den er oppe på 10.000 medlemmer.

Den statslige a-kasse fremgår af regeringens 100-dages program. Begrundelsen for at oprette den er - ud over at regeringen gerne vil bryde de traditionelle socialdemokratiske bånd til a-kasserne - at det nuværende a-kasse system ikke er gearet til et moderne arbejdsmarked, hvor nogle eksempelvis sidder med flere uddannelser og derfor bliver kastebold mellem to a-kasser.

»Desuden er det tanken, at den skal rumme både lønmodtagere og selvstændige. I dag er udviklingen på arbejdsmarkedet sådan, at flere har et ansættelsesforhold, hvor det er svært at afgøre, om man er selvstændig eller lønmodtager. Det gælder for eksempel IT-branchen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Men Dansk Folkeparti vil ikke være med til, at staten sætter sig på en a-kasse.

»Vi mener, at man skal opnå fleksibilitet ved dels at forbyde eksklusivaftalerne og dels ved at tillade de nuværende a-kasser at være tværfaglige,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han tvivler desuden på, at en statslig a-kasse først og fremmest rammer de socialdemokratiske a-kasser, men frygter mere, at den kommer til at stå i direkte konkurrence med den kristelige a-kasse.

Meldingen fra Dansk Folkeparti skaber glæde hos regeringens anden flertalsmulighed, Socialdemokratiet. Partiets arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen betegner kort og godt det lovforslag, der er sendt i høring som "sindssygt".

»Det handler kun om centralt bureaukrati og penge, desuden er det konkurrenceforvridende, når staten skyder penge i det, selv om jeg anser 25 mio. kr. for et urealistisk lavt beløb,« siger han.

I modsætning til Dansk Folkeparti vil Socialdemokratiet slet ikke være med til, at der oprettes tværfaglige a-kasser.

»Det betyder, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver mindre klar,« mener Jan Petersen.

==============================

Ole Skals 2002.Febr.24:

Forslaget om at oprette en statslig A-kasse og åbne mulighed for tværfaglige kasser er fuldstændigt blottet for SAGLIG argumentation. Der argumenteres med behovet for større mobilitet på arbejdsmarkedet, men hvor er dokumentationen? De eksisterende A-kasser vil hellere end gerne medvirke til at uddanne deres medlemmer til de behov, der er på arbejdsmarkedet, og der er rent faktisk 300.000 personer, der skifter kasse hvert år.

Dertil kommer, at vi undrer os såre over, at en regering, der har privatisering som et af sine varemærker, nu går den modsatte vej og gør en veldrevet privat virksomhed offentlig. Den kunne aldrig finde på at oprette en statslig bank f.eks.

Og vores undren bliver ikke mindre, når vi læser den benchmarkundersøgelse, som Arbejdsdirektoratet har lavet på A-kasserne. Den siger blandt meget andet, at medlemmerne mener, at kassernes serviceniveau er langt bedre end det offentliges. Formentlig bl.a. fordi de eksisterende kasser kender brancher og fag på en måde, som en offentlig kasse aldrig kommer til. Den vil højst kunne udbetale afmålte penge til tiden.

Vi har nu set det konkrete lovforslag om en statslig kasse, og det er som forventet. Men ud over, at kassen er fuldstændigt overflødig, er der to ting, der burde bekymre skatteborgerne. Den ene er, at staten skal finansiere opbygningen i form af lån på 25 mio. kr. (efter vores erfaring for lidt til etablering) og i en periode også skal finansiere driften, men det er ikke nærmere specificeret hvordan. Den anden er, at der nedsættes en bestyrelse udpeget af Beskæftigelsesministeren (i første omgang uden repræsentanter for medlemmerne), og han tillægges i øvrigt beføjelser, der gør, at han bliver overformand for kassen.

Vi har i TL ikke noget ønske om at tage os kærligt af andre grupper, hvis der med det begreb menes grupper, der naturligt hører hjemme i de eksisterende LO-kasser. Vi synes, det er langt mere interessant at tage os kærligt af de, der arbejder som teknikere, men som er uorganiserede eller fejlorganiserede i f.eks. Lederne, Konstruktørforeningen eller Teknikersammenslutningen. Det er jeg sikker på, du gerne vil være med til Kurt, og hvis du mangler materialer eller argumenter, hjælper vi gerne.

mvh
Ole

==============================

Kurt Starlit 2002.Febr.24:

Jeg udtrykte mig måske uklart, men sagen er, at på min arbejdsplads dingler der bl.a. et antal mere eller mindre faglærte sanitører rundt, guderne må vide hvor virksomheden har hentet dem, der tales sort og swahili og meget andet godt i een pærevælling.

Jeg har tidligere foreslået, at vi skulle få et samarbejde op at stå med det relevante forbund, som de pågældende hører under.

Ingeniørgruppen har - til trods for sin utvivlsomt høje intellingens - tilsyneladende aldrig forstået ideen med sammenhold. Her på teglværket sejler hver mand sin egen sø, og saboterer gerne sin kollega, hvis det medfører egen gevinst. I denne sympatiske gruppe vil jeg da meget gerne hjælpe nogle stykker over i TL.

Det kan Ole Skals vel ikke have noget imod?

==============================

Ole Skals 2002.Febr.24:

Hej Kurt
Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at forbundet får medlemmer, der kan identificere sig med vores øvrige medlemmer og omvendt, - hvis det ellers er nogle, vi kan gøre noget for. Heriblandt kan godt være ingeniører, men det er ikke en gruppe, vi aktivt forsøger at organisere.

Men jeg håber da også, du er enig i det, jeg skrev, - især det afsnit, du citerer i dit svar?

Med hensyn til sanitørerne er det KAD eller Dansk Funktionærforbund, du skal have fat i, afhængigt af deres køn og virksomhedens aftaler, som jeg ikke kender.

mvh
Ole

==============================

Jo, jeg er stort set enig sådan som situationen er i dag.

Men artiklen i JyllandsPosten lægger jo også op til forandringer. Hvis forandringen eksempelvis bliver som DF's Thulesen Dahl ønsker det, vil man fra politisk hold forbyde eksklusivaftaler og tillade de nuværende a-kasser at være tværfaglige.

Det er i den situation jeg mener vi skal ud med riven.

Det skal vi måske alligevel, f.eks. vil ingeniørerne have godt af lidt fri konkurrence på fagforeningsområdet - den er de jo så glade for.

Venlig hilsen
Kurt Starlit

==============================

 

Fagbevægelse Index

 

Til forsiden