Gråkrage
Generel beskrivelse
Gråkrage, Corvus cornix
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Kragefugle (Corvidae)
Størrelse: 47 cm.
Vingefang: 90 cm.
Vægt: 500 gram.
Gråkrage, Corvus cornix, er en stor spurvefugl, som er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den findes både på landet og i byerne. Dens stemme er et hæst kraa-kraa-kraa, der har givet fuglen dens navn. På størrelse med Råge.
Gråkragens føde er meget varieret, idet den f.eks. æder insekter, orme, ådsler og fugleunger.
Yngler første gang 2 år gammel. Den optræder i velafgrænsede territorier. Reden bygges nær toppen af et træ. Æglægningen sker fra først i april i hold på 4-6 æg, der hovedsagelig udruges af hunnen på 18-19 dage. Ungerne er flyvefærdige 4-5 uger gamle og er afhængige af forældrene i lang tid herefter.
Dens fjender kan f.eks. være ræve og mennesker. Kragerne kan jages i perioden 1. september til 31. januar og den må desuden reguleres ved skydning i februar og ved fældefangst i marts og april. Der nedlægges årligt omkring 90.000 krager i Danmark.
Gråkrage er nært beslægtet med Sortkrage, Corvus corone, og tidligere betragtede man dem som værende to underarter af samme art, men nyere undersøgelser påviser, at de to underarter er så forskellige, at de bør opfattes som hver deres art. I de områder hvor de to former overlapper, hybridiserer de og danner mellemformer (f.eks. i Sønderjylland), hvilket har bidraget til forvirringen, om de skulle betragtes som arter eller underarter. Gråkragen inddeles i fire underarter, hvor cornix findes i Danmark, mens Sortkragen deles i to underarter, med corone i Danmark og Sydvesteuropa.
Gråkrage og Sortkrage
De danske gråkrager er standfugle, men landet besøges også af en stor mængde skandinaviske og russiske gråkrager i træktiden og om vinteren. Antallet af gæstende krager om vinteren er dog i tilbagegang, i takt med at den svenske gråkragebestand er på retur. Om vinteren fouragerer kragerne gerne i større flokke, ofte på marker og strande, og de overnatter sammen med andre kragefugle på særlige overnatningspladser, hvor der til tider kan tælles mange tusinde fugle.
Krager kan opnå en høj alder. Den længstlevende af de danskmærkede krager blev 17 år og 8 mdr. Fuglen blev ringmærket på Saltholm i maj 1959 og fundet død samme sted i april 1976.
I Danmark yngler 160.000 par, på Færøerne 1.500 par, Sverige og Norge 200.000 - 600.000 par, Finland 300.000.
Gråkragens udbredelse
Gråkragen lever i Europa, Mellemøsten og Rusland til en linje lidt øst for Ural. I Europa forekommer den i Irland, Skotland, Skandinavien, Mellem- og Østeuropa samt Sydeuropa fra Italien og østpå. Langs artens vestgrænse i Europa og dens østgrænse i Asien optræder den i et smalt bælte sammen med sortkragen. I Danmark yngler den i hele landet, men den er relativt sparsomt forekommende i Nordvest- og Sydvestjylland og i områder med tæt bymæssig bebyggelse.
På det personlige plan har jeg haft mange fine oplevelser med gråkragen gennem årene. Her følger sluttelig et par obs:
1988.April.01
GRÅKRAGE-parring (Corvus cornix)
Iagttog den 1. april et par gråkrager (fra forbikørende bil) som parrede sig på en pløjemark ved Ringsted, det er første gang jeg har set det.... Hannen (må det vel have været!) sad ovenpå hunnen og baskede løs. Men hvor lang tid går der egentlig fra selve parringen til æglægningen? Manfred Melde's "Raben- und Nebelkrähe", som ellers er meget detaljeret i alle spørgsmål, gi'r heller ikke noget svar på netop det spørgsmål, men beskriver f.eks. selve parringen (das Kopulation) detaljeret.
1990.Juni.13
GRÅKRAGEpar (Corvus cornix)
med flyvefærdige unger og Husskade (Pica pica) med unge som skræppede efter (mere) mad, set i Vestvolden v. Husum første gang d. 13. juni 1990. Hver morgen v. 5.30 tiden trisser krageforældrene rundt på en bestemt græsplæne og leder efter føde, alt imens de to forkælede unger render rundt om benene på dem og hyler op. Det ser sgu morsomt ud, og så er det forresten første gang jeg ser krager med unger. Det kunne altså tyde på at vejret og/eller klimaet trods alt spiller en rolle for, hvornår fuglene begynder at yngle. Vi har jo haft en meget mild vinter i år, på det nærmeste ingen. Knud Nielsen's teori er - hvis jeg har forstået ham ret - at en mild vinter meget vel kan virke modsat på fuglene, så ynglesæsonen tværtimod bliver forsinket. Eller var det kun ravne teorien gjaldt for?
1991.April.10
Kurmageri (Corvus cornix)
Kurmageri mellem to GRÅKRAGER (Corvus corone cornix) set d.10.april 1991 fra vinduet på mit arbejde. De sad højt oppe på en afsats på en radiosendermast og "nussede" med hinanden, bl.a. stak de flere gange næbspidserne sammen og i det hele taget sad de usædvanlig tæt sammen i de ti minutter jeg iagttog dem. Selv om de er ens i det ydre, set med et menneskes øje, er det nemt at se på opførslen, hvem der er han og hvem der er hun. Initiativet til samtlige kurmagerier kommer helt tydeligt fra den samme krage hele tiden. Hunnen virker en gang imellem en smule reserveret og trækker sig lidt væk, men hannen vralter bare bagefter og fortsætter hvor han slap før afbrydelsen. Pludselig kaster den ene af kragerne (sandsynligvis hunnen) sig ud fra afsatsen og ned mellem husene. Den anden sidder tilbage og kalder, dog uden at magen kommer retur, og lidt efter dumper den tilbageblevne krage også ned i dybet.
Gråkrage fotograferet i Charlottenlund ved det fhv. Danmarks Akvarium.
Fuglen var meget tillidsfuld - sikkert fordi vi havde medbragt brød til fuglene.
Foto: CykelKurt
LiNKS:
Gråkrage (DOF)
Gråkrage (Wikipedia)
Gråkrage (Fugle og Natur)
Har du kommentarer eller spørgsmål til denne side, så skriv til:
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
