#######################################################################################
Kære Knud!
Breve til og fra en fugleven
####################################################################################
D.O.F.
Vesterbrogade 140
1620 København V
1985.06.18
vedr. RAVNE-SOVEPLADS v. ÅBENRÅ.
Jeg skriver til jer for at få oplysning om beliggenheden af ovennævnte soveplads. Jeg har læst omtaler af den flere steder, bl.a. Feltornithologen 3/71, men ingen nærmere angivelse af stedet, udover at det er "nær Åbenrå".
Jeg ville meget gerne over at besøge og fotografere de kære dyr, men de bliver vist svære at finde efter ovennævnte beskrivelse......Vil i hjælpe mig?
Samtidig vil jeg gerne bestille de fire kassettebånd med fuglestemmer (ca. 270 kr), som er annonceret i DOF-brochuren.
Med venlig hilsen
Kurt Starlit
Ågården 30, 3.th.
2635 Ishøj
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 9.7.85
Dit brev er nu ad snørklede veje endt på mit bord - og jeg vil forsøge at "beskrive" lokaliteten.
Overnatningspladsen for ravnene ved Åbenrå opløstes på en eller anden måde - måske p.g.a. fotografering, lydoptagelser m.m. - omkring 74-76. En ny blev etableret ca. 25 km nord for denne.
Jeg har fulgt dem regelmæssigt 1978-82. Herefter er det kun spredte observationer. Om de store flokke (om vinteren max 260) er der endnu står hen i det uvisse.
Men det bedste tidspunkt til et besøg vil uden tvivl være dec-feb.
Jeg vil gerne checke om de benytter pladsen endnu.
Stedet er (beskrevet efter Geodætisk Instituts kort 1:100.000): Mellem Vojens og Haderslev findes Pamhule Skov. Vest herfor en langstrakt skov - stedet hedder TØRNINGSMARK. I den vestlige del af denne skov er det at ravnene - normalt - holder til. Jeg håber at du kan finde det.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Knud Nielsen
#######################################################################################
Dr. Knud! 1985.O7.16
Mange tak for dit brev med oplysninger om ravne-overnatningspladsen. Jeg troede næsten at DOF havde "syltet" mig, og kun var interesseret i min fede løn-konto!
Din beskrivelse af stedet tror jeg er tilstrækkelig til at finde det. Jeg har iøvrigt tit siddet og savlet over Pamhule Skov, hvor der iflg. Schack-Nielsen's "Kortbog over danske fuglelokaliteter" skulle findes 3 par ynglende ravne.
Men jeg forsikrer dig at jeg intet ønske har om at skræmme fuglene. Jeg forarges selv når jeg i div. tidsskrifter læser om (nogle) ornithologers fremfærd for at score et "hit" i rækken af sjældne fugle.
Jeg bruger, bl.a. af samme grund, altid kraftige telelinser når jeg fotograferer kragefugle, som er (blevet) min store interesse.
Og lydoptagelser af ravnen får man vist ikke bedre end i Københavns Zoo, hvor der sidder et par og skvadrer dagen lang (meget samarbejdsvillige, som vi siger i det private erhvervsliv). Ikke fordi jeg er tilhænger af at spærre kræene inde, men når de nu alligevel ER der....Mange af ravnens lyde er jo "mumle-i-skægget"-lyde, som vil være næsten umulige at optage i naturen, medmindre man griber til "hit"-metoder.
Så for mig har Zoo været eneste mulighed for at se et levende eksemplar i København og omegn....jo, jeg ved godt at der er gjort enkelte ynglefund på Sjælland, men jeg er ikke med i DOF's inderkreds, og følgelig heller ikke informeret om beliggenheden af disse top-hemmelige fund.
Dit tilbud om at checke sovepladserne ta'r jeg imod med kyshånd. Det er jo en større udskrivning både i tid og penge, når en Københavner-snude skal til hovedlandet. Og dit tip om december-februar som bedste periode, stemmer godt overens med mine egne iagttagelser fra krage- og allikesovepladsen ved Næsseslottet i Holte.
Jeg håber at høre fra dig og forbliver ærbødigst, bukkende og skrabende
Kurt Starlit,
Ågården 3O, 3.th.,
2635 Ishøj
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 17.7.85
- det er åbenbart lige modsat hernede i Sønderjylland med hensyn til ravnene.
Omkring 8O par - tror jeg - men ingen til at se på dem. Vi er ikke så mange fuglekikkere hernede - aktive ihvertfald: vel 2O-3O. Så der er plads nok.
Nå, men det var jo faktisk ikke det jeg ville skrive om!
Det glæder mig der endelig er en som interesserer sig for kragefuglene.
Jeg har engang selv set på kragefugleovernatning i min "grønne ornithologiske ungdom". Det var ved Åbenrå - men ingen ravne var på denne plads. De overnatter for sig selv, også nu.
Det var et prægtigt syn: 18.ooo sorte fugle gå til ro.
Jeg vil forsøge at finde ravnesovepladsen i løbet af de næste 6 mdr. Jeg har faktisk en del der venter på en hånd - så det kan måske lyde afskrækkende - men bare rolig; meningen var nemlig at jeg ville skrive en lille artikel om overnatningen. Så det passer fint med lidt billedmateriale om emnet. Jeg vil foreslå at du venter med et sønderjysk besøg til efter nytår - altså engang først i 1986. Så kan vi jo - hvis du er interesseret - lave en lille Sønderjyllandstur. Overnatning finder vi nok ud af.
Disse var ordene dennegang. Jeg vil forsøge at få et lille overblik over ravnene i den nærmeste tid.
De bedste hilsner
Knud Nielsen
#######################################################################################
Kære Knud! 1985.O7.31
Tak for dit brev med tilbuddet om en Sønderjyllands-turne' i det nye år, det lyder spændende, og hvad tiden angår ("6 mdr") er det ikke noget problem, så har jeg tid til at forberede mig.
Men jeg håber ikke at jeg har taget munden for fuld, og bildt dig ind at jeg er "aktiv" (= skidedygtig, erfaren), så kommer det ihvertfald an på, hvad man lægger i ordet.
Jeg er nok "aktiv" i den forstand at jeg går ud og kigger, men jeg fører ikke journal og jeg laver ikke fugletællinger.
I mit system har hver (krage-) fugl SIN mappe, og hvis der er noget af interesse i blade eller bøger, fotokopierer jeg det, med angivelse af tid, sted etc.
Jeg træder stadig mine ornithologiske barnesko, interessen for fugle kom først i gang i april sidste år efter en vellykket skilsmisse, hvor jeg gjorde op med mig selv, hvilke gamle interesser jeg ville droppe (bl.a. et mini-musikstudie, hvor man kan begrave sig 25 timer i døgnet, 8 dage om ugen, og stadigvæk er der for lidt tid), og hvilke nye jeg ville begynde på.
Fugleinteressen har ligget og "modnet", og ventet på det rette tidspunkt til at folde sig ud, tror jeg.
Nu, hvor interessen gløder, er jeg kommet i tanker om en masse fuglebegivenheder fra min barndom (jeg er 37 år), som jeg troede jeg havde glemt. F.eks. var jeg i 1958 i Zoologisk Have med min mor og far, og jeg husker tydeligt at der sad et par "sorte fugle" i præcis det samme bur som i dag, præcis på samme sted.
Jeg har iøvrigt skrevet til Zoo for at spørge om det er det samme par der sidder der i dag, men det er det ikke, de kom fra Mulhouse i Frankrig i 1979 og fik en unge i 198O, som er foræret til fugleparken Frydenlund på Fyn, kender du det sted?
Hvor gammel kan ravnen egentlig blive? Jo mere man læser, jo mere bliver man klar over at "eksperterne" heller ikke er for kloge, jeg har set alt fra "....en halv snes år med lidt lykke og held" til "....over hundrede år" og en spansk fortælling beretter endda om et eksemplar på 3OO år.
Min egen fornemmelse er, at de hundrede år nok er muligt, men ikke det almindelige.
Bortset fra det med fuglene, hvad går du så og laver? (I kører vel ikke speedway allesammen i Vojens....undskyld, den var dum!).
Selv er jeg radiomekaniker på DEMKO, med forbrugerens ve og vel for øje, det er et røvkedeligt arbejde, men man ser de nye elektronik-ting inden de kommer på markedet, og det kan være ret interessant.
Jeg forstår på dit brev, at krageinteressen er et overstået stadium, men hvad er så kommet istedet?
Vidste du at Ishøj Strand er et virkelig godt observationssted i trækperioderne, her kommer masser af vade- og andefugle fra de øvrige nordiske lande. Selvom jeg ikke er nogen ørn (ha-ha) udi andefugle, lykkedes det dog alligevel at identificere masser af troldænder og taffelænder v.h.a. Dybbro's "Fugle Guide".
Og måger er der masser af bl.a. svartbag, som er fantastisk flot. En af mine bekendte har sommerhus i et område med alle de almindelige småfugle, det er også spændende, synes jeg. Min plan er at få taget nogle gode billeder af havens fugle, delvis fordi de er kønne, men også for at blive mere sikker i identifikationen af dem.
Jeg har forresten også telefon, O2 - 73 47 37, men jeg foretrækker at skrive bl.a. fordi man (jeg) glemmer en masse når man (jeg) ævler i telefon.
Kaduhadet gåårtt ogalsådannoget
Med venlig hilsen
Kurt
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 22.1O.85
Jeg har skam ikke glemt dig. Tak for brevet! Det er meget opmuntrende at høre fra dig. Jeg kan godt forstå du skriver i stedet. Det gør jeg faktisk også selv - selvom jeg hverken ka' læse eller skrive.
For at begynde med mig selv. Jeg er uddannet smed. Og gennem de sidste 8 år holdt de gule sønderjyske mejetærskere kørende. Repareret dem både sommer og vinter - kedeligt? Både ja og nej. Ca. en måned om året - i høsten - var det meget spændende. Drøne rundt, ikke på banen i Vojens, men i hele Sønderjylland, for at banke lortet sammen. 12-14 timer i døgnet. Lørdag-søndag. I kontakt med mange mennesker. Det var da meget sjovt.
Men nu - nu er det noget helt andet. I oktober begyndte jeg som "aktivist". Aktivere psykiske børn - eller endnu kun barn, vi har kun en - i et hjem for børn og unge. Det er noget af en kovending, men udmærket. Det giver frisk luft, hjernegymnastik og en hel masse andre dejlige ting.
Jeg er snart 34 år, har kone og to børn, noget af et hus - et par tagsten - en gammel bil, liguster og alt det der hører med. En ting er vi nok lidt anderledes end de fleste. Vi har ingen fjernsyn. En dejlig ting at være fri for. Men ellers kører det bare på skinner. Tror jeg nok!
Det var vist alt om mig.
Og de kære fugle. Jae, hvor skal jeg begynde. Jeg er hverken ørn, høg, svane eller noget andet. Jeg ser fugle når jeg har lyst. Og det har jeg hele tiden. Har dyrket det gennem 1O år til fordel for en hel masse andre ting, som interesserer mig. Det startede med at drøne rundt til gode fuglesteder her i Jylland og Skåne - ørne! Og så kom kragerne. Jeg var da flyttet fra Skanderborg til Åbenrå. Flyttede igen. Ja så blev det til en hel masse ture til "gode" lokaliteter her i Sønderjylland. Så steg benzinen. Gode trofaste venner flyttede, stiftede familie og den slags. Så var der faktisk kun bøgerne tilbage. Men lidt kommer jeg da ud endnu. Det sidste par år har menuen stået på knopsvaner og lappedykkere (gråstrubet og toppet). Optælle og skrive artikler sammen med en anden fuglegal mand. Det næste store projekt vi arbejder med, er en bog om fuglene her i Sønderjylland. Skal udkomme dec. 86.
Ind imellem har jeg arbejdet på at lave en aktiv gruppe i Haderslev. Tilrettelægge møder/ture og den slags. Det er til dels lykkedes. Men bliver nu indstillet en tid. Du må lige huske på, at der kun er ca. 2O aktive ornitologer her i amtet. Så der er rigeligt til alle der vil gi' en hånd - ikke til Afrika! - med.
Sådan ser det faktisk ud lige nu. Kort fortalt. Selvfølgelig er der mange spændende ting indimellem - men nogle er meget uinteressante og trælse, f.eks. lokalplaner for de forskellige kommuner.
Ravnene ser ud til at være tilfredse med området. De skulle - efter pålidelige kilder - være der endnu. En hundrede stykker. Men de må ha' talt forkert. Der skulle helst være flere.
Har du tænkt lidt på optagelserne? Der er jo ikke meget lys når de kommer. Det hele foregår ca. en time før og efter solnedgang. Eller ca. en time før solopgang. Men selvfølgelig kan vi være heldige med vejret. Bare du lige tænker på det. Vi kan følge dem ca. 1OO-5OO m fra sovepladsen.
Jeg har nok glemt en masse ting, men vil alligevel slutte og vender tilbage senere med mere udførlige planer - måske med en artikel om fænomenet.
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 1985.11.O4
Tak for dit brev, ja det var længe undervejs, jeg troede faktisk du havde fået kolde fødder...
Jeg er i mellemtiden flyttet sammen med en pige som jeg har kendt igennem længere tid, og vi yngler i januar næste år, så du kan nok se hvor det bærer hen: ingen jyllandstur i jan-febr.!
Jeg har derfor fået den geniale (?) ide at komme over og besøge dig og ravnene i december måned, nærmere betegnet week-end'en d. 7.8. dec. How about that?
Hvis det er OK, så ring og lad os diskutere de tekniske detaljer, O2 - 73 47 37.
Hvis ikke, så håber jeg du forstår at besøget først kan blive til noget et godt stykke tid EFTER fødslen, d.v.s. marts-april.
Med venlig hilsen
Kurt
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 29.11.85
Det bliver nu rart at se dig! Endelig et offer! Det er jo ikke det helt vilde min familie deltager i mine projekter. Nåe...men det bliver nu dejligt!
Jeg har samlet lidt stads sammen om de overnattende ravne. Så har du mulighed for at forberede dig lidt. Med hensyn til udstyr, påklædning og foto må du eksperimentere lidt. Vi skal nok regne med omkring en time et sted i minus 15 graders kulde. Det kræver jo lidt tøj. Du kan jo forsøge en aften, men stå nu ikke på fjernvarmerørene. Foto. Med det vejr vi har haft i dag, høj luft, frost og sol, kan vi nok komme på godt skudhold.
Jeg besøgte pladsen den 17.11, talte 247 ravne - rekord for november, men vist også rekordtidlig vinter. De kom alle ind fra samme retning. Det tyder på een samleplads i umiddelbar nærhed, hvor der må være skudchancer. Jeg vil forsøge at finde den. Så vidt jeg ved får en bonde i nærheden affald fra slagteriet i Vojens - dog uden grisedele, udover lort.
Ellers er alt juleagtigt - sne, frost, masser af juletilbud og kataloger - og alt vel ombord!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, december 1985
Mange tak for det interessante materiale, som jeg vil studere intenst inden jeg kommer til Jylland. Jeg har en del spørgsmål ang. kragefugle, men efter at have hurtiglæst dit materiale, har jeg endnu flere!
Jeg har taget en kopi af hele lortet, og tager originalerne med retur d. 27., plus en del fra mit eget overskudslager.
Apropos originaler, så vil jeg ikke undlade at nævne, at du efter min mening har passeeret grænsen for NYTÅRSLØJER, når du bukker originalerne sammen, og sender dem med postvæsenet. Det nærmer sig HÆRVÆRK! Jeg har selv mistet mere end et brev på den måde.
Ang. fotografering, så har også jeg spekuleret på, hvordan man kan få nogle acceptable fotos, uden at skræmme fuglene. For det BLIVER svært at få nogle ordentlige billeder i skumringstiden på de afstande....
Har du en KOWA TS-1 "kanon-kikkert" m. 15 x okular?? Så vil jeg tage en foto-adapter (koblingsled mellem fotoapparat og kikkert) med over. Med KOWAen kan vi komme op på 75O-125O mm brændvidde (= 15-25 gg forstærkning), så det er jo noget der forslår.
Og så tager jeg en sovepose og en masse tøj med.
Ang. mig selv, så er jeg 197 cm høj (gulp!), slank (mildt sagt), tv for midten (til midten for venstre), passer mit arbejde (det er jeg nødt til), betaler min licens (du ved ikke hvad du går glip af, ha, ha, host, hark, nå, hmmm....spøg til side....) og går regelmæssigt til alters....
Og så er jeg på Vojens station, fre. 27. dec. kl. 12.24
Jeg/vi/du ringer dagen i forvejen og får et sidste check.
Ærbødigst
####################################################################################
Kære Knud! 1986.O1.13
Jeg sender hermed div. original-litteratur tilbage, med tak for lån, jeg har kopieret det hele.
Det er et flot stykke arbejde du har præsteret med "Kragefuglenes overnatningsmystik", det kan du godt være stolt af!
Bengt Holst nævner i sit brev til dig noget om et ravneprojekt, han er ved at gøre færdigt (i 1982), har du set noget til det??
Lydoptagelsen fra Kbh's Zoo er en REDIGERET kopi af originalbåndet, d.v.s. de kedelige passager er udeladt og de interessante er gentaget op til 1O gange. Det er en mono-indspilning (opt. v.h.a. plastic kassette optager m. indbygget mikrofon), og der er ikke brugt støjreduktion (DOLBY ell. lign.), så hvis det lyder lidt "tamt" så slå DOLBY fra, eller skru op for diskanten.
Fotografisk blev Vedsted-turen en skuffelse: ikke eet ordentligt ravne-foto, men jeg har et fra Kbh's Zoo (maj '86) som du får med i købet.
Apropos Zoo, så har jeg været derinde her i januar måned, for evt. at få nogle gode lyd- og billedoptagelser, men det blev en total fiasko: Hunnen var død (svulst i halsen), og hannen sad (og blev siddende!) et sted i buret, hvor man ikke kan undgå at få gitteret med på optagelsen, og så sagde han ikke en lyd!
Men ellers går det godt, barnet er født, og alle er ved godt mod.
Mange venlige hilsener, og tak for et par dejlige dage i Vedsted, fra Kurt.
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 7.2.86
Nu må det vist være på tide at få skrevet et par ord til dig. Jeg takker for dit materiale - jeg har fået det.
Det var jo ærgerligt at billederne ikke blev til noget. Vi må prøve en anden gang. Det var jo meget sjovt at være med til - og lidt erfaring gav det da.
Til sommer må det være godt - når lysforholdene er optimale. Måske lure et enkelt par af. Hvis det ikke er svært at få et godt billede af ravnene, ville det jo nok allerede være i handelen. Men lad os forsøge en anden gang.
Jeg har ikke arbejdet mere med Corvus projektet siden vores turne, udover et bibliotekslån af CORAX - et tysk tidsskrift. De artikler jeg søgte var der ikke. Du hører nærmere, når jeg har noget konkret.
Det var fuglene!
Jeg vil gerne ønske jer tillykke med den "nye" ornit. Nu er der jo noget at se til - ikke!
Her kan man sige at det er kommet i den gamle gænge. Jeg har nemlig skiftet til mit gamle job. Det andet blev for meget. Nu ser jeg det "gamle" arbejde i et helt nyt perspektiv. Det er nu rart nok.
Så er det jo den her bog. Vi har fået vel ca. halvdelen ind. Men der er himmelvid forskel i de forskellige artikler. Nu kommer et kæmpemæssigt arbejde med at få det skåret til.
Ellers ved jeg ikke meget mere - og slutter med håbet om at vi får billederne i kassen engang.
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 7. maj 86
- og nu kom turen til dig!
Det er ved at være nogen tid siden vi drønede rundt efter ravnene. En skam billederne ikke blev til noget. Men vi må jo gøre det om engang. Nu er vejret jo til det. Både varme og lys. Du snakkede om ferie her i det sønderjyske. Bliver det til noget?
Jaeh, hva' har jeg bedrevet siden. Bogen - selvfølgelig. Et arbejde uden lige. Det er for lidt med 6 mdr til at søge og læse litteraturen igennem plus at skulle nedfælde det, så alle - næsten - skal kunne forstå det. Men nu er min del da ved at være færdig til "sats". Så mangle vi kun resten - billeder, trykning og penge. Et projekt til omkring 1oo.ooo kr.
Alt andet arbejde (i fritiden) er lagt til side for at få klaret skriveriet. Ja selv børnene vokser mellem fingrene på en. Men lidt nyt kommer der da ind.
Bl.a. en glædelig overraskelse med en ravneovernatningsplads i nærheden af Vejle. Optalt 26. dec. 85 med "små" 1OO fugle. Hvordan det ellers er gået her i sommer ved jeg ikke - endnu. Her var der omk. 17O først i april. Da har de fleste gamle fugle nok været forsvundet. De første unger forlader rederne i næste uge. Jeg syntes at en del af de gamle ravnereder ikke er besat i år. Måske er det bare en ide jeg har. Længere er jeg ikke kommet med "kragerne". Artiklerne fra CORVUS er arkiveret et eller andet sted i bunken.
Udover alt det, har der været et par minutter til at se efter rød glente. Det tyder på det er det normale - 2 par.
Så er der et par klager der skal udfærdiges. Optællinger af knopsvaner, gråstrubet og toppet lappedykker. Et hus og en have der skal passes - og en familie. Vi tager på ferie på Mols i uge 22. Det bliver dejligt. Min bedstefar boede før i huset. Nu er det indrettet som sommerhus af min onkel, 2oo m fra vandet. Plus en masse dejlig natur - og langt væk fra de vanlige ting.
Jeg vil slutte mit lille "vers" - og håber i hygger jer i Ishøj. Hils familien.
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 1986.O7.O1
Tak for et par dejlige dage i Sønderjylland, og selv om der ikke kom noget fotografisk ud af det, var det en fornøjelse at være sammen med de kære dyr.
Hvis du/i kommer til København en dag, håber jeg du vil med ud og se det inddæmmede areal på Amager (Kalvebod Fælled) med fugle-reservatet, det er virkelig et besøg værd!
Jeg sender den smule fotografi der KOM ud af Sønderjyllandsturen plus to nye fotos fra Zoo i Kbh., hvor den gamle han har fået sig en ny mage. Du husker nok at den gamle hun døde i foråret....
Det er tydeligvis en ungfugl, størrelsesmæssigt er den betydelig mindre end den gamle han, men stemmerne er ens. Samme lyd, samme toneleje. Under mit besøg derinde, sad den sorte han stille oppe i et hjørne det meste af tiden, mens den nye hun var konstant aktiv.
Der er en del nye, spændende ravne-lyde i Edvin Nilsson's TV-udsendelse om ravnen, er du interesseret så send kassetten retur, så kopierer jeg ind på den.
Lydoptagelserne fra nordSverige beviser iøvrigt (som vi tidligere har diskuteret), at det fleste af lydene på Zoo-båndet er autentiske (og ikke ravne-imitationer af andre dyr), idet de nordsvenske ravne siger præcis de samme lyde, plus en del andre.
Hvor gammel blev Moesgaard iøvrigt?
Hvad lavede han udover det med fuglene? (det kan ikke være ret meget).
Pip-pip og gak-gak fra KCS
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 1O.7.86
Tak for billederne. De bliver jo bedre og bedre. Og fremragende af Zoo-ravnen. Jeg synes den ser noget forpjusket ud, eller er det fordi den er så tæt på. Men teknisk i top.
Og E.Nilssons film har sikkert været go'. Herhjemme mener jeg at de får unger noget før, men ellers er mange af iagttagelserne de samme. Jeg har specielt hæftet mig ved lossepladserne. Måske en af årsagerne til at den er steget i antal. Vi skal vel igang med noget tilsvarende herhjemme.
Du nævner Moesgaard. Jeg kender ham mindre end dig, men jeg vil undersøge sagen. Kopien af Moesgaards artikel i DOFT 1931, hvor han omtaler et "natkvarter", må være for de 3 unge ravne - og ikke en "stor" overnatningsplads.
Jeg har lavet en kopi af en artikel i GEJRFUGLEN (stjysk Biologisk Forening, 22.årg., nr.2, juni 1986) om ravnebestanden i Århus amt. Den er i grunden meget fin, men måske en smule overvurderet.
Det mest bemærkelsesværdige er - ihvertfald for mig - at han nævner "velkendte kollektive overnatningspladser". Jeg mener at de ikke er så velkendte endda! Man træffer aldrig på beskrivelser af dem, heller ikke i det svenske tidsskrift.
Lige nu er jeg meget stemt for et større ravneprojekt i 1987 med bestandsopgørelse og fluktuationerne i overnatningsantallet. Men endnu kun ide-skitse. Måske kommer der noget brugbart ud af det.
Elleres er der ikke sket det helt store her i Sønderjylland. Nu begynder sæsonen jo - og så er der kun arbejde. Måske tager vi et smut til København okt/nov.
Hils omkring dig!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 19. aug. 1986
Tak for brevet med ravneartiklen og frimærkerne, som ikke var stemplede, men det var vel også derfor du havde placeret dem NEDE på konvolutten....
Det er et smukt mærke, selvom jeg ikke synes det er særlig vellignende.
De "velkendte kollektive overnatningspladser" opfatter jeg således, at de er velkendt som fænomen (selvom der ikke findes noget litteratur om emnet), men at man savner viden om deres beliggenhed i praksis. Men eksemplet viser også, at nærlæsning af teksten ikke altid giver større forståelse, snarere tværtimod.
Din ide med en bestandsopgørelse over Corvus corax er virkelig god - og tiltrængt!
En ting jeg selv har tænkt på, og som vi har diskuteret tidligere, er en "kvalitativ" ringmærkning (d.v.s. af udvalgte fugle, med ringe som kan aflæses v.h.a. kikkert) for at se hvor de går hen, når de går ud. Hvis man gjorde noget tilsvarende i Mecklenburg (og andre "mistænkelige" steder), kunne man få en definitiv afgørelse om, hvorfra tilvæksten i Sønderjylland IKKE stammer. Ikke fordi jeg er i tvivl, men det er der jo åbenbart andre som er, og så er der noget som ligner et BEVIS....
Jeg har haft en skadeunge i pleje i et døgn, 15-16 juli. Den sad på græsplænen foran DEMKO og skræppede op, og forældrene var ikke at se eller høre, hverken før eller siden. Den var let at identificere, sparsom fjerdragt (d.v.s. tynd) men med farver og glans som en voksen, halen var ikke vokset ud og den kunne absolut ikke flyve. Er det ikke meget sent at se en ikke-flyvefærdig skade i midten af juli? Bjarne Frost angiver i sin jagtbog at den er flyvefærdig i beg. af maj.
Jeg tog den med hjem, og fodrede den med vådt franskbrød som blev lempet ned i halsen v.h.a. en pipette med sukkervand.
Den åd og drak relativt villigt. Og havde afføring flere gange. Men næste morgen var den død....
Har jeg gjort noget forkert??
Jeg har lige lånt en bog på biblioteket, som jeg vil anbefale dig, idet den indeholder mange interessante oplysninger, og forfatteren er tydeligvis "hjemme" i stoffet: "Krager og Kragejagt" af Bjarne Frost.
Vidste du f.eks. at kragen er totalfredet? (Lov om jagt- og vildtforvaltning), men at den må "reguleres"?? (bekendtgørelse om regulering af skadevoldende vildt).
Det er vist det man kalder at "tale med kløvet tunge" (Sitting Bull et al.)
Hvis i kommer til København på et tidspunkt, er i selvfølgelig meget velkomne til at besøge os, og jeg kan også godt tage et par dage fri fra arbejde, hvis du/i har brug for en (fugle)guide.
Jeg HAR forstået at du ikke er interesseret i det københavnske fugleliv, men du BØR som et minimum opleve det militære (= ikke overrendte) område Kalvebod Fælled med fuglereservatet, inden lokalsvinene (kommunal-politikerne) får muret det hele til med asfalt og beton.
Ha det godt og alt det der
Kurt Korax
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 11.9.86
- tak for de sidste artikler. Jeg har hørt om bogen om kragejagt - men længere er det ikke kommet.
Jeg er så småt ved at lade op igen efter høstsæsonen. Det var somænd ikke så - nu bliver jeg forstyrret af naboen....!
Det var vist ikke så slemt i år. Nu starter vi forfra til høstsæsonen 87.
Jeg har lige været et lille smut ude ved ravnene nu her i aften. Det gav 1 overnattende! For et par dage siden besøgte jeg "lortedyngerne". Hold da op hvor de glinsede!" Et pragtfuldt syn! En skam du ikke var med!
Det jeg egentlig ville fortælle, var at vi tager til København fra mandag den 2o/1o til torsdag d. 23/1o. Hvis vi ellers kan komme over bæltet. I øjeblikket er vi ved at "time" turen - minut for minut.
Havfruen, Amalienborg, Rundetårn, Regensen, Oliehavnen og kødbyen har allerede lagt beslag på 2.5 minut af vores tid....
Vi tager børnene med og har indkvarteret os på et af de "mange" vandrehjem i byen. Jeg regner også med det bliver tid til en studietur i Ishøj-planen.
Dette var kun til alm. orientering.
Hils familien!
De bedste hilsner
Knud - og familien
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 29.9.86
- med hensyn til dine mærkelige fugle, har jeg set i et par bøger om STÆREN.
I den ene (Carl Weismann: "Stæren, fuglen der er anderledes") står: "Ungfuglene, der flyver fra rederne først i juni, har brun fjerdragt, medens de gamle fugle stadig har forårets sorte, iriserende fjerdragt. Ved fjerskiftet sidst i august får både unge og gamle næsten sorte fjer men med lyse spidser, og den nu spraglede fjerklædning beholdes indtil næste forår." Så mit gæt, da du siger de opførte sig som stære, at det er ungfugle i begyndende/ikke afsluttet dragtskifte. I bøgerne var der ingen billeder, som lignede dine!
Det var alt om stæren.
Dine KRAGER! Har du set i Ulf Roeds rapport. Der må sikkert stå noget om at i slutningen af sep. forøges antallet på sovepladsen, fordi flere og flere af ynglefuglene forlader deres yngleterritorie. Eller ungerne jages ud af territorierne - det gør ravnen - har jeg ladet mig fortælle. Du har selv mulighed for at kontrollere det - altså hvis du kender et par ynglende krager. Prøv f.eks. at se på fig. over antal fugle (fig.9).
Fra det store udland har jeg taget nogle kopier over trækkende krage - altså "trækkende" - ikke som vore mere stationære, med trækbevægelser vel indenfor 5O km (du kan jo undersøge).
De viser: Antal dagtrækkende fugle observerade vid Falsterbo
(Nabben)(? pr. tiodagars period och totalt. Observationsperiod: 11.aug. - 2o.nov.
Daglig bevakning: gryningen til kl.14.oo).
Jeg håber det er tilstrækkeligt nu - ellers kontakt mig. Jeg vil så gå igang med at rydde op igen - jeg har en masse ting der skal arkiveres, smides ud - og noget skal bare bare ha en ny plads!
Ka du ha det godt - og hils Knud
#######################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 16.11.86
Så lykkedes det at få et par timer i "storbyen". Så jeg håber du er hjemme - ellers bliver du nødt til at aflyse alt andet.
Jeg kommer fredag den 21. nov. - nu på fredag - lidt sent at få det at vide, men....
Vi sejler nok over ved 16-17 tiden, så ved jeg ikke hvornår vi kan være i Ishøj.
Om lørdagen og søndagen skal jeg til møde i DOF. Det hele starter omkring kl. 14, tror jeg. Så vi kan jo da nå at se et par ting inden.
Jeg ringer - (har forsøgt uden held!).
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 4.12.86
Tak for sidst! Jeg er faktisk ikke kommet over turen endnu. Det var meget inspirerende at se dine bøger, mapper m.m. Jeg får selv lyst til at gå igang. Men der er i grunden et par andre ting som står på programmet inden.
Mødet gik også udmærket. Jeg får efterhånden et andet indtryk af foreningen, som jeg får snakket med de forskellige "hovedpersoner". Foreningen er, som alt andet her i denne verden, bygget op om dem som VIL bestemme - også os andre. Nå, men skide være med det...!
Jeg har fået taget et par kopier af Dansk Ornithologisk Bibliografi af Anders Pape Møller, DOF 1981. Jeg har kontrolleret om det hele er med - det skulle det være. Selvom det måske ikke umiddelbart ser sådan ud.
Det kræver måske en smule forklaring til, især alle de tal der er noteret ved hver artikel. De (artiklerne) er nummererede - står yderst til højre i parantes - f.eks. første ravne artikel (364O).
Hvis vi bruger den som eksempel:
Anonym 1917: Fra fugleverdenen. - Dansk Jagttidende 34, 29. (16) (364O)
(= Dansk Jagttidende 34.årg., side 29. 16 er koden for udbredelse, artiklen fortæller altså noget om udbredelsen). Nogle af de øvrige koder:
11 SystematikDet var vist de fleste af de koder, som bliver brugt. Bibliografien tager det meste med til 197O.
12 Feltkendetegn
13 Fældning
14 Stemme
15 Anatomi
16 Udbredelse
17 Bestandsstørrelse
18 Biotop
19 Forplantning
2O Økologi
21 Træk
22 Ringmærkning
23 Genmeldinger
24 Etologi (fuglenes adfærd)
25 Føde
26 Jagt
27 Fredning
28 Beskyttelse
3O Decimering
Desuden er der et katalog med fra Naturbokhandeln fra SOF. Den er godt nok fra 1985, men de fleste af bøgerne har de sikkert endnu. Der er faktisk mange gode.
Jeg har regnet ud at den svenske moms svarer til minus 18% af prisen. Kursen for Skr var dengang jeg købte 1,19 plus 1O SKr i fragt. Så det går næsten lige op. Mit regnestykke O,98 plus fragt: altså en bog til 1OO Skr koster for Peter Krage i DK 98 kr plus fragt.
Jeg regner med at Gulls for mig vil koste omkring 18O kr.
Det var lidt udregning. Men det kommer vel i min (vort) arbejde (projekt). Udregning af hvor meget den danske ravnebestand skider om året.
Men ellers er det jo noget mørkt hernede i "syden". Og så alt det julefræs. Men det har da givet lidt til bøger. Jeg ved ikke, om jeg har fortalt dig, at jeg "samler" på bøger.
Det var alt for denne gang. Måske bliver jeg snart klogere - så får du selvfølgelig besked.
- ellers hils familien
- og go' jul.
De bedste hilsner
Knud
########################################################################################
Kære Knud! 9. jan. 1987
Tak for dit brev med div. kopieringer.
Nu har jeg selv anskaffet Dansk Ornithologisk Bibliografi og bestilt div. årgange af DOFT, hvor de resterende bibliografier står.
Men uanset hvad A.P. selv hævder, så er bibliografien ikke fejlfri (!), f.eks. indeholder "Jagtvennen" to ravneartikler af P.Skovgaard (1932-33) som ikke er nævnt i bibliografien.
Jeg har bestilt "Raben- und Nebelkrahe" og den amerikanske corvus-plade (set i "Crows of the World") hos Apollo Bøger, og som du ser, vil de tilsyneladende gøre meget for at gøre kunden tilfreds.
Det glæder mig at du er blevet inspireret af Københavner-turen, det er jo også bedst hvis vi begge føler at vi får noget ud af vores meningsudvekslinger med hinanden.
Jeg har givet mig selv en mini kassettebåndoptager m. indbygget højttaler og mikrofon i julegave. Den er ikke ret meget større end selve bånde??a. 11 x 3 x 3 cm, og jeg vil bruge den til at snuppe en fugl i farten, f.eks. når jeg er på vej til arbejde.
Så kan jeg bagefter, ved at sammenligne med DOF-båndene o.a., gætte mig til fuglens navn. Smart?
Hils din kære familie og onkel Corvus
Hilsen fra John Corax
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 4. febr. 87
Nu har jeg lige et par minutter til at fortælle om de sidste studier m.m.
Jeg har set lidt på Coombs artikel. Det er meget interessant. Jeg mangler endnu at gå i dybden. Han nævner - hvis jeg husker rigtig - at de (ravnene) samles ved et "slagterhus" - affald som hernede - pudsigt. Jeg mener at - nåe ja - det var da med i kataloget fra Apollo Bøger. Bind 1O af "Handbuch der Vogel Mitteleuropas" hvor kragefuglene må/skal være omtalt. Det bliver meget spændende at se den. Vi kan sikkert ikke låne den endnu!
Men projektet skrider da derudaf. Nye ideer næsten hver dag, selvom der er sat en kæp i hjulet, idet min moder er ret så alvorlig syg af en hjerneblødning og skoldning. Nu er der hård træning de næste måneder, før de lærde kan sige hvor stort hendes handicap vil være. I øjeblikket er højre side lammet og hendes talecenter "skadet". Så der ryger nogen tid med besøg og lign. Det er en rejse på 13O km hver vej.
Nåe...men skæbnen er jo en ting, ravne noget helt - næsten jordnært.
Fra primo januar til primo februar tyder det på, at overnatningsbestanden er reduceret med 5-1O%, enten p.g.a. død eller udtræk til ynglepladserne.
Det er i grunden ikke meget, når vi tager i betragtning at vinteren har været hård. En usikkerhed er der dog - ingen ved om der i samme tidsrum er kommet gamle par til (de skulle iflg. litteraturen blive ved/i territoriet året rundt - mon de ved det).
Jeg forsøgte i mandags at få et skøn over, hvor mange ravne der så ud til at være "udparrede" (kom samlet, legende o.s.v.). Det var omkring 35 par (7O fugle). Hvis de ryger ud for at gøre yngleforsøg, og der dør 1O% flere i løbet af de næste måneder, er overnatningsbestanden:
9. jan. 87: 296 fugle til overnatning (reduceret 7%)Og hvad siger de tidligere år:
2. feb. 87: 275 fugle til overnatning
Reduktion febr. ----> marts = 1O%
247 fugle
- 7O fugle til ynglepladserne
= 177 fugle omkring april
14. apr. 86: 161 - 186 fugle til overnatningDet ser sgu næsten for godt ud!
Jeg har lavet en lille litteraturliste om ravne, som jeg har fundet ved at tærske nogle gamle mølædte DOFT numre igennem. Det mest bemærkelsesværdige er i nr. 5, hvordan Moesgaard bliver "slagtet" og hans oplevelser "slettet".
Der var mange teorier om dit og dat endnu - de må vente. Kun en varm vinterhilsen til slut
Knud
Hils fam.
LITT. om RAVNEN - og dens slægtninge:
-------------------------------------------------------
1) Niels Hesselberg Christensen, 196O:
"Ornithologiske iagttagelser ved Atbara, Nord-Sudan" DOFT 54, 144-161
(nævner side 148: Ravn, Corvus corax og Hvidbrystet Ravn, Corvus albus)
(også en bog side 144: om udbredelse og feltkendetegn)
2) Leslie M. Tuck og Louis Lemieux, 1959: "The Avifauna of Bylot Island" DOFT 53, 137-154
(side 151: modsætning - eller hedder det tilpasningsevne - til no.1)
(side 129: .....)
3) Herluf B. Thomsen, 1951: "Fuglenyt fra Færøerne" DOFT 45, 114-116
(side 13: Lapland)
(side 115: de gik til den i gamle dage!)
4) DOFT 29, 77-78 (1935): om den hvidbrogede ravn
5) DOFT 3O, 4 (1936): om Leo Moesgaard - sådan gjorde man også dengang
6) DOFT 63, 76 & 167 (1969)
Kære Knud! 1987.O2.23
Jeg sender hermed div. skrammel fra overskudslageret: for at vise mit økologiske samfundssind vil jeg, istedet for at smide det ud, for fremtiden sende det til Sønderjylland (ha, ha .... ?)!
"Det store overblik begynder nu at indfinde sig vedr. ravnene i Kbh. Zoo. Bemærkt Højgaards artikel, en grønlandsk ravn til zoo i 1951, det er sikkert den jeg så i '58, da jeg var derinde med mine forældre.
Og de første ravnebilleder du fik (voksen fugl som IKKE ser pjusket ud) fra mig, er fugle fra Mulhouse Zoo i Frankrig, ankommet til Zoo 3O. okt. 1979 (brev fra Bengt Holst).
Så døde Mulhouse hunnen af en svulst i halsen, og en ny hun kom til i '86 (den forpjuskede ravn), hvorfra vides ikke (af mig ihvertfald).
Annoncen fra FO 19.årg. (1977) sender jeg for at du kan se Geertz-Hansens butik og adr. dengang han var selvstændig: Pocket Bogladen, Dansk og Udenlandsk Boghandel, Fiolstræde 32. Paludan ligger i no. 1O.
I DOFT 48.årg. (1954) er der en artikel om forårstrækket over Skagen, observationerne blev begyndt så sent som i 1946 af Sinding. Behrends stødte til i '47 og Geertz-Hansen i '53 (så helt ung kan han altså ikke være).
Jeg har lige lånt en bog fra Roskilde Universitetsbibliotek af G.K. Yates: "The Life of the Rook" fra 1934. Jeg er åbenbart den første som låner bogen, for jeg måtte skære siderne op, før den kunne læses. Helt utroligt, ikk'??
Den er forøvrigt mægtig god, manden er fotograf, fabrikeret et fotoskjul ved en rågekoloni og fotograferet/iagttaget hele sæsonen, fra parret finder hinanden til ungerne flyver fra reden. Ingen videnskabelige kurver eller blinkende lysshows, alt er forklaret med jævne ord, så selv John Krage forstår hvad der bliver sagt. Og han er heller ikke bange for at udtrykke sin begejstring, det er jo ellers to fundamentale fejl ("jævnt sprog" og "begejstring"), hvis man vil begå sig i DOFs slimede korridorer, man risikerer jo at blive betragtet som "useriøs", uha, uha....
DANSKE FUGLE er vild forvirring! (Skovgaards avis).
A.P.s bibliografi bruger romertal for "bind" og arabertal for "årg.", mener jeg at kunne udlæse. Men efter den logik skulle årg.1 være ca. 1948, men tidsskriftet er da udkommet ihvertfald siden engang i 2O'erne (Skovgaards artikel).
Har du en forklaring på bind, hefte og årgang??
Jeg har fået en boggave fra Grete's familie i Florida, USA: "Birds of North America", skrevet af bl.a. Bertel Bruun fra Danmark. It's a "guide to field identification" på ca. 35O sider, kompakt format, så det er kun ganske lidt der står om hver art, plus et eller to billeder, men i kragefamilien er der da billeder af Common Raven (Corvus corax), Whitenecked Raven (Corvus cryptoleucus), Common Crow (Corvus brachyrhynchos), Northwestern Crow (Corvus caurinus) og Fish Crow (Corvus ossifragus).
Familien bor i Florida, de har sendt en stak billeder, hvor mor fodrer en pelikan, som jeg v.h.a. bogen har bestemt til Brown Pelican (Pelecanus occidentalis). Der er udbredelseskort for hver art samt "audiospectogram" eller "sonogram" (hvad hedder det på dansk, I don't know).
Jeg sender også en tabel over mågernes dragtskifte, måske har du den i forvejen, ihvertfald blev jeg overrasket over at opdage (selvom jeg ved nærmere eftertanke ikke burde være blevet det!) at dragtskiftet ikke falder sammen på de to tabeller, den ene gælder vel engelske forhold (?).
Jeg sender også Paludan's udsalgskatalog, jeg har understreget de bøger jeg selv har købt. Jeg var inde og bese bixen, der er pænt og nydeligt, næsten hyggeligt og zoologi etc. har sin egen afdeling, hvor jeg blev betjent af en høj (næsten som mig selv), veltalende herre som godt KUNNE være Geertz-Hansen.
Mine forventninger til "The Breeding Birds of Europe" var store (se den oprindelige pris), men kun delvist indfriede. Raven var absolut ikke god, intet nærbillede (man ser fuglen fra ryggen, flyvende mod reden med 3 skrigende unger), Carrion Crow var defocuseret (utydelig) og Chough og Alpine Chough delte side (kun nærbillede af alpealliken). Så kragefuglene var en skuffelse, men mange andre var gode bl.a. ugler og måger, men du kan jo selv se dem når du kommer over....(?).
En lokal-avis har lige haft et tilbud, Sydsverige og kigge på havørn 195,- (bustur), men jeg skulle selvfølgelig ud at spille den week-end....
Det gør mig ondt at høre at der er sygdom i din familie, det er altid noget kedeligt noget, som gør at altmulig andet må træde i baggrunden, men intet er så galt at det ikke er godt for noget...søg selv!
Med andre ord, få noget godt ud af en dårlig situation (forslag: administrativ tænkning vedr. udgivelse af diverse skrifter, som du jo har snakket om mange gange, og klaget over den tid det tager. Køb f.eks. en kassette båndoptager til max 2oo kr (det kan sagtens lade sig gøre) og indtal de sunde tanker mens du kører frem og tilbage til/fra din mor, så bruger du ikke tid på at redigere det, når du kommer hjem)(Man kan også indtale sine egne argumenter for/imod en sag, ved gennemlytning senere hører man tydeligt evt. "huller" i argumentationen).
Nok om det, du må ha det godt og hils din søde kone - og børn.
Hilsen fra onkel John
####################################################################################
Hej Kurt! feb. 87
- der er som sagt mange ting og problemer at holde styr på - nogle har lavet gode penge på at styre folks "time". Jeg er kun kommet dertil at det giver grå pletter i hjernebarken - næsten udviskede gøremål. Denne gang vil jeg ikke vente, men tage dem mens de er i frisk erindring.
Tak for brevet. Det er rart at høre fra dig. Du er da heldigvis ikke blevet indesmurt endnu af ildelugtende magtsyge - som en del andre fuglekikkere har klistret sig ind i. Mange kunne man spørge hvorfor ser i på fugle? Glæden er forlængst fløjet. Men navnet skal slås fast - om ikke i fodbold så på fuglearenaen. Men er det ikke sådan i alle brancher - hva med musikken!
DOF arbejder jo meget seriøst på at gøre det professionelt både med dit og dat. Men jeg er nu heller ikke frelst på det område. Nåe....men det var nu ikke det jeg ville bruge tiden på. Det kan vi tage op en anden gang.
Dit overskudsmateriale bliver skam behandlet nænsomt og arkiveret på bedste måde - for senere at indgå i mine smånotitser.
Med hensyn til Geertz-Hansen er det ham som står for den ornitologiske afdeling hos Paludan. Jeg ved ikke hvornår han flyttede.
Behrends er en gammel fyr fra 1919 - og betalt kontingent til DOF i næsten 5O år (- til 1988).
De gamle bøger er herlige. Det er faktisk det samme med de ældre tidsskrifter. De skrev jo for at fortælle noget. Havde en oplevelse. Nu er der jo business i det!
Og Danske Fugle: Jeg har selv et par numre. Jeg synes det er meget nemt at finde ud af: DF startede i 192O, det er OK!
Men bindene indeholder flere årgange, f.eks. bind 1O, årg. 29 og 3O (1977 og 1978) - er det OK!
Englænderne er noget for sig. Se i dine engelske bøger, hvor langt Europa går hen, når man sidder derovre. Ikke mange litteraturhenvisninger til litteratur fra fastlandet. Joe, englænderne er i centrum.
Og alt det der tekniske fis. Nu er vi vist tilbage ved det professionelle. Hver meget udstyr skal man slæbe rundt på. Men det ville være herligt at ha en Nagra med ud til ravnesovepladsen, når de kommer væltende ind - en dag når der er gang i den. Så er det i orden!
Men det er jo et spørgsmål om at sætte farten lidt ned - nyde livet, omgivelserne og medmenneskene.
Men trods sygdom, dårlig økonomi og atomvåben, brager det stadig løs i det det sønderjyske.
Heldigvis gør fuglene ikke som vi spår. De kan finde på hva' som helst. Det gør ravnene også. Jeg havde udregnet at så og så mange ville dø i løbet af en vinter. Det passer bare ikke en ravn. Fem uger efter er der 317. Nu (d. 24. febr.) 26O. Men nu tør jeg næsten sige at det er (= skyldes, KCS) udtræk til ynglepladserne. Nu skal familien snart i skoven for at finde ravnereden.
Vidste du forresten, at der er startet en Corbie Group? Du er udnævnt til æresmedlem af Sjælland - og skal iflg. vedtægterne optælle, måle m.m. alle ravnene på Sjælland. Ifølge velunderrettede kilder er der p.t. to par i Vestsjælland og tre i Nordsjælland (Sønderjylland ca. 6O-8O par).
Vedsted 6.3.87
-så var der receptionen den 28.2.87 - og bogen!
Med venlig hilsen
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 21.4.87
Hej Kurt - du efterlyste et tlf.nr. på vor udmærkede kro - kunne jeg forstå på Eva. "Slukefter Kro", tlf. O4 - 54 52 3O (de kan ha' selskaber op til 15O personer).
Jeg har ellers haft nogle fantastiske oplevelser her i vinter/efteråret ved at drøne ad motorvejen gennem rågernes land. Det er vel snart millioner af råger jeg har set sidde langs vejene. Nogle positurer har jeg lige fanget ud af øjenkrogene i det 1/1OO af et sekund det tager at "flyve" forbi. Hver gang har jeg tænkt det samme. Det må være noget for Kurt og hele hans fotoudstyr, at få styr på de ting. Jeg har nok lige lovlig travlt til alt det. Men prøv engang at finde en rågekoloni. 5-1O km udenom vil markerne være sorte af fugle. Så er det blot at vente på godt vejr - og alt det der. Jo mere man ved - jo mere ser man.
Jeg havde en - et skud - her den anden dag. Den sidder i baghovedet - men er umulig at beskrive.
Men ellers går de jo løs på rågekolonierne i denne tid. Rågerne skider jo også over det hele - og skræpper op. Selv de amerikanske turister er begyndt at flygte - så noget må der jo gøres. Og det gør "de" så. Nu fjerner de reder/æg/unger - skidt og skrammel. Det er forkasteligt! På intet tidspunkt kan de leve i fred. Skadevoldende vildt? Vi må gøre noget! Men hvad?
Og ellers rabler det vist for mig, efterhånden som jeg får indsigt i foreningens højere lag. Der er sgu noget i vejen et eller andet sted i systemet. Det kan være det er mig selv. Foreningen skal køre mere professionelt - siges der. Så mon ikke vi amatører skal lave en mere jordnær forening. Eller jeg kan jo forresten arbejde med de ting som interesserer mig. Der er jo nok at tage fat på, f.eks. kragefuglene.
Jeg har da fundet et par ravnereder. Så det går fremad. Overnatningspladsen følges regelmæssigt. Nu er der omkring 12O-14O ravne tilbage. Cirka 2OO er trukket ud - formodentlig til ynglepladserne. 1OO par, det er mange at holde styr på.
Har du forresten fundet de 5-1O par på Sjælland. Det må være sjovt at kunne følge deres fremgang - men vist et heldagesjob.
Jeg ved vel i grunden ikke så fælt meget mere - litteraturstudierne holder varmeferie - nu da der er gang i feltarbejdet.
Vi snakker vel sammen engang om alt det "nye".
De bedste hilsner herfra
familien Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 1987.O5.21
Tak for bogen som jeg har læst løseligt igennem, jeg har lært betydningen af en masse ord (bl.a. brakt vand, polsk svane, hallig m.m.) ved at læse den. Rent teknisk er den god, stift omslag, vandskyende, godt papir, pænt tryk o.s.v., men med mine specielle (?) interesser er det selvfølgelig begrænset, hvor meget jeg kan få ud af den. Den henvender sig jo også til et B-R-E-D-T publikum, ikke sandt? Og som sådan er god, ingen tvivl om det!
Og tak for div. litteraturhenvisninger, jeg glæder mig til at læse om Moesgaard, selvom jeg har mine bange anelser ang. "omgivelsernes" behandling af ham.
Desværre fik vi ikke brug for Slukefter Kro i denne omgang, vi skulle til Nordjylland (Brovst) blev der sagt, men til gengæld var vi ude ved Bulbjerg og resterne af Skarreklit, hvor jeg fik nogle gode billeder af riden, som har en koloni derude. Et fantastisk område, ingen mennesker, ingen huse, gråvejr, storm....lækkert!
I et af dine første breve skrev du, at det var en stor opmuntring for dig, at få mine breve, men sådan har jeg det sgu også med dig! Vi har jo alle brug for "lidelsesfæller", og jeg er ingen undtagelse!
Det glæder mig at du har haft nogle gode oplevelser med rågerne, men det er ikke nær så let at fotografere dem, som du åbenbart tror: man kan KØRE forbi uden at fuglene tager notits, men så snart man STANDSER, letter kræene....heldigvis, det er jo derfor de (og andre kragefugle) klarer sig så godt - trods al forfølgelse. Med 6OO mm objektiv (= 12 gg forstærkning) skal jeg ind på 5-7 m afstand, for at en råge fylder billedet ud, prøv selv efter med en kikkert!
Dit udbræk over behandlingen af rågerne forstår jeg, men er det en bestemt hændelse du hentyder til? Haderslev?
Danske Fugle's system har jeg vist efterhånden fattet, selvom det ikke er helt så enkelt som du antyder, se kopien....
Nej, jeg har ikke fundet de få ravnereder, der givetvis findes på Sjælland og jeg har heller ikke forsøgt, det vil tage for meget af min kostbare tid, udelukkende at LEDE....men selvfølgelig er jeg vågen når jeg er "derude".
Hils din familie og hold dig fra sumpen, vi høres ved.
Karl Koraks
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 29.5.87
Så har jeg lidt tid igen. Jeg venter på at det skal lysne. Det sker jo at solen også står op herovre. I dag er det husrødstjerterne der skal registreres i Åbenrå. Det har jeg gjort siden '78 med en tidlig morgentur her i maj!
Men ellers er der jo gang i pipperiet nu her, hvor alle fuglene er vendt hjem igen. I mandags havde jeg en fantastisk tur til Rømø. Det må du også prøve engang. En af Danmarks bedste fuglelokaliteter. Virkelig et højdepunkt hvert år. Så var vi tillige heldige med vejret. Vi blev næsten stegt. Og fuglene kunne fylde teleskopet ud. Fantastisk!
Jeg ved ikke om du har fået mit sidste brev. Det er faktisk også lige meget - jeg kan i grunden ikke huske, hva' jeg skrev. Jeg vil lige omtale/fortælle hvad jeg har fundet ud af indtil nu - med de kære kragefugle.
Starter vi med den mindste - alliken - er det kun blevet til få oplevelser. Se dem søge føde på plæner/marker og trække i små grupper. Med indbygget film i kikkerten ville der være gode billeder - tror jeg. Jeg synes ikke der har været forskel i farvetegningerne - eller kræver det træning?
Lidt flere krager er det blevet til. Jeg så en - har glemt hvor - men den havde kun en grå ring omkring halsen - resten var sort. Husker jeg rigtigt, er det næsten kun gråkrager jeg ser. Det kan være et tilfælde, at der ikke har været sortkrager imellem.
Jeg har været en del i skovene heromkring, men det er da både svært og arbejdskrævende at finde dem på yngleplads. Jeg troede de var mere almindelige. Jeg har fået fortalt - en skovtekniker, der holder opsyn med træerne - at hvor der yngler ravn, er der næsten ingen krager. Jeg har endnu ikke undersøgt påstanden, men det kan lyde rimeligt. De færdes jo næsten heller ikke sammen - og ravnen går jo ikke af vejen for noget.
Jeg har gjort lidt mere ud af undersøgelser af rågen. For det første har jeg besøgt nogle af de sønderjyske rågekolonier. Sidst de blev optalt var i 1978. Siden er der sket ihvertfald een ting. De flytter nærmere til byen. Også et generelt indtryk i Fyns Amt. Her hos os i Sønderjylland er en koloni på 35O fugle flytte fra landet ind til Haderslev. Mærkeligt nok ind til kugler og krudt. En artikel i Jyllands Posten for en måned siden, nævner i et interview med formanden for Haderslev Jagtforening, at der nedlægges årligt omkring 5OO unger. Det er sgu meget besynderligt at flere råger bosætter sig i sådan et område. De to kolonier havde i 1978 omkring 5OO par. I 1987 omkring 5OO, men nu kun i een koloni, der tilligemed bliver beskudt.
Noget nyt - måske for at formindske arbejdsløsheden, eller ung i arbejde - hva' ved jeg - er at nedtage rederne i slutningen af april. Det er forsøgt ihvertfald i Haderslev, Christiansfeld og Tønder. Effekten er der ikke nogen der har talt om endnu. Fra Christiansfeld mener man, at det er for meget med alt det skyderi på rågerne.
Måske vil der ske noget i fremtiden med skadevoldende vildt. I år - eller er det fra 1988 - tages nogle få arter ud af listen, bl.a. spurvehøg og, hvis jeg husker rigtigt, gråspurv og allike. Der er lang vej endnu. Jeg har den opfattelse, at DOF holder lav profil i denne sag. Det er kun oppe at vende på de møder, som holdes mellem jægerne og vildtornithologerne m.m. Det er mit indtryk, at DOF prioriterer "rødliste" arter højere end sådan nogle almindelige arter. Men nok også et sprørgsmål om, hvad de mennesker som repræsenterer DOF, er interesseret i. Der sker ikke meget på kragefronten; det er vist et lille sidespring - og vandet koger!
I marts/april havde jeg mange gode oplevelser med rågeopførsel. I nærheden af kolonierne sidder altid mange fugle på markerne, fouragerende eller bejlende. Her er der gode muligheder for at studere deres adfærd. Jeg har kun korte glimt af oppustede, vingehængende, skræppende fugle i baghovedet, men værd at se på engang. Problemet er måske det samme, som vi oplevede med ravnene, nemlig at de er meget sky. Så længe man drøner forbi med 45, reagerer de ikke, men mystisk kørsel vil nok få dem til at ændre adfærd .
I de korte glimt jeg har set, minder en del om de tegninger som er i Coombs af ravnene, f.eks. side 25 og 3O. Hvis du har tid, kan jeg kun anbefale dig at opsøge rågerne for at gøre studier/billeder. De er jo i familie med ravnen, så mange af positurerne er nok identiske.
Og fuglen over alle fugle: ravnen!
Den er bare fantastisk!
Se dem, når de har forårskuller. Det er virkelig flyveopvisning. På ryggen, styrtdyk fra stor højde og der, hvor vi tror den bliver smadret, glider den elegant få meter over jorden. Eller når yngleparret får den vanvittige ide, at yngle i glentens rede, kommer der jo uvilkårligt spektakel ud af det. Glenten måtte finde en ny rede. Det skete for to glentepar i år. Hva' går den i grunden af vejen for? Det skulle da lige være fotografiapparat monteret div. rør!
En aften kom to ravne flyvende som par. Som om den ene var efter den anden. Da de var meget tæt på, kunne jeg se hvordan den første rejste hoved/nakkefjerene - hva' så siden det skulle betyde.
En anden dag var der nogle ravne på en mark. De stod spredt og det var i yngletiden. En af dem gik hen til en anden. Lavede forskellige positurer, som jeg ikke var opmærksom på. Men den ankomne fik bare nogle hug. Så hen til den næste, hvordan det gik så jeg ikke, men sjovt så det ud!
Og så var der en ravn som søgte føde på en "sort" mark, 1OO-2OO m fra vejen - hvor jeg tilfældigvis var ved at sætte alt udstyret op. Den fandt en stor ting - blev samtidig nervøs for den gule bil - gik et par skridt, stak "genstanden" ned i jorden, rodede noget jord ovenpå og skyndte sig videre. Det så ud som om den gemte noget!
Overnatningspladsen var før i tiden ved Åbenrå. I.Gram begyndte at optælle der i 1965 (i min "artikel" står der noget om, at I.G. beskrev den fra 1965. Det skal forstås derhen, at han optalte/har data fra 1965. Omkring 1976 flyttede de til Hjelmvrå, hvor du var med ude. De flyttede sandsynligvis p.g.a.
1. at træerne blev fældetNoget lignende kunne tænkes at gælde for ravnene.
2. at en losseplads for slagteriaffald ophørte/blev lukket
3. mulige forstyrrelser fra ynglende ravne (se Bjarne Frost ang. rangordenen for krager.
Jeg talte i Hjelmvrå fra medio oktober 1978. Opførte sig rimeligt til marts '81. Januar '81 blev en stor losseplads lukket, som før omtalt. Siden da har jeg ikke kunnet finde dem om sommeren, men om vinteren var de rimelige at have med at gøre (1983-84 ingen obs.). Går vi frem til slutningen af april '87, blev de væk fra Hjelmvrå. Jeg fandt dem igen - v.h.a. et tip fra førnævnte skovtekniker - i Bevtoft Plantage, ca. 7-8 km WSW for Hjelmvrå i begyndelsen af maj (ca. samme antal: 12O-13O).
Nogle dage senere var de også forsvundet herfra. Men 2O. maj fandt jeg en lille gruppe på 15-2O stk, ved affaldsdyngerne i Lilholt (hvor vi forsøgte foto safari). Eller rettere - for de fouragerede (nogle af dem) om dagen her - i nogle grantræer. I Bevtoft Plantage var det lærke- og egetræer. Det er altså ikke let, at have med disse fugle at gøre! I Bevtoft fandt jeg enkelte fældefjer. Ved et tilfælde så jeg, at nogle havde en meget mørkebrun bræmme yderst, mens andre var helt sorte. Er der forskel på unge og gamle fugle, og hvornår skifter de kulør? Ved man noget i Zoo? Her må ravnene vel også fælde.
Jeg besøgte et ynglepar 1O.maj. Kunne først ikke finde reden. Opgav. Men heldigvis fik jeg drejet hovedet rigtigt på vej ud af skoven. De gamle hang over skoven og "sang". I en grenkløft sad 4 fede ravneunger, næsten flyvefærdige, i en halv overkalket rede. Resten var styrtet. Hvordan kunne jeg i grunden overse det hvide bøgetræ. Har du nogensinde stået under en flok tavse ravnebørn? Som at være i paradisets have!
Klokken går, jorden roterer, jeg vil ta' på husrødstjerte tur.
Vi ses vel engang!
Hils omkring dig!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Mr. Knud! 17. juli 1987
Tak for dit brev med div. litteraturhenvisninger (DOFT). Så fik jeg da endelig svar på, hvad Moesgaard-sagen er for noget. Han havde fotograferet en "levende, ynglende turteldue i en skov på Als" og indsendt den til en fotokonkurrence i Politiken (1. januar 1934 skulle der stå noget i Politiken desangående).
Knud Barfoed (who's that man?) påstod det var fup og svindel, et udstoppet eksemplar. Moesgaard lagde sag an mod Barfoed for "ærefornærmelse", men tabte sagen (dom af 7.juni 1935). Dommen betragtede det som bevist, efter at forskellige eksperter havde udtalt sig, at fotografiet var taget af "en på en rede anbragt, udstoppet turteldue."
Desværre bliver sagen meget let behandlet i DOFT, man får et kedeligt indtryk af, at Ornithologisk Forening HAR taget parti i den sag. Min egen strøtanke: Hvis Moesgaard har taget billeder af turteldue v. rede, kan han vel vise reden frem igen? Måske har han taget mere end eet billede? O.s.v. o.s.v.
Tak for bogen om kragen Klaus (eller er bogen kun til låns?) som jeg læste med stor fornøjelse. Sjovt nok er der i A.P.Møller's ornithologiske bibliografi en L. Novrup, som i 1942 har skrevet en bog om "Klavs min tamme krage". Nu vil jeg bestille anden del af bogen på biblioteket.
Det er spurvehøg, solsort og allike (og ikke gråspurv), som fjernes fra bekendtgørelsen om "skadevoldende vildt".
Det morer mig at læse dine herlige beskrivelser af småepisoder med ravnene, og selv om jeg heller ikke kan gi' en udtømmende forklaring på hændelserne, er der dog enkeltheder som jeg genkender fra Zoo: Ravneparret som fløj forrest, "forfulgt" af et efterfølgende par, rejser nakkefjerene. Det mener jeg er en aggressiv attitude, "tættere på, og du får en på snuden!".
En ravn går hen til en anden - og får et hak i tuden. Det har jeg også set i Zoo: den nye hun nærmer sig den gamle han under udfoldelse af forskellige fysiske positurer. Den gamle han markerer MEGET tydeligt med rejste nakkefjer og den ene vinge sænket, at han IKKE er interesseret. Da kællingen kommer tæt nok, får hun et hak, hvorefter hun omgående fjerner sig over i den modsatte side af buret.
Og ravnen som gemmer "forråd" i jorden, har jeg også set i Zoo, præcis som du beskrev det.
En mørkebrun bræmme yderst på fjerene kan da vist kun tolkes som en ungfugl, jfr. mine fotos fra Zoo, eller er det muligvis slid? Men de er meget flinke til at svare på spørgsmål i Zoo, så du kan roligt spørge, men prøv også at læse artiklen om den grønlandske ravn, den var jo nærmest haleløs ved ankomsten, og skiftede så fjerdragt på sædvanlig vis.
Dine oplevelser med de tavse ravnebørn misunder jeg dig, ingen tvivl om det, men misundelsens brød skal også ædes, ved du nok!
Ved Berlingske Tidendes hjælp har jeg fundet frem til et ynglepar på Sjælland: Hornbæk Plantage. Jeg har ikke været deroppe endnu, men nu ved jeg da hvor jeg skal søge.
Jeg vedlægger en kopi af Seychell-kragerne, som tak for ICBP-skrivelsen, ak ja, selv ornithologerne lider af.....(gi' det selv et navn).
Var i Ishøj Strandpark d. 3O. maj. Hættemåge og Stormmåge yngler på hver sin lille ø (holm?). Så for første gang stormmåge-unger. Herligt!
Du må ha' det, hils din søde familie og kragefuglene.
Hilsen fra Kurt
####################################################################################
Kære Knud! 13. okt. 1987
Ja jeg er stadig i live og ved godt mod, det er godt nok længe siden, men jeg har også haft en del om ørerne. Jeg er holdt helt op med at gå ud at spille (røvballe trio), til gengæld dyrker jeg det mere intenst derhjemme i mit eget lille mikro-studie, men bare rolig: det er kun for sjov, jeg har ingen ambitioner - og fugleinteressen er der stadig!
Jeg har lige fået raget et par bøger til mig: Fågellokaler i Sverige" og "Seabirds" af Peter Harrison. P.J.Grant's "Gulls, a Guide to Identification" og "Seabirds" supplerer hinanden vældig godt (mågerne står no. 2 på hitlisten, mærker du nok), det er i det hele taget skønt at have nogle gode opslagsbøger.
"Fuglelivet i Grænse-Egnen" som jeg har kopieret fra FO 1963, er fuld af fede hentydninger til Moesgaard-sagen, samvittigheden er vist stadig ikke i orden i '63, men hvad med i dag? Lidt GLASNOST ville være på sin plads.... Manden er død og borte - javel - men hans ære....? eller er det et utidigt begreb?
Og DOF fik endelig sit eget hus, selvom jeg gir dig ret i at der er noget prestige-agtigt over, at det absolut skal ligge i det CENTRALE København (argumentationen for KØBENHAVN synes jeg derimod lyder acceptabel), men lad os mødes derinde d. 27. november og diskutere videre!
Ved Strib fyr v. Middelfart (Gretes familie) står et rundt skilt, STATENS VILDTRESERVAT, med tegning af Stor Regnspove. Området er max 15 x 15 meter, omgivelserne er Lillebælt og villakvarterer.
Hvad kan det være af "vildt" sådan et sted?
Er det en vittighed?
Jeg har været på DOF-tur til Falsterbo og se rovfugletræk d. 1O. oktober. Det er min første tur med DOF, og ikke ubetinget succesfuld.
I Dragør og Limhamn var der masser af lejlighed (og lys) til at fotografere måger, jeg husker især en fed svartbag i 3 meters afstand, men jeg havde ladet kameraet blive hjemme sammen med KOWA-pølsen, jeg var jo usikker på, hvordan turen ville forme sig.
Vi kørte til Falsterbo ad snørklede omveje og så bl.a. en masse finker. Ude på Nabben ved fyret var der en stiv SW vind (6-7 Beaufort), men alligevel kom der hele tiden spurvehøg og tårnfalk (og indimellem dværgfalk) lige over hovedet på os. Hvert 3O. sekund så vi mus- eller fjeldvåge, så efter mine begreber var der ingen grund til at søge videre ("...min sjæl, hvad vil du mere...").
Vi spiste vores mad ved kanten af Ljungen (det lyngklædte område), hvor der uafbrudt sås våger og kærhøg. Ved en diskussion med en af "specialisterne" fik jeg at vide, at detteher var ingenting, så nu tog vi ud til Børringe søen og checkede af!
Da vi havde trasket rundt om den sø i et par timer og praktisk taget intet set (nogle af "specialisterne" så en kærhøg i horisonten), blev vi enige om, at der vist ikke VAR noget at checke....
Det er den form for hit-jageri der gør, at jeg ikke synes turen var en UBETINGET succes. Efter min mening kunne vi gerne have blevet ved Nabben hele dagen, men jeg fik det indtryk at jeg udgør et meget lille mindretal, så næste gang ta'r jeg nok derover alene.
Hele den kære familie har det godt, lille Bo bliver stadig større, så jeg si'r ligesom A.Jørgensen i stiv orkan, "det skal nok gå altsammen....".
Hilsen fra Kurt
Hils din søde kone og børn
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 14.1O.87
Det er meget dejligt at høre fra venner, tak!
Siden sidst er der sket en masse. Den sønderjyske jord er langt om længe mejet - og snart vendt rundt. Det tog vel også 2 1/2 mdr. i år.
Og så er der bilen, der nu får en overhaling. Jeg regner med at være færdig om en uges tid.
Fugle? Jaeh, det er en helt anden ting. Jeg ser faktisk ingen. Jeg er også gået hen og blevet sur på DOF. Så jeg tog min afsked fra bestyrelsen (Sønderjyllands Amt) - nu kan de løbe mig noget....især på Vesterbrogade. Historien må du ha' tilgode.
Helt droppe fuglene er ikke let, så jeg regner med at begynde med ravnene igen først i november.
Et ordentligt brev må du have til gode en tid endnu - håber du kan vente!
Hils familien
Med venlig hilsen
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! 3. dec. 1987
Jeg har langt om længe fået kragepladen fra USA - via Paludan - det viser sig at adressen i "Crows of the World" er unøjagtig, derfor kom(mer) brevene retur.
Men vor gamle ven, Geertz-Hansen, har forbindelser til Københavns underverden, så han fik omsider ordnet DEN sag. Og nu ved jeg, hvordan han ser ud: høj, kraftig, klædt som kontormand, med et kultiveret sprog og attitude. 4O-5O år ser han UD til at være. Har bl.a. lavet rovfugletællinger v. Skagen i 5O'erne.
Spurgte ham ang. Moesgaard, men han kendte intet til ham personligt, men kendte udmærket turteldue-sagen fra 3O'erne. Som han sagde: "Når man først er et stort navn (Moesgaard), skal der kun et enkelt fejltrin til, før øksen falder."
Lånte "Birds of the Sudan" på biblioteket, men det var meget lidt der stod om Corvus, og intet nyt (for mig), og ingen billeder (af Corvus)....
Fik et pragtbillede af en kohejre (Bubulcus ibis) i zoo: en lille (<5O cm) skrutrygget tingest, som spankulerede rundt blandt hjorte og okser.
DOF's åbne hus d. 27.nov. var noget af en skuffelse for mig, lokalerne så nærmest kedelige ud - og de omtalte "gode tilbud" på bøger, var en masse gammelt uinteressant bras.
Men jeg fik da lov at skrive i gæstebogen, æde en småkage og hilse på Ferdinand. Hurraahh!!!
Hilsen fra Kurt
og hils din søde familie!
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 2.feb.88
Jeg troede selv på, at jeg kunne blive færdig med første delen af ravneartiklen inden februar. Det kunne jeg ikke. Men jeg når det nok engang.
Her i slutningen af dec. toppede overnatningsbestanden med 44O fugle. Uhyggeligt mange. For en uge siden - måske mere - var jeg igen på pletten. Der var megen uro i flokken - ved en sammentælling viser det 48O, men det er vist noget i overkanten.
Jeg synes selv jeg holdt dem adskilte, men, men...det får vi aldrig svar på, og hva' ska' vi osse med det!
I lørdags var jeg til 3O års fødselsdag på en sønderjysk kro. Her havde de en udstoppet ravn. Det er en mærkelig fornemmelse, at stå ansigt til ansigt med denne store sorte fugl. Det er fascinerende. Der var et eller andet over denne fugl, som virkede tiltrækkende. Normalt virker udstoppede dyr afskyelige. Men ikke denne. Den var virkelig flot. Eller er det måske drømmerierne, der tager overhånd. At stå sammen med de lyslevende ravne. Jeg kommer her til at tænke på Konrad Lorenz' beretninger om sine kragefugle. Hvis du ikke har læst den, så er der kun et at gøre: se at få fat på dem hurtigst muligt - helst i dag. Den hedder: "På talefod med Dyrene".
Når du alligevel skal på biblioteket, kan du lige så godt bestille ORINIS (ikke Consult men) SCANDINAVIA, fra 1984 og 1985. Jeg har lavet nogle kopier af en af artiklerne - som smagsprøve - du har vist nemmere og billigere ved at få lavet kopier. De øvrige artikler er:
2. Breeding succes in relation to parent size and experience in a population of the Hooded Crow.Men spørgsmålet er, om det er umagen værd at søge litteratur gennem de artikler vi finder. Jeg har vedlagt nogle papirer om Dansk Biologisk Oplysningstjeneste, bl.a. om litteraturlister. Jeg har endnu ikke råd til at forsøge.
3. Effect of culling on population size i Hooded Crows...
4. Variation in egg size of the Hooded Crow...
Jeg har været i kontakt med Bengt Holst. Foreløbig fik jeg en kopi af artiklens resume. Jeg håber det kan blive til mere engang. Artiklen er på næsten 2OO sider. Det er virkelig guf.
Det er der også i vildtreservater. Skiltet med en flyvende spove står mange steder i det danske landskab. Hvis jeg er meget positivt indstillet overfor disse indretninger - det skal MAN jo være - så er de (fleste) oprettet for at omverdenen (os) kan se, at jægerne virkelig gør noget for fuglene. Bl.a. er der oprettet et reservat midt inde i Haderslev - her er det jo alligevel forbudt at skyde - så på papiret er det et fristed for fuglene. Ligemeget om det er velegnet eller ej. Det er sagt meget positivt.
Det er lige ved, at DOF's arealer kan komme ind under denne betegnelse også. Når først DOF har overtaget arealet, går de i gang. Akkurat som bondemandens højt produktive bygmarker, her er det bare ikke byg, men hit!
Jeg har spurgt en af de gamle veteraner indenfor fuglekiggeriet her i Sønderjylland - O. Behrends - bl.a. om Leo Moesgaard. Han fortalte, at sagen var blevet afgjort i landsretten. At foreningens love var blevet lavet om, for at smide Moesgaard ud. At aviserne havde taget parti: provinspressen med Moesgaard, de sammenspiste med Københavnerpressen. Der har sikkert været gang i den.
Har du forresten nogle data om episoden. Jeg kan da fortælle, at Leo Moesgaard var fra Sønderborg. Jeg kunne godt tænke mig at grave lidt dybere.
Men ellers er vi kommet tykke og fede ind i 1988. Vi skal til at spise kaninføde, ellers må der en ny garderobe til. Jeg har fået forskellige tip fra bogen "76 Dage - alene i en redningsbåd over Atlanten".
Vi drøner rundt med fuld turbo. Eva er til møde hver anden aften. Jeg med kursus og enkelte fugletrip. Vi (jeg) når faktisk ikke at se, hva' der sker rundt omkring (mig) os. Det må der gøres noget ved!
Det var alt for denne gang - hoved/fingre er trætte - hils familien!
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 12.febr. 1988
Tak for brevene, som jeg fik for længe siden!
Som du ser er mit brev trykt noget anderledes (og ikke nødvendigvis til det bedre) end du er vant til fra min side; det skyldes at jeg er begyndt at interessere mig for computere og alt hvad deraf følger. Brevet her er lavet v.h.a. et såkaldt tekstbehandlings-program, hvilket vil sige at jeg sidder og klamper teksten ind på en computer (ligesom på en skrivemaskine). Hvis jeg undervejs ønsker at ændre/rette i teksten, kan jeg gå tilbage og foretage disse ting, computeren retter selv teksten ind: Nu kan jeg altså få en ide i den 12. time uden at hele arbejdet med renskrivning er spildt.
Når brevet er "skrevet" færdigt, kan det arkiveres på en diskette, tages frem igen, ændres/rettes o.s.v. og til sidst trykkes på papir v.h.a. en "printer". Der er en million andre muligheder med en computer, tænk på noget og det kan (sikkert) lade sig gøre.
FELTBESTEMMELSE AF MÅGER v.h.a. KIKKERT.
Iflg. Grant ("Gulls - a guide to identification", 1986) kan kikkert-bestemmelse af måger, ved at sammenligne dem størrelsesmæssigt, være mere problematisk end man umiddelbart skulle tro.
Fænomenet kaldes "SIZE-ILLUSION" (størrelses-forvrængning) og er nærmere beskrevet i British Birds, vol.76, p.327-334.
Size-illusion optræder så snart der bruges kikkert eller teleskop: Jo kraftigere forstørrelse, des mere forvrængning; ligesom jo kortere afstand, desto større forvrængning.
Fænomenet bevirker at fjernere objekter syner større end de i virkeligheden er, sammenlignet med nærmere-stående objekter. Man kan selv lave en hurtig lille prøve: Opstil to kassette-bånd ell.lign.(med samme størrelse) med 2o cm afstand, og betragt dem i kikkert (de fleste kikkerters minimum betragtnings-afstand er 5-1o m).
DEN BAGESTE SER STØRST UD!
Jeg har lånt et par af de nyeste årgange af naturfredningsforenigens blad NATUR OG MILJØ, der står en masse interessante artikler om Sønderjylland (bl.a. om marskens afvanding); også mange fugleartikler (f.eks. fugletællinger fra luften over Vadehavet). Der er (som du ved) alt for mange, alt for store miljøproblemer i lille Danmark, men der er dog lys for enden af tunnelen: END LEVER VI! (frit efter Chr.IV).
Og så har jeg og en kammerat været i Skåne, den 6.febr. (Vomb og Søvde) sammen med Ornithologisk Forening for at se efter havørn og kongeørn. Det lykkedes nu ikke, vi så kun een havørn på ca. en kilometers afstand, men det var også regnvejr hele dagen. Til gengæld så vi en masse andet, bl.a. 1o-15 ravne ved Søvde-søen. Det var lækkert nok, men jeg tror nu først og fremmest jeg vil bruge DOF-turene til at lære området at kende, og så ta' derover sammen med kammerat Hans, når vi er blevet mere sikre i geografien. Der er for megen spildtid med de mange mennesker i een bus, ligesom naturoplevelsen udebliver når man tramper 5o-6o mennesker derudaf.
UDSTOPPET RAVN: du har ret, det er stærke sager, at være sammen med en udstoppet ravn, jeg husker det fra dengang jeg var på Zoologisk Museum for at fotografere den hvide ravn. Men samtidig afskyeligt: de røvhuller der har skudt den, skulle selv skydes!
Det må du gerne citere mig for! (frit efter Uffe-manden)
KONRAD LORENZ: beretningen om hans tamme ravn ROA, har jeg skam læst med stor fornøjelse, men stykket om ravn var på bare to sider, mens allikerne fik en særdeles omsorgsfuld behandling på ca. 3o sider.
LITT.HENVISNINGER: jeg foretrækker så absolut at opsøge litteraturen selv (eller få et tip af dig), jeg tror ikke at DBO kan finde noget som jeg ikke selv kan finde. Der er - trods alt - også grænser for HVOR videnskabelige (kurver, tabeller, grafer) artiklerne skal være. Nogle af artiklerne har næsten til FORMÅL at være "indviklede", ellers er de jo ikke "seriøse", vel?
Men tak alligevel, det er rart at vide at tilbuddet eksisterer, HVIS man en dag.....o.s.v.
BENGT HOLST: har jeg haft i tankerne jævnligt, lige siden jeg så din brevveksling med ham, jeg håber du vil tænke på mig når/hvis du får fat i hans afhandling.
Tak for oplysningerne om "vildtreservaterne", symboliseret ved den flyvende spove, ja jeg har jo forklaret hvor skiltet står i Strib: stedet havde ikke meget med reservat at gøre, buskads havde været et bedre ord. Men din kommentar til FUGLEVÆRNSFONDEN's fremfærd må du forklare lidt nærmere, den forstod jeg vist ikke. Er det ikke godt at DOF opkøber arealer og gør dem fuglevenlige?
MOESGAARD: Det glæder mig at høre at nogen (Behrends) stadig husker ham, lad os endelig grave i den sag, det lugter værre og værre, jo længere man kommer ned... Jeg sender en kopi af de Moesgaard-artikler jeg har....
KURSUS: Hvad for noget kursus går du til, hvis jeg må spørge? Eller underviser du??
FAMILIE: Vi har det alle godt, bli'r heller ikke fede (vi har også spist kanin-føde hele tiden!), det er kun et spørgsmål om livs-stil!!
FAMILIEN DANMARK: dit opstød omkring jule-maden giver mig anledning til at komme med et modstød: Alt det jule-æderi (plus en masse andet bræk), er (efter min mening) en del af danskernes vanetænknings-tilværelse. Når det er jul/pinse/påske gør man sådan og sådan, hvorfor er der ingen der aner, men "det er nu engang tradition" og "du vil da ikke skuffe din bedstemor/familie/arb.giver, vel"....
Ligesådan med vejret: "Imorgen fortsætter det sure vejr...." (hørt utallige gange i TV-avisen). Hvem Fanden siger det er surt? Hvis der er så dejligt nede ved Middelhavet, hvorfor flyttede de så nordpå til at begynde med?
Der findes ikke "surt" vejr, der findes kun sure mennesker! (frit efter John Krage).
Med venlig hilsen
OBS! ang. dit julebrev: I er skam også meget velkomne til at besøge os, ingen tvivl om det!
BILAG: Moesgaard
BILAG: Junior-foto
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 19.feb.88
Jeg må straks beklage, at jeg kom til at sammenligne Fugleværnsfondens reservater med Vildtreservaterne. Det var lige lovlig hurtigt. Jeg beklager.
Det er helt OK at "dyrke" fugle, lave bedre betingelser. Det kan jeg se nu.
Der var en ting mere, jeg ville fortælle dig med hensyn til vildtreservaterne: det er væk!
Så er der Marsken. Det glæder mig at du er faldet for dette område - men det skal opleves. Det får vi tid til engang!
Jeg regnede med, at vi skulle ha' taget ravnebilleder her i vinter - men nu kan vi lige så godt vente til der kommer sol. Med de lange "rør" kan solen og mere lys ikke være af det onde. Jeg går selv i foto tanker. Det koster jo en formue!
Men jeg har jo også fået min lille artikel om ravneovernatning færdig - foreløbige arbejdspapirer til videre studier og "debatter". Hvis du har spørgsmål, supplerende oplysninger m.m., modtages de med kyshånd.
Ang. Leo Moesgaard har jeg fået en kopi af stre Landsrets dom. Den får du, når jeg har været en tur på biblioteket. Har også bestilt Politiken fra 1. januar 1934.
Her i Sønderjylland går det godt med vor nye livsstil. Den hedder "kur".
Hils omkring dig
De bedste hilsner
Knud
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 7.4.88
Jeg håber ikke du har ringet forgæves. Hvis du har, beklager jeg meget. Nu, hvor det er forår og ??, er det udetid. Så nu er det kun muligt at få fat i mig om aftenen.
Mit ravneprojekt går næsten for godt. I mit område 2O x 2O km, har jeg fundet 11 mulige ynglepar - så mangler jeg endnu ca. halvdelen af skovene. Det giver nu ikke 11 par mere, men i bedste fald 3 par yderligere.
De er noget tavse nu, hvor de ruger. I begyndelsen (midten af marts) skræppede de op, det første jeg gik ind i skoven.
Det var faktisk alt for denne gang, håber det går godt med omskrivningen. Glæder mig til at se den.
Jeg har nogle papirer til dig, som jeg må se at få samlet sammen en regnvejrsdag.
Jeg havde forresten en go' tur til et sjappet Belgien. Der har de også råger.
Hils omkring dig
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 15. april 1988
Tak for dit brev af 7.april med sidste nyt fra ravnefronten!
Ca. 14 ravnepar på 4OO km2, det er sådan cirka 25-3O km2 pr. par, der må da være plads til flere???
GRÅKRAGE-PARRING: Iagttog den 1. april et par gråkrager (fra forbikørende bil) som parrede sig på en pløjemark ved Ringsted, det er første gang jeg har set det....
Hannen (må det vel have været!) sad ovenpå hunnen og baskede løs.....
Men hvor lang tid går der egentlig fra selve parringen til æglægningen?
FRYDENLUND FUGLEPARK husker du måske i forb. med ravneparret i Kbh. Zoo, som fik en unge i 198O, men som blev foræret til Frydenlund. Jeg ville vide, hvor parken lå (Fyn er jo et vidt begreb), men du vidste det heller ikke.
Nu er det ihvertfald bekræftet at parken eksisterer, jeg fandt dette udklip i Sjællands Tidende .....
SKADEVOLDENDE VILDT har der lige været et par udsendelser om i TV's "Derudefra". Desværre så jeg kun den sidste med råger, men i den første udsendelse har Ryge Petersen (hedder han vist) åbenbart drejet halsen om på en skovskade, efter fangst i fælde, ihvertfald har tusindvis af forargede seere reageret meget kraftigt og følelsesladet på indslaget.
Men det er kun godt, lad os endelig få jægernes infame mentalitet stillet frem i lyset, så vi kan se hvilke hædersmænd de er!
RAVNEOVERNATNING:
er et pænt stykke arbejde, som alt det andet du har lavet gennem tiderne, men der er dog ting som efter min mening KUNNE gøres bedre.
For at starte i småtingsafdelingen, så er der mange stavefejl, ligesom der er en del "uheldige" formuleringer.
Når man kommer tilbage til sit værk dagen efter, og læser stoffet igennem med friske øjne, opdager man ofte at et udtryk eller vending kan forstås på en helt anden måde, end man oprindelig havde tænkt sig.
Overskueligheden er ikke god (nok), artiklen kan ikke "skimmes" af en lægmand som mig, stoffet er (efter min mening) unødvendigt "sejgt"......
Arbejdsindsatsen har givetvis været meget stor, både fysisk og psykisk, det afspejler tekst og kurver tydeligt (selvom det sikkert er sagen uvedkommende, nævner jeg det alligevel, det gør et vist indtryk på mig!)
Men græd ikke, gamle Knud, kritikken er velment og vi kan begge blive klogere af den (citat Bengt Holst).
Forsiden er herlig, en fin tegning (man kalder det vist en "kærlig streg"), hvem har tegnet? Min kompliment!
Som jeg sagde til dig i telefonen, så har jeg ingen ambitioner om at "møve" mig ind på dit domæne, men jeg vil gerne have at dem som læser artiklen ad åre skal kunne sige, "ja ham KN, han havde sgu tjæk på kragerne!"
Og inden du får den famøse omskrivning af værket, er der er par tekniske spørgsmål som skal besvares:
side 2...."Det normale er, at de gamle ravne jager ungfuglene ud af territoriet i oktober/november."
Hvorfor det? Er de gamle fugle også territoriehævdende UDEN for yngletiden??
side 3...."Det resulterede faktisk i, at jeg havde faste observationssteder ved de forskellige overnatningssteder."
FASTE obs.steder, hvad er det? Det samme sted hver gang??
Eller alle steder på een gang....samtidig??
side 4...."Senere på dagen har jeg set, at der er en del ravne, som fouragere her."
Senere på SAMME dag?
side 6...."I midten af juli 1986 er ravnene hverkaen på masterne eller i Hjelmvrå. Samtidig er fuglene mere urolige og ustabile end de har været før f. eks. ved affaldsdyngerne.
De er faktisk ikke til at stole på! F.eks. er der en nedgang i overnatnings bestanden i begyndelsen af november."
Hvordan kan der være en "nedgang i ovenatnings bestanden" når fuglene er væk?
De er jo "hverken på masterne eller i Hjelmvrå"?
side 9...."De to overnatningspladser virker i perioder som samlepladser, derfor tager det åbenbart betydelig længere tid end de mere koncentrerede indtræk til sovepladsen."
Hvorfor det? Der er vel ALTID en samleplads som frekventeres inden overnatningspladsen.....??
Eller skal det forstås på en helt tredie måde???
Jeg venter spændt på dine kommentarer, og sender derefter RAVNEOVERNATNING så hurtigt som muligt.
Med venlig hilsen
K. Rabenkrähe
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 23.4.88
Hvis den store Ravnebog skal være færdig inden jul - 1988! ikke! - må vi hellere komme i gang.
Som andre mennesker har jeg også til tider underlig adfærd og vaner. Noget er arbejdsskade, f.eks. dieselos (nedbryder cellerne, værst selvfølgelig i hjernen), andet er tillært ad åre. F.eks. har jeg det med at stable mine artikler af vejen, når de er skrevet færdige. Jeg "gider" ikke tage dem frem igen. Ravneartiklen er ingen undtagelse. Jeg har kun brugt de forskellige figurer lidt - ellers ikke. Men jeg skal prøve at hakke igennem dem.
Jeg giver de forskellige spørgsmål numre:
1. "Iagttagelser tyder på, at de gamle...."
Det er måske noget af en påstand, men det passer fint med de urolige tendenser, som er i overnatningsflokken - og at overnatningsbestanden stiger.
2. Samme sted hver gang.
3. Det behøver ikke nødvendigvis være samme dag - jeg kan ikke finde et bedre udtryk.
4. Det kan f.eks. lyde: "I sidste halvdel af 1986 er ravnene mere urolige og ustabile end de har været før. De er faktisk ikke til at stole på! F.eks. var de i midten af juli hverken på masterne eller i Hjelmvrå, og i november er der en nedgang i overnatningsbestanden.
5. Til din orientering: Der behøver ikke være nogen direkte samleplads inden overnatningsskoven. Problemet er, at den ene plads til tider er samleplads og til andre tider overnatningsplads.
Det der er talt, er faktisk hvornår fuglene er kommet til punkt B (fig.5) - og har overnattet der.
Et andet overnatningssted er punkt H i fig.5. Her er fuglene fløjet ca. 2OO meter. Her er der faktisk ingen direkte samleplads.
I de to tilfælde mangler der en samling af de små grupper af fugle, som kommer fra øst, vest, syd og nord. Skriv et eller andet, eller tag det ud, der er nemlig noget mere i det. Nemlig, at fuglene ser ud til at begynde indtrækket til overnatning på samme tid, ligemeget hvor i Sønderjylland de befinder sig. De der har 2 km til sovepladsen, vil ankomme før de, som har 15 km.
Der er en hel masse i det. Det ser meget spændende ud. Problemet orker jeg ikke at udpensle og udrede nu - det kan vente til tredie oplag.
En go' ide vil det være, at slette de to juli-observationer, samt slette de sidste 6 - 6,5 linier i det afsnit.
Det kan vente med tekster til figurerne. For de skal være med til at underbygge teksten. Måske savner du noget, måske er der nogle som er for dårlige. Selve trykkekvaliteten skal du ikke tænke på - lige nu ihvertfald.
Jeg håber du kan finde ud af disse ord - og toner. Jeg vil nemlig slutte nu - og glæder mig til at se den "nye" artikel.
Jeg tager på ravneopdagelse igen i morgen - kl. 5.OO.
Jeg kan forresten ikke finde de overnattende mere, men de kommer vel tilbage....
Det var alt for denne gang, de bedste hilsner,
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 27. april 1988
Her har du så den omskrevne version af "Ravneovernatning", som jeg håber du vil synes om.
Gør du ikke det, kan der til enhver tid rettes i lortet, ligesom jeg gerne senere vil lave et nyt optryk af artiklen, på min nye (bedre) printer, men der går nok 1-2 mdr. før jeg får den, det er jo desværre først og fremmest et økonomisk spørgsmål (den koster ca. 25OO).
SKUMRINGSTAL
Hvordan ligger det med kikkerter, hvad skal man købe??
Der er tilsyneladende en afgrund mellem teori og praksis!
På den ornithologiske ørnetur til Skåne (som jeg fortalte om i sidste brev) kom jeg i snak med et ægtepar, som lige havde købt en OPTOLYTH kikkert hver. Den ligger vist i prislaget 2OOO-25OO kr. Den var de begge meget begejstrede for. Konen, som før havde haft en russisk Zenit kikkert (kendes på det gule skær i objektiverne), fortalte at nu kunne hun se meget bedre i tusmørke end før (alle kikkerter havde samme mål, 1Ox5O).
Men efter min ringe viden om emnet skulle alle kikkerter med samme mål, have samme skumringstal, det er nemlig defineret som DxF (kvadratroden af objektivdiameteren ganget med forstørrelsen), jo større skumringstal, des bedre evne til at "se i mørke" (ifølge lærebogen ihvertfald....).
Den viden har jeg bl.a. fra en artikel i FUGLE af Leif Schack-Nielsen.
Således vil en 10x50 kikkert have et skumringstal på ( 50x10) = 22,4.
I teorien skulle det altså være ligegyldigt om man køber den ene eller den anden kikkert, hvad skumringstallet angår........(?)
Og da vi to i sin tid diskuterede kikkert-emnet, fortalte du at KOWA ikke er, hvad det har været, det har jeg iøvrigt også hørt fra anden side, men ihvertfald gør det ikke kikkert-junglen mere gennemsigtig.
Hvis man prøver at regne lidt på det, viser der sig en åbenbar fejl ved skumrings-formlen:
En fordobling af forstørrelsen (= halvering af lysmængden!), f.eks. fra 1O til 2O gg ( 2Ox5O) giver ca. 1,5 gange bedre skumringstal, hvilket selvfølgelig er helt hen i vejret.
Når lyset i kikkerten halveres, må skumringstallet også blive mindre (dårligere).
Coating'en af linserne m.m. må også betyde noget, ligesom farven i objektivet (de russiske er jo gule) sikkert også spiller en vis rolle.
Den psykologiske side af sagen er endvidere, at ægteparret kender "Robert" (Robert T. Andersen) personligt, og han er en "vældig flink fyr", så du ka nok se, at det ikke gør sagen lettere at gennemskue.
UDTRÆDELSESPUPIL optræder andre steder i litteraturen som målet for evnen til at "se i mørke".
Den er defineret som D/F (objektivdiameteren divideret med forstørrelsesgraden). Eksempelvis har en 10x50 kikkert udtrædelsespupilen (50mm/10gg). Det menneskelige øjes pupil er ca. 2-3 mm i solskin og 5-6 mm (eller mere!) i dunkelt lys.
Denne enhed forekommer mig at være mere rigtig, da der her er en fornuftig sammenhæng mellem udtrædelsespupil og lysstyrke (en fordobling af forstørrelsen giver en halvering af udtrædelsespupilen).
BLÅMEJSE så jeg for første gang uden for mit vindue i Ishøj, den 15. april. Med blå hat og det hele. Jeg troede udelukkende det var musvitter, som huserede her.
Troede først det var en musvit med en særlig accent, jeg hørte, indtil jeg fik øje på den i et træ.
RÅGEKOLONIEN I KØGE har jeg besøgt den 17. april, der var - som ventet - fuld gang i yngleaktiviteten.
Jeg forsøgte mig også med fotografering fra bilen, d.v.s. køre rundt i omegnen af kolonien, og standse op når noget viste sig.
Man kan komme helt tæt på dem i bil, men så snart den holder stille, letter de....
Jeg fik dog et par billeder i kassen, så nu er jeg spændt på at se dem....
Men, jeg tror man skal være to i bilen, således at den ene udelukkende fotograferer, d.v.s. fyrer af i samme øjeblik bilen står stille.
COMPUTER til salg! Det må lige være noget for dig!
Commodore 128 computer 12OO kr (nypris 25OO kr) samt Brother HR-5C printer 6OO kr (som dette brev er skrevet på)(nypris 18OO kr) sælges fra overskudslageret.
GRÅGÅS (Anser anser) så vi en masse af, da vi var en tur i Utterslev Mose den 24. april.
Jeg har fået en Clausen-bog om danske fuglelokaliteter, den er vist fra 7O'erne, men den beskriver bl.a. hvordan grågåsen bliver meget "tam" og omgængelig, når den kommer til Utterslev Mose.
Man kan faktisk få den til at spise af hånden!
Så jeg havde medbragt familien, fotoapparat og min ven Hans (som jeg vist har fortalt dig om?), for at studere grågås i mosen.
Det gik over al forventning!
Nu er jeg blot spændt på at se billederne, når de bliver fremkaldt......
Vi kom også i snak med to gamle ornitter, som begge var meget interesserede i grågåsen. De mente der var ca. 3OO-35O individer spredt ud over mosen. Der er - blandt meget andet - en stor hættemågekoloni derude (ca. 2O.OOO individer) og iflg. de to gubber, yngler gæssene sammen med mågerne og opnår derved en beskyttelse, på samme måde som ederfuglen gør det hos sølvmågerne.
Og så mente de forresten, at der var "alt for mange" krager og skader, det var deres (kragernes) skyld at der næsten ingen x-fugle og y-fugle (jeg har desværre glemt de eksakte navne) sås i dette område.
Hvor mange krager og skader skulle der så være, spurgte jeg med uskyldig barnerøst.
"Ingen! De skal helt udryddes fra Utterslev Mose!"
Ak ja! Og det er ganske vist!
Nå, men du må ha det godt, og hils familie og ravne, de kære væsener!
Med venlig hilsen
Kurt Ravn
####################################################################################
Hej Kurt! 3O. april 88
Artiklen er nået frem - TAK!
Det ser godt ud.
En nøjere granskning og gennemarbejdning må vente - måske regner det i sommer.
Jeg sender et eksemplar til Fugle og DOFT, bare for at se/høre hvad de siger til det.
Bengt Holst skal jo ha' et også, så vi kan få narret hans overnatningsartikel fra ham.
Her er vi så nu - med 8 sider til bogen. Det går forbavsende godt med yngleundersøgelserne. Nu flyver ungerne snart fra reden - efter ? uger i "skålen". De er virkelig flotte. Man kan vel næsten sige, at ravnen er en mærkelig snegl.
Hej
KNUD NIELSEN
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted, 2. maj 88
Jeg lovede dig nogle papirer engang for længe siden. Det er blot et problem at få dem fundet frem nu, hvor sol og varmen er over landet. Men vi får jo aldrig mere tid end vi har nu, så derfor....
Der er et par artikler om Leo Moesgaard. Så vil jeg lade ham "ligge". Jeg kan jo ikke gøre noget ved den sag. De mennesker der handlede uret, er jo for længst døde og borte. Hans oplevelser kan jo ka leve videre af den grund.
Så er der en artikel fra det svenske tidsskrift, om ravnens mærkelige opførsel. Meget interessant!
Jeg synes selv, at mine undersøgelser er forløbet godt i år - indtil nu. Ravneområdet er dækket næsten 100% - der mangler højst 3 par, men så er der også 18 yngleterritorier. Nogle er kun yngleforsøg, men alligevel tæller de med. En nærmere redegørelse for ravnebestanden i Sønderjylland, vil blive udarbejdet i en artikel nr. 3 om ravnene. Nummer 2 skal omhandle overnatningen frem til 1978. Jeg håber du vil være med!
Ang. kikkert, så husk, at du kan altid få en som er dyrere end den, du lige har købt. Jeg fik min første kikkert i konfirmationsgave for godt 20 år siden, 7 x 50. Den er (var) meget god. Den kostede vel 75 kr dengang, måske ikke engang så meget. Mærket ukendt, men japansk.
Siden fik jeg en KOWA 10 x 50, den er også ganske udmærket. Jeg vil ikke udskifte den lige med det første. Jeg købte den af den grund, at alle andre fuglekikkere løb (løber) rundt med den. Jeg har ikke fortrudt.
Men nu duer de ikke p.g.a. et letmetal hus (aluminium), der slides meget hurtigt. Optikken er vist ??? stadig god. Nu er det jo et status symbol for fuglekikkere, kikkerten: hvor-meget-har-man-råd-til mode.
Måske de små letvægts lommemodeller fra 6 til 1O tusinde kroner fra et kendt schweizisk firma. De har en ulempe, siges der: at de er for lette, når de skal bruges. Et problem når man vil kikke i længere tid. Det skulle bevirke, at hænderne og armene vil ryste. Om det passer ved jeg ikke.
Eva har forresten også en kikkert. Men den er nu ikke go'. Jeg tror du skal glemme alt om det teoretiske, og så prøv dig frem. Du må ikke købe en, der forstørrer mere end 1O gange. I det sidste nummer af Vor Fågelvarld har de afprøvet en hel stribe kikkerter. Her kan du måske hente lidt viden, det er også nr.2 - 1988.
Udover ravnene har vi (jeg) været i gang med at tælle rågekolonierne op. Resultatet er ikke færdigt, men nogle steder tyder det på en hård beskydning.
Fiskehejrekolonien bliver også talt. Gråstrubet lappedykker skal optælles, når de nu engang får unger sidst i maj/først i juni.
Husrødstjerterne i Åbenrå skal registreres og sættes i bås for 11. år i træk.
Det er helt utroligt, hvor kort foråret har været. Nu svulmer skovene op.
Jeg må hellere slutte nu, jeg går i gang med Hjelmvrå artiklen engang i nærmeste fremtid.
Hils omkring dig, de bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 11. maj 1988
Tak for dit brev af 2. maj 1988, hvor du udbreder dig om alverdens emner, bl.a. div. ravnetællinger........
Det er altid rart at høre sidste nyt fra ravnefronten, og da især når det er GODT nyt!
STORMMÅGER (Larus canus) så jeg parre sig, den 3O. april på måge-øen i Jægersøen ved Køge-bugt området. Det vil sige ca. en måned senere end gråkragen, som jeg så parre sig den 1. april. Det er da en forskel der er til at føle på!
STAVEKONTROL i ravneovernatnings-artiklen blev desværre først koblet ind, efter at brevet var sendt afsted. Jeg troede jo, at jeg havde check på det pis og ikke behøvede at støtte mig til stavekontrollen.
Men det viser sig altså, at der er en stavefejl på side 4, linie 3: "......men det lyder ikke særlig overbevisende.....", hvor det faktisk skulle hedde "særligt overbevisende". Pinligt? Så absolut!!
Side 4 er vedlagt i ny, forbedret udgave..........
Iøvrigt skal man ikke tro at en stavekontrol kan klare alverdens problemer, der er faktisk masser af "faldgruber" i den også!
Kontrollen virker ved, at computeren sammenligner hvert enkelt ord i artiklen, med en "ordbog", som computeren har til sin rådighed. Findes ordet i "ordbogen", godkendes det som værende stavet rigtigt.
Der tages altså ikke hensyn til, om f.eks. et udsagnsord er brugt i den rigtige form (nutid, datid o.s.v.), men udelukkende om ordet er til stede i "ordbogen". Derfor er jeg også begyndt at redigere "ordbogen", således at alle ord kun står i deres grundform, f.eks. står der kun "ravn", men ikke "ravnen" eller "ravnens" etc.
Under stavekontrollen vil computeren fremover stemple ordet "ravnens", som værende forkert stavet, hvilket giver mig anledning til at gennemtænke sagen endnu en gang. Smart?
Nødvendigt!!
MOESGAARD synes jeg ikke du skal gi helt op endnu, jeg kunne f.eks. godt tænke mig at få en udtalelse fra mr. Behrends, han har jo kendt ham, ikkesandt?
Og Behrends kender vel også sagen lidt mere "indefra" end vi andre.
Det var lækkert at få artiklen fra Politiken og Ugeskrift for Retsvæsen, tak for det, men vi kan sikkert ikke - som du også selv påpeger - gøre hverken fra eller til, bortset fra at indhente oplysninger og tage ved lære af tidligere tiders fejltagelser, til beroligelse for vores eget nervesystem.
Jeg synes stadig at sagen er noget dunkel, og føler mig ikke overbevist om dommens retfærdighed, Moesgaard er jo en spændende person og virker fuldt hæderlig i alt det, vi iøvrigt kender ham for.
Det er derfor en udtalelse fra Behrends muligvis ville kunne flytte et par hegnspæle, tror/håber jeg.
Hvis du vil give mig hans adresse, vil jeg meget gerne skrive til ham (Behrends), og stille mine spørgsmål direkte.....
ang. KRAGE-PARRING fik jeg ikke noget svar på mit spørgsmål: hvor lang tid går der fra parringen til æglægningen?
Manfred Melde's "Raben- und Nebelkrahe", som ellers er meget detaljeret i alle spørgsmål, gir heller ikke noget svar på netop det spørgsmål, men beskriver f.eks. selve parringen (das Kopulation) intenst.
KIKKERT skal jeg skam heller ikke have købt lige med det samme, det interesserer mig blot, om der findes nogle troværdige data som kan bruges, HVIS man en dag skal vælge kikkert.
Og det gør der vist desværre ikke, præcis som i alle andre brancher (musik, hi-fi, biler, kvinder, kager etc.).
Min egen Kenlock 12 x 5O er da nogenlunde god, ikke det helt store, men heller ikke allerværst, den kostede ca. 5OO kr. i en standard foto-forretning i 1984.
HIERAKI imellem ravnene, er et problem som du berører i overnatnings-artiklen, side 3 (......"En tanke som har strejfet mig, mens jeg har iagttaget disse ædegilder er, om der findes et hieraki ravnene imellem?"......).
DET GØR DER!!
Svaret har jeg fundet i F. Coombs, "The Crows, a Study of the Corvids of Europe" p.24, som du vist har fået i foto-kopi engang.
Her er fremvist forskellige ravne-positurer, bl.a. "the head-forward threat", som "...is used by dominant ravens to drive others from food...."
"The action need to be no more than the turning of the bill towards the threatened bird."
Hierakiet eksisterer altså og bliver administreret diskret, men effektivt!
Læs selv videre, artiklen er god at få forstand af........
Coombs refererer iøvrigt til Gwinner's artikel i Journal fur Ornithologie (2/1965, årg. 1O6), "Beobachtungen uber Nestbau.........", hvor ovenstående betragtninger vel nærmest er kopieret fra.
TOPPET LAPPEDYKKER (Podiceps cristatus) så jeg ligge på reden den 8. maj, i sivenes udkant ud mod vandet, Tueholmsøen i Vallensbæk. Det er første gang jeg ser en lappedykker på reden....
Du synes måske ikke, at mine iagttagelser er voldsomt ophidsende, men du er jo også gammel i gårde, så der skal nok mere til at hidse dig op, vil jeg tro.
Nå, men det var alt for denne gang, good-bye mr. Chips
Deres ærbødige
John Rook
####################################################################################
Hej Kurt! 4.sept.88
Er du endnu varm på ravnene! Jeg er godt igang med at rette/gennemarbejde mini bogen.
Jeg regner med at den kan være færdig om 14 dage, måske 3 uger.
Hvis du har tabt lysten til at indskrive m.m., kan du bare sende bud.
Ellers var det en meget, meget god Tønder-festival - og ferie.
Og alt det andet.
Men ravnene er væk.
Hils fam.
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 8. september 1988
Tak for dit fagaktivistiske brevkort, jovist er jeg forelsket i ravnene, men der er jo ti tusinde andre ting, som man også gerne vil have tid til, for nu at bruge en af dine egne undskyldninger!
Jeg har da også fået skrevet et brev til dig, så sent som maj måned i år, det har du vel fået?
Bl.a. bad jeg om Behrends' adresse, så jeg kunne skrive til ham ang. Moesgaard og turteldue-sagen, som jeg stadigvæk er interesseret i!
Og jeg er også stadig parat til en gang renskrivning af ravnelitteratur, hvis det var DET der blev spurgt om imellem linierne!
Desværre er den nye printer er ikke blevet købt endnu, en mand med en regning kom i vejen, men vent bare, det kommer!
Som du måske har bemærket, får du et uddrag af mine fugleobs, hver gang du får brev fra mig. Det skyldes ikke, at jeg har tabt interessen for ravnen, snarere at fuglehorisonten er blevet lidt bredere.
HULDUE (Columba oenas) så jeg i Suserup Skov v. Sorø, den 23. maj 1988.
Så den sidde på en gren i ca. 5 minutter, hvorfor der var god tid til at iagttage den. Ligner nærmest en ringdue uden ring, synes jeg.
Skoven er fredet, dvs at den får lov til at forny sig selv og de gamle træer får lov at blive liggende når de falder om. Det var virkelig lækkert at være der, man (jeg) er efterhånden så vant til at skove - rent fuglemæssigt - er en tam affære, men ikke her!
Her var liv og glade dage i alle hjørner og kroge, det både sås og hørtes tydeligt, f.eks. var der masser af alliker, jeg så dem mose ud og ind af huller i træerne.
Nogle røde træbarakker, som tilhører Københavns Universitet, beliggende i kanten af skoven ud mod søen, er et feltbiologisk laboratorium, anbragt her pga søernes forholdsvist rene vand (har jeg læst et sted).
LØVSANGER (Phylloscopus trochilus) set ved sommerhus, juni 1988.
Lys gul strube. Lysegråt bryst og bug. Vemodig sang består af klare toner, som aftager i hastighed og tonehøjde. Mange af småfuglene, især sangerne, er svære at skelne fra hinanden, men denne fugl sad hver dag i det samme træ (toppen af en udgået gran) og sang, så jeg havde rig lejlighed til at se og høre den.
RØDSTJERT (Phoenicurus phoenicurus) set ved sommerhus (Stillinge Strand), juni 1988.
Sort ansigt, gul-orange hals, bryst og bug. Hvidt felt ved overgangen mellem det sorte ansigt og blå-grå hoved. Dette hvide felt er meget tydeligt, næsten skinnende, og ses let uden kikkert.
Sangen minder i starten om en bogfinke (det-det-det-ka-jeg), men mere fløjtende, solsorteagtigt i slutningen.
Denne fugl kom også hver dag og satte sig i en anden udgået (i toppen) gran, og sang i flere minutter, så der var rig lejlighed til at studere den.
GULBUG (Hippolais icterina) set ved sommerhus (Stillinge Strand), juni 1988.
Kom hver dag regelmæssigt og sang fra en udgået gran, hvorfor den var let at iagttage og aflytte.
STILLITS (Carduelis carduelis) set en enkelt gang ved sommerhuset i Stillinge, juni 1988.
Det røde ansigt gjorde den let genkendelig, men jeg så den iøvrigt kun ganske kort, inden den fløj bort igen.
SKOVSKADE (Garrulus glandarius) set en enkelt gang i sommerhus-plantagen ved Stilling Strand, tidligt om morgenen den 16. juni 1988.
Det er ret sensationelt, idet det er første gang i de 3-4 år jeg er kommet i Stillinge, at jeg har set en skovskade.
Jeg regnede ellers området for helt "skade-frit", idet jeg aldrig før har set hverken skovskade eller husskade i området fra Slagelse, og de ca. 1O km ud til Stillinge.
Den gav overhovedet ingen lyd fra sig, det gjorde til gengæld bogfinkerne, som udstødte nogle hidsige advarselsskrig (meget lig solsortens, når katten er på færde), men undersøgte træerne meget hurtigt og "professionelt", hvorefter den forsvandt lige så lydløst som den var kommet.
HUSSKADE (Pica pica) set i sommerhusområdet ved Stillinge Strand, tidligt om morgenen den 16. juni 1988.
Sensation!!
Det et første gang jeg ser husskade ved Stillinge Strand! Og samme morgen som jeg for første gang ser skovskade, det er virkelig sensationelt!
Jeg så den i et øjeblik flyve lydløst over vejen, men da den er så let at genkende, og jeg har set den så mange gange - andre steder - er jeg fuldstændig sikker i min sag.
Himlen denne morgen var klar og solen skinnede, hvilket blot yderligere bestyrker min sikkerhed for en korrekt iagttagelse.
Det lyder måske mærkeligt at en sølle skade kan bringe mig i affekt, men jeg har aldrig før set husskade i området fra Slagelse og hele vejen ud til Stillinge Strand.
Muligvis bliver der drevet jagt på dem, men det plejer jo ikke ligefrem at kunne udrydde arten, højst holde den nede.
Desuden er jeg kommet i sommerhuset på alle tider af året, men aldrig stødt på jægere i området, højst hørt et enkelt skud i ny og næ, som man sikkert kan opleve det overalt i landet.
Det ER meget mærkværdigt, synes jeg, at der slet ikke er skader i området, hvor ellers alle de almindelige fuglearter er repræsenterede - ingen nævnt, ingen glemt. Forudsætningerne er ellers til stede i rigt mål, vil jeg mene....
FORSKELLIGE ANDRE FUGLE, som jeg med sikkerhed har set i området ved Stillinge Strand:
Musvit, solsort, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, havterne (rødt næb), ringdue, tyrkerdue, sangdrossel, sanglærke, stær, allike, råge, gråkrage, vibe, hvid vipstjert, agerhøne, fasan og knopsvane.
Desuden mår, brud, egern og hare.
SORTKRAGE (Corvus corone corone) set på Bellevue Strand, den 25. aug. 1988 i selskab med Gråkrage.
De to fugle fouragerede sammen på stranden og holdt god afstand til en allikeflok, som også var på stranden. Sortkragen så en anelse mindre ud end gråkragen, men alligevel klart større end allikerne.
Den var sortpjusket, altså ikke rigtig sort, nakken var grå når fjerene blev blæst op, min fornemmelse var nærmest at den hverken var helt krage eller helt allike.
Men allike og krage yngler da vist ikke med hinanden??
Muligvis er det en "melanistisk" gråkrage, de grå underfjer kunne tyde på det, altså en "fejlfarvet" gråkrage, hvor der er for meget farvestof - melanin - i pigmenteringen. Fænomenet kendes fra praktisk taget alle fuglearter og er indgående beskrevet i litteraturen.
Desværre gav den ikke lyd fra sig, gråkragen heller ikke, hvorfor min identifikation er behæftet med nogen usikkerhed. På et tidspunkt fløj den bort, med retning mod Dyrehaven, men da havde jeg også observeret "parret" i ca. 3O minutter, v.h.a. fotoapparatet (3OO mm), desværre var filmen i apparatet opbrugt, så begivenheden kunne ikke foreviges.
Dagene i forvejen så jeg også de to krager sammen, dog ikke v.h.a. fotoapparatet, men kun med det blotte øje.
STENPIKKER (Oenanthe oenanthe) set på Ishøj Strand 6. september 1988 i flere eksemplarer.
Det er første gang jeg (bevidst) ser den, men dens hvide overgump (det sikre kendetegn) var ikke til at tage fejl af.
Af andre kendetegn som jeg bemærkede, kan nævnes: hvid øjestribe ("øjenbryn") og vippen med halen (som vipstjert) når den sidder på en sten.
Og så har Hans og jeg været i Sverige med DOF den 18. juni, nærmere bestemt til Hallands Väderø, det er et fantastisk sted, med klipper rundt om det meste af øen.
Vi så bl.a. svartbag, hættemåge, stormmåge, silde- og sølvmåger, alle med unger.
Man kan komme ind på 3-4 meter afstand af fuglene, uden at skræmme dem op.
Desværre have jeg ikke mit fotografiapparat med, vejret var gråt, så jeg lod det blive hjemme, men oplevelsen blev selvfølgelig ikke mindre af den grund.
Turleder var Robert T. Andersen, manden som importerer OPTOLYTH kikkerten ("mr. Ornitholyth") og Svend Åge Rasmussen (fra Helsingør).
Mange af deltagerne havde Optolyth kikkerten, så jeg måtte selvfølgelig også prøve den (12 x 5O til ca. 25OO kr), og det var sgu en positiv overraskelse: Meget lysstærk, robust, handy og letvægtig.
Ifølge en af deltagerne er lysstyrken fremkommet på bekostning af dybdeskarpheden (større blænde = mindre dybdeskarphed), men det var ikke noget som generede i praksis.
En fin kikkert!
Med venlig hilsen og alt sådan noget fra tante Kurt
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 11.9.88
Tak for brevene. Det glæder mig at høre, at du er blevet interesseret i fugleverdenen.
I brevet skriver du om forskellige fugleiagttagelser, bl.a. havterne. Jeg forstår af brevet, at den er bestemt p.g.a. næbbets farve (rødt). Det kan "man" ikke alene. Der er andre ting, som også skal passe. Næbbet kan også være rødt hos fjordternen. Der er skrevet en bestemmelsesartikel i FUGLE.
Det var besværligt at finde: Fugle 3/1982, side 18. Den har du måske?
Jeg har lige fundet en død måge - sølvmåge juv.? - der var ringmærket. Det, at finde ringmærkede fugle, er noget af det skønneste der findes. Hvor kommer den mon fra? Har du prøvet?
Alt vel ombord KNUD
#######################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 18.9.88
Det er med stor fornøjelse, at jeg kan sende 2. udgave af ravneartiklen. Jeg mangler måske endnu to afsnit - et om føden og et om fældningen. Lige nu orker jeg ikke at skrive om det.
Jeg håber du har lyst til at omskrive det. Det skulle fremgå af bilag 1, hvilke afsnit der skal med - og i hvilken rækkefølge.
Et andet stykke papir - bilag 2 - fortæller dig, hvad de forskellige tegn og streger betyder. Desuden er der en fortegnelse over figurerne i den nye tekst. De er nemlig også ændret. Så er jeg fri for at sende det hele over til dig igen.
Når du laver udskriften, vil jeg gerne have den venstre margin rykket mod højre, så der er mindst 6-7 cm fri i venstre side af papiret. Det vil være en kæmpe fordel, når der skal søges litteratur. Så er det blot at skrive noterne ned her i siden.
Jeg vil også gå igang med at søge midler til at dække trykkeudgifterne med. Måske lykkes det også.
Ellers var der ikke meget nyt under solen. Jeg dyrker i øjeblikket en hel del andre interesser end lige netop fuglene.
Du må have god arbejdslyst.
De bedst hilsner KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 3O. september 1988.
Her får du et udprint af den reviderede artikel (#2), som jeg i mit ansigts håndsved har gjort færdig.
Det var sgu en sejg omgang, kan jeg godt røbe.
Jeg sender også dine egne notater retur, så bliver det lidt lettere at finde rundt i teksten.
Hvis noget skal laves om, så gør dine notater på originalerne, og send disse retur til mig.
Jeg har ikke kunnet finde afsnit 14, 2O, 21 og 29 på bilag 1, skal de slettes?
Og så har jeg fået den nye printer, kan det ses?? CITIZEN, model 12OD.
Vedr. computer, så har jeg oprettet en database (det lød smart) med fugle. Altså en elektronisk katalogisering af al min fuglelitteratur.
Vil jeg f.eks. vide noget om lommelærken, taster jeg "lommelærke" ind.
Computeren viser derefter alle katalogsider, der har "lommelærke" som overskrift.
Hver overskrift har en undertitel, f.eks. "Karl fortæller om sin samling i baglokalet" samt en kildeangivelse (det havde du aldrig gættet, vel?), f.eks. "GRÅSTÆREN 17.årg. p1O66".
Et stærkt værktøj!
Tak for brevet med oplysning om Behrends' adresse.
Du har ret, fjordternen kan ikke bestemmes alene ved næbbets farve, men det står jo ellers forklaret i håndbøgerne som et af de sikre kendetegn.
Desværre har jeg ikke den pågældende årgang af FUGLE med artiklen om fjordternen - jeg blev jo først medlem i '84 - men nu vil jeg gå en tur hen på biblioteket....
Jeg har skrevet et langt, udførligt brev til Behrends, så nu må vi se om du får ret, at jeg har kastet mig i løvens hule...
Hans og jeg skal til Falsterbo, lørdag den 8. oktober, og se på rovfugle.
Sammen med kvinder og børn.
De går foran - og holder sig i det hele taget i baggrunden....(fnis)
DOF arrangerer en tur derover samme dag, men vi tager altså i bil.
Det ser smartere ud og det er jo trods alt det vigtigste, ikk'!
Med venlig hilsen
Kurt von Goldzahneschmerz
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 1. okt.88
Det er bare helt fantastisk - meget flot.
Og det ville tage nogen tid!
Virkelig et pænt arbejde du har lavet, tak!
Jeg har endnu ikke tygget det igennem. Mit "kontor" er blevet inddraget. Det skulle have nye farver. Så det er vi igang med. Jeg håber at det kan være færdigt i næste udge.
I morgen, søndag, tager jeg til Rømø for at se på fugle. Nok andre end i ser i Falsterbo. Vi regner med stormfugle - der er aldrig nogen som har set efter dem derovre (Rømø).
Alle - med Hans Meltofte i spidsen - står ved Blåvand; men det skal de nu også have lov til.
Jeg vil ønske jer en go' tur til Falsterbo med børn og familie.
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 28. oktober 1988
Jeg sender hermed den sidste nye version af "Ravneovernatning", og håber du er tilfreds med udførelsen.
Det lille to-tal i "kvadratmeter" kan jeg ikke få til at stå en halv linie oppe, så jeg har valgt at gøre det med håndkraft. Det ser godt nok ikke særligt smart ud, men printeren nægter at udføre ordren, til trods for at tegnet findes både i computerens program (Superscript 128) og i printerens tegnsæt. Det er en af de vidunderlige ting med computere: alt er i orden, det virker bare ikke.
Printeren kan ikke skrive "mørkere", men du kan forsøgsvis tage en fotokopi af originalen (det kan ofte hæve kontrasten), og så bruge DEN som "master", når du skal til at trykke.
Alternativt kan man pudse "masteren" op ved hjælp af "kvajelak": den hvide korrektions væske, som bruges til at rette skrivefejl med. Den type jeg har stående, hedder "Tipp-Ex fluid", men den fås i mange varianter.
Man laver en prøve kopi, og de steder hvor der er grimme sorte pletter eller andre uønskede ting, behandles med hvidtekosten. Selv om "masteren" på denne måde kommer til at se grusom ud, bliver kopierne meget pænere af behandlingen.
Ligeledes er der nogle sorte "fodaftryk" på original siderne. Det skyldes nogle gummiruller, som SKAL rulle på papiret mens printeren arbejder (ellers skrider hele lortet). Jeg har prøvet at tørre dem (rullerne) af med sprit, men de er der med det samme igen. Her kan "kvajelakken" også bruges.
Og så har jeg fået svar fra Behrends!
Det er stærke sager, kan jeg godt fortælle dig!
DOF-toppen kan godt begå harikiri, hvis hans postulater er korrekte!
Hvad angår Moesgaard, mener Behrends at han (Moesgaard) HAR begået den famøse fejltagelse, men at han (Behrends) ikke har nogen ide om HVORFOR. Noget må have slået klik hos manden, mener han.
Men Moesgaard var et meget vellidt, intelligent og arbejdsomt menneske, som Behrends iøvrigt (såvidt jeg kan bedømme) har stor sympati for.
På den tid, hvor hændelsen fandt sted (begyndelsen af 3O'erne), udtalte Moesgaard til en avis (iflg. Behrends), på spørgsmålet om hvorfor han ikke blot inviterede de skeptiske københavnske ornithologer over til Sønderjylland, så de ved selvsyn kunne se de sjældne fund, at det ville han da aldrig drømme om at gøre, de var jo æggerøvere og redeplyndrere alle til hobe!
Og her rammer han (efter Behrends' udsagn) hovedet på sømmet: DOF-toppen var i de første mange år infiltreret af "fredede" ægsamlere, som i ly af DOF fik lirket mange hemmeligheder ud af godtroende lokale ornithologer, hvorefter de stille og roligt tømte rederne for godter.
Gamle Salomonsen var - stadig iflg. Behrends - særdeles gode venner med flere socialt højtstående, notoriske æggetyve, bl.a. læge Svend Norup (som senere optræder i Lemvigh/Sand sagen). Og holdt hånden over dem.
Vil du sende mig Panurus bladet med Behrends artikel "Lidt om fuglenes indvandringsforhold i Sønderjylland" endnu en gang? I sin tid fotokopierede jeg kun afsnittet om ravnen, men er senere gået hen og blevet "lun" på teorien, især hvis jeg skal diskutere den med old man Behrends.
Vi havde en skøn tur til Falsterbo, tog det stille og roligt hele vejen, og standsede kun op for at æde, skide eller skændes.
Men det var et meget kraftigt stormvejr, så rovfuglene holdt sig væk: 1 stk vintervåge og max 1O spurvehøge var alt hvad vi så.
Men det er sgu herligt når elementerne raser, og alle de slatne socialister bliver hjemme ved videoen, så vi andre har naturen for os selv! Jeg bemærkede dog at DOF og NOF (Oslo) havde en busfuld snotaber på pletten.
Til gengæld var der en masse fugletræk over sommerhuset i Stillinge (v. Slagelse) d. 15. oktober. En masse gæs trak over huset i den karakteristiske V-formation.
Hvad det var for nogle gæs ved jeg ikke, men de kommunikerede højlydt med hinanden under flugten, og kunne høres lang tid, inden de kunne ses.
Og alliker trak om morgenen den ene vej, og om aftenen den anden vej, så der må være en overnatningsplads i området. Det vil jeg undersøge en dag, hvor jeg har tid til den slags pjat.
Jeg skulle desværre reparere taget på huset, det brugte jeg hele lørdagen til, og om søndagen var jeg simpelthen radbrækket af at ligge oppe på taget, så de satans alliker kan bare vente sig...
Den der med at "realisere sine drømme" synes jeg, at jeg har hørt før.
Var det ikke engang i 6O'erne?
Men hvad skal det betyde for dig og dine?
Fortæl, beret, udstød, gylp op!
Vidste du, at kragen kun kan tælle til to?
Det blev forklaret i en svensk TV-udsendelse a la "Derudefra". To gamle kvajpander sidder og vrøvler i skægget, og viser "titternas" indsendte film.
Hvis tre mand går ind i jagthytten, og to mand går retur, tror kragefar at hytten er tom!
Ryge-Petersen har slået til igen!
Denne gang er det jægerne, som har fået kærligheden at føle.
I TV-udsendelsen "Derudefra" (eller noget i samme retning) d. 6. oktober, gennemgik han vildtudbytte statistikken for 1986-87.
At der bliver drevet jagt på f.eks. grævlingen, et fredeligt dyr som arbejder om natten og ingen skade gør, var ham fuldstændig uforståeligt.
Det er sgu godt, at i det mindste en af "autoriteterne" tør tage bladet fra munden.
Udsendelsen tog sig også kærligt af vådområderne på Vesterhavskysten, du kender sikkert navnene bedre end jeg, hvor det især var jagten lige op ad de fredede Ramsar områder ved Esbjerg, som fik en kærlig behandling.
Der var samtaler med forskellige jægere, deres motiver, og jagtudbyttets størrelse.
Venlig hilsen
fra Kurt Clevenland (skært barn lugter ilde)
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 7. nov.88
Tak for det vittige brev, har allikerne nu fået noget, eller hva?
Det er et mægtigt fint arbejde du har gjort ved overnatningsartiklen. Tak!
Jeg har forsøgt at luske nogle billeder ud af Biofoto, men indtil nu er det ikke lykkedes.
Med hensyn til tryk og udsendelse er der vist flere muligheder, men det bliver nok som særnummer af Panurus (lokalblad), siger øvrigheden (dem med pengene).
Det glæder mig, at du har hørt fra Behrends. Han er i samme situation som Moesgaard var i, mener jeg. Af de mange "sydlige arter", som er indvandret til landet gennem Sønderjylland, er det vist kun en som Behrends har æren af, at have fundet ynglende. Resten står - ihvertfald i litteraturen - som værende observeret af "københavnere".
Det må være en sær fornemmelse at gå rundt med.
Og hvad mere har Behrends så gjort? Han har fundet ud af, at Hvepsevågen kommer meget før end det er angivet i litteraturen - og af andre fuglekikkere. Ja han har sågar haft dem (fuser) om vinteren. Jeg vil ikke dømme, om det er rigtigt eller forkert. Men ihvertfald samme "fadæse" som Moesgaard.
Ingen af "pingerne" vil anerkende iagttagelserne.
Om han har ret i sine påstande om ægrøvere m.m., ved jeg kun lidt. Men hvad siger du til dette: Vores (DOF's) nuværende formand var i sine unge år sammen med en ældre mand (jeg har glemt hvad han hed) til møde i hovedforeningen - et eller andet møde i DOF.
På hjemvejen skulle de altid stoppe ved forskellige "officielle" ægrøvere, hvor den ældre DOF-mand kunne bytte æg.
Det lyder som en vits.
Hvis du har trasket ældre numre af DOFT igennem, har du sikkert stødt på Salomonsens beskrivelser fra Færøerne. Her nævner han bl.a. at de så en fugl, men ikke kunne artsbestemme den sikkert. Derfor blev den nedlagt. Der findes utallige eksempler på denne adfærd hos de gamle ornitter.
Også gæssene er skam også kommet over Vedsted i kileform. Det kan være knortegæs, men selvfølgelig også nogle af de øvrige arter.
Og som rosinen i pølseenden: det ville være rart med lidt 6O'er stemning, til fordel for dem som var for unge til at opleve disse tilstande. Flower Power - og hva' hed de i grunden , de fyre på motorcyklerne.
Det er vel de samme drømme som jeg har, som skal realiseres. At være fri, gøre som lysten siger, kun jeg kan vide o.s.v. o.s.v.
Mere om det til en anden gang
Venlig hilsen
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 17. november 1988
Tak for lån af PANURUS, ja så fik jeg hele Behrends artikel kopieret, og kan nu gå i gang med at studere stoffet.
Til min skræk opdager jeg, at oldingen har skrevet mere af samme skuffe, så nu må jeg gå den tunge gang til biblioteket og låne årg. 5, 6 og 7.
Tunge gang? Ja, for det første er der sjældent nogen bibliotekar til at ekspedere, hun skal tale i telefon (privat, naturligvis), til fagligt møde, eller er der bare ikke.
Når man så endelig har fået kontakt, blir hun skide fornærmet fordi man har skrevet bestillingen ned på et stykke papir (så hun kan sidde og nosse med det i ledige stunder).
Vi har sgu ingen ledige stunder, siger spermsoen og klør sig i kussen, mens hun modvilligt lægger EkstraBT til side, og sender dampen fra en hjemmestrikket cigar op i sylten på mig.
Er man kriminel, fordi ens bogønsker går 5O år tilbage i tiden?
Vi er ikke noget museum, forklarer fnatIrma overbærende, efter at have rystet yveret på plads, men prøv De Gamles By!.
Charmerende væsen.
Vi ser mange sjaggere for tiden. I de sidste par week-end'er har jeg bemærket nogle flokke (hver på ca. hundrede fugle) som holder til de samme steder, når vi tilfældigvis kommer forbi. Jeg ved ikke om det er invasions år for Sjagger, ihvertfald er det første gang i min fugle karriere jeg har bemærket dem i så stort tal.
Og Fjeldvåge (Vintervåge blandt venner) og alm. Musvåge har indfundet sig for ca. en måned siden (medio okt.), det er jo en særlig glæde at se de store, dumme fugle fra det høje nord.
Dumme? Ja, du ved vel, at det er ca. det dummeste dyr som tænkes kan, rovfuglen. Den har jo ingen udfordringer, ingenting at tage stilling til, bare snotdum og ligeglad kaster den sig ud i det blå, og gør som den altid har gjort. En offentlig ansat på vinger, kan man sige (det var en til mig selv).
En af DOF-bosserne, Hans Meltofte, skrev i sine unge dage en afhandling om allikernes overnatning v. Utterslev Mose og Brønshøj Kirke.
Nu har jeg været derinde et par gange for at hilse på de små sataner, men der er ikke meget liv i dyrene, ihvertfald ser man ikke noget til dem på kirkegården. De skulle, iflg. HM, også benytte Mariebjerg Kirkegård, som ligger længere nordpå. Den vil jeg besøge en anden gang. Men jeg kan dog høre dem ude i mosen, på en ø som, iflg. HM, kaldes Teglholmen (på kortet er den navnløs), og der forbliver de tilsyneladende hele natten.
Når jeg går hjem fra mit arbejde i Herlev, kan jeg se dem trække ind mod Utterslev Mose, under det sædvanlige hurlumhej, som man aldrig blir træt af at se/høre på.
Siger navnet Bertil Wahlin dig noget? Det er den ene af de to svenske kvajpander fra udsendelsen, som jeg fortalte dig om sidste gang. Jeg synes jeg genkender navnet, men kan ikke finde ud af hvorfra. Jeg har prøvet at kigge i DOF brochuren, men der figurerer navnet ikke, ej heller i "Svenske Fuglelokaliteter" med en masse navne på svenske bidragydere til lokalitets beskrivelserne.
Hører du noget til Bengt Holst?
Med venlig hilsen og glædelig påske fra KjokKjockKjurt
####################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 23. november 1988
Hermed sender jeg mit sidste "værk": lidt skrab-sammen litteratur om den hvide ravn, og opfordrer dig samtidig til at læse den igennem, og give mig en tilbagemelding.
Især Salomonsens rapport vil jeg gerne have din kommentar til, den har jeg nemlig oversat fra engelsk, det giver jo altid nogle ekstra muligheder for misforståelser og fejl.
Også fagudtrykkene i forbindelse med arvelighedslæren vil jeg gerne have din mening om, du har jo gået og nusset lidt med den slags, ikke?
Det er altså på nuværende stade, kun et udkast, f.eks. vil jeg gerne montere et billede af dyret på forsiden, og så designe teksten omkring billedet.
Men lige nu er det altså det faglige indhold af teksten, jeg gerne vil ha en kommentar til.
Venstre margin skal sikkert også flyttes, ligesom der skal sidenumre på, o.s.v.o.s.v.etc.etc.bla.bla.bla.....
Vi så en del sangsvaner i søndags (2O.nov.) på Ishøj Strand, de kommer jo oppe fra det høje nord (Sibirien) eller hur? Det er sådan en hyggelig lyd den gir fra sig, men den er temmelig sky, i modsætning til knopsvanen. Det er faktisk umuligt at komme på "skudhold" af den, men det er jo nok kun en fordel, når alt kommer til alt.
Nu vil jeg ihvertfald vente, og se om den bliver mere medgørlig, når det hele iser til...
Nu må du ha det rigtig godt, og hils den kære familie, så lover jeg til gengæld kun at skrive een gang til, inden jul!
Hifdihafdiogalsådanoget KarlEgon
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 5. dec. 88
Et spændende "værk" må jeg sige, næsten hårrejsende. Ja tænk, "de prægtige mænd" der huserede dengang. Mange år er gået siden, men tilstandene er vel de samme.
Det er et udmærket arbejde, der første gang virker lidt forvirrende i begyndelsen. Salomonsens artikel virker god, måske også fordi den er længere. Jeg glæder mig til at se artikler om de øvrige ravne, krager, alliker og råger. De er virkelig interessante.
Den arvelige del virker måske en del stram og uforstående. Det er faktisk ikke nemt at få vejret i de par linier: mange fremmedord.
Siderne med fagudtrykkene virker også "tunge", men det er det jo, sådan noget teoretisk fis. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe med at "forenkle" det arvelige afsnit, hvis det ønskes. Der findes også flere gode bøger om emnet, f.eks. Eigil Holm: Arvelighedslære.
Den er forresten ved at være en gammel sag - men nå!
Desuden er der i Fugle 5/1982 s.31-32 en udredning af de "polske" svaner. Et lignende fænomen, men her bundet til kønskromosomet, bevirker at det er "nemmere" at blive polsk hun end polsk han.
Måske er det også tilfældet med ravnene? Jeg vil sende kopierne, når jeg får taget dem.
Der findes en engelsk-dansk ornitologisk ordbog. Jeg har også noteret Bengt Holst og Bertil Wahlin - oder so - den første har jeg ikke hørt fra længe, jeg kontaktede ham jo for at få en kopi af hans overnatningsartikel. Jeg fik et resumé og fandt det så interessant, at jeg henvendte mig igen for at få hele "værket". Det er altså ikke lykkedes endnu.
Den anden synes jeg at kende af navn, men ved et lille kik i de forskellige hefter m.m. kan jeg ikke finde hans navn.
Og ganske rigtigt kommer størsteparten af de over 1O.OOO sangsvaner fra Sovjet. Den svenske bestand ligger på 15O-2OO par, men udvider sit yngleområde i Midt- og Sydsverige. De er prægtige.
Hos os i Sønderjylland ses de gerne i mindre lavvandede søer - eller oversvømmede marker. Ved nærmere eftertanke vel ved de fleste søer.
Har jeg forresten fortalt om, at jeg så 8 vandstære ved en vandmølle - på 5OO m af åen. Jeg drømte om dem om natten.
Jeg håber der er tilstrækkelig med streger i "værket".
Go' fornøjelse KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 26. januar 1989
Hermed får du det (forhåbentlig) definitive udspil om den hvide ravn, som langt om længe er færdigt.
Og tak for gennemlæsningen af kladden, det var en stor hjælp som inspirererede mig til at forbedre indhold og formuleringer!
Men du behøver ikke glæde dig til at læse afsnittene om de andre kragefugle, det bliver der nemlig ikke noget af; det mener jeg forresten heller ikke at jeg har stillet i udsigt.
Som du kan se af overskriftens design, har jeg fået et stykke værktøj, som kan klare den slags gylle: CADPAK 128 (Computer Aided Design), et program som kan bruges til at lave målfaste tegninger (f.eks. huse), men også lidt grafisk flimmer som du ser.
Og så bemærker du vel, at jeg har opdaget en ny "feature" ved tekstbehandlingsprogrammet: lige højre margen!
Mange år er gået siden de prægtige mænd huserede på Færøerne og andre steder, og intet er forandret, antyder du.
Men vi ER da blevet LIDT klogere end dengang, vil jeg påstå.
F.eks. har vi langt om længe - og modstræbende - erkendt, at alting har sin pris, at det koster noget at behandle naturen som vi gør. Erkendelsen er der, nu skal handling bare følge ord!
Din mistanke er ganske rigtig: det er kun et UDDRAG af Salomonsens artikel ("Aves") jeg har oversat, men de andre dele omhandler det øvrige fugleliv på Færøerne, derfor har jeg udeladt det. Du har vist endda fået en kopi af original artiklen engang, tror jeg.
Din hentydning til en engelsk-dansk ornithologisk ordbog gik rent ind, bortset fra at jeg allerede HAR den pågældende bog (af Kaj Westerskov). Men den er noget tynd synes jeg - og der står absolut intet om arvelighed. Kort sagt, det sædvanlige bras fra amatørerne på Vesterbrogade.
Og tak for artiklen om de "polske" svaner, det satte skub i den gamle redacteur at se arvelighedslæren (forsøgt) forklaret på en letfattelig måde. Men det er vist i det hele taget en "tung" afdeling, arvelighedslæren, så uanset hvor mange gange jeg læser stoffet, er jeg ikke sikker på at jeg har forstået det til bunds.
Jeg har været på Zoologisk Museum d. 16. dec. for at fotografere den hvide ravn (Corvus corax varius) endnu en gang, denne gang til forsiden af mit værk. Desværre lever resultatet ikke op til mine forventninger, så derfor har jeg
(something went wrong, sidste del af brevet er forsvundet under back-up)
####################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 9. marts 1989
Jeg har fået brev fra Leo Moesgaard!
Desværre er han ikke interesseret i at kommunikere med mig, han har gjort det helt klart at han ikke er den "fuglemand" jeg søger...
Det var salig Behrends der havde fundet ham i KTAS navnebog for København, og jeg skrev selvfølgelig et pænt og forsigtigt brev til ham, for at lokke ham ud af busken.
Og selv om deres navne staves helt ens, har de altså ikke noget med hinanden at gøre. Der er heller ingen i hans familie som er fugleinteresserede.
Hvad gør man??
SORTKRAGE (Corvus corone corone) så jeg med fuld sikkerhed, onsdag d. 1. februar l989 på Bellevue Strand. Sidste gang jeg så den (25. august) var jeg ikke helt sikker i min sag, men denne gang kom jeg tæt på (ca. 3O m), og havde desuden min kikkert med.
Den fouragerede på stranden sammen med en gråkrage, så det kunne tyde på at de danner par; sidste gang var den jo også i gråkrage selskab.
Benene var nøgne, altså ingen bukser som hos rågen, og på et tidspunkt gav den lyd fra sig: et typisk kragevræl, og fløj derefter hen over hovedet på mig i 5 meters højde. Den kom dog tilbage et kvarter senere og spankulerede rundt på stranden, så jeg havde rig lejlighed til at studere den: næbbet mørkegråt, næsten sort, skiller sig altså ikke ud fra resten af kroppen som hos rågen.
Det ornithologiske højdepunkt i år!
Jeg har forøvrigt anmeldt den til SU (sjældenhedsudvalget), kan man det?
PS
Jeg har nu fået svar fra SU (Klaus Malling Olsen): Sortkragen er så almindelig på Sjælland, at den ikke længere regnes for en sjældenhed.
Onsdag den 1. februar 1989 var jeg sammen med Hans inde på H.C. rsted Instituttet og høre et foredrag af Frank Wille om den grønlandske havørn.
Det var afsindigt spændende, ikke alene fortæller manden levende, men der var også en masse fantastiske lysbilleder af havørnen, plus beretninger fra Grønland om alt muligt andet, f.eks. fåreavlernes historie og hverdag.
Rent fototeknisk bemærkede jeg, at det meste af hans udstyr var Leitz, og han bruger Kodak Kodachrome 64 (ASA), som jo er en meget finkornet film. Det sås også tydeligt på alle billederne. Ifølge ham selv er de fleste billeder taget med et 8OO mm objektiv på 1O-15 m afstand (den gamle regel om jo mere forstærkning, des mindre lys, gælder åbenbart ikke mere!).
Det ene objektiv havde 2,8 som max blændeåbning (om det var 8OO mm objektivet er jeg ikke sikker på), men selv ved denne blænde kræves der en lang belysningstid, for at få et acceptabelt billede.
Og så har vi købt hus! Vi flytter ind i den omtalte rønne ved Brøndby Skoven (med de mange skovskader) omkring d. 1. maj. Det glæder vi os alle til, så skal der fotograferes i haven, året rundt!
Adressen er Hyldeager 26, Brøndbyøster, 265O Hvidovre.
Med venlig hilsen
Kurt
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 13. marts 89
Jeg troede du var en betænksom mand, men alligevel tillykke med huset. Det lyder jo rart og idyllisk ved skov og sø. Nok noget helt andet end Ishøj - og med formand Kurt rodende i haven. Joe, det lyder lækkert!
I kunne forresten have købt vores hus, vi synes nemlig vi er bundet på hænder og fødder - og det er svært at få interesser og økonomi bundet sammen - men det er jo en helt anden ting!
Du arbejder stadig med Moesgaard? Jae, hvordan får du fat på ham - eller hans efterkommere. Hvis det er muligt at lave slægtsforskning, er det vel en simpel sag at finde en mand der er født i Sønderborg, vel omkring 191O (plus/minus 5 år). Det i sig selv ville være spændende. Jeg vil da gerne være med til at genoptage sagen.
Hvor er du heldig, bare lige tage ind og se Frank Willes havørne. Det må være en dejlig oplevelse. Han arbejder virkelig for interessens skyld. Det fotografiske lyder sandfærdigt. Billederne er jo taget på Grønland - ikke i det disede Danmark. Højt mod nord er der sikkert helt andre lysforhold end dem vi må arbejde under hos os.
Det får mig til at tænke på det fototekniske, at jeg skal undervise i objektiver om en 3 uger. Jeg har meldt mig til et kursus, hvor man vil lære os at undervise voksne mennesker. Kurset strækker sig over 9 week-ender, spredt frem til september i år. Jeg har været afsted 2 week-ender.
Første gang var det socialpædagogien og her i week-enden skulle vi i grupper lave en undervisningstime - AV materiale, plancher og selvfølgelig et arbejdspapir. Mål og midler og det hele.
Jeg var i en gruppe, som valgte at undervise i foto for begyndere. Vi får hver 15 min til at jonglere i. Bagefter skal det hele så evalueres og tærskes igennem. Til allersidst får vi hele sekvensen at se på video.
Jeg skal fortælle om objektivet, eller rettere: undervise i det på 15 min, så eleverne er i stand til at betjene det bagefter. Det var hvad vi skulle gøre færdigt her i denne week-end. Næste gang løber det hele af stablen med 6 undervisningshold. Det bliver en oplevelse. Det er rart at prøve noget nyt. Jeg føler virkelig ikke, at jeg er "arbejdsløs".
Og ravnene har det herligt, tror jeg. I bøgerne står der skrevet, at de går igang med redebygning og parringsflugt allerede i februar. Jeg har ikke set det og slet ikke parringsflugt. Hen mod marts kunne jeg se fugle i/ved reden (2/3). Men nu er de svære at registrere fordi de næsten ikke siger noget. Nogle få par er det blevet til. Jeg regner med at der er ca. 12O par i Sønderjylland. Jeg mangler endnu de 1OO par.
Der findes også to overnatningspladser nu. Den gamle i Lilholt og en ny ca. 2O km vest for. Jeg har måske fortalt det, men pyt: 1O.11. febr. var der 135 i Højrup og 194 i Lilholt, ialt ca. 33O ravne. Sammenlignet med 1987 er der en meget pæn lighed med tallene; da var der på samme tid 317 fugle. Jeg synes det er meget fint. Der kommer nye brikker til puslespillet en gang imellem.
Nu har jeg fået lavet en kopi af B. Holsts overnatningsartikels resume. Jeg får nok aldrig hele afhandlingen, men pyt; lad den samle støv hvis det alligevel står i andre bøger.
Så er der et billede af et grøndlandsk frimærke, det er virkelig flot. Du kan købe det hos Postens Frimærkecenter på Vesterbrogade 67. Jeg har det i en 4-blok. Jeg har været ved at kikke frimærkekatalogerne igennem. Det er faktisk kun Grønland der synes at ravnen er værd at sætte på mærker. Jeg mener der var et par årgange af julemærkerne, hvor den (ravnen) pyntede.
Ellers "nyder" jeg at gøre ting som aldrig bliver lavet, f.eks. har jeg fået lavet et lille dias-show på en halv times varighed, med musik og fuglestemmer som underlægning. Virkelig spændende at lære det. Jeg brugte det til et foredrag - Natur og Miljø - som vidne-billeder om man kan kalde det sådan. Hvordan "naturen" har det nu og som optakt til en diskussion. Det tog 4 døgn at lave hele foredraget, men det blev akkurat som min ide, det var det bedste af det hele. Ingen kompromisser, ingen steder hvor det færdige resultat var "ringere" end ide-udkastet.
Men nu kan det mærkes: 4 døgns hårdt hjernearbejde plus 1 week-end m. ævl og diskussioner, nu er kroppen meget slap.
I morgen vil jeg forsøge at trave et stykke af landsdelen igennem for nye indtryk. Vejret er godt nok ikke det bedste for en kikkert.
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 2O.3.89
Nu kan jeg se, at det ville være behageligt med en computer, ihvertfald for mine medmennesker. Jeg har en hel del at bære rundt på inde i hovedet, der er desværre ikke plads til det hele.
Jeg ville gerne give et lille besyv til din artikel om den hvide ravn, den er virkelig interessant. Sat fint sammen, dog virker det irriterende med alle de henvisninger. Men et fint stykke arbejde du har lavet.
Prøv at sende det til Fugle/DOFT og se, hvad de mener. Eller rettere: få inspiration til nye artikler om ravnene. Det er virkelig interessant. Og som sagt glæder jeg mig til andre af slagsen.
Jeg kan ikke forstå at du synes at arvelighedslæren er svær at forstå. Det kan måske være alle de fremmede ord; de siger heller ikke mig noget.
Det må også være en oplevelse at være på ravnegravpladsen på Zoologisk Museum. Var der forskel på farverne - gamle og unge fugle - nåeh jah.... jeg kan jo selv tage derind.
Hvis du får tid her i april, vil du sikkert kunne støve et ravnepar op i det sjællandske og få fornøjelse af at følge det. Stil dig på et højt sted i landskabet med gode oversigtsmuligheder (1O-2O km eller så) hele vejen rundt. Indenfor en time vil der komme en rvn, hvis den bor i området. Jeg ville selv forsøge omkring Sorø - eller et eller andet sted i Nordsjælland. Hvis du gider, kan du måske møve dig ind hos Bent Møller Sørensen, hedder han vist. Han "passer" Stigsnæs fuglestation. Jeg synes han er en "pæn" fyr - og ved en masse om fugle.
Jeg ville gerne om du ville følge bestandsudviklingen på Sjælland de næste par år. Det betyder en del kontaktpersoner. Jeg tror selv du er manden til at klare dette job. Sjælland er vel 3-4 gange så stor som Sønderjylland, så der må kunne yngle 2OO-3OO ravne ovre hos jer. Jeg tør næsten æde min gamle hat på, at ynglebestanden har rundet de 2O par.
Jeg mangler godt vejr til at kunne registrere "mine" ravne. Har kun ganske få - 1O% vel - der er lang vej endnu, men det er virkelig spændende.
Vi holder påskeferie nu, hvor haven får en tur. Får luftet ud. Og alle de forårsgøremål som nu hører sig til.
I morgen tager vi til mine forældre i Venge og i selve påsken skal Stine på spejderlejr. Måske bliver der også tid til en tur til havet.
Hils omkring dig
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 22. marts 1989
Tak for dit brev med foto af frimærket med den grønlandske ravn, som er mægtig godt, men dog ikke det eneste eksisterende, som du (næsten) påstår. Jeg har selv engang opfotograferet et ravne-frimærke, du fik endda et eksemplar er jeg sikker på, men for en sikkerheds skyld har jeg taget en fotokopi af det pågældende ark, så du kan se at det ikke er bar løgn.
Det er heller ikke fordi jeg forventer kys og kram i den anledning, men har du modtaget "Den Hvide Ravn"??
Jeg sendte den til dig omkring 1. februar, der står som sagt ikke noget revolutionerende nyt i teksten, men den blev FÆRDIG og jeg fik designet en nydelig forside, hvis jeg må sige det selv. Men hvad synes DU??
Vi flytter til Brøndbyøster den 5. maj (og vi blev gift den 9. april, hva ska det mon betyde?), vores adresse bliver: Hyldeager 26
265O Hvidovre
tlf. 31 75 12 86 (fra 16. maj)
Det er altså overflødigt at skrive Brøndbyøster i adressen, sådan som jeg kom til at skrive sidste gang.
Mange tak for tilbudet om at købe jeres hus, men der bliver lidt langt til arbejde, og desuden er der en halv million huse til salg i København, det er ganske enkelt købers marked, som man siger. Så når vi har valgt lige præcis DET hus, er det ikke fordi hytten er bedre end så meget andet, det er snarere beliggenheden vi er faldet for.
Jeg har vist ikke fået fortalt at det drejer sig om et rødstens rækkehus m. rødt tegltag; 33 kvm. kælder, 74 kvm. stueetage og 5O kvm. uudnyttet loftsetage. Denne loftsetage skal vi have delvist ordnet inden vi flytter ind: trappe fra stue til første sal, div. vægge flyttet, VELUX vinduer monteret, eksisterende el-installationer udvidet m.m. Når vi så flytter ind er hele stue- og kælderetagen forhåbentlig i orden, og vi kan gå på første sal og rumstere, når/hvis inspirationen er til stede.
Brøndbyskoven, som støder op til skuret, er ganske vist ikke Rold Skov (ca. 5OO gange 15OO m), men har andre kvaliteter, f.eks. et lille traktørsted "Engtoftegård". Der skal du med over når du/i engang kommer og besøger os: masser og hygge - og jagttrofæer på væggene! Fra skoven er der direkte adgang til Vestvolden, et grønt bælte som omkranser København. Her kan man cykle/kravle/hinke uforstyrret fra Avedøre (Bøje Nielsen's betonørken) til Utterslev Mose (TV1 & Erhard Jacobsen). Det er en lille lukket sidevej vi kommer til at bo på, med andre børn og legeplads; noget der altsammen gør at det er det rigtige for os.
Vi har begge fået kortere til arbejde (vi kan cykle derhen), gode instutioner af enhver slags (kommunen er socialdemokratisk), og Brøndby Stadion ligger kun et kragevræl borte (iflg. den forrige ejer kan man høre drukkenboltene juble på langsiden), hvad kan man så forlange mere?
Du må endelig fortælle løs fra ravnefronten! De sidste optællinger er interessante, men også lidt forvirrende. Det som undrer mig er, at ravnene ustandselig opretter nye overnatningspladser, hos kragerne bibeholdes den samme overnatning tilsyneladende igennem årtier/hundreder. Hvad skal alt det flytterod gøre godt for?
Behrends og jeg diskuterede jo lidt frem og tilbage, om årsagerne til ravnens fremgang i 6O'erne og 7O'erne. Han fastholdt at ekspansionen skyldes indvandring af overskydende fugle fra Mecklenburg (DDR), som du ved. Jeg vil ikke påstå at jeg modsagde ham, men gjorde dog opmærksom at der findes andre teorier, som kan forsvares med lige så gode argumenter som hans egne.
Tak for Bengt Holsts artikel, selvom det kun er et resume. Det må jo være et digert værk, når resume'et står oppe omkring side 2OO. Det er altså "informationshypotesen", dette at fuglene via fælles overnatning får information om de bedste fourageringsområder, som Holst anser for den rigtigste. Det var jo også hvad du nåede frem til i din rapport om krageovernatning: at den virker som en fordelercentral, hvorfra fødesøgningen udgår.
Vi har langt om længe fået vores eget lokalblad i Københavnsområdet: PICA. Det første nummer ser ret lovende ud, bl.a. er der en utvetydig opfordring til alle om at hoste op med, hvad man måtte have på hjerte i fuglesagen.
For at citere lederen ...."bladets indhold vil især blive præget af læsernes kommentarer og synspunkter. Uden ris os ros kan vi jo kun følge vore egne ideer. Lad os med det samme modtage DINE indtryk og DINE ideer. Det er først og fremmest DIT blad og DINE ideer."
Den slags letsindigheder er vi jo ikke ligefrem forvænte med fra DOF's side, så jeg har tilladt mig at fyre en kraftig bredside af. PICA's redaktion har til huse i fuglenes hus på Vesterbrogade, så jeg er temmelig overbevist om, at enhver hentydning til hovedafdelingen vil blive bemærket (og forstået?) på rette sted.
Nu er jeg spændt på at se, om bladet vil leve op til sin egen målsætning....
Mågerne er rigtig kommet i forårsstemning! I dag (17. marts) så jeg dem mange steder parvis på tagryggene i fuld gang med deres "courtship display" (hedder det ikke sådan?) - parringsspil - alle arbejder ihærdigt på den gode sag. Et sted sad der et par hætte- (m. hætte) og sølvmåger i ca. 5 meters afstand; det er en utrolig stor fugl, sølvmågen. Der har faktisk ikke været nogen vinter i år, mange buske og træer er allerede sprunget ud, så der er vel ikke noget at sige til at også fuglene gør sig klar.
GRÅGÅS (Anser anser) set i Jægersøen (Ishøj Strandpark), søndag d. 19. marts. Den opholdt sig ved "Stormmåge en" (øen er ikke afsat på kortet) sammen med en enlig knopsvane, samt øens faste beboere: stormmågerne.
Ja, så kan jeg vist ikke finde på mere sludder og vrøvl for denne gang, jeg håber dog at du og din familie trods alt trives, til trods for økonomiske genvordigheder, ellers flyt til Ishøj; der kan man altid få en billig lejlighed, og så er der ikke langt til Bilka og bistandskontoret (bare spørg muhammedanerne)!
Mange venlige hilsener fra Kurt & Co.
####################################################################################
Kære Knud! Ishøj, den 3. april 1989
Tak for dit brev med div. "anmeldelser" og opfordringer!
Nu håber jeg ikke vore breve krydser hinanden endnu en gang, det er jo efterhånden ved at blive en regel, snarere end en undtagelse. Får vi altid lyst til at skrive til hinanden på samme tid? (s.u.)
"Anmeldelsen" af Den Hvide Ravn var værd at vente på, og jeg siger tak!
Vedr. de mange henvisninger som du er utilfreds med, er det (som bekendt) ikke noget man behøver at læse; det er blot en oplysning, hvis man vil checke forfatterens kilder. Sådan opfatter jeg det ihvertfald. Det er nemlig ikke en fiks ide fra min side med disse henvisninger, men her stod de faktisk i salig Salomonsens original.
Tak for tillidserklæringen til mine evner som ravneobservatør, men jeg har simpelthen ikke tid til at arbejde i felten, hvor påkrævet det end er. Derimod kunne jeg muligvis klare en koordinationspost eller lign., altså en der samler resultaterne sammen og renskriver dem. En administrativ stilling om du vil: alt det som kan laves ved skrivebordet/computeren, når og hvis jeg har lyst - og i mit eget tempo. Det var jo også det som var den dybere mening med at renskrive dine ravneartikler, nemlig at få skovlet noget viden ind, uden at storme rundt i felten.
Ang. ravnene på Zoologisk Museum vil jeg sige, at farveforskellene fra unge til ældre fugle, eller for den sags skyld fra den ene artsvariant til den anden, var alt for usikre til at jeg tør påstå noget som helst i den forbindelse. Mit indtryk er først og fremmest, at skindene ligger og "visner" på hylderne, selvom det er lukkede skabe de befinder sig i, f.eks. kan Salomonsens farvebeskrivelser af den hvide ravn ikke med sikkerhed genkendes på de skindlagte fugle. Når han eksempelvis betegner brystbåndet som sort, kan det med lige så god ret kaldes gråbrunt, det kan du også se af fotografierne. Men han har jo altså også set disse skind 5O år før mig, det forklarer sandsynligvis forskellen.
Vedr. COMPUTER: Jamen så køb dog den computer, mand! Hvad venter du på? Kontanter? Ingen problemer! Du henvender dig bare til din sagsbehandler, ligesom de andre subjekter, og forklarer at Allah har påbudt dig at udbrede hans fanastiske budskab udenfor Ishøj, så står alle døre åbne. Hopper hun ikke på den (der er jo ignoranter alle vegne), så forklar venligt - men bestemt - at du er udsat for psykisk terror fra dine drukkammerater, fordi du ikke kan deltage i diskussionen om RAM, ROM (hik), binære talsystemer og Murphys Lov.
For at sætte trumf på, har du medbragt 12 m kæde med hængelås, hvormed du lænker dig fast til hendes trusser (eller sokkeholder, hvis det er en mand) alt imens du fremsiger udvalgte citater fra koranen. Det er en garanteret effektiv metode, prøvet med held masser af gange i Ishøj.
Når i så kommer i realitetsforhandlinger forklarer du stadig venligt - men bestemt - at mindre end IBM mainframe til 8O.OOO US$ KAN det simpelthen ikke gøres, det er en ordre fra imamen himself. Selvom computeren kommer fra satans rige - USA - har du alligevel besluttet at besmudse dine rettroende fingre, ved at berøre dette vanhellige instrument, som gudhjælpemig endog har været brugt til at frembringe De Sataniske Vers.
Da du jo nok ikke er stærk nok i troen til at holde tilstrækkelig længe ud, ender det med at i når frem til følgende kompromis:
Computer: Commodore, model 64/128 (nypris ca. 15OO/25OO kr)
Diskette drev: Commodore, model 1541/1571 (nypris ca. 14OO/3OOO kr)
TV eller monitor: Hvad som helst (en god monitor fås for 5OO-1OOO kr)
Printer: Citizen 12O D, Commodore 12OO m.fl. (ca. 2OOO kr)
Så kigger du i Den Blå Avis (Computer hardware) som altid har en masse gode tilbud i denne afdeling.
Commodore 64 er den mest udbredte amatør computer, derfor er der masser af dem i omløb, den er altså billig i brugtkøb og den er nem at komme af med igen, fordi alle kender den. Desuden findes der bogstavelig talt tusindvis af programmer (= den diskette som får computeren til at opføre sig på den måde man ønsker, f.eks. tekstbehandler) i omløb.
Commodore 128 er storbror til 64'eren. Den kan det samme som C64, plus en hel masse mere. Den vil jeg absolut anbefale dig at købe, hvis og ifald.
Mange computere kan ikke skrive Æ, og Å (det kaldes dansk tegnsæt), men skal du bruge den til skrivemaskine/tekstbehandling er det meget vigtigt at den har disse tegn (ihvertfald hvis du skal skrive på dansk). Det checker du ved at kigge på tastaturet (keyboardet), som ligner en skrivemaskine til forveksling: Æ, og Å skal være trykt på tasterne ude til højre, samme sted som på en alm. skrivemaskine, ellers brænder lokummet.
Jeg har vedlagt en salgsbrochure, så du kan se vidunderet (C128D er en special version, med disk station og computer sammenbygget, samt løst tastatur). Det kan lyde underligt, men C128 (og C128D) har den fordel, at den er gået ud af produktion, derfor har den mistet al prestige, ingen gider lave nyt software til den, derfor er den også raslet ned i pris (da den blev lanceret i 1985 kostede den omkring 5OOO kr, i dag kan den fås brugt for 12OO kr). Det nye vidunder hedder Amiga - også et Commodore produkt - så hvis du vil lege med på de smarte drenges legeplads hedder det altså Amiga fremover. Den koster omkring 45OO kr i dag, med diskette drev indbygget.
Du behøver selvfølgelig ikke føle dit forpligtet af alt mit salgsgas, men kan lade mine udgydelser sive stille og roligt ind/ud - det koster ikke ekstra. Men computeren ER et stærkt stykke værktøj, f.eks. bruger jeg min DATABASE (elektronisk arkiv) til adresser, musik og fugle. Vil jeg f.eks. vide hvor der står noget om gråkragen, taster jeg "gråkrage" ind og vupti, frem på skærmen toner henvisninger til alle de steder hvor gråkragen optræder.
Disse henvisninger har jeg selvfølgelig selv siddet og tampet ind engang i tidernes morgen, men når de først ER inde, bliver de husket! Og har man lidt systematisk sans, behøver det heller ikke være en uoverkommelig opgave at taste informationerne ind, f.eks. taster jeg FUGLE ind i databasen, efterhånden som jeg modtager bladet - og naturligvis kun de ting som interesserer mig.
Og TEKSTBEHANDLING kan jeg snakke om herfra og til juleaften, sig til hvis du vil høre mere!
Det bliver nok sidste brev du får fra Ishøj - fra mig ihvertfald. Næste gang sidder jeg og digter i skovbrynet med kaffe på bordet og krager på ryggen. Velkommen i det grønne!
Med venlig hilsen
fra onkel Kurt
####################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 2. juni 1989
Så er vi endelig flyttet!
Og det er præcis lige så lækkert som vi havde regnet med!
Bortset fra at sol og varme absolut ikke er min kop the, har vi/jeg nydt at bo tæt ved skoven og den øvrige natur. På 12 sek. er man inde i træernes svalende skygge!
Jeg holdt 14 feriedage lige efter flytningen, for at få udbedret de værste fadæser (dem er der nogle stykker af), så bortset fra at det ligner Christiania efter lukketid, fungerer tingene og det er trods alt det vigtigste. Første sal er stadig ikke færdig, her skal mit fuskerkammer (Fusker's Corner) bl.a. være, så jeg er hjemløs for tiden; ingen musik, ingen computer ingen ingenting (no nothing).
En dag, da jeg lå og kom til kræfter ude i haven efter en kraftanstrengelse foran fjernsynet (TV Avisen, BingoBango eller sådan noget), kom en solsort og satte sig på mit knæ.....helt uden advarsel.....møgdyr!
Siden sidst har jeg fået fat på "Fugle på Sjælland 1987", der er der bl.a. en optælling af ravn på Sjælland, det ligger i størrelsesordenen 1O-2O par; det var vist også hvad du anslog det til for et par breve siden...
Mit læserbrev til PICA er åbenbart så interessant, at de har valgt at offentliggøre det som det eneste blandt mange andre. Desværre har de udeladt en - synes jeg selv - væsentlig detaille, nemlig afsnittet om de finske rågekiggere. Derudover har skriverkarlen lavet en del stavefejl ved afskrivningen af mit brev. Nu får du ihvertfald både original og kopi, så kan du selv dømme....
Jeg har startet et nyt projekt: indskrivning af vores korrespondence i computeren!
Og hvad skulle så formålet være med det??
For det første giver det mig lejlighed til at læse dine breve endnu en gang, og tage stilling til div. fugleproblematikker - især ravnestoffet naturligvis.
Men samtidig kunne jeg tænke mig at trække alt ravnestoffet ud af dine breve, og samle dem i een stor "artikel" for at se om det giver nogen mening - om det kan bruges til noget.
Sjovt nok forekommer div. problemstillinger i dine breve slet ikke at være "svære" nu, jeg beder til at det skyldes, at jeg har udviklet mig lidt i ornithologisk henseende.
En af de fordele der er ved at skrive brevene ind i computeren, er at man kan trække forskellige afsnit ud, bearbejde denne nye blanding - og/eller gemme den på diskette til senere brug. Når man siger, at man henter et dokument (et brev kaldes "dokument" eller "fil" i computer terminologi) ind fra diskette, er det i virkeligheden en KOPI af dokumentet, man henter ind.
Det originale dokument ligger altså stadig urørt på disketten, selvom man teoretisk set påstår noget andet.
Nu har jeg pludselig fået mulighed for at trække de ting ud af brevene som har særlig interesse, i dette tilfælde ravneovernatning. Man kan også sige, at jeg har barberet de - i denne forbindelse - "uinteressante" ting væk, således at alt det "spændende" står tilbage.
Hvis jeg på et senere tidspunkt vil trække de ting ud som omhandler f.eks. råger, kan jeg udføre arbejdsgangen en gang til - eller lige så mange gange jeg lyster.......er det ikke herligt!
Du får et udprint af resultatet, så kan du selv danne dig en mening.
KRAGEREDE observeret i et træ (muligvis piletræ) udenfor DEMKO, den 18. april 1989. Træet er højt og smalt, grenene deler sig ud fra stammen højt oppe - ca. 1O m - og her i "gaflen" er reden placeret, kegleformet og flad i toppen. Her er et kragepar i gang med at bygge rede. De cirkulerer nervøst rundt om stedet hele dagen, så der er ingen tvivl om at der skal ske noget.
Og reden er utrolig godt camoufleret. Selvom træet kun er delvist sprunget ud (det skete for ca. en uge siden), kan man faktisk kun se reden, hvis man VED den er der. Nu vil jeg ihvertfald holde øje med den resten af foråret/sommeren.
Skovskaderne i Brøndby Skoven bliver "regulerede" har jeg ladet mig fortælle af en lægmand (husets tidligere ejer). Grunden skulle være, at de tager for mange småfugleunger, men hvem kan sige noget kvalificeret desangånde (predationen af småfugle)?
Ifølge samme lægmand er der "for mange" skovskader i området.
Men hvornår er der "for mange" og hvor mange er "passende"? (s.u.)
Jeg har fået et nyt program til computeren: Fontmaster 128, hvormed man skulle kunne skrive alle mulige skrifttyper (fonts) og specialtegn f.eks. superscript (km2) og subscript (H2SO4).
Det er samtidig et tekstbehandlingsprogram (påstår fabrikanten), men hovedvægten er lagt på udprintningen: at den kan skrive noget som ser godt ud. Prisen for alt dette er betjeningen, som er langsom, tung og snørklet.
Bortset fra dette "demo-brev" til dig, vil jeg kun bruge programmet til at lave festsange o.l., hvor designet er afgørende.
Programmet kan f.eks. lave indramning (border) om teksten, men den "feature" har jeg ikke fundet ud af - endnu.
Man kan også lave understregning - samt lægge tegninger ind, hvor man ønsker det (12OO tegninger medfølger). Desværre har ingen af de smukke fonts dansk tegnsæt, bortset fra DANISH (som dette brev er skrevet med), men programmet giver mulighed for at udbygge de enkelte fonts (skrifttyper) med egne tegn. Det er selvflgelig noget som tager sin tid, men bare vent....om 8-1O år vil du være i stand til at tyde mine mystiske breve....
Her er nogle eksempler på fonts/skrifttyper: Denne hedder BURGONDY og ser ret godt ud, synes jeg, but how about you? (det er swahili og betyder noget i retning af "gid jeg var i Skanderborg").
Denne skrift kaldes PIERROT og er da også et syn værd, ikke sandt.... man kan jo altid diskutere hvor læsbar skriften er, men til en festsang eller lignende gøgl, er det lige sagen!
MIRROR hedder denne herlige skrift, den er velegnet som spiritusprøve for slatne ornithologer - lige efter landgangen fra Sverigesbåden, eller hur....
SHADOW er navnet på denne font (du gætter aldrig hvorfor), den er jo mægtig dekorativ, synes jeg.
Og denne kaldes OLD ENGLISH, det er jo klassikeren som alle falder for, og godt ser det ud, don't you think? (det er svensk og kan frit oversættes med "må jeg se din fagforeningsbog, makker!").
SCRIPT hedder denne skrift, det er min egen favorit - og den første font jeg vil forsøge at fabrikere danske tegn til (det er temmelig svært, og ihvertfalt meget tidskrævende).
STENCIL er heller ikke dum - under alle omstændigheder er jeg selv imponeret over alle de skriftmuligher, jeg nu har til min rådighed. Heftigt!
Til egentligt "redaktionelt" arbejde er programmet desværre ikke særlig godt. Til gengæld har jeg fundet ud af, at man kan skrive en tekst v.h.a. Superscript 128 programmet (som f.eks. er brugt til "Ravneovernatning"), gemme den på diskette - og senere hente den ind i Fontmaster og arbejde videre på den der.
Det lyder måske ikke særlig imponerende i dine øren, men det er ret sensationelt at to forskellige programmer uden videre kan bruge hinandens filer ("fil" er en fordanskning af det engelske "file").
Nå, men nu vil jeg slutte af for denne gang, vi går på sommerferie i sommerhuset i Stillinge Strand, hvor vi skal nyde livet i uge 23-24-25!
Mange venlige hilsener til jer alle!
Kurt & Co.
####################################################################################
Hej Kurt! Vedsted 6. juni 1989
Det var sandelig rart at høre fra dig. Du har altid en masse spændende at berette. Det må også være dejligt at være flyttet fra "klodserne" ud i den grønne skov. TILLYKKE med det! Vi kommer snart og ser det an. Du har også ret i, at fuglene kan være meget modbydelige - næsten for tæt på.
I dit brev var der en hel del at tage stilling til, bl.a. ravnene. Det kan jeg da begynde med. Jeg har ikke gennemarbejdet vore "noter" endnu, men det var en god ting at få dem. Der står sikkert en hel del som kan bruges til bearbejdning af de sidste års slidsomme arbejde med at finde dem, tælle dem, få dem i seng o.s.v. Det går jeg i gang med en dag.
Lige nu er der pause. Jeg har drønet rundt for at finde reder. Det har indtil nu givet 6O sikre ynglepar. Ungerne ser jeg stort på i år. Det er meget ressourcekrævende, at skulle aflægge rederne flere besøg. Derfor forestiller jeg mig, at jeg og Hans tager en lille del af Sønderjylland og kikker efter om der skulle være unger i nogle af ravnerederne, men det bliver først i 1991.
Jeg kan også sige at ravnene sover godt i det sønderjyske. De kan sikkert lide lugten af sønderlyder (jeg er tilflytter)! Omkring 23. maj blev der talt omkring 55O ravne. Det er sgu virkelig mange.
De var fordelt på 3 overnatningspladser: en her i nærheden af Vojens, en nordvest for Toftlund og en ved Bylderup/Bov øst for Tønder. Det ser ud til at de bliver fodret med slagteriaffald eller affald fra kyllingefarme, akkurat som her i Lilholt, som du selv har set.
Jeg arbejder i øjeblikket med en ansøgning om økonomisk støtte til et ravne-projekt, bl.a. overnatningspladsernes størrelse og beliggenhed søges der penge til (kørsel). Der skal søges på Vesterbrogade, så jeg er spændt på hvad de siger til den.
Det var et meget fint brev du havde skrevet til PICA. Det er også min mening, at turene fra foreningen er baseret på hit, og det at lederen er altvidende og set mindst 7OO forskellige arter i mindst 5O lande. Jeg er enig med dig, at vi trænger til en debat. Men den kommer aldrig, medlemmerne er blevet for passive, måske er mange blevet afvist før, hvis de er kommet med forslag. Man (vi) får jo ikke an aktiv forening uden at den "dyrkes" - at der gøres et stykke arbejde.
Det første er et klart mål, som alle kan forstå, f.eks. er SAS-direktøren Jan Carlsson et fint eksempel på, hvordan mennesker - og dermed firmaet - kan ændres.
Hos os er firmaet jo DOF. Hvis det var meningen at DOF skulle ændres, var der sikkert nogle som gik i gang, der er trods alt 8OOO medlemmer. For mig er det muligt, at det kan ændres, men klø du kun på, det er dejligt at se noget nyt - noget aktivt!
Jeg går jo på AVG-kursus engang imellem, det har jeg måske fortalt. Det er virkelig godt som arbejdsløs at komme sammen med aktive og positive mennesker, og læreren er nu heller ikke så dårlig. Meget fint kursus, det har det mål at lære os elever at undervise på aftenskoler og lign. Jeg får ny viden og inspiration til at takle de daglige problemer, det er rart. Her i sommerferien skal der skrives opgave, i august skal jeg have den godkendt og senere skal jeg undervise fra den. Altså altsammen i 3 weekender, jeg har ingen planer om at gå ind i undervisningsbranchen lige nu.
Ellers er alt gråt og trist her hos os, jeg ved snart ikke hvad der eventuelt kan hjælpe på humøret, men der findes vel en løsning!
Jeg vil slutte nu - og gå over til min opgave: ravnene!
Hils omkring dig! KNUD
######################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 7. juli 1989
Tak for dit hurtige svar på mine udgydelser, det er altid rart at konstatere at ens anstrengelser ikke er helt forgæves.
Og i er altid velkomne til at besøge os, sig blot frem og vi finder den pæne dug - og sengehalmen - frem!
Ang. ravnenes skiftende overnatningspladser, synes jeg stadigvæk det er mærkværdigt at de sådan flytter rundt hele tiden.
De andre kragefugle er jo nærmest umulige at jage væk fra deres sovepladser, når først de har sat sig på den!
Ravnen er notorisk "følsom" i æglægningsperioden; kan det være en tilsvarende sensitivitet (av, det lød intellektuelt!) der gør sig gældende omkring sovetid. Eller ER kræet bare skide følsomt??
Ang. PICA ser jeg nu ikke helt så pessimistisk på sagerne som du - endnu ihvertfald. De har jo selv givet bolden op og bedt om vores uforbeholdne mening. Den har de så fået, og ovenikøbet offentliggjort et enkelt, kritisk (men venligt!) brev.
Jeg havde dog forestillet mig at de ville offentliggøre flere forskellige indlæg, så der var noget at starte med, men er selvfølgelig smigret over, at de netop valgte mit blandt så mange andre.
Jeg har bevidst formuleret mig provokerende og firkantet: for at få folk op af stolen. Lad os nu lige se næste nummer (til september), om ikke der er nogen som har hevet sig op af lænestolen og bevæget sig hen til tekstbehandleren!
Selv om mit indlæg er ret langt (to A4 sider), får man alligevel ikke sagt alt det man gerne VILLE, f.eks. er vi sikkert alle fundamentalt enige om, at fuglenes sag, det er vores sag. Vi brænder altså alle (mere eller mindre) for samme sag i DOF, det er bare måden altså at vi gør det på, som er temmelig forskellig - for at sige det pænt.
Jeg føler mig f.eks. i væsentligt bedre selskab med en hvilkensomhelst DOF'er end med en hvilkensomhelst DJF'er - bare for at nævne noget (nu må du ikke komme og fortælle mig at Kristian Raunkjær's bedstemor er medlem af DOF, eller noget af samme kaliber - det er under bæltestedet!).
Du har ret i, at dem der GØR noget, får en tilsvarende indflydelse.
Med andre ord: skal der ske noget, må det komme fra folk selv. Det er vi enige om!
Men mit indlæg skal ikke forestille at være fra en "aktivist". Jeg opfatter absolut ikke mig selv som aktivist, snarere som "søndagskigger" (selv om begrebet er temmelig vidt) - derfor er det bestemt også som et søndagskigger-synspunkt mit indlæg skal læses, nemlig at andre end "specialisterne" - Tordenskjolds soldater - kan have en mening om fuglesagen. Og at denne mening skal tages alvorligt; det er nemlig også VORES forening, selvom vi muligvis aldrig sætter vore ben derinde. Ledelsen må simpelthen vænne sig til at lytte til "de brede masser", hvor nødig de end vil!
Og så har jeg forresten den fordel, at jeg vil skide dem et stykke, specialisterne; hvis der er for meget i vejen, kan de rende og hoppe! Jeg er altså ikke bange for at blive "uvenner" med nogen i DOF - ikke afhængig af deres "nåde". De har bedt om min mening - og fået den. Basta!
"Ellers er alt trist og gråt her hos os........" Hvor Fanden vil du hen, mand?
Du har da ingen grund til at være trist!
En sød kone, nogle dejlige unger, kaffe på thermo'en og ravne i skoven - hvad vil du mer??? (s.u.)
At du er arbejdsfri er da kun lækkert: nu kan du lave alt det du har gået og drømt om!
Penge? Du har sgu heller ingen gysser selv om du går på arbejde, det er jo det som er kapitalisternes fede fidus: tvangstanken om arbejdets velsignelser!
Vi får netop så meget i løn, at vi kan humpe forbi den første hver måned. Som arbejdsløs kan man så gå og drømme om at komme tilbage i trædemøllen igen, sammen med de andre kvajpander.
Citat fra Foreningen af Bevidst Arbejdssky: "Hvis arbejde var så vidunderligt, havde de rige beholdt det for sig selv!"
Vi skal altså forlange arbejdsfrihed - så vi kan lave noget fornuftigt - plus en løn vi kan LEVE af. Alt det forpulede idiotarbejde kan de rige sgu selv klare.
Jeg har hverken tid eller lyst!
Du har jo gået og vrøvlet så meget om de vidunderlige 6O'ere; og det var netop et af de tunge slogans på den tid: hver mand/kvinde er et kongerige. Vi bærer hver især rundt på et komplet univers indeni.
Derfor har vi ret til at få stillet ALLE muligheder til rådighed. Fordi man er søn/datter af en skraldemand, behøver man ikke nødvendigvis selv blive det samme. Skomager-bliv-ved-din-læst mentaliteten forkaster vi, for slet ikke at tale om du-skal-ikke-tro-du-er-noget syndromet (hovsa, der var endnu et af de frække ord).
Som en af mine kolleger sagde, da han blev belært af sin værkfører om at han ikke skulle tro at han var noget: "Det tror jeg heller ikke......jeg VED det!"
Samfundet ensretter os lige fra vugge til grav, gør (eller forsøger at gøre) os til enøjede arbejdsnarkomaner. Bare man passer sin børnehave, skole, arbejdsplads, skal det nok gå altsammen. Heldigvis er der flere og flere som sætter spørgsmål ved arbejdets velsignelser (begrebet "arbejde" betyder i min terminologi: arbejde for en arbejdsgiver). Du husker vel parolen fra gamle dage: "Arbeit macht frei" eller "arbejde adler". Det vil jeg sgu ikke skrive under på......
Det er forresten indtil videre gratis at gå på biblioteket. Her kan du uddanne dig til stud.mag. i swahili, datalogi eller sagfører. Initiativet er dit eget!
Du kan også læse tegneserier på det offentliges regning (vi ser behændigt bort fra, at du allerede HAR betalt for lortet via skatten): Her vil jeg kraftigt anbefale Blake & Mortimer, som jeg har haft utrolig stor fornøjelse af. På en af siderne sidder kaptajn (i Secret Service) Mortimer og drikker kaffe i Frankrig hos sin intellektuelle ven, professor et-eller-andet. De bavler løs, side op og side ned, altså ingen "action", kun to mænd i hver sin stol i professorens studerekammer. Husbestyreinden kommer ind med kaffe; senere på dagen serveres varm mad. Historien har selvfølgelig en ydre handling, men det som imponerede MIG ved tegneserien, var de lange tekstafsnit hvor personerne fører interessante samtaler med hinanden. Hvis man læser fagfolks tommelfingerregler for, hvad man må og ikke må i tegneserier, er denne serie en umulighed: der sker jo ingenting!
Jeg samlede på tegneserier i en del år, men da jeg blev skilt, var det en af de ting som jeg droppede: Tin Tin's komplette værker (incl. "Tin Tin i Sovjet" en rigtig koldkrigsperle), Splint & Co., Asterix, Lucky Luke.....you name them...jeg havde dem alle....i komplette udgaver.
GRANSANGER (Phylloscopus collybita) observeret ved sommerhuset i Stillinge Strand, juni 1989. Jeg har også hørt den mange gange i Brøndbyøster, men aldrig set den. Det er en af de gode ting ved sommerhuset: man kan både SE og HØRE kræene.
Derfor forsøger jeg altid at lære et par nye (for mig) fugle at kende, når vi alligevel er dernede, og chancen byder sig. Da vi kom hjem til Brøndbyøster, ville jeg for en sikkerheds skyld checke fuglen ved at lytte til DOF's fuglestemme-bånd (en serie med 4 bånd, hver med flere forskellige optagelser af samme fugl), men her synes jeg slet ikke lyden stemmer overens med min egen oplevelse. Kan der være hørbare variationer i sangen fra landsdel til landsdel??
FUGLEKONGE (Regulus regulus) set og hørt ved sommerhuset i Stillinge i juni 1989. Heller ikke denne fugls stemme var særlig let genkendelig på DOF-båndet. Disse fugleoptagelser, som er udsendt af DOF, er for langt de flestes vedkommende af dårlig teknisk kvalitet: sus, støj, indblanding af en masse andre fuglestemmer i optagelsen, samt ikke mindst selve båndets kvalitet, som er mildt sagt dårlig. Flere af båndene har jeg været nødt til at spole over på en anden kassette, fordi den mekaniske kvalitet var elendig. DOF har sikkert købt ugens båndtilbud på en tankstation, og derefter sat en eller anden klamphugger til at kopiere fuglestemmerne over på disse bånd (kopieringsprocessen er også elendigt arbejde). Man kan godt undre sig ind imellem over DOF's erklærede ambition, om at blive en "professionel" organisation; enhver båndamatør ville kunne gøre dette arbejde 1.OOO gange bedre, uden at få sved på panden!
RÅGER ser jeg en hel del af på Brøndbyøster Torv og Nygårds Plads (to delvist grønne områder på hver sin side af Brøndbyøster S-tog station). Hver morgen når jeg ta'r S-toget til arbejde (kl. 6) er rågerne i fuldt sving med dagens gøremål; de kævler og bævler så det er en ren fornøjelse. Der er mange høje træer i dette område, men jeg har endnu ikke observeret nogen form for redeaktivitet. Nu vil jeg ihvertfald holde dem under opsyn fremover, og se hvad der sker, det kan jo også tænkes at selve kolonien ligger et helt andet sted, måske ikke så langt borte.
Det var så alt for denne gang, hold nu modet oppe, gamle dreng!
Husk på Munchaussen's metode med at hive sig selv op ved håret - eller var det støvlestropperne - det er den sikreste metode. Desuden giver det selvtillid!
Og der kommer sikkert ingen andre og gør det!
Mange venlige rårrk, gyf og honk honk.
tante Kurt.
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 1O.7.89
Det er rart at høre, at vi er velkomne! Vi tager imod tilbudet - engang!
Det må være dejligt for jer, sådan at flytte "på landet". En helt ny tilværelse. Vi spiser endnu stegt flæsk og persillesovs på 12. år. Nu er vi begge kørt så forfærdelig trætte i det, at vi er nødt til at finde på noget nyt. Så derfor regner jeg med at starte på højskole her i august. Hvordan det går må guderne vide.
For at få noget mere positivt ud af livet, er jeg begyndt at læse - det har jeg nu gjort før, men denne gang er det en speciel bog: befri dig selv. Den er meget god. Jeg regner med at blive et helt nyt DOF-medlem. Det trænger foreningen også til - øvrige mennesker iberegnet. Og TAK for alle forslagene til at "komme videre"!
Og over til noget helt andet - og dog!
Hvis du har set i det sidste nummer af Fugle, var der en opfordring til dig, at komme med dine meninger om foreningen og hvordan den skulle tjene penge. Om det er en udløber af PICA-artiklen ved jeg ikke, men det er tænkeligt. Christian er nu heller ikke en af de værste - han er forøvrigt fra Jylland. Jeg har skrevet til ham. Der må da ske noget med tiden. Jeg ønsker en anden ånd i foreningen, hvor glæden ved at se på fugle tages alvorligt. Alt andet skriveri og kurvebehandlinger kan de gøre, som de har lyst til. Der må jo være en årsag til, at vi er i foreningen.
Jeg har bl.a. søgt om 6O.OOO kr til optælling af ravnene her i Sønderjylland. Den er til behandling i de forskellige udvalg og underudvalg inden jeg kan få svar engang i 1991 - eller senere. Hans Mel og de andre skulle vist ud på en længere rejse, så der ville gå en tid. De skulle jo spørges o.s.v. o.s.v.
Samtidig er der en af mine fuglevenner - der for øvrigt har et sortspætte projekt igang her i Sønderjylland - som næsten konstant bombarderer hovedkontoret med spørgsmål ang. projektet. De må snart til at tage stilling. Det er jo lidt mere bittert - set med vor øjne - når der kan ydes optællingspenge til en simpel punkttælling (ca. 8OO kr), hvor andre laver det af lyst. Så jeg håber det vil lykkes at få nogle af omkostningerne ind.
Men jeg endnu er ved at udspy galle: DOF er kun interesseret i at tjene penge, det høres bl.a. på deres fuglebånd. Jeg har købt et par stykker, men holdt mig langt væk fra "Nattergale turen" og hvad de nu hedder. Jeg har købt det ved en af de andre. Det er umuligt at høre hvad det er! Køb du i stedet de to bånd som Naturhistorisk Museum i Århus har lavet, de er virkelig gode. De har forøvrigt lavet et bånd plus et hæfte, der fortæller om hvorfor fuglene synger og sangens opbygning. Det kan jeg anbefale. DOF-båndene er noget møg!
Om der er forskellige variationer af gransangerens sang, ved jeg ikke. Gulspurven er kendt for at have forskellige dialekter, det kan du forresten se i det før omtalte hæfte, Poul Hansen: "Fuglesang - form og funktion", Natur & Museum 1984, nr.1.
Jeg har lært fuglesangene mens jeg har vasket op, det er ikke så vanskeligt og slet ikke når man er musikalsk.
Sig nu ikke, at det er du ikke!
Og ravnene. De har det da ihvertfald rart. Får unger og flyver glade og tilfredse rundt og tænker i grunden ikke på, hvor forfærdelig verden er. Det har de heller ingen grund til.
Jeg har snakket med en del kommuner om de vidste noget om de der affaldspladser (slagteri og kyllingefarme). Det gjorde de ikke. I et enkelt tilfælde ville miljø-medarbejderen tage ud og se på forholdene. Her var der bl.a. 25O ravne. Han meddelte tilbage, at alt var som det skulle være. Intet var overtrådt. Konklusionen af samtalerne var, at de var ligeglade med problemet - store affaldsdynger tiltrækker mange ravne og bang - men lidt nervøse for, om jeg nu kunne påvise noget ulovligt som kommunen kunne drages til ansvar for. Så det var altså ikke på den måde jeg kunne få samtlige affaldsstakke i Sønderjylland prikket ind på et kort. Jeg tænker endnu på hvordan.
For at vurdere deres "skadelige" virkning på vildt og afgrøder, har jeg kontaktet vildtforvaltningen på Kalø. Clausager havde ikke hørt at ravnen skulle være et problem i Sønderjylland, så de skydes altså uden velsignelse! Han kunne oplyse at den nu ynglede ca. 15 km syd for Skagen. Det må være i Råbjerg Mile. Her er der også dejligt!
Du har ret, det er mærkeligt at ravnene sådan flytter rundt. Finder nye overnatningspladser, er der en tid og flytter så igen. Min teori går ud på, at affaldsdyngerne flyttes og når de er væk, er ravnene nødt til at flyve længere væk - og hov..... en ny affaldsdynge. Så tænker ravnene, her bliver vi en tid. Hvorfor flyve hele egnen rundt, når der er mad nok her. Jeg tror, at årsagen til det store antal ravne i Sønderjylland (vel eneste sted det er kendt) er de store affaldsmængder, der er smidt hist og her.
Ravnene lever ikke "normalt", men har tilegnet sig en ny adfærd - fødesøgnings adfærd - der har gjort at bestanden er vokset betydeligt. En adfærd de ikke har haft før. Før vi mennesker begyndte at smide rundt med tingene, det være sig også mad, var ravnene nødt til at søge i store områder for at finde noget spiseligt, f.eks. et par harekillinger, biller, en død kat og hvad ved jeg. Nu behøver de kun at sidde i et træ det meste af dagen; pleje fjerene og fællesskabet. Bliver de sultne, kan de humpe hen til ædehullet og tage sig et par lunser døde kyllinger, tarme eller lignende. Hvad skulle de i grunden flyve rundt for.
Problemet opstår ikke før affaldet pløjes ned eller dækkes til. Nu må de pludselig kæmpe for at overleve. De vil nærmest æde alt levende i området, eller flyve omkring for at finde noget. Og så kan de pludselig begynde på en frisk et nyt sted, hvor en af de her stakke ligger og stinker. Det er min teori. Vi forsøger at undersøge tingene, det er bl.a. det jeg har søgt penge til. Får vi dem ikke, jah... så undersøger vi det nok alligevel. Bare sådan fordi det er sjovt!
Jeg vil slutte nu inden mine fingre bliver stive. Jeg skal også have lavet opgave til mit kursus. Nyde livet og familien. Jeg er helt alene nu, børnene er på ferie, Eva på arbejde. Det er rart engang imellem bare være sig selv.
De bedste sommerhilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 4. aug. 1989
Du dersens Knud Børge, du pakker tingene temmelig godt ind, jeg er ikke pyskolog eller udstyret med særlige evner udi læsning mellem linierne, men har dog efterhånden fattet at du er arbejdsløs samt har ægteskabelige problemer - eller har jeg misforstået det hele??
Så når jeg hovent afslutter mit forrige brev med at anbefale Munchaussen's metode, var det altså ikke for at trampe på en mand som allerede ligger ned, men for at tilkendegive at det allerbedste er, hvis man hjælper sig selv.
*** SELVERKENDELSE ER VEJEN FREM! ***
Hvis jeg kan hjælpe med råd eller dåd, gør jeg det selvfølgelig gerne, men du må selv sige frem, og forklare hvor skoen trykker!
Bortset fra det, fru kammerherreinde, så er situationen - og de mål man sætter sig - så forskellige fra den ene til den anden, at det er meget vanskeligt at komme med gode råd, medmindre man går ind og "løfter dyner", som f.eks. en psykolog ville gøre det.
For mit eget vedkommende var det meget let at se, hvad der var galt da jeg først sad i Ishøj og kiggede ud ad vinduet. Hvis den erkendelse havde indfundet sig 6 mdr. tidligere, havde ægteskabet sandsynligvis holdt endnu i dag!
Man må bl.a. lære at værdsætte de goder som man faktisk HAR, istedet for at gå og ærgre sig over de ting, som man alligevel ikke kan få.
Det er selvfølgelig altsammen lettere sagt end gjort, men det vigtigste er altså at ERKENDE tingenes tilstand - derefter at gøre noget ved dem....
I sidste nummer af DOFT er der en beskrivelse af Gerhard Heilmann's artikelserie i DOFT i gamle dage (1912-16 eller deromkring): "Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstamning". Jeg husker tydeligt at jeg fotokopierede hele artikelserien, men smed den vist ud igen (flere hundrede sider), det var nemlig temmelig "tørt"; det syntes jeg ihvertfald dengang.
Nå, men den var ihvertfald spændende sine steder, meget veldokumenteret og godt illustreret, f.eks. husker jeg en "historisk skabelon" (hvad han selv kaldte den, har jeg desværre glemt) som han havde lånt af en engelsk/irsk/skotsk forfatter, ved hvis hjælp man kunne beregne de manglende led i en dyrearts udvikling. Havde man f.eks. to lårbensknogler fra en hest - med eksempelvis 5O.OOO års afstand imellem - kunne man beregne hvordan samme lårbensknogle ville have set ud 1OO.OOO år tidligere eller senere. Man behøver altså ikke at have samtlige udviklingstrin af en given dyreart til sin rådighed, for at kunne beregne de manglende. Sådan så det ihvertfald ud i 1915. Hvordan man ser på det i dag, ved jeg ikke. Ved du??
Samme Gerhard Heilmann (som også har tegnet DOF's "logo" - de to viber) beskriver i artiklen hvordan der ser ud på en strandbred i kridttiden, fantastisk levende beskrevet, som at være der selv. Der påstås jo at han ingen ornithologisk uddannelse havde - han skulle jo nødig tro at han var noget - men så meget desto bedre! Så havde han jo heller ikke de ornithologiske fordomme, som vi kender alt for godt; janteloven galdt også på den tid, må du vide....
Kan man lære noget af sine drømme? Forleden morgen vågnede jeg op, grinende over hele femøren af pointen i en drøm, som blev åbenbaret i samme øjeblik vækkeuret kimede:
"Ring venligst efter produkthandleren, jeg vil gerne have et uforbindende tilbud", var ordene som faldt da vækkeuret kimede. Historien er, at jeg var inde på et EDB-styret ægteskabsbureau for at søge den eneste ene. En flok mænd sidder i forkontoret og checker hinanden af. Favoritten blandt de mandlige ansøgere, som vi kan kalde Karl Smart, er høj, flot og formuende. Nummer to, som viser sig at hedde Per Madsen (fra Ishøj), ser ikke særlig smart ud: topmave, strikket vest m. lommeur, en rigtig mors dreng at se på - bare 5O år for sent. Men han har, blandt mange andre rare sager, en Morgan fra 1934, altså en rigtig raritet, som er mange penge værd.
Den kvindelige topkandidat - miss Elly - er smuk og formuende. En rigtig godte.
Nummer to - miss Pin - er også formuende (bl.a. en masse ædelmetaller i gebisset), men tynd og usexet.
Miss Elly trækker sig på et tidspunkt ud af historien, jeg har glemt hvorfor, men det medfører ihvertfald at Karl Smart trækker med; han vil ikke riskere at blive hægtet sammen med miss Pin. Inden han forlader foretagendet, når han dog at stjæle det patenterede og superhemmelige program, som gør ægteskabsbureauets virksomhed mulig (hvilket får historien til at vakle: man fornemmer at enden er nær).
Nu hænger Per Madsen på den! Han må tage til takke med miss Pin, som er det sidste han ønsker sig i denne verden.
Historien slutter med at bestyreren af ægteskabsbureauet står sammen med Per Madsen og miss Pin ude i forkontoret.
Madsens Morgan (eftertragtet blandt liebhavere og samlere) er blevet totalskadet på hans vej hen til bureauet, så vor ven er forståeligt nok lettere nedtrykt. Bestyreren siger til den hårdt plagede mand, ligesom for at indgyde ham lidt mod: "Jamen, De har da miss Pin til at trøste Dem", hvortil Madsen replicerer som antydet i indledningen.
Jeg synes den historie er vanvittig morsom! Det sjove ved det hele er, at alle detaljerne passer, historien er logisk opbygget; jeg har altså ikke fabrikeret noget senere.
Så snart jeg vågnede, stod jeg op og indtalte det på en transportabel båndoptager. Bagefter var det bare at skrive det rent.
Og så har jeg fået brev fra Behrends! Efter at brevet har været i Ishøj og omegn i ca. en måned, har postvæsenet langt om længe opdaget at jeg HAR meldt flytning - og sendt det videre til Brøndbyøster.
Jeg spurgte i sin tid (februar 1989) Behrends, om han troede at Moesgaard havde "diskvalificeret" de sønderjydske ornithologer med sin offentliggørelse af turteldue fotoet: trådt godt og grundigt i spinaten, og først bagefter indset konsekvenserne?
Det mente Behrends absolut ikke, da der på den tid ikke fandtes andre i Sønderjylland, som ragede frem. Dengang var ornithologer så sjældne, at de ligesom i det øvrige land var noget af et særsyn - når undtages København med DOF's æggesamlermafia.
Derudover omtaler han et projekt, som han har set i vesttysk TV: udsætning af unge ravne, indfanget i Mecklenborg, for at etablere en bestand i et ravnetomt område ved den nedre Rhin, som iflg. Behrends regnes fra Køln og nordpå.
Behrends:
Som jeg jo har påpeget i min artikel om bl.a. ravnens stærke nyindvandring i Danmark (Panurus 1977, 1: 19-24), var Mecklenborg endnu i 1951 stort set et ravnetomt yngleområde indenfor Østersøens moræneområde, men blev derefter (fra omkr. 1960) invaderet kraftigt af arten østfra (fra Polen, hvor den var i betydelig fremgang i 1950'erne) og i den grad, at der opstod et stærkt populationspres der, hvorefter arten også videre indvandrede stærkt til Danmark op med randmoræneområdet, således fra sidst i tredserne og især ind i halvfjerdserne.Såvidt Behrends; har du en kommentar??
Det primære er her indvandringen, hvortil så efterhånden også kommer den selvforstærkende dynamik ved den etablerede og reproducerende, stærkere voksende bestand. Man kunne måske i den henseende stort sige, at udviklingen i Danmark ligger 10-15 år efter den i Mecklenborg. Men der har overskuddet, når bestanden blev for presset, kunnet fortsætte videre op med randmoræneområdet (grænsemarkeringen for deres foretrukne område) op i den jyske halvø og spredende videre hos os, for derpå ikke også at sige fortættende sig her.
Knud Nielsen er jo i fuld gang med at optælle bestande, der så vidt at se stedvist nok kunne synes mere sammenpresset, som i og ved randmoræneområdet.
Nå, men du får ikke mere for denne gang, rågerne holder stadig til på Brøndbyøster Torv - både unge og gamle - så jeg har en fornemmelse af, at til næste ynglesæson vil der nok komme nogle reder på det sted. Det ser jeg frem til!
roger - over......shifting........råger over Stillinge!........
Karl Smart & Ko.
####################################################################################
Kære Kurt! Vedsted 9. aug. 1989
Nu sidder jeg ved min hjemmecomputer - Student 440 TR - med genbrugspapir i printeren og vil i de næste timer forsøge at taste de største begivenheder ind.
Hvis du kører det over din egen PC'er, er det muligt at fjerne forstyrrende elementer og finde svar på de dunkle spørgsmål.
Jeg vil begynde med gamle Behrends. Som noget helt andet har jeg haft ferie (14 dage), 8 dage i sommerhus i Sæby, 8 dage til at drøne rundt i. En af aktiviteterne var Sønderborg Slot. Ja nu kommer Behrends ind i billedet. Her var der udstillet nogle remedier fra farver Behrends - et gammelt firma. Her stod der at han holdt op i 1970. Han har altså arvet firmaet efter sin far (vistnok sammen med en bror) og ført det videre indtil omkring 1970. Så er han vel gået på pension. Han blev 70 engang her i april. Jeg har ikke meget forstand på, hvad en farver laver - det fremgik heller ikke af de udstillede genstande på Sønderborg Slot - men jeg vil tro han har været lidt mere end almindelig borger i Sønderborg, bl.a. erhvervsdrivende. Måske skal det ses som baggrund for hans karriere indenfor fugleverdenen. Han blev medlem omkring 1939, ca. 20 år gammel. Hvis du kigger DOF's medlemsliste efter, vil du opdage, at det er betydningsfulde folk som er medlemmer. Jeg vil tro at det kunne give nogle gnidninger ind imellem, hvis den kære Behrends ikke havde samme anseelse som de øvrige medlemmer - og måske kan det samme siges om Moesgaard.
Behrends fortæller at forholdet mellem Moesgaard og de "herskende" i foreningen var meget dårligt. Det skal vel også ses i lyset af at Behrends/Moesgaard, for at gøre sig gældende i "kredsen" var nødt til at finde "sjældne" fugle. Måske er det derfor at det dårlige forhold har udviklet sig. Måske har Behrends ligefrem lært at det er ligemeget hvad der ses/skrives, der er alligevel ingen som anser det for sandsynligt, hvem ved.
Jeg mener at Moesgaard-sagen udspillede sig i årene forud for turteldue-sagen, og det var denne sag som satte punktum for hans virke i foreningen.
Jeg synes det er sjovt at tænke sig, hvordan de har skældt hinanden ud i 1938, for jeg synes selv de gør akkurat det samme nu. At "inderkredsen" bruger selv samme metode som blev brugt i 1938. Ingen forståelse for nye mennesker og ideer.
Men en god ting er det jo, som du skrev, de kan rende og hoppe!
For at slutte Behrends-sagen lykkeligt, kan jeg fortælle, at han ringede den anden dag og spurgte om din adresse. Så måske er det derfor du har fået et brev fra ham. Han har stadig en stor viden om fuglene i Sønderjylland. Hvem gider pumpe ham for oplysninger?
Han har forøvrigt lavet musik til flere sange. En er ihvertfald kommet på plade, så hvad kunne han mon ikke have bedrevet det til. Det blev til en længere afhandling om Behrends liv og virke.
Men til dit brev. Tak!
Det er meget opmuntrende at få et par sider eller mere fra dig...der kom lige en ravn forbi vinduet...nå, men det var jo ikke det lige nu.... Det er ganske rigtigt at der er problemer - eller rettere: at jeg har problemer med tilværelsen. Om du er psykolog eller lign., kan vel være ligegyldigt, du har ganske ret i at det er et spørgsmål om at hjælpe sig selv. Jeg var i den heldige situation, at jeg fandt en bog af Wayne W. Dyer, "Befri dig selv", den passede mig glimrende. Af dine breve og din "adfærd" ligner du noget af det, som Dyer beskriver som "den grænsefrie" adfærd. Måske har du læst den. Du har ganske ret, det er med at erkende tingenes tilstand, ihvertfald ens egne. Og gøre noget ved dem. Finde de behov og lyster som jeg har. Hvorfor gå på kompromis, når man kan få det man ønsker sig. Det hele er et spørgsmål om VALG (iflg. Dyer) - måden at tænke på.
Derfor har jeg valgt at ta' på højskole - fordi jeg har lyst. Kun fordi det kunne være sjovt. Ikke se til familien, økonomien (det giver jo dårlige nerver), andres mening o.s.v. Hver gang vælge noget jeg har lyst til, f.eks. at skrive breve. Fordi det er en lyst - ikke en pligt. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.
Det er vanskeligt at ændre tankerne efter 40 års påvirkninger, få dem ændret til positive tanker, tanker som det er rart at have. Men dejligt er det. Rart at se en vej frem fra mørket. Så nu er det som om det hele er noget lettere, livet, "arbejdet", familien, de glemte, de sårede og alt det øvrige - søens folk ikke at forglemme.
Når jeg er færdig med højskolen, havde jeg tænkt at jeg skulle have anvist et arbejde og herefter en uddannelse som AF (ArbejdsFormidlingen), som hellere end gerne betaler til i to år.
Så vil jeg begynde på en uddannelse, som jeg til den tid har lyst til, eller måske bliver det noget helt andet, det skal jo være sjovt at være til. Måske bliver det som u-landsfrivillig på Angaur Islands eller som fyrmester på Blåvand Radio.
Indtil nu er det det sjoveste arbejde jeg har haft. At få noget sjovt ud af livet, som f.eks. dine "drømmebilleder".
Med hensyn til Gerhard Heilmann siger det mig ikke noget. Jeg har ikke læst om fuglenes oprindelse, fordi det ikke interesserer mig. Jeg ved ikke hvordan man i dag finder ud af de ting.
Så var der de her ravne, Behrends ravne fra Mecklenborg.
Det lyder ikke usandsynligt at nogle mennesker har indfanget ravne og udsat dem igen et eller andet sted på kloden. Der er jo utallige eksempler på i historien hvordan dyreverdenen er blevet en eksportvare. Det er selvfølgelig også sjovere at have indiske fuglearter i min have, så kan inderne jo få danske fuglearter. Så passer pengene igen!!
Jeg har ikke hørt om ravne-flytningerne, men jeg har hørt at i Tyskland - jeg har glemt hvor det var - var ravnene blevet "en plage" og at de nu måtte skydes. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder.
Behrends hypotese om ravnenes indvandring til Danmark:
Jeg har ikke set andre data om ravnenes yngleudbredelse i Europa fra 1950 og fremefter, jeg tror dog gerne at ravnebestanden kunne vokse i nordøst Europa efter World War II. Min tro er baseret på de ideer jeg har om, hvordan Polen har set ud efter en lang krig: masser af mad - ravnemad! - øde områder m.m., lige noget for ravne eller i det hele taget for flora og fauna.
Naturen havde ikke menneskene at konkurrere med, den kunne være sig selv. Ingen ville finde på at gøre noget andet, end hvad der var hensigtsmæssigt og ikke mindst i balance, så her kan jeg sagtens følge Behrends hypotese. Desuden er jagt ikke tilladt - eller kun for de udvalgte i de østeuropæiske lande - har jeg fået fortalt. Tænk på krudt og kugler til folket, de ville jo gøre oprør, set med vestlige øjne.
Om et eventuelt ungfugleoverskud i steuropa vil drage til Danmark ved jeg ikke. Hvis det har været tilfældet dengang, ser det mærkeligt ud at ravnen her i 80'erne ikke breder sig til Nordjylland og Sjælland, når bestanden er så stor - mange ungfugle i Sønderjylland bl.a. Det synes jeg ser underligt ud.
En anden ting er, at den danske ynglebestand af ravne i 1960 er sat til omkring 10 par. Det er nok sat for lavt, tænk på at i 1960 var der måske 1500 DOF'ere herhjemme, i dag 8000, altså 5-6 gange så mange, og med bedre meddelelsesmuligheder m.m.
Men i dag har vi svært ved at holde styr på, hvor mange ynglepar vi har, det må have været endnu sværere dengang. At bestanden har været ret lille, er der dog ingen tvivl om, men at det lige nøjagtig var 10 par, er der ingen der får mig til at tro. Men det er et faktum, at selvom der kun var 10 par herhjemme, er det faktisk muligt for de 10 par at etablere vores nuværende ynglebestand på ca. 200-250 par. Ravnen vil jo få mange unger, hvis betingelserne er til stede i form af føde, ingen konkurrence fra andre ravne og ingen menneskelig forfølgelse. Undersøgelser af musvågen har vist at de næsten ingen unger får og springer hele år over, hvor de slet ikke yngler. Denne musvågebestand har vist sig at være sund, fordi det ikke har været nødvendigt at producere flere unger for at opretholde bestanden. Bestanden er stabil.
Med hensyn til Behrends' hypotese er der nu flere forhold som kan få indflydelse, men selvfølgelig kan han stadig have ret!
Det bliver sjovt at se, hvad Knud Nielsen finder ud af, med hensyn til ravnebestanden. Måske finder han nogle nye hypoteser eller hva!
Rågerne holder normalt ikke til i kolonierne uden for yngletiden. Her i Vedsted er der overnatningsplads for Haderslevs råger fra midten af maj til hen i april. Næsten hele året overnatter de her. I begyndelsen af ynglesæsonen kommer de på besøg i kolonien om dagen, flyver til overnatning et andet sted. På denne måde - ved længere besøg og flere gange om dagen - vender de atter tilbage. Jeg har ikke selv set det, men det står beskrevet et eller andet sted, jeg mener det er Tommy Dybbro, der har skrevet det.
Ravnene lige nu. Der synes at være en del forvirring i overnatningspladserne. Den ene er reduceret ca. 50%, den anden synes ikke at være vokset, den tredie ved jeg ikke noget om, men det bliver sjovt at finde ud af det.
Så har jeg været en tur ved det fremskudte dige og saltvandssøen, det er en oplevelse at se fuglene her. På meget nært hold kan vadefugle, gæs og ænder iagttages og studeres i alle ender og kanter. Den oplevelse må du gi' dig selv engang.
Nu lakker papiret mod enden, så jeg vil slutte nu her fra Sønderjylland - næste gang bliver fra Langeland!
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 19. okt. 1989
Min fugleven Hans havde en frimærkesamling med hjem fra Island, hvor han har været oppe - bl.a. for at kigge på fugle. Ifølge guiden er ravnen islandsk nationalfugl - og fredet! Alligevel findes der ingen islandske frimærker med ravnen på. Hans har en del forstand på geologi og slige sager, og iflg. ham udtalte guiden sig ofte i direkte modstrid med de faktiske kendsgerninger, hvorfor Hans konkluderer at påstanden om ravnen som nationalfugl nok også skal tages med et gran salt. Derimod er det sikkert rigtigt at den er fredet; Hans & Co. var flere gange inde på 4-5 meters afstand af fuglen. Det lyder jo helt utroligt! Selv efter danske forhold, hvor fuglen jo også er fredet, er 4-5 meter vel nærmest en utopi.
Ang. din brødcomputer så vil jeg tillade mig at antyde, at dens udprintning og ikke mindst stavekontrol lader meget tilbage at ønske! Din stavning var faktisk betydelig bedre da du selv skrev det i hånden, hvad grunden så end kan være....
Bogen af Wayne W. Dyer kender jeg ikke noget til, ejheller anden "frelserlitteratur"; jeg tager selvfølgelig til efterretning at andre (deriblandt dig) har haft glæde af at læse den slags, men for mit vedkommende var det afgørende at det kom INDEFRA. Jeg har sådan en fiks ide om, at jeg selv kan lave om på mig selv, hvis det ellers er ønskeligt.
At du finder glæde og inspiration ved at læse hans bog er kun godt, ingen tvivl om det. Men for mit vedkommende var det nærmest det modsatte jeg havde brug for: væk fra alt og alle. Alle mennesker er nogle røvhuller indtil det modsatte er bevist, mente jeg dengang. Derfor dampede jeg ud i naturen, for at være alene, tænke, føle. Jeg ville være alene om at bestemme hvordan naturoplevelsen skulle tolkes - "forstås".
Alting er såre enkelt, når man går derude: Lev eller dø! Alt det pis med at samfundet er så og så kompliceret, at der ingen nemme løsninger er, skyldes udelukkende at vi selv har gjort nogle betydningsløse ting enormt "betydningsfulde": beskæftigelse, betalingsbalance, høstudbytte, aktiekurser, kreditværdighed, taletid i TV osv. osv. Eller dette, at man går og mukker over at man ikke har råd til denne eller hine hårde hvidevare (bil, båd, stereoanlæg), ikke kan rejse derhen hvor solen skinner og tusind andre småting.
Fremfor alt erkendte jeg, at alt det jeg inderst inde havde gået og søgt efter, havde ligget lige foran mig: kone, børn, tryghed, at være elsket. Det hele havde været der, jeg havde bare ikke forstået at værdsætte det, fordi der var så mange "vigtige" sager, som først skulle ordnes. Erkendelsen var kommet 6 mdr. for sent. Jeg siger ikke alt det her for at sætte HENDE på en piedestal, kvinder kan også være nogle lede sataner, men til syvende og sidst kommer et godt liv fra et godt indre!!
Lad det starte med dig selv, sagde Jesus vist, og helt forkert er det ikke!
Jeg håber heller ikke alt det her lyder som om jeg lever et liv i perfekt harmoni med mig selv og mine omgivelser - ofte tværtimod! Jeg har sgu også mine kampe med mig selv, men KURSEN er ret. Jeg har - for nu at citere Dyer - foretaget et valg. At en del af mine omgivelser synes at jeg er en underlig skid, er den pris man må betale for at være ærlig overfor sig selv.
Jeg synes du er lige lovlig hård overfor ravne-udsætningsprojektet i BDR. Det er jo ikke en eksotisk fugl fra en eller anden obskur afkrog i fjernøsten, man ønsker at udsætte, men en GEN-udsætning af en fugl som voldsmænd har fjernet fra sit retmæssige hjemsted. Når vi ta'r til Falsterbo for at se rovfugle, er det jo ikke (sådan ser jeg ihvertfald på det) fordi disse fugle er specielt interessante, men simpelthen fordi de på skammelig vis - af degenererede personer - er ausradiert fra deres retmæssige områder. Det havde været skønt, hvis man kunne gå ud i Amager Strandpark eller lign. og fodre den lokale havørn (hvorfor ikke?) med kvinder og børn......jeg mener: med gammelt brød og kødrester.
Nej, jeg synes trods alt det er godt at der gøres noget for at ophjælpe en lokal bestand af truede/udryddede fugle, selvom det var en bedre metode at skabe egnede biotoper, hvor fuglene kunne udfolde sig frit.
Eller allerbedst at udrydde det eneste virkelige skadedyr - Homo krapylius - som har bredt sig ud over alle grænser, ynglende som rotter, komplet hæmningsløst og uden hensyntagen til nogen eller noget.
Vi har jo ingen plads i det økologiske system, vi kan pr. definitin kun ØDELÆGGE - som en hund i et spil kegler. Alt dette ved vi udmærket godt, vi lader bare som om problemet er et andet - alt andet.
Det er præcis som på det personlige plan: er der problemer, er det alle de andre som er nogle dumme svin, mig selv er der intet galt med. Er høstudbyttet "for lavt", skyldes det skadedyrene, vinden, vejret - alle de andre. Den tanke, at vi selv er problemet, nægter vi simpelthen at erkende. Når man i Pravda kan læse at der er is på Sortehavet i juli måned, så er det en BESLUTNING (=tvangstanke), uden smålige hensyn til at der faktisk er +35 grader Celcius på den tid af året....
Det som trøster mig mest, ??a vi i sidste ende SELV kommer til at betale prisen for vores svineri.....
Forestil dig Danmark uden Homo krapylius: 90% dækket af skov - rigtig skov! Med bjørn, vildsvin, ulv og meget mere. En vidunderlig tanke!
Men sådan så landet faktisk ud før røvhullerne rullede ind og begyndte på hærværket. Og på samme måde med alle de øvrige lande omkring os. Man kan gå og blive helt lun på en atomkrig.....
PICA, DOF's lokalblad for Københavnsafdelingen, er udkommet med nummer 3. Ifølge redaktionen er der kun indløbet een reaktion på mit indlæg i nummer 2. Jeg har fotokopieret den, så kan du jo se om du er enig....
Hele familien har været en week-end i Halland i en kæmpe træhytte, 60 Km fra Halmstad i nærheden af en lille by - Hyltebruk - hos en dansk pige som vi kender, hvor vi havde et par pragtfulde dage i ødemarken: masser af skov og søer. Bl.a. så - og hørte - vi 3 ravne.
Desværre så vi ikke elgen, men dens efterladenskaber lå alle steder, og den er - iflg. lokale beboere - ganske almindelig.
Dagen efter (mandag d. 9. oktober) startede elgjagten, så er det sikrest - stadig iflg. de lokale - at holde sig væk fra skoven.
Du/i er stadig velkomne til at besøge os, hvis i vil en tur til København på et tidspunkt. Du kan bare sige til....
Mange venlige hilsener
####################################################################################
Kære Kurt og Co! Magleby dec. 89
Nu må det være på tide jeg får skrevet, hvis det skal være i år.
Jeg lever for tiden i en hel anden verden, har svært ved at koncentrere mig, tiden løber eller kommer bare.
Et højskoleophold er i grunden meget krævende, hvis og når man har familie. Jeg kan ihvertfald ikke koncentrere mig begge steder - er det måske at realisere sig selv. Jeg har ihvertfald sagt ja til at være her og har på den måde valgt ikke at være sammen med den øvrige familie. Jeg håber disse problemer ordnes her i begyndelsen af det nye år. Jeg rejser herfra den 22. december. Herefter er fremtiden "usikker", men jeg finder vel et sted at være og at lave.
Jeg har forresten meldt mig ud af DOF, jeg er fuldstændig drænet for penge, og fuglene er faktisk droppet. Jeg har ikket været på tur de sidste to måneder. Der har været andre ting som er mere spændende lige nu og her, men jeg har da set en skestork og trækkende duehøge. Trækobservation er nu ikke lige mig, så er det nu sjovere med ravnene.
Med dem - ravnene - går det godt, jeg har en afløser på mens jeg er her på Langeland. Han går op i det med liv og sjæl, faktisk lever han med dem.
Det sidste nye der er sket, er et "samarbejde" med en tysker der undersøger forholdene i Slesvig-Holsten. De - han og en anden tysk fuglekigger - har været på week-end besøg, for at se på de sønderjyske ravne. Min afløser - Hans - forsøger om div. tilladelser til ringmærkning af ravnene, på opfordring af tyskeren, som selv ringmærker i Tyskland. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af dette "EF-projekt".
Efter at fuglene var forsvundet fra de ordinære sovepladser, og var umulige at opspore andre steder, er de heldigvis vendt tilbage. 350 det ene sted og godt 100 det andet. Vojens (Lilholt) ser ud til at være gået i opløsning og flyttet. Når jeg kommer hjem, må jeg se om trådene for de sidste 15 års ravneforskning ikke kan samles. Men det afhænger selvfølgelig af så mange ting, bl.a. om min koncentration. Man kan jo nu engang det man vil. Måske vil jeg det.
Her op til jul skal i selvfølgelig heller ikke snydes for en julehilsen - GOD JUL!
Håber vi ses i 1990 og kan udveksle erfaringer.
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 16. jan. 1990
Tak for dit julebrev, som jeg altså først svarer på nu!
Jo, jeg forstår vist efterhånden at alt ikke er som det burde være med dig!
Men trøst dig, gamle dreng, hvor der er vilje, er der en vej!
Og hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med, må du endelig sige til!
Hvad med en tur til København, så kan vi gå ud og kigge på fugle sammen, du har jo stadig det inddæmmede (tidligere militære) areal tilgode!
For at gentage mig selv, så har jeg også jeg prøvet at være "nede i kulkælderen" - det er et stadie som skal gennemleves, selvom det kan være svært at se mens man står midt i det. Samtidig skal man holde næsen oppe og tage bestik af retningen, så man ikke går i ring. Eller sagt på en anden måde: der er håb forude, hvis du selv vil!
Og hvorfor skulle du ikke ville det!
Jeg mener selv at en sådan kriseperiode kan være meget positiv for den personlige udvikling. Da jeg flyttede (alene) til Ishøj følte jeg mig fan'me også langt væk hjemmefra, der var bare det at sige til det, at det var min egen skyld. Man ligger som man reder, som det hedder. Det hjælper altså ikke at skyde skylden på alle mulige andre. Nogle gode, seje samtaler med sig selv er noget der batter! Det er ihvertfald min erfaring...
At du har udmeldt dig af DOF er forståeligt, du kan jo også til enhver tid låne/læse FUGLE-bladet på de kommunale biblioteker, hvis trangen skulle melde sig igen.
For mit eget vedkommende bliver jeg i foreningen ihvertfald det næste årstid - jeg har jo lige betalt kontingent - men jeg overvejer til stadighed situationen.
En af de ting som harmer mig er, at vi tilsyneladende er et meget lille mindretal som gider skrive ind til lokalbladet PICA med vores uforbeholdne mening om fuglesagen. Det kan muligvis skyldes - som du selv har været inde på - at folk har dårlige erfaringer fra tidligere, og derfor foretrækker at holde lav profil. Men det kan desværre også skyldes almindelig dansk dvaskhed: lad bare de andre slås, jeg holder snuden inde.
Indtil nu er der udkommet fire numre af bladet, så vidt jeg husker, så de skal lige have chancen for at vise hvad de (læsere & redaktion) dur til, inden jeg eventuelt trækker mig fornærmet tilbage.
Og så har Grete og Bo været ude for et kedeligt færdselsuheld: bilen skred ud den dag frosten satte ind (torsdag d. 23. nov.). Samtidig kom der en stor lastbil i den modsatte retning, så Bo fik brækket kravebenet og Grete fik brækket samtlige syv ribben i højre side, højre skulder samt punkteret højre lunge. Men hvis du så vores bil bagefter, er jeg sikker på at du ville sige som flere andre har sagt: det er et mirakel at de overhovedet overlevede!
Den er simpelthen totalt smadret. Lastbilen er banket ind i højre side af bilen, lige der hvor Bo sidder. Heldigvis kørte begge biler langsomt - under 40 km - og heldigvis havde både Bo og Grete sikkerhedssele på, så de slap efter omstændighederne billigt. Det er sgu noget som giver stof til eftertanke, når man sådan lidt efter lidt får det på afstand.
Med hensyn til fugle må jeg tilstå at det ikke er de store revolutioner der sker med mig for tiden. Jeg ser en (for mig) ny art engang imellem, f.eks. Rødtoppet Fuglekonge (hvid øjenstribe) som jeg observerede i buskadset udenfor huset en dag i november, hvor jeg stod og snorkede over opvasken.
Skovskade og husskade stortrives i Brøndbyskoven, det er virkelig skønt med sådan nogle skadedyr. Til trods for disse væmmelige skabninger er der solsort og musvit i stort tal; de kan altså ikke være helt så slemme, som de bekymrede husejere påstår.
Musvåge og tårnfalk er også hverdagskost her. Og oppe i byen er der masser af råger og alliker, så nu venter jeg bare på en invasion af ravne for at gøre anarkiet fuldkomment!
Den 10. december så jeg nogle halemejser ude i skoven, de er jo heller ikke til at tage fejl af (?), med deres lange haler....det minder mig om en husskade i miniformat.
Apropos fugle, så var de en meget stor hjælp for mig, da jeg var nede i kælderen. At komme tilbage til naturen, væk fra alle røvhullerne - fred og ro. Nærkontakt med de udstødte - skadedyrene - alle de ting som betyder noget.
Hans & Kurt & kvinder & børn tager en week-end til Teglstrup Hegn (v. Helsingør) i februar måned, dels for at gå en hygge-tur, men også for at finde en ravn. Det er jo i denne periode at ynglesæsonen starter, ikke? Det store hit ville selvfølgelig være, hvis vi ser to i parringsleg, men det får du at vide næste gang jeg skriver.
Og mens vi snakker om at skrive, så må du lige sætte afsender på konvolutten, så jeg ved hvor jeg skal sende mine breve hen!
Hvad kan jeg ellers underholde dig med?
Jo, min musikvirksomhed! Jeg går jo stadig lidt ud og spiller en gang imellem, (d.v.s. max. en gang pr. måned) det er sjovt og så får man et par håndører med hjem - til Tivoli og den slags pjank. Vi er 2-3 mand som spiller det som folk vil ha - hvad det så end er for noget. Det kræver at jeg øver mig en hel del hjemme på synth. & klaver, men det gør ikke noget - det morer mig faktisk. Det en stor tilfredsstillelse at gennemføre et "projekt", at kunne sige: det her lort, det fungerer!
Vi har et flot anlæg, noget pænt borgerligt tøj, men ingen plakater eller visitkort. Hvis det var godt, ringer folk en anden gang - og anbefaler os videre. Hvis det var noget møg......(suk).
Så hvis du har fallerede sønner, giftefærdige døtre, konfirmander eller noget helt tredie, må du endelig ringe efter onkel Kurt. Alle opgaver udføres i Københavnsområdet!
Jeg si'r tit til mig selv, når jeg står udenfor døren med snuden lige ud til skoven, for fanden Starlit, du har det jo skide godt!
Og jeg har ret! Livet er ganske vist fuldt af tekniske problemer, men er i det store hele vidunderligt!
Jeg håber du vil tage dig tid til at komme og besøge os i Brøndbyøster, du vil kunne li' det! Og tag gerne familien med!
Mange venlige hilsener fra Kurt & Co.
####################################################################################
Kære Kurt og Co! Vedsted 23. jan. 90
Det var rart at høre fra dig. Det gav lidt mere styrke. Men ellers er der afstukket de første rammer. Huset sælges. Pigerne - Eva, Stine og Trine flytter til Åbenrå - og jeg, ja jeg vil opleve noget. Rejse rundt og besøge folk, så inden så længe er jeg i København. Jeg har en hel masse planer, men handlingen mangler - endnu.
Jeg har også fundet ud af at samtaler med mig selv er godt og nødvendigt. Så jeg har faktisk enetale hver nat. Det hjælper. Jeg kan udmærket se lyset forude - men samtidig være så skide hensynsfuld. Blæse og have mel i munden. Et par nætter mere hjælper det også.
Jeg har været i gang med at sortere div. papirer, bøger o.s.v.
Før troede jeg, at jeg blev mere lykkelig ved lige at købe den fuglebog. Men nu - nu vil jeg hellere glæde andre mennesker med dem. Så derfor! Jeg bliver ikke mere lykkelig ved at have det stående. For øvrigt ved jeg, hvor jeg kan få fat på det igen. Ved at besøge vennerne - lige få lov at kikke! Det er en dejlig tanke!; Lorenz Ferdinand: ??
Og så til noget helt andet. Ravnene. De har jo selvfølgelig savnet mig. På den ene soveplads flyver de stadig forvirrede rundt. Kun 70 ravne i lørdags, mod 300 i maj '89. Det er mystisk - heldigvis!
Den anden er mere normal, 250-300.
Vi har fundet ud af, at affaldet fra slagteriet siden april '88 er blevet kørt til Højrup - der hvor ravnene er flyttet hen. Mærkeligt ikke!
Vi er Hans i Tønder og jeg. Vi arbejder på at komme landmændene på nært hold, for at få oplysninger og gode kontakter ved evt. fotografering.
Desuden er vores projekt blevet grænseoverskridende, idet en tysker, som studerer ravne ved "universitetet" i Kiel, er interesseret i at fange ravnene. Han har mærket en del redeunger i Schleswig. Nu vil han gerne se om de er her i Sønderjylland. De kan nemlig ikke finde nogen soveplads i Schleswig-Holstein.
På lørdag begynder de første forberedelser. Udlægge fiskenet som ravnene skal vænne sig til. Efter nogle uger erstattes de med kanon-net. Og så går det løs. Ja, altså een gang. Herefter er ravnene væk. Spændende ikke.
Jeg satser på at tælle ynglende ravne her i '90.
Min ansøgning blev godt modtaget. Der er bare det ved det, at når jeg ikke er medlem af DOF, kan jeg ikke få pengene. Det løser sig nu nok. Jeg har godt nok blod på tanden til at trave rundt for at finde rederne. Men lige tidligt nok. Om 14 dage går jeg i gang. Det er s'gu til at blive skør af, bare at sidde og vente.
I søndags havde jeg en virkelig go' oplevelse - også sortfugle - sortspætter. Jeg var med Hans, som ved siden af ravne og duehøg, undersøger sortspætternes bestandsudvikling i Sønderjylland og det aller nordligste Tyskland.
V.h.a. farveringe kan han følge de enkelte fugle - meget spændende. I søndags skulle nogle fugle så aflæses, for at se om det var de "rigtige". Vi ankom til skoven ca. 1 time før solnedgang og tog opstilling ved et af hullerne. Så var det bare med at vente til en af fuglene kom for at overnatte i hullet. Inden den hopper ind, skal vi så aflæse farvekoden. Det gik godt. Efter aflæsningen til det næste hul. Aflæsningen gik godt. Og så lige forsøge et hul mere - måske var der en mere. Minsandten. Til vores overraskelse var der en til. Tre sortspætter på en time - en meget go' oplevelse. Dem er der jo mange af - bare åbne øjnene.
Jeg vil slutte med de venligste hilsener og glæder mig til at se København. Hils omkring dig.
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 9. feb. 1990
Jamen du er velkommen i Brøndbyøster, du skal stå af på Høje Tåstrup station (det er sådan en slags ny Hovedbanegård), her standser alle intercity togene. Så stiger du på S-toget som kører ind mod København, linie B og L er de regulære, ordinære S-tog som standser ved alle stationer.
Stationerne hedder som følger: Høje Tåstrup, Tåstrup, Albertslund, Glostrup og Brøndbyøster.
Sørg for at stige på et S-tog som standser ved alle stationer (se ruteskiltet på perronen) der er nemlig nogle S-tog som kører uden stop på flere strækninger (disse tog kaldes som regel Bx, Lx eller noget i den retning).
Når du nu bliver alenemand, så prøv at se de gode sider ved den tilværelse, dem er der nemlig nogle stykker af, f.eks. at man kan gøre lige præcis hvad man vil, hvornår man vil. En berusende tanke. Du er fri!
Om du kaster dig ud fra Dybbølsbro, melder dig ind i Fremskridtspartiet, eller sætter dig ned og kigger tegneserier, går ud på eet, set med omgivelsernes øjne. De er nemlig skide ligeglade.
Det er dig selv som skal give tingene værdi. Og du skal gøre det for din egen skyld, af egen drift.
Og så mener jeg forresten ikke at man kan tegne tingene sort/hvidt op, sådan at ægteskabet er den evige lyksalighed og enligheden en satans forbandelse.
Der er fordele og ulemper ved begge levemåder; begge dele har sin charme - og begrænsning.
Der vil uden tvivl komme dage, hvor du savner både kone og børn, men det er jo et tegn på, at i har haft noget godt sammen - trods alt.
For at bruge et gammelt mundheld: den tid som er gået godt, kommer ikke dårligt igen. Der er noget at bygge videre på, du har fået en ballast som ingen kan tage fra dig!
Jeg ved ikke, om det er noget specielt ved mig, men det som gjorde at jeg kunne se tingene klart og tydeligt, da jeg sad i Ishøj, var at jeg var UDENFOR og kiggede ind. Så ser man på sig selv som en udenforstående ville gøre det - med (forholdsvis) uvildige øjne.
Det er det, som gør det hele lidt lettere og mere overskueligt. At fælde en dom over en anden person (i dette tilfælde: sig selv!), er betydeligt lettere, end at gøre det over sig selv.
Og tak for bogen, selvom jeg må indrømme at mit forhold til fuglebøger er nogenlunde ligesom dit: de er meget gode at have, men lykkelig bli'r man sgu ikke af dem! Men vi har jo en fin kakkelovn, der skal den nok gøre gavn....ha, ha...
Ideen med at udlægge kanonnet (hedder de sådan?) og fange ravnene til ringmærkning er mægtig god, det er jo en ide som er blevet luftet flere gange, men aldrig ført ud i livet. Men nu skal det altså være.
Diskussionen om, hvor de oveskydende fugle flyver hen kunne have blevet mere konkret, hvis disse ringmærkningstanker var blevet ført ud i livet for mange år siden - og med regelmæssige intervaller.
Nå, men jeg vil slutte for denne gang, du kan jo evt. ringe (31 75 12 86), når det er ved at være lige op over - så vil jeg forberede en modtagelseskommite!
Mange venlige hilsener fra Kurt & Co.
####################################################################################
Hej Kurt ! Sibirien tirsdag 20.2.90
TAK for dine breve. Det har været rart at høre din mening. Du har jo ganske ret i dine "tanker". Men nu vil jeg altså også se dig og din familie. Kun datoen mangler, men det bliver her i marts. Jeg har flyttet residens her til SIBIRIEN - og det er ikke en vits. Det hedder det på de kanter her. Lige øst for Århus ligger en halvø - dryppen på Jyllands næse - Helgenæs hedder den. Helt ude på spidsen bor jeg de næste 14 dage. Jeg har lånt min fasters sommerhus. En pludselig ide, som fra himlen kom den, sidste mandag.
Og hvorfor så ikke bruge den - benytte sig af lejligheden til at prøve noget nyt. Så det er altså gjort.
Det er selvfølgelig også for at give Eva ro hjemme. Hun vidste ikke om jeg var der eller ej. Jeg har turet noget rundt det sidste halve år.
Men nu skulle det så være - det giver også ro. Jeg pakkede mine personlige ejendele i nogle kasser og i rygsækken.
Kasserne er sat til opbevaring hos et flyttefirma. Rygsækken tog jeg på nakken - ja....jeg nåede også lige at søge et job. Også en pludselig indskydelse søndag nat. Og minsandten om der ikke var en i avisen. Den fik jeg. Det var for nemt. Så jeg må søge noget mere krævende - det må nu vente. Jeg sikrede mig dog at mit rejseprojekt ikke gik i vasken, så jeg skal først starte 20. marts.
Så var det ud på livets landevej - i ordets bogstaveligste forstand. Eva kørte mig til motorvejen - og så ud med tommeltotten. Før jeg fik set mig om, var jeg i Skanderborg, som var første stop efter planen. Her overnattede jeg hos min bror. Det var faktisk for nemt. Hva' har jeg dog gjort! Sikke en mandag. Nåe...ja det var endda i går. I morges fik jeg igen et lift til motorvejen af min svigerinde. Og om der ikke kom en bil og stoppede og skulle næsten til mit bestemmelsessted. Herligt, ikke!
Jae...der manglede kun 15km - men fuglene sang og vejret var herligt, så det betød jo ikke noget at gå de kilometer. Så det gjorde jeg bare. Lidt træning før "jordomrejsen" skader vel ikke.
Nu sidder jeg så her i sommerhuset. Et herligt hus som min bedstefar engang ejede - så det er ikke noget nyt at være her. Men måske bliver det ensomt uden for lov og ret. Det hele er sommerhusområde, 2km til købmand, 10km til Brugsen, 25km til slagteren - men dem har jeg nu ikke noget at bruge til.
Helt alene er jeg nu ikke. De nærmeste naboer er min farbror, tante og 2 fætre. De er meget hyggelige. Den eneste kontakt de har med omverdenen, er når jeg kommer - hvert andet år - og så når de afleverer porrer på GASA i Århus to gange om ugen. De lever udelukkende et porreliv. Alt er porre. Måske tager jeg også skade af det!
Men det var jo det her besøg. Jeg skal ha' en måned til at gå. Jeg har ikke et værelse endnu - men det kan jeg vel finde. Så skulle jeg helst besøge nogle fra højskolen også - som bor i København. Ind på Zoologisk Museum og se de ormædte ravne. Så det kan blive 3-4 marts eller 10-11 marts. Du/i vil vel helst en weekend. Jeg ville gerne se Amager Fælled.
Det er langt ude på landet, men du er hurtig at kunne få et lille notits fra dig. Det passer mig bedst 10-11 marts - (tror jeg!).
Jeg glæder mig til at se jer!
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Hej Kurt og Co ! Sibirien 26. febr. 90
- det glæder mig, at modtagelsesceremonierne er ved at blive klargjort.
Jeg kommer som blaffer fredag d. 9. marts og heldet bestemmer hvornår på dagen. Jeg ringer lige inden. Det kan jeg nå i Århus onsdag eller torsdag.
Jeg samler energi nu i en uge - så de store planer kan realiseres. Jeg glæder mig til besøget og de andre oplevelser på turen herfra. Dem kan jeg overhovedet ikke overskue.
Vejret skulle helst arte sig til en tur i det fri til Amager - ellers har jeg jo ingen planer for den weekend.
Om mandagen vil jeg se på ravnene på Zoologisk og besøge en af de gamle elever fra højskolen - det var planen.
De bedste hilsner
KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 4. juli 1990
Tillykke med din nye tilværelse og lejlighed, som jeg håber (og tror) at du trives med!
Nu er det jo efterhånden en stykke tid siden vi snakkede sammen, vi har modtaget dit flyttekort og jeg har haft dette brev i støbeskeen i lang tid, men hellere skrive eet godt brev end ti dårlige - ikke sandt!
Du kender vel efterhånden min "arbejdsgang" med at skrive ind i computerens tekstbehandlingsprogram lidt efter lidt, efterhånden som inspirationen indløber, og så til sidst redigere hele møget og fyre det af....
Jeg er begyndt at cykle på arbejde, en tur på ca. ti km. Det er fantastisk skønt at cykle igennem Vestvolden kl. 5 om morgenen, når alle røvhullerne ligger derhjemme og lugter (så ka de ihvertfald ikke lave hærværk ude i naturen så længe). Ukrudtet får lov at stå i fred her, skal ikke rettes ind efter en eller anden kunstig (menneskeskabt) orden.
"Her trænger til at blive ryddet op", som vor mor ville have sagt.
Men det er efter min mening meget smukt, og meget smukkere (og mere meningsfyldt) end de blå pusse-nusse blomster og røvpulerliljer etc. i de velpolerede haver. Og mere berettiget.
I Kagsmosen v. Husum f.eks. er der en hel skov af skræpper(?) i mandshøjde; det ligner nærmest rabarber i kæmpeformat. Det er også derfor det bliver benævnt "ukrudt": fordi det er sundt og raskt, kan klare det danske klima (det er jo danske planter detteher!) og i det hele taget levedygtigt!
Her er også brændenælder i lange baner, oh ryf og ryf og atter en gang: RYF!
Et syn for (af)guder! Ja, du ved vel at også Odin og Thor og alle de gamle gutter, er også udnævnt til ukrudt - også kaldet afguder. Tankevækkende!?!!
Apropos brændenælder, så kommer jeg i tanker om at brændenældesuppe, det var noget de åd i lange baner under krigen ('40-45) "i mangel af bedre" (som man sagde dengang). Men i disse tilbage-til-naturen tider har jeg også set suppen anbefalet på en stander ved indkørslen til det inddæmmede (fhv. militære) areal på Vestamager. Så det vil vi prøve indenfor en overskuelig fremtid. Har du iøvrigt smagt det?
Gråkragepar (Corvus cornix) med flyvefærdige unger og Husskade (Pica pica) med unge som skræppede efter (mere) mad, set i Vestvolden v. Husum første gang d. 13. juni 1990. Hver morgen v. 5.30 tiden trisser krageforældrene rundt på en bestemt græsplæne og leder efter ......(?), alt imens de to forkælede unger render rundt om benene på dem og hyler op. Det ser sgu morsomt ud, og så er det forresten første gang jeg ser krager med unger. Det kunne altså tyde på at vejret/klimaet trods alt spiller en rolle for, hvornår fuglene begynder at yngle. Vi har jo haft en meget mild vinter i år, på det nærmeste ingen. Din teori er - hvis jeg har forstået dig ret - at en mild vinter meget vel kan virke modsat på fuglene, så ynglesæsonen tværtimod bliver forsinket. Eller var det kun ravne teorien gjaldt for?
Vi (onkel Hans & familie, Kurt m. påhæng) havde planlagt at tage en tur til Hallands Väderø den 1. juli; på dette tidspunkt skulle mågerne have store fuldfede unger, og.......du kender vel stedet?
Nå, men alligevel: det er et vanvittigt lækkert sted, en lille ø på den svenske vestkyst nordøst for Kullen, ca. 45 km fra Helsingborg.
Øen er fredet (ca. 310 ha) og indeholder bl.a. en gammel løvskov som får lov at passe sig selv, det er jo lige noget for hulduen, som jeg så da vi (onkel Hans og jeg) var derovre for et par år siden med DOF.
Men det som gør øen til noget særligt i mine øjne er mågekolonierne; og bemærk at alle de almindelige arter er der:
Hættemåge (skrattmås) - Larus ridibundus,
Stormmåge (fiskmås) - Larus canus,
Sølvmåge (gråtrut) - Larus argentatus,
Sildemåge (silltrut) - Larus fuscus
og ikke mindst: Svartbag (havstrut) - Larus marinus.
Hele banden yngler her og man kan komme meget tæt på rederne, uden at fuglene bliver urolige, ca. 3-4 meter.
Jeg har vist aldrig helt forstået det der med at den ene mågeart fortrænger den anden, men ihvertfald er de tilstede allesammen herovre, uden at det tilsyneladende er noget problem....teoretisk skulle det jo være en umulighed (men mågerne har måske ikke læst på lektien...).
Nå, men ihvertfald: da vi kom derover var alle unger (som frygtet) for længst flyvedygtige, så fotografering på tæt hold blev der altså ikke noget af. Men også her holdt "min" teori (desværre) stik: at det milde vejr fremskynder ynglesæsonen. Da vi lå på græsset, sammen med nogle slatne, svenske lønmodtagere, kom en sølvmåge meget tæt på - den ville smage på varerne - så den blev fotograferet på kryds og tværs. Filmen jeg havde i var 200 ASA, altså en meget finkornet film (ihvertfald sammenlignet med de film jeg normalt bruger til ravnefotografering: 1000 ASA), så hvis ellers alt er gjort rigtigt, burde der blive nogle virkelig gode billeder ud af det, som også kan tåle at blive forstørret. Objektivet var sølle 75-300 mm, så det kan heller ingen have afstedkommet nogen ulykker (tit kan billederne godt blive noget "uldne" at se på, når der f.eks. bruges 2 telekonvertere, går det som regel galt).
Derudover var der på den sammen græsplæne (med de samme lønmodtagere) en hvid vipstjert og et bogfinkepar; alle blev fotograferet (fuglene altså) på samme tætte hold som sølvmågen, så det bliver virkelig spændende at se resultatet.
Vi har fået lagt (obligatorisk) fjernvarme ind; det skulle - iflg. de lokale politikere - være ufatteligt godt. Foreløbig skøjter vi rundt på spildolie i nederste etage og hele hytten stinker som Klondyke i myldretiden, for slet ikke at tale om mine personlige ejendele som udstråler denne erhvervsvenlige hørm af dynamik og vigør på boreplatformen.
Men alting skal jo være skidt før det kan blive godt, så når de har smadret vores trappe - som lige er blevet reparet af en faglært murer (4 1/2 års læretid) med tilhørende timeløn - for at slæbe den 400 kg tunge kedel op, trykket et par vinduer ind undervejs, banket mit nys opsatte fuglehus til pindebrænde samt i det hele taget behandlet inventar og andet løsøre med kyndig, faglært hånd, (det kaffesjask som jeg efterlader her og der, og som Grete regelmæssigt bebrejder mig i udvalgte militære vendinger, er jo de rene skønhedspletter, sammenlignet med de oliebefængte mandfolkegrabber, der som videbegærlige børn har befamlet samtlige skabe og skuffer), trøster jeg mig med at "oven over alting skinner moder sol", "om hundrede år er alting glemt", og andre lindrende citater fra Koranen.
Der var tirsdag d. 20. juni en udsendelse i TV2 af Claus Bering fra Grønland, nærmere betegnet sydvest-Grønland, nærmere betegnet Ivigtut kommune (hed det vistnok, og udtales iflg. Bering: "evidut"). Her var masser af ravne og havørnebilleder (Frank Wille har stået bi) og vidunderlig natur. Ham dersens Bering-aben, han er sgu god. F.eks. var det dejligt at der ingen underlægningsmusik eller studielyde var. Næh, det var de lyde som tilfældigvis var på det pågældende sted, so?a med på strimmelen. Herligt.
Jeg husker for nogle år siden, hvor samme Claus Bering vandrede langs Mølleåen v. Lyngby, lidt nord for København, med sit kamera. Her var det den samme kvalitet: helt ned på jorden og kigge på alt hvad der kan krybe og gå, såvel som blomster og planter - "ukrudt" incl. Bl.a. så vi vandstær, den er jo ellers ikke så almindelig i det sjællandske - og da slet ikke i København.
Vi var nede v. Sorø og besøge Gretes søster og mand (Bent) for et stykke tid siden. På en vandretur i skoven så vi en død Skovmår.
Ifølge Bents bror (Jan), som er jæger, kendes den på den gullighvide halsplet samt den brune pels.
Husmår er ifølge samme Jan grå eller grålig, altså slet ikke brun. Kan det nu være rigtigt, ved du noget om det?
Jeg går og bilder mig ind at have set en mår løbe over vejen nede v. sommerhuset. Den var tydeligvis brun m. busket hale, men det kan da ikke have været en skovmår, der er jo ingen skov der, eller hva?
Brud eller Lille Væsel så Grete og jeg engang nede i Ishøj, hvor den en forårsdag stod og dansede can-can i solskinnet ude på cykelstien. Den er så lille at det næsten er løgn, den kan efter sigende kravle ned i musenes gang og snuppe sig en fed bid af de lækre lamseben.
Og Stor Væsel eller Lækat (kaldes Hermelin i vinterdragt) har jeg set masser af gange.
Jeg synes i det hele taget vore små rovdyr er mægtig spændende; den eneste jeg endnu ikke har set er Ilder.
Nå, men jeg vil slutte af for denne gang, kan du nu ha' det godt, gamle dreng, og passe dine sengetider, og ikke noget med.............ja, du kender hele sværten selv, men alligevel: ha' det godt!
Mange venlige hilsener fra Kurt & Co.
####################################################################################
Kære Kurt ! Haderslev 20.7.90
- du har ret! Det er længe siden, men cykelturen - og Bo - sidder endnu inde i min computer. Det var herligt at se "lidt nyt".
Det SKAL gøres om!
Ja, jeg er blevet eneboer. Et værelse med fællesbad og køkken. Ikke den vilde luxus, men det regner da ikke ind - og det er jo ikke det der gør en lykkeligere - ja måske regnen under et bliktag - jeg tænkte på den materielle luxus.
Ind imellem kan det dog være vanskeligt at acceptere de unges vaner - overhovedet ingen fornemmelse af rengøring.
Eller er det mig som er vanvittig!
Nu skulle det hele så være ordnet - papirarbejdet - til at vi - Eva og jeg - er uafhængige af hinanden. Eva har købt huset ved at et af lånene er slettet. Det har jeg så den store fornøjelse af at få. Men hva' - om jeg er fallit eller fallit +100% er jo det samme. Så er der kun de menneskelige aspekter tilbage, knivene i skuffen, istedet for at gå og jage dem i ryggen på hinanden. Never mind!
I Sønderjylland søger de - amtet - en naturvejleder. Den kunne jeg tænke mig at søge - så'n bare for sjov. For at lære at lave ansøgninger. Jeg har nemlig en skidego' ide. Så det skal prøves. Det er godt nok ikke "arbejde" jeg savner mest.
Jeg laver det, jeg finder mest interessant. I nogle uger har jeg leget med ler, malet ind imellem og bare feset den af. Lige i øjeblikket har jeg det godt på den måde. Jeg vil da indrømme, at jeg følte mig fortabt. Men det var dengang.
Nu prøver jeg at kigge indeni. Freud og Jung bliver tygget igennem, plus flere andre. Det mystiske - som at læse i hænderne og drømmetydning - har også store stjerner hos mig i øjeblikket.
Som du skrev engang - om man læser tegneserier eller springer ud fra Knippelsbro - de andre er sgu ligeglade. Det husker jeg endnu. Jeg tror du kunne blive en - eller er en go' filosof. Kan det ikke kombineres med arbejdet hos DEMKO.
Det var også en meget smuk beskrivelse af dit besøg af de faglærte bygningshåndværkere. Heldigvis er vi ikke allesammen på den måde, kan jeg trøste dig med. Men det fjerner desværre ikke stanken eller reparerer genstandene. Jeg kan gi' dig et råd der vil fjerne alle pletterne - sæt ild til hele hytten!
Ja, gode gamle Bering, kender jeg godt. Han er forresten en af de bedste tegnere herhjemme (f.eks. "De fire årstider", Politikens Forlag, tror jeg). Han er fremragende, gi'r jeg dig ret i. Har lavet utallige naturfilm. Jeg husker specielt en om edderkoppen.
Nåe, ja - ravnene. Et ømt punkt i år. Jeg har interesseret mig for andre skabninger indtil nu. Men de uddør vel ikke, bare fordi jeg holder pause. En stor oplevelse har jeg dog haft med dem i år. At røre ved en levende ravn! En unge som var skvattet ud af reden. Kameraet var desværre et andet sted end hvor det burde være. ÆV!
Jeg ved ikke noget om mårfamilien. Kun at husmåren er mere almindelig end skovmåren. Der må stå noget i div. bøger. Jeg har næsten "udsolgt", så her er ikke hjælp at finde.
Jeg vil slutte for denne gang. Jeg skal på øl-stue og planlægge en tur til Tønder-festivalen.
Hils omkring dig og ha' det bra' !
Vi ses !
De varmeste sommerhilsner KNUD
#######################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 18. sep. 1990
Tak for dit brev som jeg fik for længe siden, jeg har nu fået stykket et brev sammen over en længere periode, så for at starte fra en ende af.....
Det er et flot postkort du har lavet, det ser spændende ud, synes jeg.
Man bliver næsten i godt humør af at se på det....
Personligt synes jeg mægtig godt om dit motiv (eller hvad sådan noget hedder) på forsiden, det har sådan en dybde at man kan få noget nyt ud af det hele tiden. Men da jeg ikke har min faste gang (for at sige det mildt) på de københavnske gallerier, kan jeg ikke love dig hverken penge eller berømmelse på dette grundlag. Jeg har dog en til vished grænsende formodning om, at det ikke er nok at have talent, man må også sørge for at sige de rigtige ting de rigtige steder, samt iføre sig det rigtige tøj til lejligheden, jfr. Jesus-Thorsen og utallige andre).
Vi har været på en en-dages tur til Hven/Ven i juli måned, øen som ligger midt mellem Danmark og Sverige (men tilhører Sverige).
Rent fuglemæssigt skete der ikke de store sager, øen beboes af alle de almindelige arter, der er jo højst et par km over vand til fastlandet på hver side, så af den grund behøver øen da ihvertfald ikke at være fugleløs.
Men jeg fornemmede alligevel en anden "atmosfære" derovre, sammenlignet med det øvrige Danmark (!): alt virker mere uberørt. Til trods for at de svenske landmænd også driver deres hærværk på dette sted, virker den relativt uspoleret, ihvertfald sammenlignet med det øvrige Danmark (!).
Hvad angår Tycho Brahe, så var der ikke meget at se, idet det meste af hvad han har bygget op - Uranienborg & Stjerneborg - på det nærmeste er udslettet.
Flere steder nede ved stranden så vi afslebne munkesten; jeg kan forestille mig, at de må have ligget der og rullet frem og tilbage i brændingen millioner af gange i årenes løb. Det er sgu synd at ingen øjensynligt har fundet det umagen værd at forsøge at genopbygge Urani(en)borg som det så ud i slutningen af 1500-tallet.
Af div. brochurer som vi fik derovre, fremgår det ret tydeligt at han på den ene side var et stort videnskabeligt talent, på den anden side et dumt svin og slavepisker. Han fik hele øen som len af Frederik II (Christian IV's forgænger) i 1576.
Så for at finde ud af noget mere om manden, har jeg lånt en bog på biblioteket af Palle Lauring: "Tyge Brahe - geni og menneske" udgivet 1989.
For at citere fra bogen: ".....Det kan se ud, som om Tyge Brahe med sin enestående specielle begavelse rent menneskeligt har været dum. Han burde sige sig selv, at hans optræden ikke kunne blive ved at gå." (side 64, efter at Tyge Brahe har trådt stort set alle, som har noget at skulle have sagt, over tæerne).
.....og et par andre godbidder.....p27-30: "Imens havde landgrev Wilhelm sendt bud til Frederik II og slået på, at Danmark ikke måtte lade sin navnkundige søn rejse, og der var i Danmark også mænd, der sagde det samme. Rigskansleren Nies Kaas var en af Tyge Brahes faste støtter. På den anden side havde den nykronede unge kejser også tilbudt Tyge Brahe gode vilkår, hvis han ville slå sig ned hos ham.
Frederik II foreslog flere slotte, som Tyge Brahe kunne bo på, men han sagde ikke ja og rejste til Knudstrup.
Og så har vi hans lange brev til Johannes Pratensis, skrevet på Knudstrup 14. februar 1576. Først klager han over at livet i Danmark er trist og at de fleste mennesker, som han kommer sammen med, er kedsommelige og stjæler hans tid, men "hør nu hvad der, imod alle mine forventninger, i disse dage er hændt mig, og du alene skal høre det, og røb det ikke for andre end vor ven Danzaeus, og kun under fire øjne."
Jo, 11. februar, da han endnu lå i sengen, kom en kongelig page, som havde redet hele natten, med et brev fra kongen. I det fik han ordre til øjeblikkelig at komme til kongen, hvor på Sjælland han så kunne finde ham. Tyge Brahe var straks taget af sted og fandt kongen "inden solnedgang på Ibstrup" (Jægersborg). Der fik han at vide, at kongen havde været på Kronborg, hvor der var byggeri i gang, og fra slottet havde han set ned på Hven og fået den tanke, at der var stedet, hvor Tyge Brahe kunne få fred. Ganske vist var der ingen passende bolig, men det ville ordne sig. Han kunne få hele øen som len. Kongen havde føjet til, at når Kronborg-byggeriet var færdigt, ville han nu og da sejle til Hven og se på hans arbejde med astronomi og kemi og understøtte hans forsøg. Frederik II fortsætter, at han gør det ikke, fordi han har forstand på astronomi eller ved, hvad målet med den videnskab er. Han har heller ikke nogen personlig nytte af det. Men - og så siger kongen i en længere udredning at han vil støtte Tyge Brahe, så han ikke skal flytte til Tyskland. De fremmede skal tværtimod komme til ham for at lære.
En uge senere, 18. februar 1576, fik han kongens brev på en årlig løn af 500 daler. Til gengæld skulle han tjene kongen med det han vidste og kunne, såvidt kongen havde brug for det. I audiens fik han øen Hven som len at nyde og bruge og beholde udi hans livs tid. I maj fik rentemester Christoffer Valkendorf ordre til at "fornøje" Tyge Brahe med 400 daler til et hus, kongen vil lade bygge til ham, dog skal han selv skaffe sten, kalk og andre materialer.
22. februar 1576 var Tyge Brahe første gang på Hven, og han tog straks et par prøveobservationer af månen og Mars. Han var tredive år. De næste tyve år drev han sit lærde institut på Hven."
Du har ret, det var en lækker udflugt vi foretog ud på Vestamager den dag i september(?); desværre er udsigtshuset, "Fugletårnet", hvor vi spiste vore medbragte klemmer, blevet revet ned (p.g.a. hærværk), men jeg har da stadig på Skov- og Naturstyrelsens første brochurer derudefra (primo 1986), hvor det endnu fremstår intakt.
Desværre er der jo sket et uhyggeligt mord derude (i Fasanskoven), som gør, at mange vælger at blive væk indtil galningen er fundet. Bl.a. kender vi en pige i Ishøj, som hver dag cyklede tværs over området - til og fra arbejde - men den trafik er sikkert indstillet nu, vil jeg gætte på....
Det dersens naturvejlederjob, det er givetvis noget for dig, men hvad mener du med at du har en "skidegod ide"?
Kan det forklares, så også jeg forstår lidt af det??
Om jeg kunne blive en god filosof? Muligvis, men jeg vil ikke!
Verden vil jo ha' eftersnakkere som siger de rigtige ting på de rigtige steder, og gerne for mig, men jeg bakker altså ud.
Jeg tror også at det hænger sammen med den indre "ro" som jeg efterhånden (delvist) har opnået.
Da jeg var yngre, var det enormt vigtigt at omverdenen fik at se/høre, hvor ferm jeg var til at ordne guitaren/pigerne/verdenssituationen plus en masse andre vigtige sager.
Det ser forhåbentlig ikke ud som om jeg synes, at alt i denne verden er i skønneste orden - tværtimod faktisk - men jeg har gjort den erfaring at jeg ikke bliver ret meget lykkeligere af at hyle op foran en eller anden ambassade eller ministerium.....jeg siger heller ikke at dem som gør det, er idioter, men det er altså ikke min stil.
Livet er for kort til lange taler, det gælder om at gøre hver dag til en god dag, og ikke alt det her bavl med 5 "sure" hverdage, derpå 2 "fede" fridage hvor man virkelig lever, som jeg har på fornemmelsen er manges virkelighed.
Det er heller ikke fordi jeg vil beholde alle mine "guldkorn" for mig selv, men mere fordi det ikke giver mig nogen særlig tilfredsstillelse at fremture med min uforgribelige mening hverken her eller der. Men også fordi jeg tror at enhver er salig i sin tro: der er ingen "guldkorn" i min samling som er mere værd end naboens.
Det er klart at vi er nødt til at have nogle fælles "spilleregler" som vi alle følger (mere eller mindre) fordi vi indser rigtigheden af dem, men derudover må hver enkelt finde sin egen vej.
Hvad kan jeg ellers fortælle dig, som du ikke allerede ved i forvejen?
Ikke meget, ha det nu godt gamle dreng, du ved du altid er velkommen herovre, hvis det bliver alt for sort nede i den jyske muld, eller du bare har lyst til at se byen/fuglene/kvinderne og alt det andet gøgl!
Mange venlige hilsener fra Kurt & Co.
####################################################################################
Kære Knud! Brøndbyøster, den 6. dec. 1990
Du får lige en hilsen inden det gamle år rinder ud og vi går ind i det nye - med dertil hørende problemer....
Foranstående var en hårfin hentydning til DEMKO's fremtidige status som "privatiseret" foretagende. Jamen det er rigtigt nok, Agnete 'Smatso' Lausten (snart fhv. boligminister, håber jeg) har fået en lys ide: vi skal spare!
Så nu fiser folk forvirrede rundt og ser meget private og sparsommelige ud - hvad det så skal gøre godt for. Måske kan du forklare det??
Som en af mine ærede kolleger sagde den anden dag, "Ves hun kårmar hærind, sga hun faame blie vålbårlet mæ en luftharmer, den forpesede kulso."
Og det var ikke det eneste han sagde, men resten må vente til efter jul, hvis du da stadig er interesseret.....
Hvad kan jeg ellers fortælle dig siden sidst.......lemmezink..........jo, fotograferingen af fuglene - især sølvmågen - på Hallands Väderø blev kun en delvis succes, idet filmen jeg havde sat i apparatet viste sig at være 400 ASA, og ikke 200 ASA som jeg troede. Altså en underbelysning af filmen, som kun delvist kan oprettes under fremkaldelsen/kopieringen. Det fremgår da også med al ønskelig tydelighed af billederne, som ikke er blevet så gode at de egner sig til forstørrelse - suk.
SPLITTERNER (Sterna sandvicensis) set på Bellevue Strand v. Klampenborg den 19.sept. 1990 i selskab med hættemåger. De falder utrolig godt ind i selskabet, det var faktisk kun fordi jeg iagttog flokken igennem kikkert, at jeg bemærkede at nogle af "hættemågerne" så anderledes ud! Danmark hører jo med til fuglens normale yngleudbredelsesområde, så det burde vel ikke være nogen sensation at se en splitterne, men det er altså første gang at jeg ser en.
SORT KRAGE (Corvus corone corone?) så jeg igen d.19.sept.1990 v. Bellevue Strand. Denne gang var der kun een fugl. Den var dog ikke helt sort: en del af halsen havde grå glans. Jeg tror derfor at det må have været en efterkommer af forældreparret gråkrage plus sortkrage.
Gretes mor (min svigermor) har været en tur til Stavanger, hvor hun af rejselederen fik oplyst at Dværgspurven udelukkende levede på dette sted, som det eneste i verden! Jeg har forgæves ledt efter den i litteraturen og andre steder, men har ikke kunnet finde den.
Derimod er jeg blevet overbevist om, at det må være Dværgspoven (Numenius minutus) det drejer sig om. Jeg har prøvet at slå den op i de forskellige grønspætte-bøger (Europas fugle m.fl.), men kun for at finde kortfattede notater og absolut ingen billeder. Den står opført som "tilfældig i Norge og på Britiske er"; kender du noget til den??
SKARV, formanden for dansk Fiskeriforening, Bent Rulle (eller noget i den retning, det er svært at høre) fra Læsø interviewes i Radioavisens middagsudsendelse, ca. 15. november 1990 af Dyveke Johannesen fra Nordjyllands Radio. Jeg har desværre ikke fået optaget hele interviewet, derfor må jeg nødvendigvis tage det forbehold at B.O. muligvis har sagt nogle "formildende" ord på et tidligere tidspunkt i interviewet.
"........dermed skal det ikke være sagt at vi ønsker skarven udryddet; vi ønsker kun en bestandsregulering. Vi har i forvejen reguleringer på fisk og andre arter den anden vej, hvor vi prøver på at ophjælpe nogle bestande. Men jeg må nok sige, at med den skarvebestand vi har nu, så er vores muligheder for at ophjælpe fiskebestandene i kystområderne meget begrænsede, fordi skarven spiser en stor del af de udsatte fisk. Og det er altså en meget dyr måde at fodre skarv på!"
D.J.: Jamen hvor stort et problem er fuglen for fiskerne og deres fangster?
"Det er så stort et problem, at en skarv spiser ca. 700 gram fisk i døgnet. Det vil sige at det er ganske voldsomme mængder man taler om. Det er en skarvebestand som ligger imellem 50.000 og 100.000 - såvidt jeg er bekendt. Det vil sige at det er voldsomme mængder fisk; det er faktisk i mange områder større mængder fisk man her taler om, end dem fiskerne fanger."
D.J.: Jamen er det ligefrem sådan efter din opfattelse, at nogle fiskere er truet på deres brød af skarven?
"Ja det er absolut tilfældet at de er. Det er især i de sydlige farvande at det er helt galt, i Limfjorden er det også slemt og der er klart mange fiskere som har måttet opgive deres erhverv, hvor skarven har en stor del af skylden for det."
Ak ja, det er den gamle historie om "skadedyr" endnu en gang (den er stadig til at brække sig over!), men har manden sagligt set ret? Æder skarverne fiskerne fra hus og hjem?
Så meget om fuglene, vi har det ellers godt allesammen, Bo bliver større og større dag for dag synes jeg, men tiden går jo også hurtigere jo ældre man bliver.
Vi læser i øjeblikket "En fugl ved huset" (en dreng og hans far finder en såret krageunge i skoven), som jeg fik af dig i sin tid, i sengen om aftenen. Den synes det kære barn godt om, og så får jeg lejlighed til at læse noget lidt mere interessant end "Pelle haleløs i Amerika" som vi har været igennem de første 50 gange.
Men hvad med dig, min kære Watson, har du det godt?
En skilsmisse tager jo sin tid at komme over/igennem (det er ihvertfald min erfaring), men det hjælper hvis man har nogen at snakke med, så det sørger du vel for at have!
Til slut vil jeg ønske dig en god jul og et godt nytår - som du ved, er du altid velkommen herovre i København til en tur i det grønne(!) m.m.
Mange venlige hilsener fra Kurt & Co.
####################################################################################
Kære Kurt, Grete og Bo + (evt)! Haderslev 18. dec. 1990
I ønskes en rigtig god jul og et godt, varmt og lykkeligt nytår.
Det var ikke meget vi så til hinanden i år, men det kan der jo gøres noget ved.
Jeg har udsigt til et besøg i København i begyndelsen af året (91) så måske, men det der med planlægning er jeg ikke videre god til. Men der er nu også en del andre ting som skal falde på plads først - så vi får se.
Jeg savner fuglene nu. Det var derfor meget opkvikkende den anden dag med en tur i felten. Til de "store" ensomme områder. Men gu' hvor var det koldt, men hører det ikke med! En oplevelse var det ihvertfald.
Den største fugleoplevelse i år var en Storkjove på 3 meters afstand - og tilligemed aflæst - levende altså. Hold op hvor er den - også - flot. Det var alle tiders dag.
Det er næsten også den eneste fugl jeg har set - ja, lige bortset fra de hvidbrystede på div. værtshuse. Men det er jo en helt anden historie.
Jeg håber valget gav dig, Kurt, nye ordkonstellationer til at komme i computteren!
De varmeste julehilsener Knud
#######################################################################################
EFTERSKRIFT
Knud og Kurt skriver videre, og der kunne sagtens lægges yderligere ti mapper ind med breve til og fra, men pladsen sætter sine begrænsninger og desuden er det vel heller ikke nogen sæbeopera.....(?).