Det kgl. Opfostringshus fylder 250 år

Pressemeddelelse

Den 29. juni 1753 underskrev kong Frederik d. V på Fredensborg slot den højtidelige fundats for Det kgl. Opfostringshus. Initiativet til oprettelsen af Opfostringshuset udgik fra Danmarks daværende udenrigsminister Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff.

Det danske hovederhverv gennem tiderne, landbruget, var stagneret, bønderne forarmede, de danske landbrugsprodukter kunne ikke gøre sig gældende på eksportmarkederne. I de øvrige lande i Europa var de merkantilistiske idéer fremherskende. Byerhvervenes udvikling blev fremmet. Hvad var mere naturligt end at forsøge det samme herhjemme i Danmark.

Bernstorff's tanke var at oprette en anstalt for fattige drenge, der kunne tage tjeneste hos fabrikanter, handlende og i den danske handelsflåde. Opfostringshusets stiftelse hænger således nøje sammen med bestræbelserne i Frederik d. V's tid for at udvikle landets industri og handel.

I Europa var de humane tanker samtidig i høj kurs. Allerede i 1727 havde Danmark fået sit Vajsenhus. Bernstorff kunne således i Opfostringshuset forene de to idéer, dels at hjælpe industri, handel og søfart til bedre økonomisk vækst, dels at tage sig af de drengebørn, der trængte til en hjælpende hånd, fordi deres kår i hjemmet af forskellige årsager forhindrede deres udvikling til produktive borgere.

Ved en indsamling over hele landet blev pengene skaffet til veje. 40.000 rigsdaler, en efter datidens pengeforhold imponerende sum, blev indsamlingens resultat. For yderligere at give Stiftelsen en betryggende fremtid, gav kongen Stiftelsen privilegium på 20 efter hinanden følgende generallotterier. Begyndelsen på det nuværende Klasselotteri.

En opfyldningsgrund på Christianshavn blev udvalgt som egnet til opførelsen af en bygning, fritliggende ned imod vandet. I 1755 flyttede drengene ind. Der var plads til ca. 200 drenge fordelt på 3 sovesale, hver seng var beregnet til 2 drenge. Denne Opfostringshusets første bygning eksisterer den dag i dag, nemlig det såkaldte Søkvæsthus, der rummer Orlovsmusseet.

Det første år var 150 drenge anbragt, det næste år var antallet bragt op til 203 drenge. Som nævnt skulle Opfostringshuset opdrage sine drenge til lærlinge i bl.a. fabrikker. Derfor skulle de fra begyndelse af oplæres i det almindelige håndværk, så vidt muligt fabriksmæssigt. Således blev der til Stiftelsen knyttet et spinderi og en urfabrik, der dog ret hurtigt gik i stå.

Det viste sig dog, at dette at knytte værksteder og fabriksvirksomhed til Stiftelsen ikke var heldig. Det var vanskeligt at forene med målsætningen at give drengene en mere udvidet undervisning, end den der blev givet i samtidens almindelige skoler. Det sidste håndværk forsvandt dog først, da skrædderivirksomheden i år 1866 blev ophævet.

Takket være lotteriprivilegiet samledes betydelige kapitaler. Så mange at en del blev anvendt til støtte for andre institutioner. Alt tydede således på, at Opfostringshuset skulle gå en lys og lykkelig fremtid i møde, fri af økonomiske byrder og banebrydende for opdragelseshjemmene herhjemme.

Men således blev det desværre ikke. I september 1770 blev Bernstorff afskediget, og året efter blev direktionen afskediget og Stiftelsen blev - som led i Struenses reformer - henlagt til den såkaldte "Plejeanstalt". Samtidig blev lotterierne taget fra Opfostringshuset og lagt under "det tyske kammer", det senere "Rentekammer", og i 1984 blev det endeligt besluttet, at Opfostringshuset årligt skulle have 6000 Rd. af Klasselotteriet som kompensation for det mistede privilegium og det indtægtstab, som i 1781 blev opgjort til 230.000 Rd.

Det var dog fortsat lotteridrengene fra Opfostringshuset, der optrådte som lykkens pamfilius ved Klasselotteriet nummertrækninger, hvad de fik en beskeden økonomisk belønning for. Foruden dette forsmædelige pengetab måtte Opfostringshuset yderligere lide den tort, at man fratog Stiftelsen dens for egne midler opførte bygning og uden videre anviste den til nyt domicil, bygningerne til "Kristians Plejehus" i Store Kongensgade, til hvis opførelse staten i sin tid havde lånt pengene hos Opfostringshuset.

I 1799 blev et mærkeår for Opfostringshuset. Fundatsens bestemmelse tillempedes, så Stiftelsen kom til at stå som en københavnsk stiftelse og ikke mere som en landsinstitution. Opfostringshuset blev gjort til en belønningsskole for flittige og flinke drenge. Undervisningen skulle således være en del bedre end i de andre af kommunens skoler, så at drengene ved udgangen kunne blive dygtige håndværkere.

Omkring århundredskiftet skete en vigtig forandring i den daglige ledelse af Stiftelse, der hidtil havde haft forstandere med en merkantil, praktisk baggrund. I 1803 fik skolen med informatoren Rasmus Borchs udnævnelse sin første akademisk uddannede forstander. Og det har siden da altid været mænd med en akademisk uddannelse, der har vartaget opdragelsen af drengene.

I mere ned 100 år skulle Opfostringshuset komme til at bo i Store Kongensgade, næsten altid under trange kår. Forholdene blev stedse værre, efterhånden som byen rykkede længere ud, så Stiftelsen kom til at ligge midt i byens larm. Elevtallet var i mange år faldende, en overgang helt nede på 40; men det lykkedes efterhånden at bringe antallet op på ca. 80, et antal som de daværende indtægter kunne holde til.

I året 1880 kunne man endelig forlade den forældede bygning i St. Kongensgade og flytte til en nyopført ejendom i Randersgade (tidl. Kalkbræderivej). Takket være Københavns Magistrat, der skænkede en grund, og kancelliråd Ole Thorup's donation til Stiftelsen på 20.000 kr., lykkedes det at få den nye bygning rejst.

Under lyse og gode forhold, i en smuk og velindrettet bygning, begyndte Opfostringshuset sin nye tilværelse. Drengene sov på 2 store sovesale I starten var elevtallet ca. 90, for senere at stige til 110. . Borgmesteren for Magistratens 1. afdeling, H.N. Hansen, nærede en levende interesse for Stiftelsen og var utrættelig i sine forsøg på at skabe en lys og lykkelig fremtid for Stiftelsen.

I marts 1920 vedtog kommunalbestyrelsen, at renterne af det af kancelliråd Ole Thorup i 1878 stiftede legat, skulle udbetales til Opfostringshuset. Og man vedtog samtidig, at Thorups navn derefter for bestandig skulle knyttes hertil, og at navnet blev ændret til Det kgl. Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse. De økonomiske sorger var for en tid bragt ud af verden, men tiden gik - og tiden sled på ejendommen og dens inventar.

Skolen blev i 1937 underlagt folkeskoleloven; men det var fortsat sådan, at drengene ved ophør på skolen blev sat i gang med en lærlingeuddannelse, og at de blev fulgt i nogle år efter de havde forladt skolen.

Under Danmarks besættelse var alle andre bekymringer end landets fremtid kun små. Der blev derfor ikke ofret mange tanker på Opfostringshusets egne trange kår i disse år. Men dog lå det i luften, at noget måtte der gøres. Magistratens 1. afdeling under borgmester Bindslevs periode søgte at finde muligheder for at rette Stiftelsen op ad nye veje.

Tidligere elever (i daglig tale "skorper") rejste en samfundsdebat og fik stoppet et forslag om at nedlægge Opfostringshuset ved et mindeværdigt stormøde i Rådhusets store sal.

Og så skete det - at en begivenhed udefra gav stødet til, at man fandt en løsning. Staten havde som et led i efterkrigstidens opgør konfiskeret det store gods "Hellebækgaard" - nord for Helsingør. Hovedbygningen blev beset, den var stærkt medtaget - ja, nærmest faldefærdig - men hvilken beliggenhed. Det viste sig, at man kunne bevare Hellebækgaards historiske hovedbygnings ydre rammer og det væsentlige af det indres oprindelige inddeling i større og mindre værelser, Der var plads til ca. 80 drenge fordelt på fire sovesale. I den nyopførte skolebygning kunne der undervises henimod 120 elever.

Det var noget ejendommeligt i, at Det kgl. Opfostringshus ved dets 200 års jubilæum i året 1953 flyttede ind i en ejendom, hvis oprindelse går helt tilbage til o. året 1750, og hvis historie har flere tilknytningspunkter til det styre, der fik afgørende indflydelse på Stiftelsens bevægede fortid.

Indvielse i august 1953 blev overværet af skolens daværende protektor kong Frederik d. IX og dronning Ingrid.

Udflytningen fra stenbroen til den nordsjællandske frodige natur indebar et brud med den lukkethed overfor det omgivende samfund, som historisk har kendetegnet Opfostringshuset. I Hellebæk-skolen mødte kosteleverne lokalområdets unge, som nu fik mulighed for at blive optaget som dagelever. Skolen blev gjort til en mellemskole – senere også med mulighed for at afslutte med realeksamen.

Samfundsudviklingen stillede nye krav til Opfostringshusets undervisning og pædagogik. De nye tider betød nye elever. I 1993 ændredes skolen fra at være en drengeskole til at optage både piger og drenge som kostelever.

Elevprofilen ændrede sig. Skolens oprindelige målgruppe ”flittige og velbegavede børn af enlige forældre” var blevet en normalgruppe; de eksisterede ikke længere i relation til et kostskoleophold. Eleverne i dag kan beskrives med tre forskellige profiler: nogle der stiller spørgsmål og som i deres tidligere skolegang har været lidt for rappe i munden overfor lærere og pædagoger, andre kommer fra familier med sociale problemer og en sidste gruppe er de omsorgssvigtende børn. Eleverne er i alderen 12-18 år og går på skolen i 1-5 år.

Man begyndte imidlertid at tage de mere vanskelige elever ind, og da skolen ikke var gearet til den opgave, blev der stort gennemtræk af elever og i personalegruppen. I slutningen af 90’erne var skolens bygninger ydermere så nedslidte, at der igen blev sat spørgsmålstegn ved Opfostringshusets eksistensberettigelse i forhold til det millionbeløb, en renovering ville koste.

Der var dog ingen tvivl hos skoleborgmester Per Bregengaard om, at Opfostringshuset har en meget stor mission over for de unge, som befinder sig i ”gråzonen” – de som alternativt meget let vil kunne komme ud i kriminalitet. Med forstander Per Mikkelsen og en gammel skorpe Hans Edward Nørregård-Nielsen som de energiske ildsjæle bag projektet, lykkedes det for omkring 22 mio kr. at gennemføre en meget vellykket renovering, der bringer det fredede hvide rokoko-palæ tilbage til fordoms storhed.

Ved det nye skoleårs start i år 2000 kunne 30 elever flytte i deres smågruppeværelser og i en boligmæssig ramme, som placerer Det kgl. Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse helt i front. År 2000 blev samtidig året, hvor den sidste forbindelse mellem Opfostringshuset og Klasselotteriet ophørte. Lotteridrengene kunne foretage deres sidste trækning og takke af efter 247 års samarbejde, da Klasselotteriet overgik til elektronisk nummerudtrækning.

ref.
www.ohf.dk