From: Gert Peuliche
To: Cykelkurt
Subject: Sundbyvester
Date: 2010.June.09

Hej Kurt

Lige et par tilføjelser om forrretningerne i kvarteret.

På hjørnet af Telemarksgade og Sundholmsvej lå "den store købmand". Sidste ejer inden det blev vasketeria, var Fru Nevermann, som blev alene med 3 små børn, da manden døde pludselig af tarmslyng. Hun var tysk indvandrer og talte med en lidt sjov accent.

Ved siden af lå skomager Thornberg, som havde en køn datter, der hed Kirsten. Hun blev gift i september 1970.

Dernæste et ismejeri, hvor både konen og manden stod og ekspederede. Deres søn hed Jens.

På hjørnet af Dovregade og Sundholmsvej lå "den lille købmand" drevet af et ældre ægtepar, som blev gale på os unger fra gården i Andelsboligforeningen Telemarken, som var karreen Sundholmsvej-Telemarksgade-Dovregade-Dovregade (den del af Dovregade, som senere kom til at hedde Romsdalsgade). Købmanden blev gal, hvis vi kom og ville købe slik for mindre end 10 øre.

I porten til vores gård - indgang fra Dovregade - lå skomager Jørgensen, som var en hidsig mand, som hadede os unger, især hvis vi stod i porten i regnvejr, og blokerede for hans kunder.

Bager Andersen lå ganske rigtigt på hjørnet af Dovregade og Sundholmsvej. Beskrivelsen af konen er ganske rigtig. Peter Andersen var bageren, men ekspederede kun, hvis man kom meget tidligt om morgenen og købte brød. Deres datter hed Birthe, eller Bolle-Birthe, og gik i klasse med min bror, Fini, som er omtalt længere oppe på siden, dengang viceren på Sundbyvester tævede ham halvt til døde. Jeg så det med mine egne øjne, når vi gik forbi viceren, på vej op i klasserne.

Schous Sæbehus lå ganske rigtigt på hjørnet af Kurlandsgade og Sundholmsvej.

På det andet hjørne lå en blomsterhandel (ned i kælderen).

På hjørnet af Tingvej og Sundholmsvej lå købmanden, som senere blev til værtshus.

Lidt nede ad Tingvej lå bager Mortensen (sønnen hed Peter Kay) og over for var en tobakshandel med en cigaretautomat (billede her på siden) en chokoladeforretning og en frisør.

Avishandleren med den ene arm husker jeg også og hans specielle cykel.

Henne på hjørnet af Gullandsgade og Sundholmsvej lå et vasketeria (Quick Vask) derefter en grønthandel, en kiosk/cigarhandel og på hjørnet af Brydes Allé, Café Friheden.

Nede ad Brydes Allé var en rullekone med direkte adgang fra gaden opad et par trapper.

Overfor var Sundholm - med hegn om - men det kunne vi godt kravle over. Min klassekammerat, Erik Petersen, fra Lærdalsgade, kærestede med Anne-Grethe, der boede på Sundholm - Sundholmsvej 6 - og hendes veninde, Kirsten Knudsen, fra Brigadevej. Når vi skulle være sammen med dem, foregik det ofte i nogle havehuse på Sundholm - ud mod Brydes Allé - og så måtte vi jo over hegnet. At gå ind ad porten over for Brigadevej var utænkeligt.

Vores gade, Telemarksgade, havde boliger på højre side, mens venstre side var optaget af industri - F. Langes Fabrik, noget med galvanisering, et trykkeri på hjørnet af Sundholmsvej - grå bygning ligger der endnu. Og helt nede i hjørnet ved Dovregade lå indkørslen til Magasin's fjernlager, der senere blev overtaget af Paul Lehmann. Ved enden af Telemarksgade - ved hjørnet af Liflandsgade, lå et par forretninger i en basarbygning, bl.a en cykelforretning, Kurt Laursens lille værksted - noget med at lodde, og vistnok en tøjforretning af en slags på selve hjørnet til Liflandsgade.

Jeg er fra 1952 og gik på Sundbyvester. Jeg erindrer ikke, at viceren hed Rasmussen, men vistnok Arne Petersen. Han blev afløst af Johannes Stricker Petersen. Inspektøren hed Ove Rasmussen - Rasmus Klump. Han var lille og let korpulent. Selvfølgelig havde jeg også Grise Gran, fru Frede Balslev i biologi vistnok, Else Brandenburg i engelsk, Mitte Poulsen i dansk og musik, Richard Hansen i fysik, Knud Gerhardt i sløjd, og også Svend Dalby Nielsen. I gymnastik havde vi omtalte Arthur Andreasen, også i tysk, og senerehen havde vi Axel Nielsen i gymnastik. Han slog hårdt og uventet. Holdt hånden nede langs siden, inden han lynhurtigt smækkede én en på skrinet. I 6. klasse havde vi et ½ års frikadellesløjd. Det var vist med fru Staun - hr. Bach's kæreste. De var ikke og blev ikke gift. Det har jeg fra Bach's datter, Charlotte.

I 6.-7. klasse havde jeg Børge Melchior Jensen i dansk. Han kom senere til Næstved som skoleinspektør.

I regning havde Johannes Malle Johansen med de mærkelige øjne og lommebogen, som man skulle kigge i, når man skulle sige formlen for en brøksbrøk. Han var meget stolt af sine små døtre, som han vist havde fået i en sen alder. Han boede henne på Amagerfælledvej - på hjørnet af Majporten. Ellers viste man jo ikke noget om sine læreres privatliv, bortset fra at Hr. Rasmussen blev gift med Else Rasmussen. Hun var gravid, mens jeg gik på skolen. Den eneste anden lærer, vi vidste noget om, var Anne-Mitte Pousel/Schmidt/Hansen, som boede med sin mor i en stor villa på Højdevangs Allé. Jeg tror alle vi drenge var ret forelsket i hende, måske fordi hun havde sådan store flotte forlygter.

Hilsen
Gert Peuliche

E-mail: gpeuliche@forum.dk
Telefon 72 22 33 13
Mobil 20 86 02 53

 

========================================================

 

From: Gert Peuliche
To: Cykelkurt
Subject: Sundbyvester
Date: 2010.June.10

Hej Kurt

Når man sidder og kigger på billeder fra området, bl.a på Jørgen Grandts hjemmeside, som er en ren guldgrube, så er der mange ting, som kommer en i hu.

Når vi kan huske så meget fra dengang, også fra skolen, så er det jo nok, fordi det ikke var så slemt endda. Jeg har godt nok bemærket mig, at mange kaldte SVS for SundbyVesterSlaveanstalt, men det har jeg nu aldrig følt. Måske fordi jeg klarede mig rigtig godt i skolen, lå altid i den øverste ende, og havde nogle gode lærere, syntes jeg selv. Jeg skal da ikke undlade at bemærke, at Anne-Mitte Schmidt, som jeg havde som klasselærere fra 2. til 5. klasse, og Børge Melchior Jensen, som jeg havde som klasselærer i 6. og 7. var nogle rigtig gode pædagoger, af hvem det lyste langt væk, at de kunne lide at undervise. Men der var også nogle forfærdelige eksempler imellem, fx. Grise Gran - er der i øvrigt nogen der nogensinde har fundet ud af, hvad han hed til fornavn - som havde en meget underlig form for pædagogik. Fx. omtalte han altid sig selv som Hr. Gran, og når timen var ved at være færdig, sagde han altid: Så siger Hr. Gran det lille trylleord: Pak! Det var signal til, at vi skulle lægge vores tegninger og farver ned i vores æske, pakke sammen, og gå ned i skolegården.

Der er nogen på sitet, der efterlyser, hvornår pige- og drengegården blev slået sammen. Jeg kan huske at jeg helt op i 3. eller 4. klasse i smug løb ind i pigegården og legede med pigerne derinde. Det var strengt forbudt, men alligevel sjovt, for blev man opdaget, skete der såmænd ikke andet, end at den kvindelige gårdvagt fulgte en over til den lille åbning mellem de to gårde, tæt ved skolens hovedbygning. Vi legede jo altid hver for sig, piger og drenge, selvom vi gik i samme klasse. Det var jo kun i gymnastik - og senerehen i husgerning/sløjd - vi var adskilt. Faktisk havde vi håndgerning sammen de første 2 år, hvor vi syede sting i gulvklude og en flot gymnastikpose.

Så sammenlægningen af de to gårde vil jeg tro er sket ca. 1963 eller -64. På samme tid mener jeg også, at der blev etableret en skolegård for de mindste klasser mellem SVS og Amagerbro Skole. Alle skulle jo ned i skolegården, undtagen ordensduksene, som havde det privilegium at måtte blive oppe i klasseværelset i frikvartererne.

Underligt nok er skolepatruljerne slet ikke blevet nævnt. De havde jo ansvaret for, at vi kom sikkert over Sundholmsvej morgen og eftermiddag. Samtidig havde de vagt ude ved fodgængerovergangen i det store spisekvarter, når de mindste klasser skulle hjem. Det gav os andre i klassen mulighed for at få handlet hos Kopa på modsatte side af Sundholmsvej, idet skolepatruljeklassekammeraterne fik penge med fra os til at købe en pose slik, vi så kunne gumle på i eftermiddagstimerne. Vi andre havde jo strengt forbud mod at forlade skolens område i skoletiden. Der stod vagt ved skolens 2 udgange, ved hhv. pige- og drengegårdens udgang til stikvejen op til Sundholmsvej. Ærinde uden for skolens område i skoletiden blev "belønnet" med en sveder.

Når man ser på billedet øverst på dit site, er det påfaldende så få biler der er, 2-3 stykker, men heller ikke mange cykler. Det var jo sådan på SVS, at man skulle have tilladelse til at cykle til skolen, og den fik man kun, hvis man boede mere end 2 km borte, dvs. man skulle bo ovre ved Sæterdalsgade, Glommensgade eller kvarteret deromkring. Hvis man som jeg boede i Telemarksgade, måtte man pænt bruge sine flade konvolutter, når man skulle til skole.

Jeg har også nået at blive bespist i spisekælderen hver dag kl. 11, når man var færdig, men det var kun i 1. klasse. Derefter blev spisekælderen lukket. Fremover blev den brugt til opbevaring af mælk, som mælkeduksene hentede i timen inden det store spisefrikvarter. Spisning foregik i klasserne. Til gengæld blev vi i årene efter tilbudt brusebad også i kælderen 1 gang om ugen, som regel midt i en time, hvor bademesteren hentede drengene oppe i klassen og i samlet trop førte dem ned i kælderen til baderummet med de matterede ruder, som nok også kan skimtes på nogle af billederne. Hvis man kigger godt efter, kan man nok også se, at alle ruderne både i stuen og på første sal havde gitter for. Det skyldtes, at skolegården hos drengene blev benyttet til at spille håndbold i gymnastiktimerne om sommeren. Det ene mål var så placeret lige foran vinduerne ned til badekælderen. Det var lidt besværligt, for skolegården indeholdt også to træer, og det ene træ var uheldigvis placeret midt i 3-meter-feltet af håndboldbanens ene ende. I pigernes skolegård blev der spillet stik- eller rundbold. Dér var det jo nok også meget godt, at der var gitter for ruderne. Midt på skolens hovedbygning hang et ur. Også dette havde gitter for!

Jeg ved ikke, om du kan erindre det, men jeg kan huske, at de første år, jeg gik på skolen, holdt man stadig grise på Sundholm, og staldene var placeret lige over for skolen, på den anden side af voldgraven, der senere blev fyldt op. Og når de grise blev fodret, var der ikke alene en forfærdelig stank, men også en værre larm. Apropos Sundholm oplevede jeg nogle gange, hvis jeg var sent ude, typisk sammen med mine forældre, at de hjemløse stod foran porten til Sundholm i svinget ved Brigadevej og ventede på at måtte komme ind gennem porten. Den blev nemlig ikke åbnet før kl. 22, og så kunne der godt være samlet op til 50 lettere suspekte mandfolk udenfor. Ellers syntes jeg ikke, der var meget larm i vores del af byen. Trafik var der jo ikke så meget af, og folk opførte sig i reglen ordentligt. Jeg havde heller ikke indtryk af, at arbejdsløsheden var særlig stor. Jeg kan ihvertfald ikke huske nogen fædre, der var hjemme om dagen. Det skulle da lige være, hvis de var på skiftehold, men det tror jeg ikke var så udpræget.

Noget af det sidste jeg husker fra SVS var, da Churchill døde i januar 1965. Ovenfor omtalte Børge Melchior Jensen organiserede et fjernsyn - hvorfra aner jeg ikke - og så blev hele klassen 6. eller 7. har vi vel gået i, tvangsindlagt til at følge begravelsen lørdag formiddag. Jeg tror vi blev installeret på læsesalen på samme etage som tegnesalen. Ja dengang gik man jo i skole om lørdagen. Det var for mig faktisk først i 3. g ude på Tårnby Gymnasium, jeg havde lørdagsfri.

Hilsen
Gert

 



 

 

Til forsiden