Dato: 2013.Mar.09
Fra: Jan Jerup
Til: 'Cykelkurt'
Re: Gullandsgade

Hej Kurt

Jeg kan ikke lade være at skrive til Dig, selvom Du ikke kender mig og jeg næppe kan bidrage med noget som kan have Din interesse.

Jeg sad for nogen tid siden og surfede på nettet og var inde på en tilfældig side om Jørgen Ingmann og pludselig poppede Cykelkurt op og nysgerrig som jeg jo er, åbnede jeg den for at se hvad Cykelkurt var for en størrelse. Jeg åbnede Din historie og der var blandt de andre links, et der hed "Gullandsgade".

I de halvandet år jeg som ganske ung boede i København, kom jeg ofte i Gullandsgade, så det var det første link jeg åbnede og stor var min overraskelse, da jeg på de allerøverste linjer stødte på navne jeg kendte, Orla, Karen, Mona og Peter, det kunne næsten ikke være et sammenfald og det første link til et billede var jo Din mor, Karen med Mona og Peter bekræftede jo, at det var der i Dit hjem jeg kom så meget i den periode.

Jeg kom til København sidst på sommeren 1963, ikke bare fra landet, men helt fra Læsø i det nordlige Kattegat. Jeg var vel træt af det hårde liv som fisker og ville gerne prøve noget fast arbejde i land. Jeg fik arbejde på General Motors bilfabrik i Aldersrogade sammen med min fætter Ib Rønnest som også var sømand og ville prøve med lidt fast grund under fødderne.

Det var Ib der præsenterede mig for familien og tog mig med der ud. Ib kendte Orla og Karen, Mona og Peter, sikkert på grund af Orlas familiemæssige relationer til Læsø, Jeg havde ikke selv tidligere truffet Orla på Læsø, selvom de vist kom der en gang imellem på ferie (jeg fandt senere ud af vi rent faktisk var lidt i familie).

Orla og Karen havde jo fjernsyn, og på det tidspunkt var fjernsyn ikke rigtigt nået til Læsø i en ordentlig kvalitet på grund af en manglende udbygning af sendermasterne, så vi var meget hyppige gæster hos Orla og Karen; vi var jo langt hjemmefra og det var et dejligt sted at komme.

Jeg har ofte tænkt på om Karen ikke en gang i mellem var lidt træt af at have os hængende ud der somme tider flere gange om ugen, men vi blev altid taget godt imod og vi følte os altid velkommen.

Det gjorde mig ondt at læse at De ikke er her mere, men de mange år taget i betragtning burde det jo ikke komme som nogen overraskelse, men på den anden side, jeg har min mor på Læsø endnu og hun er blevet 95.

Jeg nåede at blive godt lun på Din søster, men som sagt jeg var jo fra landet og måske lidt langsom i optrækket og jeg rejste fra København igen ved udgangen af året 1964. Min fætter Ib var også taget til søs igen, desværre omkom han ombord på Grønlandsskibet Nanok S ved en brand i skibet på Helsingør skibsværft i 1970. På det tidspunkt var jeg blevet gift og vi var flyttet til Aalborg og jeg husker tydeligt at det var Orla der ringede til os og fortalte at vi skulle huske at se TV-avisen, for Ib var den ene af de to mand der var omkommet ved branden. Orla var altid godt orienteret, men det var en meget trist nyhed.

Jeg husker ikke hvornår vi sidst besøgte Dem i Gullandsgade, men sidst jeg talte med Orla og Karen var faktisk på Læsø i sommeren 1975, vi mødte Dem på havnen blandt en masse mennesker, men vi nåede ikke at få et ordenligt møde. De var rejst hjem, da jeg prøvede at kontakte Dem på Sømandshjemmet dagen efter. Jeg har ofte tænkt på Dem og hvordan det er gået Mona og Peter her i livet.

Det var interessant at læse Din historie, desværre traf vi jo aldrig hinanden, men der blev tit talt om Dig i hjemmet, så jeg følte næsten jeg kendte Dig lidt.

Din beretning om skoletiden fik nogle tanker frem om min egen tid i folkeskolen, en tid hvor håndfaste øretæver var en del af undervisningen og pædagogik en by i Rusland. Jeg husker en episode fra en morgen, vi skulle stå i to rækker uden for døren inden vi blev lukket ind i klasseværelset, min sidekammerat hed John og han stod efter lærens mening ikke stille nok for pludselig kom han farende ned, hev John ud af rækken og tæskende løs på ham til han faldt bevistløs om på gulvet. Dette afstedkom for Johns vedkommende 14 dages sygefravær hjemme i sengen med en svær hjernerystelse.

Pointen i den historie er, at det ikke fik nogen konsekvens for læren. John havde nok fortjent øretæverne mente man, inklusiv "hans far". For de fleste børn var der ikke meget beskyttelse at hente mod den slags total inkompetente og voldelige lære, som der jo var en del af. Det var nok en folkeskole, men ikke altid en børnenes skole, et sted hvor de burde kunne føle sig trygge.

Det var ikke meningen at det skulle blive en hel bog, så slut herfra.

Med venlig hilsen fra
Jan Jerup

 

============

 

Hej Jan, tak for et interessant brev fra fortiden med tråde tilbage til Gullandsgade og Ib Rønnest.

Jeg husker kun dit navn svagt, men Ib husker jeg, fordi jeg mødte ham et par gange hjemme i lejligheden i Gullandsgade. Han havde altid gaver med til familien og var i det hele taget en rar person. Engang gav han min mor (Karen) en LP med Jim Reeves, det var noget der tog kegler ("I love you because" var et af de hotte numre).

Der var også en anden sømand fra Læsø, tror han hed Erik eller Fritz eller sådan noget, ihvertfald omkom han også på et skib. Det var noget med at han blev suget overbord af en sø, der skyllede ind over dækket. Altsammen gav det et lidt uhyggeligt indtryk med alle de søfolk fra Læsø, der døde i en ung alder.

Orla havde en blød plet for Læsø (og Sverige/Malmö, hvor han var en del af den danske brigade under krigen, og fik en datter Monika med en smuk svensk pige), det var noget med hans bedsteforældre.....nej, jeg husker ikke rigtig familieforholdene, men han hed jo oprindelig Vistrup Hansen, ville have Hansen slettet, så han kun hed Vistrup. Familien på Læsø skulle give tilladelse til denne ændring, men det ville de (såvidt jeg forstår) ikke. Derfor gik der mange år, inden han kunne kvitte "Hansen".

Mor Karen og Orla boede deres sidste år på plejehjemmet Hørgården - 5 minutters gang fra Gullandsgade. Jeg arbejdede selv i en periode på Hørgården, og havde på den måde daglig kontakt med mor Karen. Hun døde i 2006 (Orla døde nogle år tidligere, 2002). Et sidespring er det, at der på gangen hang et billede af nogle vildsvin, som jeg faldt pladask for. De vil altid minde mig om dagene på Hørgården og min mor.

Endnu en gang tak for din historie, skriv igen hvis der er noget.

Kurt

 

============

 

From: Jan Jerup
To: Cykelkurt
Date: 2013.Mar.10
Subject: Ib

Hej Kurt

Tak for Du gav Dig Tid. det var sjovt at erfarer at Du havde mødt Ib, Han var som Du jo skrev en rar og betænksom fyr.

Jeg husker hans store fascination af Jim Reeves og jeg kom da til at dele hans begejstring. Det var hos Ib jeg selv hørte Jim Reeves første gang, han havde været med en af DFDS Nordamerikabåde og han havde nogle plader med Jim Reeves med hjem fra USA, før de var i handlen her hjemme og en dag fortalte han glad, at nu kunne de fås i Sverige, så han skulle til Malmø.

Jeg forstår det gav kegler, hvem blev ikke lidt blød om hjertet ved at høre nettop, "I love You because" - "Put Your sweet lips closer to the pone" - "Adios amigos" og mange mange flere.

Venlig Hilsen
Jan

 

============

 

 

CykelKurt's Historie

 

Post Index

 

Til Forsiden