Mail fra Poul Olsen:

Dato: 2019.Dec.14
Fra: Poul Olsen
Til: CykelKurt
Emne: 4c 1958

Hej Kurt,
tiden går og det ser ud til at vi bliver færre og færre fra den "gode tid" hvilket tydeligvis kan ses på din skoleside hvor det ikke mere vrimler med indslag.

Jeg har med tiden sendt lidt skriv til siden, men nu tror jeg at timeglasset for mange snart rinder ud og historie bliver virkelig historie. Med mellemrum støder jeg på dine skolekammerater fra 1958 og havde dem til frokost sidste år, hvor dette billede blev taget.

Billedet viser mig Poul Henning Olsen i midten, og nu kan du gætte hvem de øvrige er, som alle med på det gamle klassebillede der er på din side.

God Jul fra mig og drengene!

Mvh
Poul Henning Olsen,
Brigadegården 11

 

============

 

Hej Poul,
mange tak for hilsen og især tak for det fine billede af dig og visse andre skolekammerater.

Men jeg kan lige så godt krybe til alteret nu som om et kvarter, for ang. det billede af dig og kammersjukkerne 50 år efter Sundbyvester, så er det da en helt umulig opgave at blive sat på.

Jeg genkender et par stykker, så hvis vi tager de fem subjekter fra venstre, så er det kun nr. 4 og 5 som er nogenlunde sikre (men hva' - det er jo også kun en fejlprocent på 50). Det må dreje sig om

1. ?
2. ?
3. Poul Henning Olsen (som jeg ikke genkender)
4. Lasse (Hansen?) fra Brigadegården
5. Tommy fra Tinggården

Det kan forøvrigt under alle omstændigheder være svært at genkende gamle bekendtskaber efter så mange år p.g.a. de ændringer i udseendet som følger med alderen.

Sluttelig ang. indslagenes antal på Sundbyvester siden, så er det vist ikke helt usædvanligt, at de fleste får sagt hvad de vil med et brev eller to, og så er det ellers videre i programmet. Det kan jeg sagtens leve med.

Stor julehilz til alle
Kurt Starlit
aka CykelKurt
www.cykelkurt.com

 

============

 

Hej Kurt og tak for din tilbagemelding.

Du har fuldstændig ret i at det er umuligt at genkende hinanden efter de mange år der er gået, men jeg vil derfor afsløre hvem du ser på billedet foruden mig selv i midten.

Fra venstre:
Johnny Ejberg, Børge Schaltz, Poul Henning Olsen, Lasse Hansen, Lasse Hagen.

Mvh
Poul Henning Olsen.

 

============

 

Hej Poul,
tak for oplysninger om klassens rødder, åh ja, Børge, det er ham der blev brandmand i Dragør.

Jeg husker ikke om jeg har fortalt om det, men der var engang i Aksel Nielsen's timer at Børge skulle læse noget op. Det skulle vi allesammen, men nu var det altså Børge's tur.

"Tror du, at du kan klare det?" spørger AN.

"Jeg skal gøre mit bedste", svarede Børge.

Jeg tror Axel Nielsen blev så rørt over det svar, at lille en dreng (for Børge var ikke en af de store) kunne komme med voksent et svar, at han snøftede lidt og vrøvlede et eller andet svahili, alt imens cerutten vippede op og ned.

Og det markerede ansigt er selvfølgelig Ejberg, ham der slog knæet på Amager Fælled en dag vi var derovre sammen med klasselærer Niels Nielsen.

Sluttelig omkring Lasse Hagen, så modtog jeg i 2010 en mail fra Henning Sørensen i Rudkøbing, som blandt andet skriver:

Min svoger hævder at han kender dig, hans navn er Lasse Hagen. Han boede i skoletiden i Telemarksgade, men flyttede senere til Dovregade. Jeg er gift med hans søster Tove, som jeg lærte at kende i 1960. Vi giftede os i 1963 og er det stadig.

Tja, verden er lille...