JyllandsPosten, 2000.Juli.28
Korsika vælger freden
Af Jørgen Ullerup
Et stort flertal i det korsikanske lokalparlament sagde i aftes ja til en omstridt aftale med den franske regering om mere selvstyre. Aftalen kan blive første skridt i en revolutionær fransk decentralisering.
Drømmen er, at årtiers vold, mord og bombeattentater mod offentlige bygninger på den franske Middelhavs-ø, Korsika, nu langt om længe vil forstumme. Frygten er, at volden vil blive optrappet.
Efter måneders forhandlinger med den franske regering sagde et stort flertal af de 51 medlemmer i det korsikanske lokalparlament i Ajaccio i aftes ja til en aftale, der skal normalisere forholdene og give øen mere selvstyre.
Allerede inden en planlagt forfatningsændring i 2004 vil Nationalforsamlingen i Paris miste sin fuldstændige kontrol med den rebelske ø. Korsikanerne vil således få mulighed for at vedtage egne love og at afvige fra fransk lovgivning på en række områder, som nærmere skal udpeges.
Aftalen gør det muligt at lægge mere vægt på korsikansk sprog og kultur. Desuden er det planen at gennemføre en administrativ forenkling, så de to nuværende departementer på øen sammenlægges til en enhed.
Både nationalister og flertallet af øvrige partier på Korsika har hilst aftalen velkommen. Chefen for nationalistpartiet Corsica Nazione, Jean-Guy Talamoni, betegner den som en etape i den rigtige retning, mens formanden for lokalparlamentet i Ajaccio, den liberale José Rossi, kalder den en historisk chance for freden.
Paris er skeptisk
Meningerne er derimod delte i Paris. Modstanderne frygter, at aftalen vil give separatisterne vind i sejlene, og at de ikke på et senere tidspunkt vil tøve med at optrappe volden for at gennemtvinge en fuldstændig løsrivelse af øen fra Frankrig.
Indenrigsminister Jean-Pierre Chevenement og hans borgerbevægelse, der er med i regeringen under Socialistpartiets vinger, frygter, at mere selvstyre til Korsika vil være første skridt mod en opløsning af den franske republik. Også gaullistpartiet RPR er modstander.
De har historien med på deres side. I modsætning til decentraliserede lande som Tyskland, Italien og Storbritannien har Frankrig igennem 40 konger og tusind år altid fulgt samme røde tråd: Alle væsentlige beslutninger blev truffet centralt i Paris.
Revolutionen for 211 år siden forstærkede kun tendensen, og centralismen trak sig også sejrrigt ud af de to verdenskrige. Mellem 1914 og 1918 blev dialekter forbudt for soldaterne, fordi alle skulle tale samme sprog i skyttegravene. Efter Anden Verdenskrig blev fransk patriotisme identificeret med viljen til aldrig at gå på kompromis med ideen om den udelelige republik.
Alt det synes premierminister Lionel Jospin nu at have gjort op med. Det var regeringschefen personligt, der 30. november sidste år trods advarsler fra sin indenrigsminister brød med princippet om, at alle korsikanske partier og fraktioner først skulle fordømme volden, før der kunne blive tale om forhandlinger. 13. december samledes repræsentanter for alle korsikanske partier i Jospins regeringspalæ, Matignon, og i løbet af foråret begyndte omridset af en aftale at forme sig.
Krav fra andre regioner
Decentralisering for korsikanerne vil med sikkerhed føre til krav fra andre franske regioner som Baskerlandet og Bretagne. Før afstemningen i Ajaccio bragte franske medier således reportager fra navnlig Baskerlandet, hvor lokalpolitikere undrede sig over, at man åbenbart kun ved at anvende vold kan bevæge regeringen i Paris.
Lidt samme holdning har den venstreradikale borgmester i den korsikanske by, Bastia, den tidligere minister Émile Zuccarelli. Han undlod at stemme i aftes, fordi han frygter, at forfatningsændringen på længere sigt vil være en fare for den franske republik. Han kræver derfor, at aftalen kommer til at gælde for alle franske regioner.
Heller ikke de franske aviser er udelt begejstrede. Det socialistiske Libération skriver således, at det for Lionel Jospin fortrinsvis handler om at fjerne et minefelt før præsidentvalget i 2002.