Vallonien
Det vallonske flag
da. - VALLONIEN
fr. - WALLONIE
ty. - WALLONIEN
eng. - WALLONIA
Ferie i VallonienFik jeg fortalt om vores tur til Belgien?
Vallonien er en farverig region. Sydvallonien er mest kendt under navnet Ardennerne. Her kan du tage del i og blive bekendt med de forskellige traditioner og dens folklore. For kunst- og kulturinteresserede findes mange museer og udstillinger. Området byder også på mange muligheder for afslapning. Denne del af Belgien har et stort udvalg af både seværdigheder og kulturelle arrangementer.
Vallonien er berømt for sin blomstrende tegneseriekultur og sin kulturelle tradition med de mange gamle byer, historiske steder og sin særprægede arkitektur i byerne. Her kan du for eksempel bestige alle trapperne til fæstningen i Namur eller smage en Orval hos munkenes bryggeri. Værd et besøg er også paladset i Liege eller slottet i Lavauz-Ste-Anne. Her finder du også utallige vandremuligheder, cykelruter eller blot udflugter i den enestående natur med bakkede landskaber.
ref.:
http://www.novasol.dk/feriehuse/belgien/belgien_vallonien.html
Min kone Grete havde vundet en uges ophold med hele den pukkelryggede i en af FDM's feriehytter i en lille flække i det sydlige Belgien.
Vi tog toget til Wuppertal, hvor nogle af vores tyske venner (HeinzGerd og Margrethe) havde ordnet det sådan, at vi kunne leje en tysk vogn i 10 dage for 400DM med 1500km fri kørsel; det må siges at være rimeligt (selv om ingen længere kan huske hvad det ord egentlig betyder).
Herfra kørte vi igennem Tyskland med masser af holden stille i motorvejskøerne (den tyske grundighed er for længst gået fløjten). Overgangen fra de tyske motorveje til Belgien er voldsom, man nærmest ånder lettet op når man kommer ind i Belgien, alt er fredeligt og roligt, ingen overfyldte veje, intet hastværk.
Samtlige grænseovergange vi mødte på turen var iøvrigt ubemandede, kun et skilt fortalte at man nu forlod det ene land og gik ind i det andet. Det belgiske landskab er smukt og blødt - bukker sig i bakke dal - men modsat det danske, er landbrugsarealerne langt mindre udnyttede, levende hegn findes overalt i stort tal. Det er tydeligt at landbruget her er langt mindre effektivt end det danske - og det var ment som en ros (af det belgiske).
Vi skulle bo i Waulsort, en lille by midt i Ardenner-bjergene tæt på den franske grænse. Her, 100 meter oppe i Ardennerne, som er umådeligt smukke, havde vi udsigt over Meuse (Mosel) floden. Nabobyen Dinant med ca. 50.000 indbyggere, som ligger 4-5 km. fra Waulsort, er Adolpho Sax's (1814-94) fødeby. Det var ham der opfandt og udviklede saxofonen. Han boede her i den ene halvdel af sit liv, senere flyttede han til Paris. 1994 var hundredårsdagen for hans død, det sås af plakater og bannere overalt i byen.
Det var en oplevelse at være blandt mennesker der udelukkende talte fransk, man var nødt til at forsøge sig. I Belgien tales der flamsk i Flandern (Nordbelgien) og fransk i Wallonien (Sydbelgien). Tysk er vist også et af de tre hovedsprog, men det er vist kun en lille minoritet der taler dette sprog, og jeg fandt aldrig ud af hvor de tysktalende belgiere egentlig befinder sig.
De fleste byer i Ardenner-området ligger limet op ad flodsiderne, bjergene giver ingen plads til udvidelser i dybden. Floden Meuse går midt igennem byen og fungerer både som transportvej og udflugtsmål (men ikke som badested).
Dinant er en fantastisk smuk by, gamle kirker og fæstningsværker med en historie der går længere tilbage end 1000-tallet. Praktisk taget enhver lille by hernede har iøvrigt et torv og en kirke, som man kan bruge timer på at beundre.
Vi var også i Frankrig et par gange for at købe ind, der lå bl.a. et ALDI Marché et par kilometer på den anden side grænsen, ca. 10 km. fra hvor vi boede. Spise på restaurant prøvede vi såvel i Dinant som i Frankrig (i Givet og Fumay), så vi fik da brugt de mest almindelige ord samt ikke at forglemme "a votre santé" - skål i skuret!
Forskellen fra Vallonien til Frankrig er iøvrigt ikke til at få øje på - Belgiens sydligste provinser er reelt franske!
Det var noget af en oplevelse at være så (relativt) tæt på de hjemlige egne og så alligevel så langt væk; alt er anderledes, landet, mentaliteten, sproget; man var tvunget til at forsøge sig på fransk. På den anden side gik det også op for mig, at vi nok er lige lovlig hurtige herhjemme til at dømme franskmændene, når vi siger at de er hovne og ikke vil lære engelsk: fransk er faktisk et hovedsprog. Hvor mange mennesker har fransk som hovedsprog ude i den store verden?
100 millioner?
200?
Jeg ved det ikke, men det er ihvertfald mange.
Jeg var imponeret over alt det amerikanske krigs-isenkram, som man så overalt; hele tankvogne i fuld krigsmaling var opstillet med forklarende tekster til krigens gang både i Belgien, Frankrig og ikke mindst Luxemburg, som vi kørte igennem på vejen hjem og gjorde holdt i bl.a. Bastogne.
Denne by var centret for de afsluttende kampe om herredømmet over Ardennerne (dec. '44 - jan. '45).
Ved siden af en stor amerikansk krigstank er der opsat en montre med tekst på fransk, flamsk og engelsk. Af billederne fremgår det, at general Eisenhower mødtes i denne by (på dette sted!) med pansergeneral Patton; man ser dem stå og betragte ødelæggelserne; byen blev nærmest jævnet med jorden.
Og mens vi er i gang med anden verdenskrig, har du set filmen "Memphis Belle"?
Den har været vist et par gange i TV, og handler om de allieredes bombninger af Tyskland. Frem for alt viser den, at hvad der måske kan se ud som en lille behagelig flyvetur ind over Tyskland, droppe et par bomber, og derefter drysse hjem igen, er alt andet end behagelig. Man får et godt indtryk af en flyvende fæstnings mandskab, der er ved at skide i bukserne af skræk, når de flyver igennem de tyske flak.
300.000 piloter, navigatører etc. mistede livet under krigen på denne måde.
(slut)
Ovenstående indtryk fra Vallonien er i høj grad personlige og langt fra komplette. Hvis du derfor har oplysninger, rettelser eller andet som kan gøre beskrivelsen mere korrekt, hører jeg gerne fra dig. Skriv venligst til:
