Vallonien

- en fransk variant


Dinant på en god dag. Fæstningen, La Citadelle, ses oppe bagved - et imponerende forsvarsværk.
Forrest ses katedralen Eglise Nôtre Dame á Namur.

stort billede

 

da.   - VALLONIEN
fr.     - WALLONIE
ty.     - WALLONIEN
eng.   - WALLONIA

 

Vallonien er en farverig region. Sydvallonien er mest kendt under navnet Ardennerne. Her kan du tage del i og blive bekendt med de forskellige traditioner og dens folklore. For kunst- og kulturinteresserede findes mange museer og udstillinger. Området byder også på mange muligheder for afslapning. Denne del af Belgien har et stort udvalg af både seværdigheder og kulturelle arrangementer.


Floden Meuse snor sig gennem den franske del af Ardennerne

Vallonien er berømt for sin blomstrende tegneseriekultur og sin kulturelle tradition med de mange gamle byer, historiske steder og sin særprægede arkitektur i byerne. Her kan du for eksempel bestige alle trapperne til fæstningen i Namur eller smage en Orval hos munkenes bryggeri. Værd et besøg er også paladset i Liege eller slottet i Lavauz-Ste-Anne. Her finder du også utallige vandremuligheder, cykelruter eller blot udflugter i den enestående natur med bakkede landskaber.

 

Sådan kan man læse på en netside om Vallonien. Derfor kom landets skønhed også som en behagelig oplevelse, da vi i 1995 valgte en uges ophold i en flække i det sydlige Belgien. En anden netside (Gyldendal) forklarer Vallonien sådan her:

Vallonien, region i det sydlige Belgien; 16.844 km2, 3,3 mio. indb. (1998). Officielt sprog er fransk.

Betegnelsen Wallon forekom første gang på fransk i 1400-tallet om den romansktalende befolkning nord for Frankrig. Området var underlagt Det Tyske Rige og blev styret sammen med nederlandsktalende områder.

Bispedømmet Liège (ca. 1/3 af Vallonien) udgjorde dog en enhed indtil Den Franske Revolution. Vallonernes andel i den belgiske revolution i 1830 var betydelig, og årsdagen for sejren over hollænderne i Bruxelles 27. september er i dag vallonernes nationaldag.

Vallonien var blandt de første områder på det europæiske kontinent, som oplevede en egentlig industrialisering, hvilket bl.a. gav anledning til en tidlig og indflydelsesrig arbejderbevægelse.

Den vallonske identitet har kun ved få lejligheder haft større folkelig styrke før 1950'erne, da en negativ økonomisk udvikling førte til krav om større vallonsk selvstændighed i et Belgien med stigende flamsk indflydelse.

Siden 1980 har Vallonien udgjort en region med udstrakt selvstyre.

 

Turen
Vi tog toget til Wuppertal, hvor nogle af vores tyske venner havde ordnet det sådan, at vi kunne leje en tysk vogn i 10 dage for 400 DM med 1500 km fri kørsel; det må siges at være rimeligt. Herfra kørte vi gennem Tyskland med masser af motorvejskøer inden overgangen til Belgien, hvor man nærmest ånder lettet op, alt er fredeligt og roligt, ingen overfyldte veje. Samtlige grænseovergange vi mødte på turen var iøvrigt ubemandede, kun et skilt fortalte at man nu forlod det ene land og gik ind i et andet.

 


 

Landet
Det belgiske landskab er smukt og blødt - bukker sig i bakke dal - men modsat det danske, er landbrugsarealerne langt mindre udnyttede, levende hegn findes overalt i stort tal. Det er tydeligt at landbruget her er langt mindre effektivt end det danske - og det var ment som en ros (af det belgiske).

Vi skulle bo i Waulsort, en lille by midt i Ardenner-bjergene tæt på den franske grænse. Her, 100 meter oppe i Ardennerne, som er umådeligt smukke, havde vi udsigt over Meuse (Mosel) floden. Nabobyen Dinant, som ligger 4-5 km. fra Waulsort, er Adolpho Sax's (1814-94) fødeby. Det var ham der opfandt og udviklede saxofonen. Han boede her i den ene halvdel af sit liv, senere flyttede han til Paris. 1994 var hundredårsdagen for hans død, det sås af plakater og bannere overalt i byen.

En af byens seværdigheder er fortet, la citadelle, som ligger højt oppe ad bjergsiden. Guiden forklarer, at fortet er blevet brugt og beskudt i både første og anden verdenskrig, bl.a. er en del af fortets mure og gulve meget skæve - det mærkes tydeligt, når man går rundt på fortet.

En anden seværdighed er grotten, "la merveilleuse", som bl.a. har fungeret som skjulested for modstandsfolk under anden verdenskrig. Et dramatisk sted.

Det er en oplevelse at være blandt mennesker, som udelukkende taler fransk, man er nødt til at forsøge sig. Der tales flamsk i Flandern (Nordbelgien) og fransk i Wallonien (Sydbelgien). Tysk er også et af de tre hovedsprog, men det er vist kun en lille minoritet der taler dette sprog, og jeg fandt aldrig ud af hvor de tysktalende belgiere egentlig befinder sig.

De fleste byer i Ardenner-området ligger limet op ad flodsiderne, bjergene giver ingen plads til udvidelser i dybden. Floden Meuse går midt igennem byen og fungerer både som transportvej og udflugtsmål.

Dinant er en fantastisk smuk by, gamle kirker og fæstningsværker med en historie der går længere tilbage end 1000-tallet. Praktisk taget enhver lille by hernede har iøvrigt et torv og en kirke, som man kan bruge timer på at beundre.

Vi var også i Frankrig et par gange for at købe ind, der lå bl.a. et ALDI Marché et par kilometer på den anden side grænsen, ca. 10 km. fra hvor vi boede. Spise på restaurant prøvede vi såvel i Dinant som i Frankrig (i Givet og Fumay), så vi fik da brugt de mest almindelige ord samt ikke at forglemme "a votre santé" - skål i skuret!

Forskellen fra Vallonien til Frankrig er iøvrigt ikke til at få øje på - Belgiens sydligste provinser er reelt franske...

Det er noget af en oplevelse at være så (relativt) tæt på de hjemlige egne og så alligevel så langt væk; alt er anderledes, landet, mentaliteten, sproget; man er tvunget til at forsøge sig på fransk. På den anden side er vi nok lige lovlig hurtige herhjemme til at dømme franskmændene, når vi siger at de er hovne og ikke vil lære engelsk: fransk er jo faktisk et hovedsprog på linie med engelsk, så de kan vel med en vis ret forvente at vi taler sproget - eller i det mindste forsøger.

 


Kampvogne som denne fra anden verdenskrig, møder man overalt i Ardenner området.

stort billede

 

Krisenkram
Jeg var imponeret over alt det amerikanske krigs-isenkram, som man så overalt; hele tankvogne i fuld krigsmaling var opstillet med forklarende tekster til krigens gang både i Belgien, Frankrig og ikke mindst Luxemburg, som vi kørte igennem på vejen hjem og gjorde holdt i bl.a. Bastogne.

Denne by var centret for de afsluttende kampe om herredømmet over Ardennerne (dec. '44 - jan. '45).

Ved siden af en stor amerikansk krigstank er der opsat en montre med tekst på fransk, flamsk og engelsk. Af billederne fremgår det, at general Eisenhower mødtes i denne by (på dette sted!) med pansergeneral Patton; man ser dem stå og betragte ødelæggelserne; byen blev nærmest jævnet med jorden.

Og mens vi er i gang med anden verdenskrig, har du set filmen "Memphis Belle"?

Den har været vist et par gange i TV, og handler om de allieredes bombninger af Tyskland. Frem for alt viser den, at hvad der måske kan se ud som en lille behagelig flyvetur ind over Tyskland, droppe et par bomber, og derefter drysse hjem igen, er alt andet end behagelig. Man får et godt indtryk af en flyvende fæstnings mandskab, der er ved at skide i bukserne af skræk, når de flyver igennem de tyske flak.

300.000 piloter, navigatører etc. mistede livet under krigen på denne måde.

 

Afslutning
Som allerede antydet, er Vallonien på alle måder et meget anderledes land end Danmark. Så selv om den geografiske afstand ikke er stor, er afstanden i mentalitet og livsvilkår stor i forhold til Danmark. Det har været meget inspirerende, at opleve den franske mentalitet - og vitalitet - så hvis beskrivelsen dernedefra har givet lyst til at kigge nærmere på landet, er der ingen grund til at holde sig tilbage. Vallonien er kort sagt en rejse værd!

 


Det vallonske flag

 

(slut)

 

 

Indtrykkene fra Vallonien er i høj grad personlige og langt fra komplette. Hvis du derfor har oplysninger, rettelser eller andet som kan gøre beskrivelsen mere læseværdig, hører jeg gerne fra dig. Skriv venligst til:


 

 

LiNKS:

Vallonien (Wikipedia)

Ferie i Vallonien

 

Rejse Index

Til forsiden