Stor bil - lille indpakning


Kaffen serveres fra en Piaggio forklædt som kaffebar.
Foto: Cykelkurt

 

En arbejdsbi på tre hjul

I storbyens mylder kommer almindelige biler hurtigt til kort - der er for mange mennesker og for lidt plads. Parkering er en pine for de fleste bilister.

Men netop her er den lille italienske Piaggio på hjemmebane. Den kan parkeres hvorsomhelst og nårsomhelst, på samme måde som en cykel eller en knallert. Bilen kan endda tværparkeres i gaden, fordi den er så kort, at længden stort set svarer til de fleste andre bilers bredde. Anvendeligheden for den lille slider er nærmest ubegrænset og benzinøkonomien i særklasse: 30 kilometer på een liter. Tophastigheden ligger omkring 50 kilometer i timen, hvilket er tilstrækkeligt til bykørsel. Til gengæld kræves der ikke noget kørekort for at køre model APE (udt. a-pe).

APE på italiensk betyder bi - altså et insekt. Piaggioen er m.a.o. en arbejdsbi, som kan udsættes for det utroligste, som det sikkert vil fremgå af nedenstående billeder og links.

Mange kabinescootere har set dagens lys gennem årene, f.eks.

- BMW Isetta 300,
- Heinkel Trojan og
- Messerschmidt KR 200,
men ingen har holdt skansen i så mange år som Piaggio'en, der første gang så dagens lys i 1948. Og intet tyder på at successen vil stoppe, for eksempel ses der stadig flere nye Piaggio'er i Københavnsområdet. Og selv om der ikke i sig selv er nogen grund til at råbe hurre for flere biler i byen, er de små handy modeller så langt at foretrække fremfor store person- eller kassevogne, som i al for høj grad dominerer trafikken. Tilmed har den lille Piaggio charme og personlighed.

Godt arbejde - Buon lavoro!

 

 

 


KafeKnallert ved Nørreport Station
Foto: Cykelkurt


Selv cross kan den klare


Også pigerne synes om den...


Og trækkraften er formidabel.


APE 50 fra Kofoeds Kælder
Foto: Cykelkurt


Malerspanden
Foto: Cykelkurt


George Harrison ville synes om denne model.


Gadefræser med heckspoiler


Kørende pizzeria


Selv politiet må overgive sig.


Transporteren


Special modellen


I studiet


Grundmodellen

 

Piaggio APE 50 “Pritsche”
Motor : 1 Zylinder Zweitaktmotor
Hubraum: 50ccm
Zündung: elektronisch
Anlasser: elektrisch
Kühlung: luftkühlung
Lenkung: mit Lenkstangensteuerung
Schaltung: vier Gänge+Rückwärtsgang
Tank: 10 Liter
Wendekreis: 4,80 m
Nutzlast : 170 Kg

 

 

--------------------------------------------------
Kort Nyt
2007.Febr.06
Tværparkering

Piaggio, APE 50

I Danmark er den blevet godkendt som en EU 45 scooter – ingen grønne afgifter eller vægtafgift. Det betyder, at du skal have almindeligt kørekort for at du må køre APEen. Den kan laste 200 kg og har en fornuftig benzinøkonomi. Den kører ca. 30 km per liter. Et stort plus er, at den regnes som en cykel når du skal parkere den. Dette gør APEen meget attraktiv i forbindelse med kørsel i den indre by, hvor det ofte kan være svært at finde parkering til biler o.lign. Her kan du parkere APE'en uden problem, blot du ikke er til gene for andre.


Den 3-hjulede bil stod parkeret i St. Kongensgade tilsyneladende uden at vække større opsigt. Ifølge en lokal kan man se den her flere gange om ugen. Er P-pladsen trang, stilles Piaggio'en simpelthen på tværs.

Ørbæk Bryggeri

Piaggio
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
Kort Nyt
2009.Sept.07
På tre hjul

Den kan laste op til 200 kg., afskærmet og beskyttet i et 1.5m3 bagagerum, fuldt brugbart og nemt at laste. Det er den ideelle løsning til hyppige leveringer i by-områder takket være dens manøvre- og parkeringsegenskaber. Pris for hele herligheden 39.995 kr,- + moms.

Åh ja, jeg har set den mange gange, den lille Piaggio, og i mange former: som blomsterbud, som mobil vinduespudser og som kørende kaffebar. Altsammen udført med kryds og slange. Den eneste indvending er motoren: støjer den ikke lidt rigeligt - og hvad med udstødningen?

ScootCar.dk
--------------------------------------------------

 

 

 

Links

Kabinescooter

Vi tester APE'en

Test: Piaggio Ape (YouTube)

The wacky Piaggio Ape now available in the UK

Piaggio Ape 50 vs. Ford F-650 (YouTube)

Custom Piaggio Ape 50 (YouTube)

Ape-X testdrive tuning (YouTube)

prøvekørsel m. 2 passagerer (YouTube)

2009 Piaggio Ape Calessino - collection version

Varebil til manden uden kørekort

Tænk, hvis biler var lige så små og lette i dag

Småbilklubben

 

 

Diverse Index

 

Til forsiden