Tredie Halvleg


Hennie & Kurt i Borgergade (Marts 2005)

Som det går i så mange forhold, sådan gik det også i Grete's og mit: efter tyve års samliv var vi gledet fra hinanden. Rent praktisk blev skilsmissen arrangeret sådan, at Grete kunne beholde det jordiske gods: hus, sommerhus, bil og indbo.

I begyndelsen af 2005 mødte jeg Hennie, og vi var omgående på bølgelængde. Hun havde en lejlighed i den indre by, og jeg var henrykt. Alle de jazzkoncerter - små og store - vi har været til, kan ikke tælles. Vi er begge interesserede i jazz på de små ydmyge steder, hvor det musikalske indhold er vigtigere end indpakning og smart fremtræden; der er ikke noget som LEVENDE musik, fremført af LEVENDE mennesker, der spiller på LEVENDE (akustiske) instrumenter - med al den dynamik og uforudsigelighed det medfører.

På samme tid fik jeg desværre en blodprop i hjertet. Det tvang mig til at indstille karrieren som weekend-musiker. Der var simpelthen ikke energi til at overkomme de fysiske strabadser det er, at gå ud og spille til festlige arrangementer, og så derudover føre et forholdsvist normalt liv ved siden af. Det er bestemt heller ikke fordi jeg keder mig. Tværtimod er dagene fyldt op af tusind ting samt skriveriet, som er mit hjertebarn.

Fugle og natur bliver også dyrket. Hennie er lige som jeg selv interesseret i pip-fuglenes ve og vel, og vi har 117 gange cyklet ud i Københavns grønne områder, for at nyde fuglesang, bægerklang og meget mere. Jeg har m.a.o. fundet en rigtig "soul-mate" i Hennie, som også har et blødt punkt for samfundets svageste: de hjemløse, de misbrugte, de sindslidende - de udstødte. Desværre går samfundsudviklingen mod stadig større egoisme, men vi kan da håbe at vinden vender på et tidspunkt (kloge folk siger, at det sker cirka hvert 25. år).

Ingen lever evigt, det er vi begge bevidste om; hver dag er en gave, og på toppen af det hele blev vi gift den 20. maj 2006 i Jerusalemskirken. Efterfølgende holdt vi en fest for venner, fjender, partikammerater og familiemedlemmer ombord på det gode skib "Bjørnsholm". Det blev vores livs fest!

Senest har vi afholdt min 60 års fødselsdag i maj 2007. Det var en skøn dag med fest og farver - ikke mindst p.g.a. Hennie's mad og søde væsen. Vi har været på et par rejser sammen, som alle var en fornøjelse, f.eks. Rom (2006), London (2007), Madeira (2008) og Oslo (2008).

Tak for det altsammen, Hennie!!!

 

 

Du kører stærkt!

Den lokale kirke (Skt. Paul)

På skovtur (april 2005)

Hennie ved klaveret (efterår 2005)

Hennie & Kurt på Flyvergrillen (det ses på håret) (maj 2006)

Brudgommen holder tale (Bjørnsholm 20. maj 2006)

Nojer, Hennie & Kurt til gadefest (juni 2006)

 

 

Det sidste ord
Så nåede vi frem til vejs ende. Jeg planlægger dog ikke at kradse af lige med det samme, men er på den anden side klar over, at manden med leen hurtigt kan dukke op. Jeg trøster mig med at have nået det jeg ville, oplevet det jeg drømte om, samt til stadighed at leve et indholdsrigt liv - altsammen forhåbentlig uden at have trådt nogen ned undervejs.

Som det sikkert fremgår af historien, fylder musikken godt op i landskabet. Jeg burde måske have skrevet mere om forskellige familiemedlemmer, som også har betydet en masse, især kone(r) og børn. De har dog frabedt sig fornøjelsen af for megen omtale her på hjemmesiden, og det skal selvfølgelig respekteres.

Har du spørgsmål, kommentarer eller andet til min historie, så skriv endelig til:

og jeg vil - om nødvendigt - svare.

 

Kurt's Historie (Index)

Til forsiden