Mor & Far

Min mor og far på vielsesdagen 7. sept. 1946

 

MIN FAR
Født 1920, 3. maj på Rigshospitalet i København,
Døbt: Kurt Clevenland Pedersen
Forældre: syerske Olga Vilhelmine Fransiska Olivia Hansen og snedker Kristian Pedersen.

Clevenland-navnet stammer fra hans far Kristian Pedersen, som havde været i USA, og dér fået ideen til navnet (byen Cleveland i staten Ohio).

Far & Søn
Min far sammen med sin far Kristian.
Billedet må stamme fra ca. 1923

OBS!
Bemærk, at flere af billederne kan forstørres ved at
1. holde musen ind over billedet
2. vente til et farvet felt kommer til syne nederst th.
3. klikke på feltet

I de første år var min far i familiepleje hos sin mors svigerinde (navn og adr. ukendt), fordi hans forældre aldrig boede sammen og aldrig var gift.

Et billede fra hans fotoalbum føjer dog en lille sløjfe til historien:
Min far sidder udendørs på en gyngehest. Skiltet i baggrunden er et ordensreglement (begyndende med "Anlæget..." med eet G) for en park. Nederst står der Slagelse Kommune. Det er derfor sandsynligt, at han sammen med sin mor - der stammer fra Slagelse - er rejst hjem til hendes forældre i Slagelse. Anlægget har i alle årene været et centralt mødested i byen (eksisterer den dag i dag).

Og selv om det ikke umiddelbart giver mening eller sammenhæng, så husker min mor, at han har fortalt noget om, at hans mors svigerinde (som boede i Slagelse?) på et tidspunkt ikke længere ville ha' ham boende. Han blev derfor sendt på et børne- eller drengehjem i Nørre Kirkeby på Falster da han var 6-7 år. Men det var ikke noget han brød sig om at snakke om, så det blev ikke uddybet nærmere. Efter at være blevet placeret her, havde han ingen kontakt med sine forældre.

Hvor han præcis boede i disse år, ved jeg derfor ikke, men det fremgår af flere kilder at han har været i lære som gartner (gartnerelev). Det kunne jo tyde på, at han har boet på Falster fra det sjette-syvende år til det tyvende (hvor han dukker op i København).

Ferien 1933
På bagsiden af fotoet (som ligger løst i albummet) er skrevet: Ferien 1933
Jeg er noget i tvivl om tøjet han har på: en sømandsdragt eller uniform?
Sømandstøjet var jo almindeligt dengang når børn skulle stadses op, mens en uniform kan underbygge opholdet på et drengehjem eller kostskole. Har han monstro været på ferie hjemme i Slagelse?

Foran gartneriet
På dette billede er min far tilsyneladende 12-13 år og helt tydeligt iført uniform. Det kunne indikere, at han på dette tidspunkt (1932-33) har boet på drengehjem eller kostskole.

To mand høj
Min far er antagelig 13-14 år på dette billede (højst sandsynlig har flere af billederne oplysende notater på bagsiden, men da de er limet fast i albummet, har jeg ikke villet forsøge at fjerne dem). Billedet sidder på en side, hvor der også er fotos fra Storstrømsbroen (bl.a. Berliner-ekspressen) samt en ukendt mandsperson. Noget tyder derfor på, at siden indeholder billeder af blandet herkomst.

"Under Granen"
"1938" er skrevet øverst på siden. De øvrige billeder på samme side viser landlig idyl med (korn)neg på marken som er klar til afhentning, altså sandsynligvis august 1938.

I november 1938 bevilges han invaliderente af Det Sociale Udvalg i Stadager-Nr. Kirkeby kommune. Begrundelsen er tuberkulose.

Vinteren 1938 (juleaften inklusive) tilbringes på Faksinge Sanatorium v. Præstø (mange vinterbilleder i hans fotoalbum).

"Med godt humør" er billedet mærket. "1938" står øverst på siden. Et vinterbillede med sne. Alle billederne på denne og de nærmeste sider er tydeligvis fra Faksinge Sanatorium (v. Præstø). Min far har m.a.o. været 18 år på dette tidspunkt.

"Slottet" i Vinterdragt
har min far kaldt billedet. Det er Faksinge Sanatorium, der virkelig ser fornemt ud (defokuseringen i venstre side skyldes problemer med scanningen - ikke billedet.)

 

Jeg har tidligere skrevet om Faksinge Sanatorium i Kort Nyt 2002.Sept.16:

--------------------------------------------------
Faksinge Sanatorim, siger det mon nogen noget?
Sikkert ikke, det er jo en gammel historie fra før krigen.
Men altså: min far (som også hed Kurt) blev indlagt her i 1938 - 18 år gammel med tuberkulose. Det har ikke været så fandens morsomt at have sådan en sygdom dengang (det var nok i det hele taget ikke så fandens morsomt dengang) og mange døde af den - således også min far i 1946.

I et af hans fotoalbums er der billeder fra sanatoriet og egnen: Evensø, Faksinge (den lille nærliggende by) og storbyen Præstø. Det er en smuk egn og nogle meget smukke bygninger, så i går slæbte Kurt sin gamle mor og Grete derned for at se stedet.

Sanatoriet har senere skiftet navn til Evensølund, og endnu senere (i 1988) til Tokai Boarding School, som er en kostskole for børn af japanske forældre, der arbejder her i landet.
TOKAI's idegrundlag er Grundtvig's højskoletanker, som grundlæggeren dr. Matsumae (1901-91) var en varm tilhænger af. Han har i 1930'erne været på studieophold på en række danske højskoler og har herfra arbejdet videre med sagen. I dag består TOKAI uddannelsessystemet af alt lige fra børnehaver til universiteter, tekniske skoler, landbrugsskoler og judoskoler, ligesom man har afdelinger over hele verden.

Tag selv derned og kig, en heldagstur til området med skov og strand kan anbefales:
Tokai Boarding School
Evensølundvej 5
4720 Præstø

Check også TOKAI hjemmeside.
--------------------------------------------------

 

1939
er skrevet øverst på siden. Under forudsætning af at årstallet er rigtigt, stammer billedet sandsynligvis fra afholdsværtshuset i nærheden af Faksinge Sanatorium (bemærk at alle drikker af kaffekopper). Men ellers kunne det godt ligne en yngre udgave af min far...

I januar 1940 tilmeldes han Københavns Folkeregister (anført som fhv. gartnerelev) fra Nr. Kirkeby Kommune (nu Nørre Alslev Kommune). I begyndelsen boede han på Halmtorvet, senere i Tornebuskegade, og fra juli 1942 i Norgesgade 35 (hvor min mor primo 1946 flytter ind).

Min far kommer til byen
(ingen tekst under billede)
Hvem sidemanden er, står hen i det uvisse. Billedet er, såvidt jeg kan se, taget i krydset Nr. Voldgade / Gothersgade. På dette billede ligner han Thomas (min søn) ufattelig meget. Hans altid velklædte stil er gået i arv til Thomas. Min far kom til København i vinteren 1940, de første billeder herfra viser sneklædte gader omkring Nørreport Station. Han er tilmeldt Kbh. Kommune 23. januar 1940.

I april 1944 skifter han efternavnet Pedersen ud med Starlit. Om årsagen til dette skift ved jeg intet med sikkerhed, men min mor har fortalt at når han blev spurgt om, hvorfor han havde udskiftet sit gode danske efternavn med et navn af fremmed herkomst, kunne han finde på at svare, at han var for lille en personlighed til at hedde Pedersen (et godt svar, hvis jeg må sige det).

I årene 1940-45 er der i hans fotoalbum mange billeder fra København - havnen, kanalerne, Bakken m.m. - ligesom det fremgår, at der har været et par smukke pigebekendtskaber inden min mor kom ind i billedet (og misforstå mig ikke, min mor var skam ganske pæn også).

Kaffe i parken
(ingen tekst under billede)
Billedet stammer antagelig fra Avnstrup Sanatorium, hvor han blev indlagt august 1944 (udskrevet nov. 1945).

August 1944 - November 1945: indlæggelse på Avnstrup Sanatorium (en del billeder i fotoalbummet herfra).
Min mor og far har brevvekslet med hinanden igennem flere måneder (hvor han bl.a. fortæller om sine interesser og sin højde: 180 cm), da de mødes rent fysisk i december 1945. Iflg. min mor arbejdede han i denne periode nogle timer hver dag hos en fotograf Bach på Fasanvej. Hun har dog aldrig selv været ude i forretningen. Egil Bach, som også var indlagt på Avnstrup, var søn af fotograf Bach, så det må være via venskabet med Egil at min far har fået stillingen.

På Rådhuspladsen
Billedet er sikkert taget samme måned som min mor og far møder hinanden: december 1945.

Min mor flytter ind i lejligheden Norgesgade 35 i første halvdel af 1946.

Lejligheden i Norgesgade 35

Min mor i Norgesgade 35

Min mor og far i Norgesgade 35.
Antagelig december 1945.

Norgesgade 35 set udefra.
Det må være i stuen til højre han boede.
Det var egentlig lokaler til liberalt erhverv, som ejedes af tobaksforretningens indehaver.

August 1946: min far indlægges på rekreationshjemmet Boserupminde v. Hareskoven ( hedder i dag Behandlingshjemmet Damsager, Damsagervej 9, 3500 Værløse).

Sept. 1946: han får fri fra rekreationshjemmet med begrundelsen ægteskab (omkring 1. sept.).

 

 

MIN MOR
født 26. aug.1922 i Tylstrup, Ajstrup Sogn, Kjær Herred, Aalborg Amt.
Døbt Karen Margrethe Jensen i Ajstrup Kirke, Kjær Herred.
Datter af arbejdsmand Henry Christian Jensen og hustru Thora Katrine Larsen.

Min mor er ud af en børneflok på fire, hvoraf de øvrige hedder Kristian, Marinus og Henny.
Familien er fra Jylland og de fleste bor i området omkring Ålborg.

Hun boede i sin barndom flere steder, bl.a. i Gug i nærheden af Ålborg, hvor min bedstefar var fodermester på en gård. Senere i "Væverens hus", et stråtækt hus i Sønder Tranders udenfor Ålborg, og senest (før hun flyttede til København) i det samme hus i Sdr. Tranders, som jeg senere kom til at bo i - et hus som ejedes af landmand Gregers, som boede på den store trelængede gård i nærheden af huset.
Hun har gået i skole mange steder, bl.a. i Sdr. Tranders, Gug og Tjæle (v. Viborg).

Hun flyttede til København, fordi hun havde fået en plads i huset hos en familie i Malmøgade (Østerbro), og det var mens hun boede her, at hun mødte min far.

Uddrag af brev fra min mor, dec. 1983:

Din far glemmer jeg aldrig, han var simpelthen manden i mit liv. Jeg lærte ham at kende i sommeren '45, vi flyttede hurtigt sammen i hans lille lejlighed i Norgesgade 35, for det var simpelthen den store kærlighed.
Din far havde en onkel og tante der boede på Vesterbro. De holdt vores bryllup og vi kom meget hos dem, men efter din fars død og din fødsel, hvor jeg måtte arbejde hårdt, gled det efterhånden ud, og nu må de vel være døde.

Det var oprindelig meningen at de skulle have været gift den 24. maj 1946, men det blev aflyst fordi min far efter et langt ophold på Avnstrup Sanatorium (fra august 1944 til november 1945) skulle på rekreationshjem. Min mor tog ofte toget til Hareskoven Station og gik herfra hen til rekreationshjemmet (Boserupminde).

De blev i stedet gift i Esajas Kirke på Østerbro d. 7. sept. 1946.
Min mor var blevet gravid i august ´46 og var som sagt flyttet sammen med min far i hans lejlighed i Norgesgade 35 på Amager.
Her boede de indtil han kom på hospitalet.

Bryllupsbillede

Vi blev gift d. 7. sept. 1946 i Esajaskirken i Malmøgade, da var jeg lige blevet gravid i august, og din far var med hos lægen da jeg blev "testet", at det var rigtigt nok at der var en lille ny Kurt på vej. Vi var selvfølgelig lykkelige, men også lidt bekymrede (ikke jeg, men din far), for han var ikke rask, han havde haft TB og fik invalidepension, og jeg gik selvfølgelig på arbejde, for dengang var Socialloven ikke så god, som den er i dag. Men vores lykke blev ikke lang. Da jeg kom fra arbejde d. 6. november, lå din far i sengen og havde haft en blodstyrtning (han ville ikke på hospitalet), som gik over i lungebetændelse.
Men om aftenen blev det så slemt - han havde over 40 i feber - at min mor blev nødt til at ringe efter en læge. Lægen gav ham omgående en morfindosis i armen og rekvirerede en ambulance, hvor min mor kørte med. Min mor forlod senere hospitalet med en bemærkning til min far om, at "jeg kommer igen til middag".
"Ja, det er godt" sagde han og lagde sig til at sove.......

Da jeg kom igen til middag, kom en læge og snakkede med mig og forklarede mig det.......så var jeg jo ked af det...så sagde han, det ka' jo ikke nytte noget, han har jo været syg før og han kan jo ikke leve evigt og den slags..........han var rigtig uforskammet. På den anden side kunne han selvfølgelig ikke vide, at jeg var sådan en naiv lille én, der lige var kommet ind fra landet, om jeg så må sige.
Min far var kun 26 år da han døde af lungebetændelse i forbindelse med tuberkulose, torsdag d. 8. nov. 1946 på Sundby Hospital. Han blev begravet fra Sundby Kirkegård den 14. november 1946.

 

Min mor forklarer videre:

Bedstefar var hos mig de første otte dage, og han sagde på et tidspunkt, vi må da gå på socialkontoret, du må kunne få et eller andet, du skal jo ha' noget at leve af... Vi havde sparet nogle penge op - vel en 2-3.000 kr, hvilket var mange penge dengang - som heldigvis stod i mit navn. Kurt havde sat pengene ind på mit navn i Bikuben, fordi han har været klar over at det kunne ske..........så jeg havde jo de penge der. Bedstefar var med oppe på socialkontoret. Da jeg havde forklaret dem hele situationen med dødsfald, graviditet, angstneuroser og alting, gav de mig 37 kroner og sagde, at nu kunne jeg gå ud og finde mig noget arbejde!
Eftersom min mor ingen uddannelse havde, måtte hun ta' hvad der var at få. Dengang var der dog masser af arbejde. Hun var blevet opsagt fra et-værelses lejligheden i Norgesgade, som hørte til kiosken. Kvinden, som ejede kiosken, havde opsagt lejemålet, velsagtens fordi hun ikke ville have to personer boende i en et-værelses lejlighed, eller måske vidste hun at min mor var gravid.
Så kom jeg i huset hos en kaffegrosserer og hans kone ude på Sylows Alle på Frederiksberg, indtil jeg fik dig. Jeg arbejdede lige til jeg blev kørt på klinikken.................Da jeg havde fået dig, rejste jeg hjem til Bedste i Sdr. Tranders. Der var jeg hjemme i nogle måneder. Så siger Bedstefar en dag, du må da kunne få enkebørnspenge til drengen (det vidste jeg heller ikke hvad var......jeg vidste ingenting), du skal gå op og snakke med Sognefogeden.

Cykelkurt & hans mor

Men det ville jeg ikke. Jeg havde stadigvæk min bankbog, og troede at den varede evigt. Men jeg købte ihvertfald Berlingeren og så at et ægtepar på Stockflethsvej, Frederiksberg (ingeniør Nielsen med tre børn og en gammel mormor i huset), søgte en ung pige, evt. med et barn. Så jeg tænkte at jeg hellere måtte skrive til dem.........der havde jeg det godt og blev ca. tre år. Men så blev jeg syg og kom på hospitalet og så kom Bedstefar og hentede dig....du har vel været 2-3 år på det tidspunkt.

Jeg fik senere plads inde på Nørrevold hos et ældre ægtepar, hvor jeg var i et eller to år, og hvor jeg gerne måtte ha' et barn boende. Damen havde en modeforretning, så hun var jo ikke hjemme om dagen, og manden, som var repræsentant, var væk en uge ad gangen. Du var nu blevet 5-6 år, jeg ville derfor gerne ha' dig herover, og manden sagde: jeg ka' jo bare køre den vej omkring og så ta' ham med...........så det var jo en fin ide, men Bedste hun skrev omgående: "Hvis du ta'r den dreng fra mig, så dør jeg." Så vidste jeg ikke hvad jeg skulle.......så tænkte jeg, så må jeg jo nok hellere la' ham bli'e...

Jeg lærte Orla at kende i '49, men jeg flyttede ikke ind hos ham førend i '52. Da ville jeg også gerne ha' haft dig herover, men Bedste ville stadig ikke af med dig. Bedstefar ku' jo godt se at hun ikke kunne klare det, så han skrev til mig, om jeg ikke ville ha' dig? Jo, det ville jeg da meget gerne!
Så får jeg brev fra Bedste: hvis du gør det, så går jeg lige i graven. Du gik jo i byen for hende og bar vand ind og sådan noget. Ja, jeg ved det godt at det ikke lige var et liv for en dreng på 5-6 år. Nu var du stor og stærk, det skal dertil siges, du var meget stor af din alder, og kraftig - dengang. Nå, men problemet løste sig jo af sig selv, da Bedste døde i '55.....der er ingen andre end Bedstefar som har set dødsattesten, jeg har aldrig spurgt ham, hvad hun døde af, men hun var syg allerede dengang du kom over til dem.

I nogle år (1957-58-59), mens jeg boede hos min mor og Orla i Gullandsgade, besøgte jeg af og til min fars grav på Sundby Kirkegård. Da betalingen for et gravsted gælder i 20 år, og min mor på et senere tidspunkt (1966) ikke ville forny den p.g.a. nogle prisstigninger, som netop var trådt i kraft, lod hun det være op til mig om betalingen skulle fortsætte. Jeg havde på det tidspunkt ikke ret mange lommepenge, så en fornyelse af afgiften blev ikke foretaget.

Jeg har min fars lommekalender for 1945 (Maylands Blå Kalender), hvor man bl.a. kan finde hans notater vedr. komponisterne Bach, Beethoven, Schubert, Chopin, Haydn og Tchaikovsky, samt forskellige litterære værker af f.eks. Margit Søderholm: "Driver Dug, falder Regn" og Jens August Schades "Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet" (bemærk alle navneord stavet med stort).
Han var m.a.o. et litterært interesseret menneske. Han har givetvis fundet disse værker læseværdige. Det synes jeg er rart at vide, det giver en fornemmelse af at kende ham.

I det hele taget beundrer jeg ham for hans modenhed, både fra min mors beskrivelser, og fra de kommentarer jeg har fundet i hans lommebøger og fotoalbums. De store tænkere har også fået plads i lommebogen, f.eks. finder man de personlige data for Rousseau, Voltaire, Schiller og Goethe. Af andre interessante ting ved hans lommebog fra 1945 kan nævnes flagene foran og bagi, som er forsynet med den readaktionelle overskrift: "Flagene ved Krigens Begyndelse". Her kan man finde såvel det tyske hagekorsflag (swastika) som Estland, Letland og Lithauens flag.

Et andet sted i lommebogen kan man finde hans afskrift af dette lille vers af Axel Juel:

Dejligst af alle glæder er glæden for slet ingenting,
ikke for noget du kan eller vil.
Glæden for intet og Glæden for alt,
Glæden fordi du er til.

Uddrag af brev fra min mor, dateret 30. dec. 1983:
......du har ret i at han var litterær (også jeg, det troede du ikke, vel?). Vi læste mange gode bøger og han havde en poetisk åre (den har du også arvet), han skrev mange små sange og digte, jeg sender dem med her. Også musik elskede han, mest klassisk, og jeg lærte det også. Både din far og jeg var kunstinteresserede, vi gik ofte ind på Den Hirschsprungske Samling i Stockholmsgade.
Her er et af disse vers:
(uden titel)
Tekst: Kurt Starlit
I en Verdens forvirrende Travlhed
paa en Klodes roterende Hjul
der lever vi alle og aander
Mennesker Dyr og Fugl
Vor Tilværelses skønneste Stunder
evigt vi mindes som sød Musik
de bitre - oh store - Minder
de kom, de saarede - men de gik.
Hvor ku' vi dog alle have det rart
naar blot vi selv dog vilde
og kæmped mod Ondskab og Hykleri
og alt hvad der er stygt og ilde.
Paa vor runde vidunderlige Jord
trods alt, det gode spirer og gror.

Flere steder i lommebogen henvises der til fru. Schiødt, som sammen med hr. Schiødt var gode venner med min mor og far - de havde mødt hinanden på TB sanatoriet. Jeg var så heldig at møde fru. Schiødt, mens jeg i 1966 var i lære på lønningskontoret på Amagerbro Hospital. Her arbejde hun på deltid og har sikkert studset over mit efternavn, ihvertfald husker jeg at hun fortalte om sig selv, sin mand og deres venskab med min mor og far, når vi sad ude i frokoststuen og de andre var gået. Jeg var lige kommet ud af skolen efter endt realeksamen, og havde hovedet fuldt af filipenser, el-guitarer og piger, og husker derfor ikke ret meget af det hun fortalte.

 

Fortsættes i... Sdr. Tranders