De bedagede pigtrådshelte
Et musikalsk tilbageblik
De danske rockveteraner samledes torsdag for at få styr på et halvt århundredes musik. JP Københavns historiske medarbejder har rødder i det københavnske rockmiljø og var med.
Af Allan Mylius Thomsen
Der er trængsel i forlokalet til Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen. Det er som at være inviteret til sammenkomst for gamle elever eller en gigantisk fætter-kusine-fest, dog uden ret mange kusiner. Det er over 120 af de bedagede især mandlige danske rockveteraner, der fra 1950'erne spillede eller var involveret i de nye hårdtslående amerikanske rytmer, der har sat hinanden stævne for at fortælle rockens historie til eftertiden. Nogle møder ikke op, andre kommer uden at være inviteret. Helt i arrangementets ånd.
Selv begyndte Deres udsendtes flirt med pigtrådsmusik, da jeg i konfirmationsgave fik en rød Höfner blokguitar med hele tre mikrofoner. Det var en stor ting i de tidlige tressere. Overalt i kældre på Amager, hvor jeg dengang boede, øvede teenagedrenge sig ihærdigt i den nye tids toner med en drøm om en dag at spille til bal i ungdomsklubberne i Geislersgade eller PUK på Tycho Brahes Allé. Da jeg ikke havde tilstrækkeligt talent til at indtage pladsen i en pigtrådskvartet, gik jeg som 17-årig sammen med en kammerat i gang med at arrangere Pop Show i Amager Selskabslokaler i Markmandsgade. Siden blev jeg involveret i pladeproduktioner med bl.a. Sebastian. Derfor sad jeg med ved de navnkundige rockveteraners bord på Holmen.
Allerede ved indgangen begynder en strøm af minder fra 50'erne og 60'erne at manifestere sig i fysisk form. Der er Ib Glindemann, hvis orkester spillede til Rock Ib Jensen i K.B. Hallen med de siden obligatoriske sammenstød med ordensmagten til følge. Der er James Rasmussen, der i Four Jacks kunne høres hver søndag i Giro 413 med "Åh Marie", "Det var på Capri" og andre landeplager.
Tegnede Gasolin-omslag
Hans Otto Bisgaard fra Brøndby Popklub, hvis stemme en hel generation lærte at kende i radioen, konstaterede, at vi er blevet historie, og gav, 43 år efter sin debut i Odense Juniorklub Rock Nalle mikrofonen for at synge klassikere fra Little Richards repertoire. Stemningen er lagt, og musikere, managere, pladeproducenter, arrangører og journalister, der for 20 år siden næppe kunne være i rum sammen, rokker i rytmisk harmoni.
Efter den officielle velkomst går den store håndtegner Peder Bundgaard på scenen. Boghandlereleven fra det sjællandske, der kom til at sætte sin streg på Gasolins paladeomslag og sit præg på Københavns rockscene. Han påstår, at vi forandrede verden, og at rocken gav efterkrigstidens ungdom sin identitet.
I glimt glider koryfæerne forbi, hvis hårgrænse og livvidde har udviklet sig omvendt proportionalt. Peter AG Nielsen hilser på Keld Heick, der engang blev danmarksmester i pigtrådsmusik med The Donkeys i Hit House på Frederiksberg. Lasse Helner hyggesnakker med Jørgen Mader, Jørgen de Mylius og rockprofessoren Claus Hagen Pedersen. Musikalsk begynder 60'erne at gå over i 70'erne, selv om der hverken er hash- eller syretåger i lokalet, blot overraskende mange danskvand selv om Tuborg giver øl. Også rockhelte bliver gamle.
"Men er det ikke...?"
Henrik Strube rager op som et fyrtårn. På scenen spiller en tyndhåret Stig Møller, Peter Ingemann og Ken Gudmand "Tag dine snabeltyrkesko på" og ikke mindst "Herfra hvor vi står". Leif Roden fra Alrune Rod nikker taktfast.
Ved bordene begynder vi at udveksle minder. Kisbye i Kødbyen, parkdans i Enghaveparken, The Defenders i Jomfruburet, hvor piger der talte svensk efter kl. 24 var de vovede typer, der ville overnatte i byen, med hvad deraf fulgte. Går det galt, så gifter vi os, hviskede vi drenge stakåndet, og kæmpede med det kaos af metalhægter, der holdt os ude fra de forbudne frugter.
Unge musikstuderende noterer, så kuglepennene gløder.
"Er Jørgen Krabbenhøft fra Hitmakers ikke på ferie i Australien?"
Der nikkes.
Én husker Karrusellen på Axeltorv med den diminutive scene Servanten og Hit House II i Hillerødgade på Nørrebro. Der blev spillet overalt.
"Kan du huske Framus-guitaren og Vox forstærkerne, eller da vores sang-anlæg var en Philips Salut båndoptager?..."
"Alle advarede os mod høreskader fra Max-forstærkere på 30-40 watt, nu er de på 400 watt."
Tiderne skifter.
"Er det ikke Torben Lundgren fra Walkers, der snakker med Jørgen Olsen?"
Der nikkes.
De to Grand Prix veteraner, med forskelligt held, udveksler erfaringer.
"Kan du huske Ølandshus på Amager og Moulin Rouge på Jyllingevej?"
"Jo, da havde vi guldlaméjakker og lige fået røde Fender-guitarer!"
Donationer til museum
Minderne myldrer frem. Rockfotografen Susanne Mertz, dejlig som dengang, knipser de grånende og noget tyndhårede veteraner.
"Se, der kommer Wili Jönsson fra Gasolin!" Under buffeten falder gamle kolleger hinanden om halsen, og musikminder fra hele landet blander sig med hinanden. Samlet igen begynder donationerne til dansk rockhistorie at flyde:
Frede Fup Norbrink skænker Mo-i-rana's mixerpult, og Walther Klæbel fra Las Vegas i Kampmannsgade har samlet arkiver. Johnny Reimar vil skænke Rudolf fra Defenders. Musikimpressario Arne Worsøe mener, at hele projektet kan blive en guldgruppe, hvor overskuddet skal gå til unge rocktalenter.
Alle lovede hinanden at gennemrode kældre og lofter for rock- og beat-rariteter. Der bliver kradset op i rockhistorien. Flemming Madsen fra initiativgruppen takker og fortæller, at vi bare skal maile på www.rockhistorie.dk, så skal de historiske minder nok blive samlet til en Hall of Fame.
Herefter overtager Flemming Ostermann fra Dandy Swingers scenen som kapelmester med elever fra konservatoriet. Der skal spilles op til jam. En aften i den nostalgiske musiks tegn åbnes af Ole Bredahl og Tommy Seebach fra Sir Henry and His Butlers. Om sommeren var de fast inventar på Bakkens Place Pigalle. Rocken er blevet historie, og nu beviser nye generationer dens levedygtighed i samspillet med veteranerne.
ref.:
Jyllands-Posten 2001.Jan.20 (JP København side 16)