Dato: 2006.Marts.28
Fra: Knud Albretsen
Til: Kurt Starlit
Re: JazzPiano i Blue Room
Hej Kurt,
Mange tak for din mail - og for din "anmeldelse".
Igen må jeg sige at jeg er overrasket - og glad - over din sympati for vores lille hyggelige Trio.
Jeg tror at hemmeligheden bag Trioen er 3 ting. Nemlig, at det frem for alt skal swinge (vores mantra) - og at vi selv nyder at mæske os i lækre harmonier og vellyd - og at melodien hele tiden skal være tilstede. Og endelig måske den (næsten) synlige glæde ved at det lykkes - iblandt !
En fantastisk hjemmeside du har !
Jeg så et sted at du oprindelig er radiomekaniker - så også der har vi fælles interesser, idet jeg selv er gammel A-licenceret kortbølgeamatør (i 50'erne) - HSGT'er i Høvelte/Ryvangen - og senere ingeniør (svagstrøm). Fra 1963 arbejdet med systemudvikling på Storno i mere end 20 år - sluttelig på chefniveau. Herefter endelig 10 år med egen virksomhed ("Pioner" indenfor mobil datakommunikation).
Tak for din interesse.
Med venlig hilsen
Knud Albretsen
Gøgevang 96
DK-2970 Hørsholm
============
Kommentar fra Kurt:
Albretsen hentyder i sin mail til et indlæg i Kort Nyt den 27. marts 2006, hvor jeg skriver pænt om hans velspillende trio. Faktisk skriver jeg pænt om alle de deltagende - nå ja, undtagelsen er Søren Kristiansen, der på enhver måde førte sig frem som en klam skid.
Albretsen's Trio består af ham selv på piano, en elektrisk bassist og en ditto guitarist (kender desværre ikke navnene). Repertoiret er hovedsagelig swing, så de vil uden tvivl gøre sig på en række spillesteder, hvor folk sætter pris på nærvær og nerve. For det har de - nærvær og nerve!
--------------------------------------------------
Kort Nyt
2006.Marts.27
Hvad berømmelse kan føre til
Det var i Blue Room i går. JazzPianoKlubben havde arrangeret et pianotræf i Huset i Magstræde, hvor unge og gamle mødtes omkring et klaver. Foreningens herlige formand Per Krogen afgik jo desværre ved døden for et par uge siden, så ham måtte vi undvære. Hans partner gennem mange år Annie Sandermann stod i stedet for arrangementet.
En perlerække af pianister, der optrådte i hhv. trio, duo eller soloformat viste deres kunnen. Kvaliteten var generelt høj, så jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, selv om min personlige favorit var Knud Albretsen Trio, der swingede let og elegant med en el-bassist der forstod kunsten at spille enkelt uden at det derved blev primitivt og en guitarist der lagde en solid rytmebund.
Tom Skovgård, en gammel kending på stride piano, viste at han stadig kan. En ung duo bestående af Klaus Tofte på klaver og Anders Nilan på guitar demonstrerede, at de begge har potentiale i sig til noget stort. Andreas Møller på solopiano var en anden af de unge løver, som viste at der skyder nye kræfter frem, hvor de gamle falder fra.
Sluttelig arrangementets suveræne flop, der ellers var annonceret som et højdepunkt: den kendte og anerkendte pianist Søren Kristiansen, der med sin skudsikre opvisningsstil var en helt igennem dårlig oplevelse: kold, kynisk og kedelig er ord, der betegner hans fremtræden. Jo, teknisk var det skam vældig fiffigt, dele af hans hurtige spil kan minde om Art Tatum, men hvad var der at byde på ud over tomme tekniske trick? Ikke ret meget, vil jeg påstå.
Alt i alt en succesfuld eftermiddag i selskab med en række kompetente musikere, der alle spillede af hjertens lyst - nå ja, med en enkelt undtagelse. Tak til alle - også den ene.
JazzPianoKlubben
--------------------------------------------------