Jazz Noter, 2


Store og små indtryk fra jazz- og bluesmiljøet, 2. del

 

--------------------------------------------------
2005.Aug.01
Queen meets King
Den sidste aften i en knusende, ultimativ version, hvor Aretha Franklin efter at have spottet Ray Charles blandt publikum får lokket soulmusikkens konge på scenen til et endegyldigt ekstranummer. Oprindelig fik man kun ni minutters uddrag af dette topmøde, men nu foreligger optagelsens fulde 20 minutter, og den er ikke et sekund for lang.

Sikke en koncert!

Da Aretha mødte de langhårede

Aretha Franklin, Live at Filmore West (YouTube)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Aug.12
Københavnerjazz
De ti dage i begyndelsen af juli indeholdt et overvældende tilbud af jazz i alle afskygninger og kvaliteter. Det er en flot manifestation, som på bedste måde gør reklame for dansk jazz. Desuden får festivalen fat på københavnere og andet godtfolk (herunder turister) som måske ellers ikke interesserer sig overvældende for jazzformen. Byen var fuld af mennesker i de ti dage, og hvis bare en brøkdel af disse har hørt en enkelt koncert, er det i sig selv en succes.
Alle aktiviteter i de ti dage er optegnet i festivalprogrammet, men at nå bare en brøkdel af aktiviteterne er helt umuligt. Derfor må man i egen interesse bestemme sig for nogle få på forhånd udvalgte arrangementer. Det gjorde vi, og fik humør m.m. sat i swingninger. Det kan vi måske vende tilbage til senere.

Copenhagen Jazz Festival
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Aug.21
Blå toner ad lib
MOJO Blues Bar er i dag landets førende bluesspillested, og det er nok et af de få spillesteder i Europa, som har levende musik hver aften med hovedvægten lagt på blues og beslægtede stilarter.

Copenhagen Jazz Festival var andet end jazz, f.eks. spillede Kenn Lending Blues Band en aften i MOJO Blues Bar - og det har bestemt ikke meget med jazz at gøre. Men alligevel var MOJO altså med i festivalprogrammet, så vi tog chancen og kiggede indenfor. Et lille sted med musik 7 dage om ugen, 365 dage om året, så der er virkelig lagt i ovnen. Kenn Lending og hans gruppe spillede denne aften - og gjorde det fremragende. Sammen med gæstesolisten Jeanett Krüger (der jo nærmest er en omvandrende sex- og sangbombe) fik de lokalet til at syde i takt med en perlerække af kendte numre fra soul-, blues og rhythm 'n' blues repertoiret. Gruppen fejrer efterhånden 25 år på banen, så det er vel overflødigt at sige, at de ved hvad sagen drejer sig om. Tag en aften på MOJO og få blå toner ad lib.

     Kenn Lending - guitar & sang
     Dan Hemmer - orgel
     Svennie Svafnisson - bas
     Carsten Milner - trommer

     Mojo Blues Bar
     Løngangsstræde 21 C
     1468 København K

MOJO

Kenn Lending Blues Band

Kenn Lending
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Aug.30
Vildnis
Som bandet akavet fumler forvirret rundt på scenen i spraglet tøj og åbenlyst uden det gyldent professionelle overblik, føler man sig snart hensat til det lokale værtshus, hvor der sædvanligvis skal spilles Creedence Clearwater Revival natten lang. Men i tilfældet Vildnis opdager man hurtigt, at der under den naive, mildt amatøragtige overflade gemmer sig en håndfuld særdeles kompetente musikere, der alle rummer flair for det raffinerede, underfundige og temmelig opildnende udtryk.
Pelle Sonne Lohmann, anmelder på Gaffa

Vi var nogle stykker ude på Bryggen under Copenhagen Jazz Festivel for at høre jazzgruppen Vildnis, men blev overrasket over at møde en tilsyneladende ordinær rockgruppe - ihvertfald havde det ikke meget med jazz at gøre. Men ligesom den ovenfor citerede anmeldelse blev også vi overrasket over alt det der gemte sig nedenunder.

Det er sikkert rigtig nok, som anmelderen antyder andetsteds, at interessen omkring gruppen har et element af Københavner-snobberi over sig, men dette til trods er det alligevel en både se- og høreværdig oplevelse gruppen serverer, når de først går i gang. For givetvis indeholder deres optræden en række uvedkommende attituder: den obligatoriske forsinkelse, kløen sig i røven og roden rundt på scenen, der altsammen skal understrege en anarkistisk livsstil samt og især, at man vil skide på show business, og iøvrigt kun opholder sig her ved et tilfælde - en fejltagelse. Men når de først går i gang med numrene fra deres første udgivelse - eksempelvis "Jeg vil elske", "Røde Rulleskøjter" og "Vær rar" (aldrig var en røv så bar) - bliver det klart at dette er meget mere end tidsfordriv. Kort sagt var det en fornøjelse at se og høre de fem drenge, som hver på deres måde giver et bidrag til det samlede indtryk af en sympatisk gruppe med et betydeligt potentiale.

Niels Dahl - sang, bas, guitar, orgel, klaver og solsikkeshaker
Morten Nørby - sang, guitar, kanariefugl mundharpe, conga og tændstikæske
Jeppe Gram - trommer, percussion, bas, banjo og guitar
Niclas Knudsen - guitar, tres, backing og ukuele
Gustaf Ljunggren - guitar, tværfløjte, trompet, sopransax, squareneck guitar, bas, basblokfløjte, orgel, violin, lapsteel, mundharmonika, synthesizer-bas og kor

Vildnis

København by Night

København by Night (anmeldelse i Gaffa)

Den Blå Planet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Sept.20
Gatemouth
Clarence ’Gatemouth’ Brown mistede sit hjem og kort efter mistede den amerikanske roots-musik en af sine gamle mestre. Den 81-årige sanger og guitarist døde i sin fødeby Orange, Texas. Her havde Brown søgt tilflugt i sin broders hus på flugt fra orkanen Katrina, der smadrede musikerens hus i New Orleans-forstaden Slidell. Brown var svært syg i forvejen, men fik et afgørende knæk ved tabet af sit hjem.

Det var synd, at det skulle ende så galt.
Gatemouth vil blive husket for en række fine indspilninger og en DVD, der alle underbygger hans format.

Blues-legende død efter flugt fra orkan

Clarence 'Gatemouth' Brown er død

Clarence Brown

Gatemouth

Clarence Gatemouth Brown
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Sept.23
Den ægte vare
This is the jazz piano site of Doug McKenzie. It contains many downloadable files in WMA format of recordings of live played midi files. Instead of relying on the often poor quality soundcards in most computers, these have been recorded using a Yamaha digital piano, and high end sampled bass and drums. For students, who wish to study these recordings, these are a selection from over 250 midi files of jazz standards at this site: Live played jazz MIDI files.

Optagelserne med McKenzie kan (f.eks.) bruges til at danne sig et indtryk af, hvor tæt et elektronisk system - der simulerer klaver, bas og trommer - kan komme på den ægte vare. DMK spiller sit keyboard som et ægte klaver (i real time), men afstanden til et virkeligt flügel er stadig indiskutabel. Heldigvis, for der er nu ikke noget som den ægte vare.

Doug McKenzie's Jazz Piano Site
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Sept.29
Klaverstemmer
Klaveret skal stemmes med mellemrum. Markedet er fuld af stemmere, nogle bedre end andre, men en som i særlig grad fortjener anbefaling er en ung mand, der cykler rundt i Københavns gader med værktøjskassen klar:

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Sept.30
Klaver med mer'
Apropos gårsdagens anbefaling af klaverstemmer, så er Chr. Post udlært hos firmaet Bjarne Knudsen i Hillerød, der i sin tid (under Knudsen's far) fremstillede nogle meget fine klaverinstrumenter. Nutildags koncentrerer virksomheden sig om udlejning og reparation. Jeg har flere gange lejet klaver hos Knudsen til en festlig aften (f.eks. med Arne Ravn), og har hver gang været imponeret over den fine klang i det lille piano (som vist rettelig hedder noget i retning af pianette). Instrumentet egner sig godt til suppe, steg & is - og ikke mindst swingende klaverjazz.
tlf. 48 24 09 75
mobil tlf. 40 19 59 75
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Okt.07
De Housearts
Apropos Hammond XK-3 orglet, som blev omtalt her i rubrikken den 4. okt., så hørte jeg første gang XK-3'eren en aften i MOJO Blues Bar, hvor den unge Wybren Feenstra fra Holland sammen med Boo Boo Davis (USA) og hans gruppe viste, hvad instrumentet formår. Feenstra er født i 1977, men spiller som en gammel rotte, der aldrig har bestilt andet. Både lyd og spil er fremragende. De Housearts (huslægen) bliver han kaldt, fordi han er uddannet læge (og med den dobbeltbetydning af ordet som musikstilen House giver), men ellers er der ikke meget kittel eller slips over hans spil, som har det liv, variation og idéindhold som kendetegner en kompetent musiker.

Klaver kan den unge mand også spille, og det var ikke mindre fremragende. Desværre var der tekniske vanskeligheder med at få hans Yamaha klaver til at virke denne aften (23. sept.), men til gengæld blev den overvejende del af numrene spillet på Hammond XK-3 orglet. Det blev de ikke dårligere af.

Boo Boo himself er en gammel neger-basse-mand et stykke oppe i 60'erne med en autentisk stemme, der får sydstaternes virkelighed frem på den indre skærm. Han fremfører kort sagt de gamle travere på bedste vis. Nyskabende kan man vel ikke kalde ham, men til gengæld kan han sine klassikere. Boo Boo har udgivet en række CD'er, som alle er udmærkede, men som desværre ikke formår at vise gruppens potentiale på en scene. Især vil jeg som allerede nævnt fremhæve huslægen (piano), men også guitaristen Jan Mittendorp er ferm på fingrene. Den aften i MOJO fik de salen til at koge, hvilket efterfølgeren, danske Turnip Greens til gengæld slet ikke formåede.

     James 'Boo Boo' Davis - vocals, harmonica
     Jan Mittendorp - guitar
     Wybren Feenstra - piano, organ
     Jasper Mortier - bass
     John Gerritsen - drums

Boo Boo Davis Band

James ‘Boo Boo' Davis

CD - "Can Man"

CD "The Snake"

Crossroads (agentur)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Dec.15
Opråb fra paradis

Kære jazz-interesserede!

I dag er der et vigtigt møde på Københavns Rådhus, "Hovedkassen" (spørg evt. i informationen), hvor der skal vælges 2 publikumsrepræsentanter til det nye musikudvalg. Det er sindsygt vigtigt, at vi får en person ind, der kan lide jazz, eftersom publikumsrepræsentanterne er med til at bestemme fordelingen af tariffer.

Folk stemmer ved at møde op og stemme på en person, de gerne ser komme ind. Tove Enevoldsen stiller op og vi opfordrer til, at så mange som muligt kommer og stemmer på hende. Dette er vores bedste mulighed for at påvirke musikpolitikken i Københavns Kommune, så mød talstærkt op.

Med venlig hilsen
Foreningen Paradise Jazz

Som skrevet står, så er der to ting at gøre: 1. mød op, 2. stem!

Paradise Jazz
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Dec.22
Julekoncert i Vega
Vega 20. dec.
Det var herligt for en gang skyld at høre DR's Big Band spille nogle gode jazzarrangementer over de bedste julemelodier.
Vi ser og hører for få gode jazzmusikere på TV.
Det var et godt tema på en tirsdag at vise, hvad en crooner-sanger var. Finn Slumstrup redegjorde for forskellene mellem en crooner og en rigtig jazzsanger, hvor Bing Crosby var den fødte crooner, medens Frank Sinatra var mere jazzsanger.
Som pianist har man jo spillet til mange forskellige sangere og de er ikke alle lige lette at akkompagnere.
Der optrådte en pianist, som spillede i Erroll Garner inspireret stil i rytmegruppen på Big Bandet. Han hedder Henrik Gunde og man kan læse mere om ham her.
Venlig hilsen
Per Krogen

Per Krogen er en habil pianist, musikpædagog og -arrangør med mange års erfaring, så en anbefaling fra ham er ikke at kimse ad. Men Gunde har fortjent det, han er talentfuld og hårdtarbejdende - er på ingen måde kommet sovende til sin position. Ham kommer vi til at høre mere til.

Henrik Gunde Trio
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2005.Dec.27
Forsinket julehilsen
Jeg har fået denne herlige hilsen fra en amerikansk arrangør David Berger, som hermed sendes videre til mine musikalske venner med ønsket om en glædelig jul.
Frankieboy
9240 Nibe

Og så si'r de rensdyr ikke ka' swinge...

Merry Jazzmas
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Jan.06
På vegne af bestyrelsen

At drive en levedygtig jazzklub er absolut en arbejdskrævende indsats. Jeg er ikke musiker, men jeg producerer og præsenterer et ugentligt jazzprogram på Radio Helsingør, og jeg sidder i bestyrelsen for en 30 år gammel jazzklub, hvor jeg bl.a. er band-booker. Og se så lige her:

Vi afholder arrangementer 8 gange om året - den første fredag i månederne september til og med april. Af kommunen låner vi et udmærket lokale, et kælderteater.

Torsdag aften mødes bestyrelsen, som skal klargøre lokalet. Der skal ophænges bagtæpper, der skal ophænges sofitter. Der skal opstilles borde og stole med plads til ca. 130 personer. Der skal duge på, askebægre og lysestager. Loftslys, projektører etc. skal ophænges og justeres. Scenen skal klargøres, flyglet skal på plads. Forstærker, mixer, mikrofoner, højttalere til salen og til scenen - alt det tekniske skal opstilles og afprøves. Baren skal monteres og klargøres, køleskabe (15-20 år gamle) skal startes og fyldes med drikkevarer, der forinden skal optælles. Og så er der 100 andre ting, som bare lige skal ordnes. Vi plejer at være færdige ved 23-tiden.

Fredag aften stiller bestyrelsen senest kl. 19:30 for at bemande billetten (indgangen), for at starte det øvrige menageri op, hjælpe musikerne, der sædvanligvis kommer ved 20-tiden. Under hele arrangementet er bestyrelsen travlt beskæftiget med at betjene bar, lydpulte, indgang osv. Når arrangementet, der normalt varer fra kl. 21:00 til lidt over midnat, er slut, skal vi have tømt lokalet for gæster, musikerne skal som regel have en sandwich og en enkelt øl inden de pakker sammen og drager hjem. Vi skal derefter tjekke, at alt er lukket og slukket inden vi ved 01:30-tiden kan tage hjem.

Lørdag morgen kl. 9:30 stiller bestyrelsen for at rydde op, tømme askebægre, ølsjatter osv. Og derefter går vi i gang med det samme arbejde, blot i omvendt rækkefølge, som vi lavede i fredags: nedtagning af bagtæpper og sofitter, borde og stole på plads i lageret, rummet tømmes helt og rengøres, alle glas skal vaskes, lysestager skal ordnes osv.osv.

Hele bestyrelsen arbejder "con amore", ingen får så meget som en enkelt krone for arbejdet. Økonomisk starter jazzklubben sæsonen med en fast omkostning på ca. kr. 32.000, som skal dække jazzklubbens årlige udgifter til plakater, brochurer, medlemskort, bogtryk, fortæring, klaverstemmer, hjemmeside, KODA afgifter m.v. Altså starter hvert arrangement med en omkostning på ca. 4000,-

Entréen er kr. 75,- for medlemmer og kr. 100,- for gæster - og mere kan vi ikke få. Vi har ca. 130 medlemmer og ved arrangementerne kommer der oftest mellem 75 og 100 personer, en blanding af medlemmer og gæster. Regn selv på den økonomi.

Musikerne skal mindst have tariffen, og ofte skal de også have til transport. Det er helt OK, for de kan ikke leve af at være flinke - og jeg har indtryk af, at engagementerne ikke hænger på træerne i øjeblikket.

Vort publikum er stort set alle muntre og glade gråhårede eller helt hvidhårede. Vi er glade for hinanden, og vi har fundet den musikstil, som de fleste af os kan lide: Ellington, Basie, Goodman... Ikke noget med New Orleans, ikke noget med det her nye syrede, uforståelige. Gerne lidt dans.

Vi har forsøgt at forny repertoiret bl.a. for at opnå tilgang af yngre medlemmer.
Vi har haft vor lokale rytmiske musikskole som opvarmning til de "rigtige" musikere. Vi har hyret absolut anerkendte bands, som spillede egne kompositioner. Der kom ingen yngre mennesker og vort stampublikum gik hjem efter 1. sæt, let skulende mod bestyrelsen.

Vi har et fint forhold til pressen, som i både lokalaviser og amtsavis loyalt bringer vore pressemeddelelser inden afholdelsen af et arrangement.

Jeg har forsøgt at beskrive, hvordan det er at drive en gammel, etableret jazzklub, og jeg tror ikke, at det er lettere at starte og drive en ny jazzklub. Jeg vil bestemt ikke tage vinden ud af sejlene, men .......at drive en jazzklub kræver - bortset fra økonomien - en samling lettere sindssyge personer, der ulønnet og frivilligt stiller op og udfører det arbejde, jeg har beskrevet. En ulempe for bestyrelsen er forresten også, at den ikke selv kan sætte sig ned og nyde musikken - den er sandelig på arbejde.

Man skal virkelig holde af jazz - og det gør vi!

Venlig hilsen
Povl Kyster
best.medlem i Søllerød Jazzklub

Ovenstående er et indlæg i den løbende debat om forholdet mellem den professionelle musik på den ene side og TV på den anden. Det er sakset fra JazzPianoKlubbens debatforum, og holder sig vel strengt taget ikke til emnet, men er alligevel så tankevækkende, at det skal med her.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Jan.19
En stjerne i svøb

Er en sprudlende pianist med en dejlig jazzet hånd og er meget livligt improviserende. Jeg (Grete) kan med sindsro improvisere sammen med børnene - Vivi følger smilende med. Vivi har en bred musikalsk uddannelse og erfaring bag sig både som sanger, musiker og musikpædagog. Vivi er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium i København og har stor erfaring både som sanger, musiker og musikpædagog. I 1995 udgav hun børnesangbogen "En cirkushest fløjter en glad melodi" samt M.C. indspillet med hendes egne elever. Vivi komponere ny nordisk jazzmusik til eget band, og skriver arangementer til kor. Derudover underviser Vivi Grøn i kor, klaver, sang og hørelære.
RytmikGrete

Det var i toget på vejen hjem fra juleferie at vi kom i snak med hende. Hun fortalte om sit arbejde og om sin store kærlighed til den vokale jazz. Det blev til en længere samtale, som endte med at vi fik et prøveeksemplar af hendes kommende CD med hjem. Her lyttede vi pladen igennem og blev meget overrasket over den høje kvalitet af såvel musikere, tekster og ikke mindst sangerinden herself, som virkelig har kontrol over de vokale teknikker. En CD der er meget mere end sin pris værd.
Hun må være et interessant emne til næste års Copenhagen Jazz Festival, hvor hun med sin præcise tone og personlige frasering uden tvivl vil gøre indtryk. Men døm selv, bestil f.eks. CD'en hos RytmikGrete.

1. Still Mending
2. In The Absence Of Whales
3. Speaking Of Night
4. Your Time Has Come
5. Let There Be You

Sang/komposition: Vivi Grøn
Piano: Mads Engell
Bas: Thomas Raae
Trommer: Anders Hentze

Indspilning: ON LOCATION Studio
Producer: Ann Falden
Lyd/Mastering: Jørgen Vad

RytmikGrete
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Jan.24
Jazz og Blå Briller
Forfatteren Dan Hilfling Petersen (f. 1945) faldt som ung jazz-musiker i kløerne på STASI, da han under en turné i DDR blev forelsket i en østtysk kvinde. Han lagde en plan for at smugle sin kæreste ud af DDR, samtidig med at han samarbejdede med PET.

Og det mix kom der mange sjove ting ud af.

Jazz og Blå Briller, I

Jazz og Blå Briller, II

Jazz og Blå Briller, III (klik på titlen nede på siden)

Dan Hilfling Booking

Flugten fra STASI
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Jan.27
Imponerende
100 years of jazz records on one CD-ROM.
Find all you want to know about virtually any jazz record ever released.

Imponerende - simpelthen.

The Jazz Discography

Gratis demo
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Febr.08
Et forsinket tillykke
På dette link kan man læse en anmeldelse af bogen Et liv ved klaveret. Bogen er en meget betagende beretning og nostalgisk tilbageblik gennem det samme tidsforløb, jeg selv har oplevet. Den rager adskillige klasser over "Krøniken" i TV.
Det kommer helt bag på mig, at Benny Andersen i årevis levede af at være barpianist på pianobarer overalt i Skandinavien. På Frederiksberg var det i pianobaren "Chez Ankerfeldt", som jeg svagt erindrer. Her kom adskillige skuespillere og forfattere bl.a. Klaus Rifbjerg.
Benny er meget betaget af jazzpiano i dets forskellige stilarter. Han kan spille et stort repertoire i alle tonearter med dristige akkorder. Jeg hørte ham spille og talte med ham første gang i Aalborg 1956, hvor han var ca. 6 mdr i pianobaren på Ambassadeur.
Utrolig optakt som barpianist til at blive hele Danmarks nationalskjald.
Venlig hilsen
Per Krogen

Øh, hvad skal man sige, jeg vidste heller ikke alverden om BA. Men han er altså forlængst fyldt 75. Et forsinket tillykke!

BA fylder 75
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Febr.11
Oppe blandt de største

Peter Rasmussen's Sextet, 1943
Fra venstre: Kjeld Bonfils, Christian Jensen, Poul Hindberg, Peter Rasmussen, Svend Hauberg og Erik Frederiksen ("Fredrik").

Første gang jeg hørte Kjeld Bonfils var i en taxa på vej til job. Jeg måtte indtrængende bede chaufføren holde taxameteret kørende, så jeg kunne høre nummeret til ende. Min hjerne gennemgik et arsenal af Tatum-soloer, men jeg kunne ikke sætte hverken titel eller indspilningsdato på.

Så kom chokket: "Rose Room", Kjeld Bonfils - solopiano.
Tag den makker, en lige højre - og husk at spise godt med chili til!

Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at tro mine egne ører. I Bonfil's spil høres en nærmest overlegen beherskelse af de krævende discipliner Boogie-Woogie og Stride-piano. Letflydende stridespil med et smukt anslag, totalt afbalancerede pentaløb og en imponerende dynamik.

Kjeld Bonfils var uden undtagelse Guldalder-jazzens pianistiske stjerne i Danmark med referencer til bl.a. Teddy Wilson, Art Tatum, Billy Kyle, Earl 'Fatha' Hines, Fats Waller og Mel Powell. Man hører et virtuost og brillant håndelag og en utrolig velfunderet energi og dybde i hans swing. Der burde drysses 'Kjeld Bonfils perler' på himmelen, så hele verden kunne få del i ham og hans eminente pianokunst!

Det flyder med humor, elegance og fantasi. Der er en lethed og en afspændthed i anslaget, som får musikken til at klinge som en improviserende Rachmaninoff. Præcis, som når et piano spiller på pianisten. Den form for ubesværethed er i grunden så uhyre sjælden, fordi den kræver, at modtageren af en sådan gave er i stand til, teknisk og musikalsk, at kvittere med ren ukompliceret leg i sit udtryk. Det kunne han i rigt mål og mere end det!

Bonfils var en autodidakt begavelse, der kunne fotografere med sine ører og overleve traditionen på levende vis. Dette vel og mærke uden at miste det personlige præg, der er så essentielt i denne musik. Ligeledes har han formået at hæve sig op på et internationalt niveau og til stadighed være et eksempel og en instruktør for os yngre generationer.

Både som solist og akkompagnatør (med bl.a. Svend Asmussen 1940-43, Peter Rasmussen kvin- og sekstet 1943-45 samt med Harlem Kiddies 1945 o.m.a.) viste han en bred vifte i sit pianistiske vokabolarium, og har man siddet eller danset i Blue Heaven, München eller Scala-salen i den ellers mørke besættelsestid, har man oplevet noget væsentligt i Danmarks musikhistorie.
Måske uden egentlig at tænke over det?

Men hvor ville jeg gerne have været en flue på tjenerens ærme!
Derfor er det noget af en sensationel begivenhed, at familien Bonfils og Music Mecca i samarbejde her får genoptrykt de gamle ODEON 78'ere samt et par dugfriske. Her er tale om 55 minutter og 13 sekunder af rene perler fra Kjeld Bonfils' mest produktive periode som professionel musiker, inden han desværre alt for tidligt trak sig tilbage for at hellige sig arkitekturen.

Skæring 1, 3 og 4 i kvartetformat med Svend Hauberg (g), Christian Jensen (b) og Erik Frederiksen (dm).

Skæring 2 er solo i hans egen "Blue Midnight".

Derefter følger en frisk udgave af standarden "Smiles" samt et take af "Worried over You". Begge numre solidt akkompagneret af Erik Frederiksen (dm).

Skæring 7 og 8 er rene soloperler fra Bonfils.

9 og 10 udgør den klassiske trio-konstellation i swing-æraen, mesterligt spillet af Poul Hindberg (cl), Bonfils (p) og igen Erik Frederiksen (dm).

På skæring 11-14 høres igen Bonfils som uovertruffen solopianist.

Hindberg og Frederiksen høres igen på 15 og 16.

På skæring nr. 17 og 18 høres Bonfils også som en fremragende og energisk swingende vibrafonist med tydelig påvirkning fra Hampton. Guitaren håndteres af den senere tegnefilmtegner Børge Ring. Desuden medvirker Hemming Hartmann (b) og igen Erik Frederiksen (dm).

Skæring 19 er hans egen "SOS", optaget i Stockholm august 1945 - et fuldstændig ubegribeligt Art Tatum-studie, der lader én tilbage med en hængende kæbe!

Skæring 20 åbner med oktavspil, jeg kun har hørt Vladimir Horowitz gøre lige så uanfægtet. Standarden "Smoke Gets In Your Eyes" udvikler sig til et humoristisk fabulerende foredrag, med reminicer fra Chopins valse og Rachmaninoff's Subito Con Amore.

Det er ganske en ægte maestro, vi her oplever, som giver en ung pianist som mig lyst til at øve mindst 27 timer i døgnet. Endnu mere glædeligt er det, at der venter flere genoptryk samt endnu mere ikke udgivet materiale, både fra hans år i Sverige og Norge med egne ensembler, men også private optagelser fra hans hjem. Lyrisk musik om natten, som han selv kaldte dem. Guldperler til alle os andre.

I dyb respekt - vær så venlig at nyde!

Carsten Dahl
København 4. april 2000

Og nyde, det gør vi, for Bonfils er oppe blandt de største. En skam han nogensinde holdt op med at spille. I hans fravær kan vi derfor nyde CD'en "First Recordings 1941-45", hvorfra ovenstående introduktion er sakset.

Selektiv diskografi

"Er det virk'lig sandt"

Ja det kunne han også...

Familietræet

Gravstedet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Febr.18
Le grand danois
Den store danske pianist har fået sin egen afdeling:
Kjeld Bonfils
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Marts.09
I stor stil
Fredag den 30. september 2005 kl. 13.00 åbner Musikhistorisk Museum Det Danske Klaver - fra piano til forte - en stor særudstilling om den danske klaverindustri fra omkring 1800 til slutningen af 1900-tallet, instrumenterne og deres byggere, opfindelserne, håndværket og arbejdsprocesserne.

Det er et par dage siden udstillingen åbnede. Til gengæld lukker den snart - muligvis allerede i løbet af denne måned. Derfor er det med at komme afsted, hvis man vil opleve lyd og duft af dengang klaverer blev bygget i stor stil herhjemme.

Det Danske Klaver - fra piano til forte

Musikhistorisk Museum
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Marts.15
Den ukendte
Jeg kender ikke meget til Walbum, men det er da ihvertfald en præsentabel hjemmeside, han har fået stablet op. Spille kan han også - det er en stor fordel.
Cykelkurt, jazz-piano-entusiast

Ja somænd.

Thomas Walbum
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Marts.18
Flipper
Han har gennem årene udviklet et enestående flot tenorspil, som virker uanstrengt, opfindsomt, dybt inspireret og kolossalt swingende.
Kjeld Frandsen i Berlingske Tidende, maj 1996

Så kort og præcist det siges. Flipper er et stort talent, rundede et skarpt hjørne i '96, men er still going strong. Selv har jeg hørt ham adskillige gange med Inge Andersen's Swingtet, hvilket har været en nydelse hver gang. Men lad os gå ind på hans hjemmeside og se, hvad han selv har at sige.

Niels "Flipper" Stuart

Inge Andersen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Marts.23
Onsdagsjazz

Bolberg trykker den af.
Foto: CykelKurt

På udvalgte onsdage kan man høre fyraftensjazz på det lille mødested ved Østerport Station. Således kunne man i går høre en besætning bestående af
Jacob Fisher - guitar
Hugo Rasmussen - bas og
Elith "Nulle" Nykjær - klarinet.

Trioen var til lejligheden forstærket med Henrik Bolberg Petersen på flügelhorn. Og hvilken forstærkning! Bolbergs spil kan minde om Chet Baker, det samme lette antrit, den samme blå tone. Ikke for ingenting har Bolberg i mange år haft plads i Radioens Big Band. Han er i en klasse for sig selv.

Gruppen spillede en række standardmelodier som f.eks. "I'm confessin'" og ikke mindst var Bolbergs spil i "Stardust" en nydelse. Det var i øvrigt Hugo Rasmussens 65-års fødselsdag, så et par festlige indslag med taler og fødselsdagssange blev det også til.

Trods sin lidenhed skal man ikke forledes til at tro, at der er noget discount over stedet. Især er der høj klasse over det musikalske, når Bolberg & co. spiller der igen om fjorten dage. Så hvis der ikke er andet på programmet, vil jeg foreslå at vi mødes ved Østerport Station klokken halv fem og nyder to timer i selskab med Danmarks suverænt bedste trompetist. Det kan kun gå godt!

Onsdagsjazz

Henrik Bolberg

Jakob Fischer i Cykelstalden
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Marts.25
Den uudgrundelige

Youl Andersson i arbejdstøjet
Foto: Cykelkurt

Han har en underlig dragende måde at behandle sit piano på. Først slår han nogle toner an. Så er det ligesom han giver sig selv og os tilhørere nogle øjeblikkes pause til lige at lytte til, hvor de vil føre os hen. Og så bryder det løs, legende let som fra et uudtømmeligt kildevæld, det ene musiklandskab efter det andet. Det føles, som om musikken skaber og udvikler sig selv, manden, der sidder og spiller, evner i den grad at fortabe sig i at udforske de musikalske muligheder, hans egne anslag har åbnet.
Kjeld Stenum, anmelder på Arbejderen

Sidste lørdag sad han igen på Købmagergade (v. Rundetårn) og spillede på sit hvide opretstående klaver, som var medbragt til lejligheden. Det var køligt, så han havde både hue og vanter på, men formåede alligevel at fremtrylle autentisk musikalitet, der forplantede sig op langs de tilstødende gader.
Ved samme lejlighed købte jeg en CD med numre fra Tivoli's Koncertsal den 4. oktober 2003, hvor Anderson spillede. Og jeg må give anmelderne ret, han er noget særligt - det virker urimeligt at han ikke har drevet spilleriet til mere...meget mere.

Yul Anderson

Præsident Mbeki og Yul Anderson

Den utroligste musik i verden

The Wind Starlight

Yul Anderson in concert
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Marts.27
Hvad berømmelse kan føre til
Det var i Blue Room i går. JazzPianoKlubben havde arrangeret et pianotræf i Huset i Magstræde, hvor unge og gamle mødtes omkring et klaver. Foreningens herlige formand Per Krogen afgik jo desværre ved døden for et par uge siden, så ham måtte vi undvære. Hans partner gennem mange år Annie Sandermann stod i stedet for arrangementet.

En perlerække af pianister, der optrådte i hhv. trio, duo eller soloformat viste deres kunnen. Kvaliteten var generelt høj, så jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, selv om min personlige favorit var Knud Albretsen Trio, der swingede let og elegant med en el-bassist der forstod kunsten at spille enkelt uden at det derved blev primitivt og en guitarist der lagde en solid rytmebund.

Tom Skovgård, en gammel kending på stride piano, viste at han stadig kan. En ung duo bestående af Klaus Tofte på klaver og Anders Nilan på guitar demonstrerede, at de begge har potentiale i sig til noget stort. Andreas Møller på solopiano var en anden af de unge løver, som viste at der skyder nye kræfter frem, hvor de gamle falder fra.

Sluttelig arrangementets suveræne flop, der ellers var annonceret som et højdepunkt: den kendte og anerkendte pianist Søren Kristiansen, der med sin skudsikre opvisningsstil var en helt igennem dårlig oplevelse: kold, kynisk og kedelig er ord, der betegner hans fremtræden. Jo, teknisk var det skam vældig fiffigt, dele af hans hurtige spil kan minde om Art Tatum, men hvad var der at byde på ud over tomme tekniske trick? Ikke ret meget, vil jeg påstå.

Alt i alt en succesfuld eftermiddag i selskab med en række kompetente musikere, der alle spillede af hjertens lyst - nå ja, med en enkelt undtagelse. Tak til alle - også den ene.

JazzPianoKlubben
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.April.10
Mer' musik
Jeg er bidt af en gal musiker, så jeg glæder mig til at få startet et intimt spillested med musik fredag aften, lørdag eftermiddag og søndag eftermiddag. Om fredagen starter vi med viser kl. 19, om lørdagen kl. 14 byder vi på swing og om søndagen kl. 16.30 vil der være traditionel jazzmusik. Vi starter musikken den 9. april kl. 16.30-19.30 og det vil så være traditionel jazz.
Aage Sørensen, restauratør på Bastholm Vinstue

Hvor er det dog godt, at der stadig er restauratører, der har mod på levende musik. Alt for mange steder går det den modsatte vej. Lad os støtte foretagendet!

Ansigtsløftning på Bastholm Vinstue

Bastholm Vinstue
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.April.12
Tæt på paradis

Mandag gik turen atter til det københavnske spillested Vognporten. Her holder Paradise Jazzclub som bekendt til, og de har aftale med komponisten, arrangør, dirigent og pianist Niels Jørgen Steen om, at han hver mandag holder en slags åbne prøver med sit Monday Night Big Band (MNBB).
Poul Christensen, anmelder

Sådan en åben prøve er en oplevelse der kun kan anbefales. Et sprængfyldt lokale sidste mandag vidner om stor interesse for big band formatet med sine mange lydmuligheder. Solistisk gjorde især Erling Kroner indtryk med sin trækbasun (trombone), der spilles med autoritet og indføling. Kapelmester Niels Jørgen Steen fortæller skumle anekdoter mellem numrene og skaber i det hele taget en fin stemning med sin humoristiske væremåde. Så hvad kan man forlange mere.
Musikerne spiller uden beregning, entreen (60 kr.) får arrangementet til med nød og næppe at løbe økonomisk rundt, så hvad er mere rimeligt end at købe CD'en "Live from Paradise" med hjem, og derigennem støtte et foretagende og en gruppe der er tæt på paradis.

Monday Night Big Band

Musik i Paradise

Vognporten
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Maj.05
En fin forretning
Rapporten er meget opsigtsvækkende. Den viser, at kunst, viden og underholdning også ud fra et samfundsøkonomisk aspekt er et uvurderligt erhverv med et betydeligt økonomisk vækstpotentiale for Danmark. Et potentiale, der er afhængigt af at der værnes om ophavsretten til dansk kultur.
Litten Hansen, direktør for COPY-DAN

Det er da rart, når det dokumenteres, at kunst og kultur ligefrem er en forretning.

Ophavsret er en god forretning for Danmark

En kreativ forretning?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Maj.26
Afgangskoncert
For mig har uddannelsen først og fremmest betydet, at jeg har mødt en masse mennesker, som jeg har kunnet spille med. På den måde har jeg haft mulighed for at snuse til en masse musikgenrer, og på den måde har jeg kunnet finde mig selv.
Stephan Sieben, guitarist

Det skal blive interessant at høre, hvad han har fundet, når han i næste uge giver afgangskoncert på Rytmekons.

Jeg vil helst leve af at spille
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Juni.12
En sær øvelse
I det nye medieforlig kan man læse, at man fremover skal tage ”øget hensyn” til faktisk lytning og sening, når man forhandler den pris, som radio- og tv-stationer skal betale til KODA og Gramex. Dette kan få meget store konsekvenser for dansk musiks bredde og for økonomien i dansk musik.

Det er det liberale syn på mediepolitikken, der stikker hovedet frem. Det overraskende er, at Socialdemokrater m.fl. tilsyneladende tilslutter sig tanken.

Medieforliget - en knockout til musikere, komponister og sangskrivere

Regeringen indgår medieforlig

Medieforlig 2007-2010
På den socialdemokratiske hjemmeside kan man bl.a. læse, at medieordfører Mogens Jensen glæder sig over, at DR forpligtes til at sende mere dansk musik i TV. Det lyder interessant - især når man i det nye medieforlig også kan læse, at der fremover skal tages ”øget hensyn” til faktisk lytning og sening. Det er vel en anden måde at sige, at godt nok skal der sendes mere dansk, men det skal betales med mindre. Eller hvad?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Juni.29
Rim fra folkedybet

Foto: Cykelkurt

Det var på Bastholm Vinstue at Deres udsendte skulle på potten. Her mødte der ham ovennævnte syn. Vel ikke verdenspoesi, men på den anden side: rim fra folkedybet har også ret.

Ansigtsløftning på Bastholm Vinstue

Bastholm Vinstue
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Juli.07
Gruppen der vidste for meget

The Band i aktion
Foto: Cykelkurt

Det var på Woodstock Christiania de spillede i går: The Band Who Knew Too Much. Meget levende, morsomme og originale. Gruppen kommer fra Australien, men spiller i disse dage forskellige steder i Danmark (se Scandinavian Tour Dates). I dag spiller de f.eks. på det lukningstruede Long John på Købmagergade klokken 16. Afslut en træg arbejdsdag på Long John!

The Band Who Knew Too Much

Allinge Jazz

Aarhus Jazz

Jazzportalen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Sept.04
I form

Hvordan holder man klaveret i stemning, hvordan virker det, og hvad er meningen? Det kan nedenstående henvisninger give svar på.

Gode råd

Grand Piano Action

How to tune a Piano

Piano Owner's Survival Guide

The Blue Book of Pianos
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Sept.05
Apoteket
Indre Nørrebro er Københavns smeltedigel og latinerkvarter. Blågårds Plads er bydelens hjerte. Café blågårds apotek er Hjertet af Nørrebro. Velkommen til en tur i det inderste af Nørrebro, der, hvor kærligheden til det gamle kvarter stadig vokser og gør mennesker glade og trygge i en stor og forvirret verden. Tag en tur rundt og læs om samlingsstedet på Blågårds Plads, musikken og historien bag det hele.

S A M L I N G S S T E D • L I V E M U S I C • F O R T O V S C A F É • G A L L E R I

Når stedet hedder som det hedder, er det fordi der virkelig lå et apotek her. Tilbage i 1950'erne var Blågårdsgade en travl færdselsåre med masser af sporvogne, biler og mennesker. Menneskene er her stadigvæk, men gaden er i mellemtiden omdannet til gågade, og apoteket er blevet til et gedigent blues- og jazzsted. Til fryd og fornøjelse for massevis af mennesker.

Cafe Blågårds Apotek
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Sept.13
Sidste nyt!

Kom i dag tilfældigt forbi det hedengangne værtshus "Long John" ved Rundetårn, som indtil august var et populært samlingspunkt for jazz-folket. Stedet har været lukket siden da, men er midlertidig genopstået - foreløbig frem til december. Derfor er der indtil videre mulighed for at opleve live jazz torsdage kl. 17 og lørdage kl. 14. Nærmest er det Ricardo's Jazzmen der står for tur. Kom og nyd musikken, spis maden, drik øllet og støt sagen.

Børge Ehler, basun
Steen Drost Nielsen, piano
Søren Kirk, trompet
Henrik Simonsen, trommer
Alfred Lauridsen, kontrabas
Claus Forchhammer, klarinet/saxofon

Ricardo's Jazzmen (nyd f.eks. live indspilningen fra Long John)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Sept.15
Meddelelse

Kære alle

Søndag d. 17. september kl. 15 – 18

La Fontaine
Kompagnistræde 11
1208 København K

Henrik Gunde Trio
”The Erroll Garner Experience”

Henrik Gunde, klaver
Nicolas Kock, bas
Steen Holm, trommer

Læs om trioen og hør eksempler på vores repertoire på: www.henrikgundetrio.dk

Venlig hilsen

Nicolas Kock
Kirkegade 127
6700 Esbjerg

nicolaskock.dk

Vi mødes på La Fontaine!

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Okt.06
Jazz på høje hæle
I alle andre lande er der programmer, hvor dygtige musikere kommer ind og spiller deres musik. I Danmark vil man hellere se dem danse, og hvis nogen skal synge, skal det være amatører.
Caroline Henderson

Det er underholdningspolitikken på de to statskanaler, der får en på frakken. Helt fortjent.

Mød Caroline Henderson

Caroline Henderson
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Nov.07
En mand, mange stemmer

Les lays down a hot solo at NYC's Iridium during his 85th birthday performance in 2000.

Les Paul: I'll tell you what happened. When the Allies went in to Hitler's occupied territory, most of the things the Germans tried to destroy. The one thing they didn't attempt to destroy. They didn't think it was important, was a tape machine, which was invented by the Germans.

Med andre ord: båndoptageren er en tysk opfindelse, som amerikanerne lånte (stjal) med hjem til staterne efter 2. verdenskrig. Les Paul m.fl. videreudviklede dyret til 8-spor, som i mange år var hans lydmæssige kendetegn: en mand, mange stemmer.

Les Paul er en dygtig guitarist samt en gave til den elektroniske musikindustri. De specielle og patenterede Gibson humbucking pickupper fortalte han for mange år siden om i et interview. Mange har forsøgt at aflure ham opskriften, især japanerne var energiske. Da de til sidst måtte give op, og invilgede i at betale for hans patent, viste det sig at opskriften var forbavsende enkel: lav impedans!
"Hvis telefonselskaberne kan bruge lavimpedansede telefoner, så kan jeg også", tænkte manden. Det morsomme er, at de lavimpedansede (guitar)mikrofoner med få (tråd)viklinger er langt lettere at fremstille end de højimpedansede med mange viklinger.

Les Paul har i mellemtiden passeret de 90, men spiller ufortrødent videre.

The Guitar Man

Les Paul Rare Photos...

Interview 1999

I Found A New Baby (fra CD "Les Paul Trio" med Les Paul (gtr.), Jimmy Atkins (piano) og Ernie Newton (trommer).

Bye Bye Blues (fra CD "24 Greatest Hits" m. sangerinden Mary Ford)

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Dec.13
Still going strong
Jamen, han er jo fantastisk, Tony Bennett, der i august fyldte 80 år og nu fejres med denne cd, hvor han i atten numre optræder i duetter med andre sangere fra pop-, rock- og jazzverdenen.
Boris Rabinowitsch i Politiken

Tony Bennet er en af dem, som bare bliver bedre og bedre. I Kort Nyt 2005.Jan.13 omtales den forrige CD "The Art of Romance", der ligeledes indeholder en række musikalske perler. For, som Rabinowitsch skriver: På ét punkt er der ingen, der overgår ham. Og det er, når det drejer sig om at fortolke en sangs ord, give dem troværdighed og emotionel dybde.
Helt enig.

80-årige Tony Bennett er stadig på toppen

Tony Bennett

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2006.Dec.29
Tak for sangen!

Ovenstående stod at læse i Politiken i går, hvor den ramte som en bombe: Asger Rosenberg, det er jo ham den udødelige!

Første gang jeg hørte Rosenberg var en efterårsdag på det lille værtshus "Cykelstalden" ved Østerport Station. Her arrangeres der fyraftensjazz i forårs- og efterårsmånederne. Det var det faste kapel Jacob Fischer (guitar) og Hugo Rasmussen (bas), der spillede - suppleret denne dag af fabelagtige Henrik Bolberg på flügelhorn. Som rosinen i pølseenden kom Rosenberg traskende ind fra gaden og fremførte "Smil!" UDEN mikrofon! - en harsk, morsom og tankevækkende fordanskning af Chaplin's sang, som kun Rosenberg kan. Selv om han også sang andre fine numre denne dag, var det alligevel "Smil" der gjorde det største indtryk - måske fordi teksten var dansk, måske fordi den var vittig og (selv)ironisk, måske fordi det regnede, måske fordi det var onsdag, måske fordi vi var så mange, måske fordi vi sad så tæt, måske, måske, måske. Det virkede ihvertfald som om Rosenberg var påvirket af den positive modtagelse nummeret faktisk fik.

Senere var vi på "Hvide Lam" (Kultorvet), hvor han spillede (kontra)bas og sang hver onsdag som medlem af "Eddie's Pleasure". Det var heller ikke dårligt!

I dette forår var Rosenberg så venlig at tilsende mig teksten til "Smil".

Original titel: "Smile" (Charlie Chaplin)
Dansk tekst: Carl Erik Sørensen

Ret dine skæve skuldre, smil, når det hele smuldrer,
Verden er smuk, så la` vær´ med å´ muk´
Bare smil, hvis din ispind smelter, smil, hvis dit fjernsyn vælter,
Mangler din cykel en ventil, så smil, ja
Smil, selvom renten stiger, smil, når dit spædbarn skriger,
Hvis din altan falder ned, så hva´fa´n,
Jo mer du smiler, jo kønner´ bli´r du,
Og hvis din kone si´r, du ligner Fedtmule i profil, så bare Smil.

Smil selvom skuden synker, Smil ad de nye rynker,
Smil ad de hår, du har tabt sid´n i går,
Bare Smil, hvis du får en rykker, Smil og riv den i stykker,
Og bli´r du fyret til april, så smil, ja
Smil, hvis din kone skrider, Smil, når din bulldog bider,
Himlen er grå, men det skider vi på,
Bare smil gennem gråd og sorger, Smil, hvis du bli´r kørt over,
Og bli´r du ramt af et missil, så bare Smil.

Senest jeg så Rosenberg, var den 30. november, for en lille månedstid siden, hvor han sad ved et bord udenfor Long John i Købmagergade. Senere på aftenen kom han ind og sang et par numre sammen med Hans Knudsen's Jump Band, især og ikke mindst på Kurt's udtrykkelige opfordring: "Smil". Han så træt, nærmest forpint ud denne dag, men at han ligefrem skulle gå hen og dø af det....det er jo helt urimeligt. Derfor, med slet skjult beundring: tak for sangen, Rosenberg, det har været en fornøjelse at opleve dig. Hver gang.


Rosenberg sammen med Fischer og Rasmussen i "Cykelstalden". Sådan vil jeg huske ham!
Foto: Cykelkurt

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Jan.16
Tommy Emmanuel
En af de faste læsere har gjort opmærksom på klippet med Tommy Emmanuel. Og jeg må give ham ret: han spiller godt. Helt bestemt. Jeg er tidligere stødt på hans navn en enkelt gang for nogle år siden. Det var en CD med Emmanuel og Chet Atkins, hvor der også er et par perler imellem (har desværre glemt titlen).
Enjoy!

How High The Moon
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Jan.22
En lykkelig fejltagelse
The Rosenberg Trio are two guitarists and one bassist - Stochelo Rosenberg (soloist), Nous'che Rosenberg (rhythm guitar) and Nonnie Rosenberg (double bass). Their inspiration is Django Reinhardt, the legendary gypsy guitarist of the 1930s. The Rosenberg Trio's genre has been characterized as "[swinging, infectious] gypsy guitar jazz".

Navnet er Rosenberg, Asger Rosenberg, insisterede jeg for tredie gang til ekspedienten, der febrilsk slog op på skærmen. "Jo vi har da forresten en live-CD med Rosenberg Trio, den står vist hernede et sted", mumlede han og søgte rundt på hylderne. Til sidst dukkede "Tribute to Django Reinhardt" op, og glad var jeg, for nu havde jeg endelig fundet en plade med Rosenberg.

Da jeg kom hjem og fik hørt musikken, dæmrede det så småt, at noget var galt. Ikke musikken som sådan, for den var både smuk og spændende, men var det virkelig Asger?

Efter at have læst coveret, faldt brikkerne på plads: Rosenberg Trio er en hollandsk gruppe, som har specialiseret sig i Django Reinhardt's univers og musikstil. Og det gør de godt, helt bestemt. Så godt at jeg beholder pladen. Lige så bestemt.

Rosenberg Trio

Stochelo Rosenberg

What do people who like Rosenberg Trio listen to?

Asger Rosenberg
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Febr.28
Røre i andedammen
David Tudor was born in Philadelphia, PA, in 1926. His first professional activity was as an organist, and he subsequently became known as one of the leading avante-garde pianists of our time. As a composer, Tudor chose specific electronic components and their interconnections to define both composition and performance drawing upon resources that were both flexible and complex. Many of Tudor's compositions have involved collaborative visual forces: light systems, laser projections, dance, theater, television, film. David Tudor passed away on August 13, 1996 at his home in Tomkins Cove, NY.

David Tudor var også manden, som i slutningen af 1950'erne forargede de danske TV-seere i en sådan grad, at en veritabel seer-storm brød løs. Han havde overtrådt de uskrevne regler om, hvad kultur er og hvordan den serveres. Han formastede sig bl.a. til i løbet af udsendelsen, at save et flygel midt over. Det fik kaffen til at koge over ude i de små hjem. Episoden demonstrerede endnu en gang, at Danmark på det kulturelle område stadig var en lille andedam uden plads til store svaner.

The David Tudor Pages

Tudor performances

A closet of curiosities
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Marts.05
Kære John!

Opslaget uden for Long John
Foto: Cykelkurt

Long John Pub
Vi har desværre ikke fået lov til at fortsætte længere,
så søndag den 11. marts er Long John's allersidste dag.
Lukningsfesten starter søndag den 11. marts kl. 14 med
Hans Knudsen Jump Band og bliver afløst kl. 16 af
Claus Forchammer's Jam Session.
Alle er velkomne til at spille og være med.

Det er synd at et så dygtigt drevet og velfungerende spillested skal lukkes, for at give plads til endnu en tøjforretning med pigemode. Men sådan er det; et konsortium har købt bygningen, og stillet lejerne så kraftige huslejestigninger i udsigt, at de fleste har valgt at trække sig - godt hjulpet på vej af den nye erhvervslejelov, som i den grad vender den tunge ende nedad.

Long John lukker

Små butikker tvinges væk fra hovedstrøgene

Erhvervslejeloven

Lov om leje af erhvervslokaler
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Marts.28
Levende musik til levende mennesker
Og så er der det med musikken: Der er ingen fare for, at de hjemmekomponerede lejlighedssange forsvinder - de er stadig populære. Endda så populære at en garvet pianist er blevet træt af altid, at skulle spille op og har lavet en internetbutik, hvor man kan "downloade pianisten". Det er kapelmester Jan Glæsel, der har lagt klaverspil til 150 af de mest populære festsangs-melodier til salg på nettet. Ikke blot til brug under festen, men også i kompositions-fasen. Tricket består i, at man får sangen i ti forskellige udgaver med ét til ti vers, så man kan skræddersy musikken til teksten.

Jeg græmmes, når en levende musiker får sig selv til den slags. Han burde da vide bedst af alle, at automat-musik er værre end dåsemad. Hvis pengene er så rigelige, som artiklen antyder, hvad så med at bruge lidt penge på LEVENDE musik!

Suppe, steg og is - version 2.0
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.April.02
Stabilitet søges

DR's nye privilegier

Ved årsskiftet indgik DR og Kulturministeriet en public servicekontrakt frem til år 2010. Vi benytter lejligheden til at kigge på public service, kontrakten og begrebet.

Af Lone Nyhuus

Når man læser kontrakten, kan man godt forstå, at der skal tales og skrives om den. Denne public servicekontrakt. Helt konkret betyder public service ‘i offentlighedens tjeneste’. Ligesom jernbaner og postvæsen er DR i offentlighedens tjeneste. Og modsat private virksomheder skal DR ikke tjene penge, men tjene lytterne.

Public servicebegrebet stammer fra England, hvor BBC’s første generaldirektør John Reith – efter at have kigget ud over den engelske befolkning – konstaterede, at det var umuligt at tale om ‘one audience’. Og at det heller ikke i public servicesammenhæng var muligt at tale om radioen som kulturbærende og dannende. Tværtimod skrev han, at public service indebærer ‘the maximum benefit to the maximum number’.

Ingen dansk fællesnævner
Dette syn på public service har DR’s radiodirektør gennem de seneste otte år, Leif Lønsmann, taget til sig. ”Du kan ikke samle alle danskere på én nævner. Men vi har alligevel fået det privilegium at være alle danskeres radio og spille alle musikgenrer,” konstaterer han og fortsætter:
”Befolkningen består af et utal af audiences. Vi danskere er en hel masse små grupper, og vi har alle vores forventninger. Derfor kan man heller ikke sige, at noget er mere public service end noget andet. Er det mere public service, når 733.000 lyttere har stillet ind på søndagens Giro 413, end når 12.000 sad aftenen før og lyttede til opera?”, spørger han.

Så public service har ikke noget at gøre med smag eller præferencer. Det har til gengæld noget at gøre med tilgængelighed og omfang. Vi skal bide mærke i kontraktens nye sætning: ”Samtidig skal musikken stilles til rådighed på egnede platforme som web, mobil, podcasting etc.” Det vil sige, at vi nu kan tage radioprogrammerne med overalt, og at programmerne stilles til rådighed på de tider, der passer ind i folks livsog lyttemønstre.

Mere af det hele
De nye kanaler giver plads til meget mere musik – inden for alle genrer. Også den musik for voksne mennesker, som dansktopsangeren Richard Ragnvald i en dansk morgenavis er citeret for at sige, at der er alt for lidt af: ”…jeg er træt af at betale licens. ‘Giro 413’ er kortet af med en halv time. ‘De ringer vi spiller’ er væk, og der er slet ingen danske musikprogrammer for voksne mennesker. Public service handler om at varetage alles interesser, men det sker ikke. Det er jeg godt træt af.”

Leif Lønsmann ryster på hovedet:
”Han skulle købe sig en DAB-radio. Jeg kan anbefale ham at lytte til P4. Det er der mange andre voksne danskere, som gør. Hvis det ikke er nok, er der en særlig seniorversion af P4 på DAB (P4 Danmark) – med den mest traditionelle del af P4s musik og med ‘gyldne genhør’ med de største radiofoniske og musikalske traditioner. Ønsker man endnu mere af den traditionelle danske musik er der DR Country, DR Folk, DR Evergreens og DR Dansk Top på DRs netradio www.dr.dk/netradio.”

På samme lette måde har han sendt kritikken tilbage til dem, som gennem årene har sagt, at der ikke sendes nok klassisk, ny kompositionsmusik eller jazz:
”Jeg er fuldstændig overbevist om, at der – i det samlede udbud fra DR – ikke findes én musikgenre, som der er blevet mindre af.”

Blinde vinkler
Leif Lønsmann er dog også overbevist om, at der er blinde pletter. Blandt andet er han enig med dem, som siger, at der ikke er særligt meget musik på tv.
”Til gengæld skal der så ikke så meget til for at opfylde kontrakttekstens ønske at lave en mærkbar øgning,” smiler han og fortsætter:

”Der er hele tiden noget, vi ikke gør godt nok; og jeg er for eksempel sikker på, at der er områder inden for den ikke-kommercielle musik, som vi ikke får øje på. Sådan er der hele tiden blinde vinkler. Vi skal aldrig få armene så højt op, at vi taber jordforbindelsen.”

Ikke bare dikke-dikke
Den opfattelse, at public service ikke har noget at gøre med at udbrede den gode smag, men mere noget at gøre med at udbrede meget af det hele, kan være en torn i øjet på de mennesker, som gerne vil betragte DR som en dannende institution. Alle de, som bliver helt blanke i blikket, når de tænker tilbage på Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Han talte om den farlige radio. Radioen, der rusker op i lytterne, rusker op i folket. ”Vi skal ikke bare dikkedikke,” sagde han. I hans øjne skulle man ikke tækkes publikum, men give dem adgang til kunsten gennem radio og tv. I stedet for ordet public service brugte man et ord, som er forbundet med den store klassiske kulturtradition: nemlig ‘kulturforpligtigelse’.

”Kulturforpligtigelse! Det lyder meget tungt,” sukker Leif Lønsman. “Jeg vil ikke tale om forpligtigelse, men om et privilegium. Lytterne og seerne betaler os for at spejle den musik, danskerne spiller eller lytter til. Vi skal støtte vækstlagene, og vi skal selv skabe den musik, som ikke kan trives på markedsvilkår. Det er en spændende opgave og ikke en tung pligt.”

Vi skal støtte vækstlagene, og vi skal selv skabe den musik, som ikke kan trives på markedsvilkår, siger Leif Lønsman, og det lyder helt rimeligt. Især, hvis det forholder sig som Lønsman hævder, at DR med den nye public service aftale sender mere af alting - også det kommercielle.
Men måske skulle DR også tænke på - med Ragnvald og alle hans mange venner in mente - at programmerne gerne må være til at finde. Jeg vil tro, at mange kan have svært ved at følge med, når programmer ustandselig flyttes rundt mellem kanaler, frekvenser og medier. Det kan let komme til at ligne forandring for forandringens skyld. Stabilitet har også sine fordele - og ikke mindst: mange tilhængere.

KODA

Årsberetning og nyt blad på gaden (marts 07)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Maj.03
Svensk jazz på nettet
Svenskerne kan også være med, når det drejer sig om jazz. Faktisk har de en meget brugbar netside, hvor mange af SR's jazz-udsendelser kan hentes ned:

Jazz i P2

SR Web Radio
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juni.07
Et personligt touch
Kære alle,
Søndag d. 10. juni kl. 15.00 inviterer ”Gunde On Garner” (Henrik Gunde Trio) til CD release party på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Vi spiller numre fra CD'en ”Gunde on Garner” som netop er udkommet. Vi håber at se jer alle til en hyggelig eftermiddag i Café Ørsted, hvor vi er vært ved en lille forfriskning (både vådt og tørt).

Der kommer i disse år stadig flere pianister frem, som forsøger sig med Erroll Garner's repertoire. Tidligere var det sådan lidt fy-fy-skamme-sig og det-taler-vi-ikke-om at beskæftige sig med Garner, men efterhånden er berøringsangsten trådt så meget i baggrunden, at man begynder at forholde sig sagligt og musikalsk til Garner. Gunde er kommet så meget længere end de fleste, at han spiller numre som Garner slet ikke kendte (fordi de ikke var skrevet, mens han levede), og demonstrerer derigennem, at der findes en spillestil som kun kan kaldes Garner. Når det gøres af Gunde, får det tilmed et personligt touch, som løfter musikken yderligere. Lyt selv efter!

Gunde on Garner

Henrik Gunde Trio

Erroll Garner
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.14
Brobygger
Den nu 72-årige amerikanske pianist Ramsey Lewis er ikke en kunstner, jeg har dyrket specielt. Han har været en pionér inden for den såkaldte funk-jazz, og han er kendt for sine trioplader, der har opnået salgstal, som har fået mangen en jazzpuritaner til at se skævt til ham og blot omtale ham som kommerciel.
Kjeld Frandsen i Berlingske

Åh ja, Ramsey Lewis husker jeg tilbage fra 1960'erne, hvor han havde flere hits på POP-listen, bl.a. "The 'in' Crowd" og "Wade in The Water". Ikke fordi jeg dengang syntes særlig godt om jazz, tværtimod faktisk, men Lewis var i stand til at bygge bro mellem pop, rock og jazz fordi han kunne det hele og mere til. Desværre havde jeg ikke mulighed for at komme ind i Copenhagen Jazz House forleden aften, da han for første gang var i byen, og gik derved glip af en musikalsk gigant og brobygger.

Guddommeligt!

Ramsey Lewis

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.16
Indtryk fra CJF 2007
Festivalugen har budt på mange typer jazz - og i mange kvaliteter. Her er et par stykker, som Cykelkurt oplevede dem:

Ole Toft Trio
Friske fortolkninger af Cole Porter kompositioner.
Georges Muschik (bas), Gunnar Raymund (trommer), Ole Toft (klaver).
Fre. d. 6. juli 2007, kl. 17.
Pastis, Gothersgade 52, København K
Ole Toft & co. var ikke det bedste jeg nogensinde har hørt. Udmærket, men heller ikke mere. Jeg snakkede efterfølgende med OT, som præciserede, at gruppens musik skal betragtes som diner music, d.v.s. med lydstyrke og musikalske udfoldelser holdt på et minimum. Det kunne høres. Jeg ved ikke om OT trioen overhovedet kan spille medrivende, fredagens oplevelse gav ihvertfald ikke den helt store tro på sagen. Samtidig viser oplevelsen, hvor stor spredningen er i jazzfeltet. Det bedste ved oplevelsen er, at Ole Toft og hans musikere har været med til at sætte de efterfølgende koncerter i relief.

Jan Kaspersen Kvartet
Huspianisten medbringer endelig kvartetten.
Lør. d. 7. juli 2007, kl. 21.
Café Blågårds Apotek, Blågårds Plads 2, København N
Det var et tæt besat apotek lørdag aften, da Kaspersen entrerede scenen. Med sig havde han Karsten Bagge på trommer, Peter Danstrup på bas og Bob Rockwell på saxofon. Kvartetten spillede et udvalg af Monk, Ellington og Kaspersen's egne numre - alle med stil og præcision. En fin aften!

Henrik Gunde Trio
Søndag d. 8. juli, kl. 19
Henrik Gunde - klaver, Nicolas Kock - kontrabas, Steen Holm - trommer
Trioen har specialiseret sig i Erroll Garner's unikke swing og udadvendte spillestil.
Jazzcup, Gothersgade 107, 1123 København K
Allerede halvanden time før dørene blev åbnet, var der kø ude på gaden, så ikke overraskende var det en sprængfyldt Jazzcup, der denne aften under Copenhagen Jazz Festival lagde hus til en række af Erroll Garner's klassikere som f.eks. "The Way You Look Tonight" og "Autumn Leaves". En håndfuld Gunde-fans fra Esbjerg var kommet den lange vej fra hovedlandet for at fejre hovedpersonen; det var med til at sætte stemningen i vejret. Trioens nye CD "Gunde on Garner" og T-shirt blev præsenteret ved samme lejlighed.
Rent musikalsk var det tydeligt, at der er bevægelse i foretagendet. En række nye numre er kommet på repertoiret - numre som er skrevet efter Garner's død, f.eks. Billy Joel's "Just The Way You Are", men alle spillet som Garner kunne tænkes at ville have gjort det, hvis altså...
Desuden er repertoiret udvidet med danske klassikere såsom "En skærslippers forårssang" (jeg sliber knive), "Månestrålen" (jeg var bare tyve år) og "Sangen om Larsen" (det sku' vær' så godt) - alle i umiskendelig Garner-stil. De gamle Garner-klassikere er ligeledes under udvikling - intet bliver afleveret nøjagtig som sidste gang.
Det tjener Gunde til ære, at selv om det er respektindgydende Garner-klassikere der tages under behandling, er det tydeligvis med et touch af Gunde - ikke en efterplaprende kopi. Sådan skal det være. Aftenen sluttede med den legendariske "Misty", som endnu en gang viser Gunde som den største Garner-fortolker herhjemme.
Henrik Gunde Trio

Kurt Elling (voc.)
Laurence Hobgood (p), Rob Amster (b), Willie Jones III (dr)
2007.Juli 11, Kongens Have kl. 17
Kurt Elling er en af vor tids førende mandlige jazzsangere. Han har en ærefrygtindgydende sans for rytme, tekstur, frasering og det dynamiske, han kan lyde mere som en virtuos jazzmusiker end en egentlig sanger. Hans repertoire strækker sig fra egne kompositioner til moderne fortolkninger af standarder, hvor begge kan fungere som springbræt for frie improvisationer, scatting, talte ord og digte.
Jeg kendte intet til Kurt Elling på forhånd, men var alligevel forventningsfuld, efter at have læst ovenstående anbefaling på Copenhagen Jazz Festival's hjemmeside. Og forventningerne blev bestemt indfriet, for Elling har det hele: en kraftfuld stemme og fysik (kan næsten minde om Schwarzenegger & Terminator), et stort stemmeregister, flyvende fantasi, gode kompositioner og humoristisk sans. Han medbringer tre førsteklasses musikere, som han tydeligvis respekterer og behandler som ligeværdige (hvilket bestemt ikke altid er tilfældet med såkaldt "store navne", der ofte behandler deres musikere som skrald). Gruppen spillede bl.a. en række numre fra deres nye CD, "Nightmoves" som for eks. "And We Will Fly", "Body & Soul" og ekstranummeret "Embracable You".
Hele seancen varede cirka 1½ time, hvor der blev spillet uden stop. Musikken var hele vejen igennem interessant, spændende og varieret. Elling og co. er i en klasse, hvor en billetpris på 300 kr. eller mere havde givet en bedre idé om musikkens kvaliteter. Men selvfølgelig var vi glade for, at man blot kunne møde op og nyde musikken gratis. Det var der ca. 300 der gjorde. De fik alle en musikalsk oplevelse af højeste klasse med hjem.
Kurt Elling
Wikipedia
Elling & Co. på scenen, I (foto: Cykelkurt)
Elling & Co. på scenen, II (foto: Cykelkurt)

ILLUMINATION QUINTET
I 2005 samlede Espen Laub sit eget orkester med nogle af Danmarks virkelig gode musikere, hvor de primært spiller hans egne kompositioner. Et af de orkestre hvor energien og det råswingende er i højsædet!.
Tor. d. 12. juli 2007, kl. 21
Café Blågårds Apotek, Blågårds Plads 2, København N
Når man dagene forinden har hørt kapaciteter som Gunde's Trio og Kurt Elling's Kvartet, falder Illumination uværgerligt igennem. Kapelmester Esben Laub på trommer tenderer mod det bastante og hårdtslående. Torben Bøtker Bjørneskov på bas spiller til gengæld et fint og nuanceret spil. Christoffer Møller på klaver, som har skrevet en stor del af gruppens numre, viste gode takter her og der, uden at det ligefrem var epokegørende. Niels Lykkegaard på altsax og Jesper Riis på trompet var et par habile frontfigurer - men heller ikke mere. Alt i alt er det en gruppe, som i løbet af nogle år vil kunne drive det til væsentlig mere, hvis de holder skruen i vandet og fortsætter med at udvikle sig selv og gruppens musik. Som det er nu, er det middel.
Illumination Quintet

Palle Mikkelborg, Moussa Diallo, Helen Davies & Gert Sørensen
Krudttønden, Serridslevvej (v. Idrætsparken)
Fredag d. 13 kl. 20
Der var ingen programerklæring til dette arrangement, så med mindre man kender gruppen fra tidligere, var det umuligt at vide, hvad man kunne vente sig. Det var der dog åbenbart mange der gjorde, for en time før arrangementet var der kø ude på gaden. Krudttønden er et næsten intimt lokale, hvor man kan komme meget tæt på scenen. Vi sad på første række og havde derfor frit udsyn over hele scenen.
I første afdeling spillede Mikkelborg, Davies og Sørensen egne numre, i andet sæt var gruppen forstærket med bassisten Moussa Diallo, hvilket livede gevaldigt op. Mikkelborgs stykker står i lange passager stille i samme toneart, ligesom hans spil ofte virker stillestående og mediterende. Helen Davies på harpe var i bedste fald overflødig - er vist med i gruppen på samme måde som Yoko Ono var det i The Beatles. Gert Sørensen på diverse slagtøj er til gengæld fantastisk med alle sine små tingester og dingenoter, som kan sige de mærkeligste lyde. I et langt stykke trakterede han noget der ligner et sigteris med blykugler indeni. Han fik det til at lyde som bølger der brydes og vindens susen i træerne - ret fantastisk. Til gengæld var hans brug af den digitale Theremin pinlig og smagsløs.
Scenen var iøvrigt fyldt med elektronik, synthesizere, lydpedaler, computere, keyboards m.m. som betjentes af Mikkelborg og Sørensen - og lyden var derefter: elektronisk. Om man synes om denne form for jazz, er en smagssag. For mit eget vedkommende er det elektroniske studie - den elektroniske musik -et felt der blev forladt i 1980'erne. Det elektroniske har sine fordele i en næsten ubegrænset mængde lydmuligheder, men har samtidig sin store begrænsning i manglen på improvisation og ekstrem følsomhed overfor tekniske udfald. Som Mikkelborg udtrykte det: "Det er i dag fredag d. 13 og det gik som det måtte gå på sådan en dag: teknisk udfald fra morgenstunden." Det mærkes tydeligt, at Mikkelborg & co. har planlagt forløbet af numrene ned til mindste detalle - og resultatet bliver derefter. Never mind, jeg er glad for at have oplevet Mikkelborg live, men oplevelsen gav ikke lyst til høre mere. Dertil er det musikalske univers for stillestående, livløst og elektronisk.
Mikkelborg
Køb & Lyt

Gary Brooker & Georgie Fame w. Tivoli Big Band
Tivoli, Plænen 22:00, lørdag 14. juli
Gary Brooker er kendt over hele verden for sin sang og orgelspil på Procol Harum hittet "A Whiter Shade of Pale". Georgie Fame kendes fra en række hits fra 1960'erne, f.eks. "Yeh Yeh", "Get Away" og i særdeleshed "The Ballad of Bonnie & Clyde". Denne aften var der for begges vedkommende lagt mere vægt på samspillet med Tivoli Big Band end egentlig solo fremtræden, idet langt den overvejende del af numrene var standards og evergreens i swing takt.
Georgie Fame lagde ud med "Get Away" og virkede i det hele taget som om han var hjemme i big band sammenhængen (han arbejdede f.eks. sammen med Count Basie's orkester i slutningen af 1960'erne), hvor Gary Brooker såvel i den fysiske fremtoning som i sin stemmeføring lød træt og uinspireret - der var noget opgivende whiter shade-stemning over det hele. I hovednummeret "A Whiter Shade of Pale", hvor Brooker spillede klaver og Fame spillede Hammond orgel, lød Brooker stadig ikke overbevisende. Det var måske heller ikke at vente i betragtning af, at han sandsynligvis har sunget nummeret tusindvis af gange, siden Procol Harum strøg ind på alverdens hitlister i 1967. Under alle omstændigheder tilhørte aftenen Georgie Fame som sang, spillede og charmerede sig gennem den halvanden time det hele varede.
Tivoli Big Band under ledelse af Peder Kragerup spillede som sædvanlig fremragende, uden at overdøve eller dominere solisterne. Alt i alt var det Georgie Fame's aften med Gary Brooker som en træt sidemand.
Gary Brooker
Procol Harum
Georgie Fame

Blood Sweat Drum’n Bass Big Band
Det succesfulde crossover project Blood Sweat Drum´n´Bass Big Band (BSDnB) blander beats og synthesizers med den moderne Big Band lyd. Denne sommer arbejder orkestret sammen med den norske multiinstrumentalist Jørgen Munkeby, der er kendt fra orkestre som The Shining, Damp og ikke mindst Jaga Jazzist.
Vor Frue Plads, søndag 15. juli kl. 15
Det 24 mand store big band var en formidabel oplevelse og en værdig afslutning på en begivenhedsrig jazzfestival. Bandet, der bl.a. tæller to bassister (som skiftevis spiller el- og kontrabas, uden at nogen dog kunne give en forklaring på, hvorfor), afleverede et første sæt som på mange måder gav mindelser om Blood, Sweat & Tears.
Jørgen Munkeby fra Norge var indkaldt for at tilføre bandet originale kompositioner, og det gjorde han virkelig. Størstedelen af andet sæt bestod af Munkeby-kompositioner, som dels var vanskelige at spille (p.g.a. kompleksisteten), dels var præget af store kontraster klangmæssigt og styrkemæssigt. Munkeby selv spillede på en række forskellige instrumenter, herunder saxofon, elektrisk klarinet og el-guitar - altsammen på overbevisende vis. Det afsluttende nummer endte i et klimaks, som sætter enhver lydmand på en hård prøve, men også her demonstrerede gruppen (og lydmanden) sin evne til at navigere i vanskeligt farvand. En flot præstation!

Opsummering
Alt i alt har jazzfestivalen været en pragtfuld oplevelse. Desværre har den også været skæmmet af en mangelfuld annoncering - sikkert af økonomiske årsager (manglende sponsorstøtte). Et logo kunne f.eks. have gjort underværker (se Månedens Billede juli 2007, som jeg nødtvungent har lånt fra Copenhagen Jazz House). Resultatet har været, at potentielle interessegrupper har svigtet festivalen, og som - hvis annonceringen havde været optimal - uden tvivl ville have støttet sagen. Det kan man i al fromhed håbe på vil ske næste år, når der forhåbentlig igen er Copenhagen Jazz Festival.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Juli.24
Brev til en ven
Ang. sangen "Smile", som du spørger til, så véd du sikkert, at det er Charlie Chaplin som skrev melodien i 1936: Smile !

Wikipedia (leksikon på nettet) har også et stykke om Chaplin.

"Smile" var kendingsmelodi til Chaplin's sidste stumfilm "Moderne Tider" i 1936. Sangen fik sit navn slået fast, da John Turner og Geoffrey Parsons skrev tekst til melodien i 1954. Nat 'King' Cole indspillede sangen og den blev et hit i 1955: Smile !

I mange år var sangen en standard, som blev indspillet af gud og hvermand, bl.a. Grete Klitgård engang i 1970'erne: Smil !

Efter mange års stilhed dukker en ny version op på det lille værtshus "Cykelstalden" v. Østerport Station. Det er Asger Rosenberg, som i april 2006 synger en dansk udgave med tekst af Carl Erik Sørensen: "Smil !"

Cykelkurt forsøger sig samme år i hjemmestudiet: Smil !

På YouTube ligger der et klip, hvor det er Michael Jackson, der fremfører sangen: Smile !

Nummeret er, som det sikkert fremgår af ovenstående, indspillet i et hav af versioner, og det vil være urimeligt at fremhæve den ene frem for den anden. Selv synes jeg bedst om Rosenberg's version - men smag og behag er forskellig, så hvis eksemplerne har givet lyst til at gå videre med sagen, kan du f.eks. søge på Amazon.com, som er et stort sted for CD og DVD. Men ellers er der CDON.com, som jeg har købt hos mange gange, og hvor man kan blive betjent på dansk.

God jagt!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.04
En vovehals
Nicolai Majland Swingtrio
Et must for Erroll Garner fans!!
Nicolai Majland piano, Morten Hæsum trommer, Jacob Lauridsen bas.
Lør. d. 4. august 2007, kl. 21.30. (Fri entré)
Copenhagen Plaza/Library Bar, Bernstorffsgade 4, København V

Der er ikke mange pianister, som spiller Erroll Garner stilen, men i aften er der mulighed for at høre en af de få, som tør vove pelsen.

Nicolai Majland
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.05
Flot flyvning, sikker landing

Majland på Library
Foto: Cykelkurt

Gårsdagens klaveraften i det kombinerede bibliotek og herreværelse på Plaza Hotel (overfor Hovedbanegården) var et helt igennem vellykket arrangement. Ikke fordi der var gjort noget særligt for at fortælle verden om begivenheden - tværtimod var det nærmest ved et tilfælde vi hørte om arrangementet. Lokalets loftshøjde (fem meter) og distingverede stil med tunge møbler, gardiner og gulvtæpper samt brunlakerede vægpaneler kan virke som et levn fra gamle dage. Ikke desto mindre skaber det hygge (og fremragende akustik), der virker som en magnet på omgivelserne, hvilket bevirkede at samtlige borde var besat aftenen igennem. Majland & co. gjorde deres til at skabe stemning ved at spille kvalificeret Garner-inspireret musik aftenen igennem. Det endte aldrig i ren kopiering - altid med et aftryk af Majland's egen stil.

Nicolai Majland er en ung mand, udgået fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2003 og har siden ligget vandret i luften. Som tak for indsatsen har han blandt andet modtaget et par priser (se hans hjemmeside) og i det hele taget gjort sig fordelagtigt bemærket. Det gjorde han også denne aften, hvor han på bedste vis blev bakket op af Morten Hæsum på trommer og Jacob Lauridsen(?) på bas.

Majland's spillestil ligger noget længere væk fra Garner end f.eks. Gunde. Om man foretrækker den ene frem for den anden, må bero på personlig smag. Jeg er ihvertfald fuld af respekt for Majland efter denne aften, hvor han præsterede en flot flyvning og en sikker landing.

Majland på Library Bar (1. sæt)
Majland på Library Bar (2. sæt)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.08
Støtte = vækst!
For nicheprægede kunstnere som jeg selv er KODA’s støtte uhyggelig vigtig. Vi er fuldstændig afhængige af den for at få kulturen løftet. Det er en absolut blindgyde, hvis man skærer ned på støttemulighederne, for et samfund har brug for god kunst og kultur.
Erwin Thomas, sangskriver & tekstforfatter

Nemlig.

Støtteordning til ny dansk musik under udfasning

Erwin Thomas

Jeg er jo bare en knægt fra Roskilde

COPY-DAN

KODA
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.11
Jazz med konsekvenser
Jeg bestemte mig for, at læsning kun skulle være en hobby, og begyndte derfor at spekulere på, hvad jeg i stedet skulle kaste mig ud i. Valget faldt på musik - jazzmusik. Jeg arbejdede hårdt og sparede op, lånte penge af venner og slægtninge, og straks efter universitetet åbnede jeg en lille jazzklub i Tokyo. Vi serverede kaffe om dagen og drikkevarer plus lette retter om aftenen. Vi spillede plader konstant og unge jazzmusikere optrådte i weekenderne. Det fortsatte i syv år. Hvorfor? Fordi jeg på denne måde kunne lytte til jazz fra morgen til aften.
Haruki Murakami

Det lyder da meget fornuftigt. Og nu er der så kommet endnu en roman ud af samkvemmet med jazzmusikken (måske skulle man begynde at læse romaner).

Jazzen gav språket rytm

Haruki Murakami

Wikipedia

Oversigt

Haruki
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.17
Smid hornet mens det trutter!

Johnny Griffin på Ronnie Scott's
Da det er forbudt at fotografere, må vi nøjes med ovennævnte, som er smugklikket uden blitz midt i "Body & Soul".
Foto: Cykelkurt

Tenor sax legend returns to the club he has graced for nearly 40 years.

Sådan stod der på standeren uden for klubben, hvor Johnny Griffin endnu en gang ville betage jazzverdenen med sit suveræne spil. Sådan skulle det ikke gå. Langt fra.

Det startede ellers så godt med en sviptur til London - bustur rundt i byen, sejltur på Themsen, gåtur i skønne Hyde Park hvor egern og Musvit spiste af hånden - og som rosinen i pølseenden et besøg på Ronnie Scott's jazzklub i Frith Street. Saxofonisten Johnny Griffin var på plakaten. Han er en gammel dreng tæt ved de 80, har spillet med mange store navne, så forventningerne var givetvis af en vis kaliber, da vi (formedelst 37engelske pund pr. person) sneg os ind på en af de ydmyge pladser bagest i lokalet.

Huset's pianist James Pearson, gjorde sig fordelagtigt bemærket, da han som medlem af den faste stok som opvarmning spillede en række standarder og evergreens sammen med Chris Dagley på trommer og Sam Burgess bas. Desuden medvirkede en lang- og mørkhåret spinkel ung mand (ca. 30 år) på vibrafon. Virkelig godt. Nævnes må også sangerinden Polly Gibbons, som tilførte gamle travere nyt liv (f.eks. "Bye Bye Blackbird") gennem sin utraditionelle frasering.

Men ak, tilbage til hovedpersonen, som fra begyndelsen kom slingrende ind på scenen med et spil, der var usammenhængende, ukoncentreret og middelmådigt. Griffin var tydeligvis beruset, og startede sit sæt med en kommentar om, at alt ville blive anderledes og bedre længere henne i seancen, when I am more sober. Sådan skulle det heller ikke gå. Slet ikke.

Udover en række dårlige vittigheder, som i sig selv var med til at sætte standarden, var Griffin's spil til overflod spækket med strofer fra kendte sange og melodier, som intet havde med sagen at gøre, men udelukkende havde til formål at dække over, at han ikke kunne sit stof. Diverse fraseringer, figurer og skalaløb mislykkedes gang på gang, så det eneste fornuftige Griffin kunne gøre denne aften var, at overlade scenen til de øvrige musikere. Det gjorde han klogt i, for de spillede alle godt, med mange soli, mens Griffin dinglede rundt på sidelinien. Et ungt par, som sad ved et bord umiddelbart foran scenen, tilbød i deres begejstring (eller benovelse) Griffin et glas vin. Det gled let og ubesværet ned, uden dog at gøre hverken fra eller til.

Efter forestillingen var der foto-session på scenen, hvor diverse notabiliteter flokkedes omkring hovedpersonen. Jeg talte efterfølgende med pianisten James Pearson, som kategorisk nægtede at udtale sig om noget, der overhovedet kunne tænkes at indeholde antydningen af kritik af nogen- eller nogetsomhelst, men holdt sig til standardfraserne, oh yeah, he's a great player, he'll be performing here tomorrow also, why don't you drop in o.s.v., men af ansigtsmimikken fremgik det, at et andet ordvalg havde været mere på sin plads.

Never mind, gamle Griffin er en gammel dreng, så måske er det for brutalt at dømme på grundlag af en enkelt optræden. Han er trods alt tæt på de firs og har - det skal siges - gennemlevet en flot karriere (f.eks. hos Lionel Hampton, Art Blakey og Thelonious Monk, se nedenstående interview). For at der ikke skal komme yderligere skrammer i lakken, håber jeg derfor, at han fremover udvælger sine engagementer med større omhu, og ikke sammen med musikere hvor han ubarmhjertigt kommer til kort. Indenfor cykelsporten siger man, at man skal smide cyklen, mens det kører. Noget lignende burde jazzfeltet måske overveje - og ihvertfald i Griffin's tilfælde: smid hornet mens det trutter!

Ronnie Scott's Jazz Club

Johnny Griffin (interview)

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.20
Nyt forsøg

Johnny Griffin mens det stadig kørte for ham.

Efter en lidt kedelig oplevelse med Johnny Griffin på Ronnie Scott's, er det helt befriende at liste ud på YouTube, hvor der ligger en række fine optagelser den amerikanske saxofonist. Spille kunne han altså!

Up-tempo Blues ("Village Vanguard" jazzklub i New York)
Johnny Griffin - tenor sax
Ronnie Matthews - piano
Ray Drummond - bass
Kenny Washington - drums

Blue Monk
Thelonious Monk's famous blues "Blue Monk" along with two French musicians,
Rene Urtreger on piano and Alby Cullaz on bass.

My Little Suede Shoes (Charlie Parker)
By the time this French video was filmed in 1971, Griffin had been an expatriate living in France since 1963, same year as the great hard-bop drummer Arthur "Art" Taylor (1929-1995) who accompanies him here in Charlie Parker's famous tune "My Little Suede Shoes" along with two French musicians, Rene Urtreger on piano and Alby Cullaz on bass.

Shaw/Griffin Quintet: "A night in Tunesia" (Köln Germany 1986)
Woody Shaw - trumpet
Johnny Griffin - tenor sax
Reggie Johnson - bass
John Hicks - piano
Alvin Queen - drums

West Coast Blues
Wes Montgomery in his famous composition 6/8 time "West Coast Blues", appearing on a German TV jazz special in 1965 in the company of US and European heavyweights.
Hans Koller as
Johnny Griffin & Ronnie Scott ts
Ronnie Ross bs
Martial Solal p
Michel Gaudry b
Ronnie Stephenson dr

Bemærk, at Ronnie Scott (som i mellemtiden er død og borte) spiller tenor sax på ovenstående optagelse. Lad os derfor sluttelig nyde et par glimt med manden, som startede den verdensberømte klub, men som også selv kunne håndtere et instrument: On Green Dolphin Street (Bill Evans) og Nica's Dream (Horace Silver).
Kenny Clare, John Critchinson & Ron Mathewson
Special Guest: Louis Stewart, guitar
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.22
Take and run me
»Selv om mange danske musikere er fremragende, er det sjældent, de kan skrive tekster, der får amerikanerne op af stolene. Alt for ofte er teksterne skrevet i talesprog, og det sælger altså ikke cd’er. Man kan også vende den om og sige, at man oversætter engelsk direkte til dansk. Det duer heller ikke, for vi vil også lytte til et klart og fejlfrit dansk,« siger Pia Tønder, der er partner i Ad Hoc.

Oh, I know now not (åh, jeg ved nu ikke), der er da mange store danske navne som hverken skriver, synger eller taler fejlfrit dansk. Det skæve danske kan endda være stilskabende, som f.eks. Gasolin, Shubidua og Bamse's Venner hver på deres måde har demonstreret det. Hvorfor skulle det ikke kunne gøres på engelsk også?

Musikere dumper i USA
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Aug.23
Rusty Rides Again
The muscular, groove-oriented tenor of Rusty Bryant was heard to best effect on his funky soul-jazz albums for Prestige in the late '60s and early '70s, though he'd actually been leading bands since the '50s.

DR sender jazz på DAB-radio 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Som en service til lytterne vises kunstnernavn og titel på det spillede nummer i et display på radioen - meget nyttigt. Forleden dag hørte jeg tilfældigt Rusty Bryant og hans gruppe, hvor det især var titelnummeret og den elektriske bas, som gjorde indtryk. Et par lydprøver fra pladen kan høres på Amazon hjemmesiden (klik på "Listen to samples").

Rusty Bryant - tenor sax
Bobby Floyd - piano
Terry Binns - electric bass
Joe Ong - drums
(alle er lokale musikere fra Columbus, Ohio)

Rusty Rides Again

Biography
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.01
Scott Hamilton

The conservative Scott Hamilton actually caused a bit of a stir when he appeared on the scene in the mid ´70s. He came along at a time when his mainstream melodicism and swing, derived from the pre-bopy triumvirate of Hawkins, Young, and Webster, swam against the prevailing tide of self-conscious exploration and fusion. Nonetheless, Hamilton did not represent a mere trend; rather, he was a fully formed stylist with an individual sound. Hamilton (b. 9/12/54, Providence, RI) began focusing on tenor sax at age 16, gaining experience in hometown organ combos. In ´76, he moved to New York, where he soon joined up with Benny Goodman (´76-´78); since then he has performed primarily as a leader, occasionally sharing the stage with Ruby Braff, Rosemary Clooney, The Concord Jazz All-Stars, and the Newport Jazz Festival All Stars. His many recordings as a leader for Concord include collaborations with Gerry Mulligan, Flip Phillips, and Dave McKenna.

Efter at verden har fået YouTube, er det som at gå til koncert hver aften med et næsten ubegrænset repertoire af kunstnere. I aften vil jeg nyde min saxofon-favorit Scott Hamilton, som hverken spiller for lidt eller for meget.

Et par eksempler:

Cherokee
          Scott Hamilton - tenorsax,
          Gerry "The Wig" Wiggins - piano,
          Dennis Irwin - bass,
          Chuck Riggs - drums.

Sweet Geogia Brown
Fra en koncert i Japan 1986.
          Scott Hamilton - tenor sax,
          John Bunch - piano,
          Chris Flory - guitar,
          Phil Flanigan - bass
          Chuck Riggs - drums

The Jitterbug Waltz
          Scott Hamilton - tenor sax
          Paul Schmeling - piano
          Marshall Wood - bass
          Jon Wheatley - guitar
          Chuck Riggs - drums
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Sept.20
Misty

Omtåget, diset eller sløret var nok det sidste man ville kalde Erroll Garner, som indspillede sin vel nok mest kendte melodi "Misty" i 1954. Senere skrev Johnny Burke en fin tekst, og herefter er sangen indspillet i et utal af versioner med lige så mange kunstnere, f.eks.
- Johnny Mathis, som hittede den amerikanske hitliste i 1959,
- Ray Stevens, som hittede alverdens hitlister med en countryficeret udgave af sangen i 1975,

Ellers kan man i flæng nævne:

Sarah Vaughan (Berlin 1969)

Freddie Hubbard (Blue Note festival 1986)

Jazzerman (hvorfor optræde under pseudonym, når man spiller så godt?)

Zack Kim (een mand, to guitarer!)

Joe Pass fingerstyle

Erroll Garner (Holland 1969)

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.09
Mirakler sker stadig

Don Pullen developed a strikingly individual style. He composed masterworks ranging from blues to bebop and modern jazz. The variety in his music always made it difficult to pigeonhole his work. The only constant was a vitality that, at first hearing, could shock as much as engross his audience.

Don Pullen...never heard of him. Ikke før i dag. Men hvilken dag!

The Necessary Blues (Part 1 of 3)
The Necessary Blues (Part 2 of 3)
The Necessary Blues (Part 3 of 3)
          George Adams, tenor saxophone
          Don Pullen, piano
          Cameron Brown, bass
          Danny Richmond, drums

Flowers For A Lady
          1974, July 28
          Umbria Jazz Festival, Todi, Italy
          Charles Mingus, bass
          Dannie Richmond, drums
          Don Pullen, piano
          George Adams, tenor sax
          Hamiet Bluiett, baritone sax

Confirmation
          John Scofield - guitar
          Don Pullen - Hammond B3 organ & bass
          ?? Smith - drums

Don Pullen Homepage (bl.a. med en række fine lydeksempler)

Wikipedia
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Okt.25
Reception

Du inviteres hermed til Pladeudgivelses reception lørdag d. 27. kl. 15 i Jazz Kælderen med Jazzkvintetten MAGNIFY. Tjek dem ud på nettet og kom og hør live.

Vi ses

Med venlig hilsen / Best regards

Jazz Kælderen
Skindergade 19
DK-1159 Copenhagen K
Denmark

Tel: (+45) 3391 2245
E-mail: info@jazzmusic.dk
Web: http://www.jazzmusic.dk/

Det skal nok blive sjovt.

Magnify

Jazz Kælderen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.12
En dygtig musiker, et fint menneske, en stor pædagog
Mit liv begyndte i Hjorth's gård i Slotsgade 12 i Aalborg. I dag ligger varehuset "Føtex" på stedet, og gadebilledet ser helt anderledes ud. Hjorth’s gård var en gammel købmandsgård på 4 længer med bindingsværk. Ved siden af lå politigården med udsigt over Nytorv. Der var udlejning af hestevogne, som skramlende kørte over de toppede brosten og ud og ind af porten hver dag.

Sådan startede Per Krogen, men mere fulgte.

Per Krogen & JazzPianoKlubben

Pianobar

Musikkrogen

Interview med Anker Møller 17/1 2007
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Nov.23
Fino nyhed
Borgerrepræsentationen har vedtaget, at Københavns pulje til rytmisk musik skal tredobles i 2009. Det giver byens spillesteder mulighed for at afvikle flere og bedre koncerter.

Det er da en stigning, som er til at få øje på.

Københavns Kommune tredobler støtten til spillestederne
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.01
Musikindex

En samlet oversigt kan være praktisk at have ved hånden.

Totalindex
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.03
Orgeljazz

Lidt orgeljazz kan aldrig skade. Joey DeFrancesco og hans trio viser, hvordan det skal gøres. De fleste optagelser stammer fra Bern International Jazz Festival (Schweiz) i 1999.

Joey DeFrancesco - orgel
Frank Vignola - guitar
Jo Ascione - trommer

Joey de Francesco (YouTube)

Joey de Francesco (Google)

Four Hammond B3's playing "The Cat"
(Paul Shaffer, Joey DeFrancesco, Doug Riley, Dr. Lonnie Smith)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.24
Ny krop, gammel sjæl
- Han har en gammel sjæl. Når man ser ham spille, kan man se, at han virkelig har følelserne med i det. Det er både lidt mærkeligt, men også ret cool, siger The T-Man's far, Carl Latz.

Så absolut. Dog er det tydeligt, at lille hr. Temand stadig har et stykke vej at gå, før man kan kalde ham en fuldbefaren bluesmusiker. Hr. fader skulle derfor måske overveje, at vente et par år eller fem, inden den store lancering på det kommercielle musikmarked.

Verdens yngste blues-guitarist

T-Man's Corner

Tallan Latz (YouTube)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2007.Dec.26
Perfection
A new, self-released CD by jazz singer Jackie Ryan has succeeded on two levels: She has surrounded herself by first-class musicians, and she performs a collection of classic songs with style and grace.

Helt enig.

Jackie Ryan

Listen Now!
--------------------------------------------------

 

 

LINKS

ADLON

Arne Ravn

Per Krogen

Erroll Garner

Henrik Gunde Trio

Asger Rosenberg

Ib Glindemann

Inge Andersen's Swingtet

Kjeld Bonfils

Jørgen Ingmann

Louis Prima







 

Jazz Noter, 1

Jazz Noter, 3

Jazz Noter, 4

Jazz Noter, 5

 

Musik Index

 

Forsiden