Jazz Noter, 3


Store og små indtryk fra jazz- og bluesmiljøet, 3. del

 

--------------------------------------------------
2008.Febr.07
Hver torsdag kl. 17
The Irish Rover has live music every night of the week starting from 22:00. We have a variety of traditional Irish music and classics sure to get the crowd dancing and singing along, opposite is a schedule that will change monthly. Jazz starts Febr. 7, every Thursday from 5pm to 8pm thereafter.

Spisested & værtshus m.m. The Irish Rover på Vimmelskaftet er begyndt at arrangere jazz hver torsdag klokken 17 - og adgangen er gratis. Denne torsdag er der premiere med Peruna Jazzmen, som lægger ud med kompetente Mik Schack på trommer. Så kan man næsten ikke forlange mere. Vi ses derinde!

Kultunaut

Spiseliv

AOK

The Irish Rover
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Febr.15
Med tryk på pep
Ken Peplowski has been compared to Goodman - favorably. The noted New York Times music critic John S. Wilson called him "a clarinetist with a Goodman tone and a Buddy DeFranco style." It is not surprising, because Peplowski was a member of Goodman's last working orchestra. But truly Peplowski plays the music that he likes, his own way. He does not try to play like Goodman or anyone else.

Jo mere man søger, des mere dukker frem. Senest klarinettisten Ken Peplowski, som ved hvordan en klarinet skal trakteres. Han hedder ikke Peplowski for ingenting - med tryk på pep. Frank Vignola på guitar er heller ikke ueffen - ham har vi tidligere mødt i organisten Joey DeFrancesco's trio.

Ring Them Bells (Bern Jazz Festival 1995)
Ben Aronov - piano
Frank Vignola - guitar
Murray Wall - bass
Tom Melito - drums

Tiger Rag (Bern Jazz Festival 1995)

Ken Peplowski

Frank Vignola
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Mar.18
JBF
Inventive stride, swing and blues pianist, Jean-Baptiste Franc created his own style by mixing melodic improvisation and stride. A self- taught musician, he was helped by his father Olivier Franc. His influences are Don Lambert, James P. Johnson, Fats Waller and Sidney Bechet.

Og det sker i morgen onsdag den 19. marts kl. 22 i Christiania Jazzclub.

Jean-Baptiste Franc - klaver
Hugo Rasmussen - bas
Tom McEwan - trommer
Jeg har ikke hørt om JBF tidligere, men at dømme efter numrene på hans hjemmeside, er der stil over foretagendet - især hans stride- piano. Det bliver spændende at høre JBF live.

Jean-Baptiste Franc

Christiania Jazz Club
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
Hinsidan

Ovre på den anden side af Sundet kan de også spille jazz. Det fik vi bevis på, da LP'en "Jazz at The Pawnshop" udkom i slutningen af 1970'erne. Den var optaget live på værtshuset "Stampen", en tidligere pantelånerbiks i Stockholm. Indspilningstekniker Gert Palmcrantz havde sat sig for, at lave indspilningen med brug af så få og enkle værktøjer som muligt.

Groft sagt blev de fem musikere
          Arne Domnérus (altsax & klarinet),
          Bengt Hallberg (piano),
          Lars Erstrand (vibrafon & marimba),
          Georg Riedel (bas) og
          Egil Johansen (trommer).
optaget v.h.a. en stereo-mikrofon ophængt foran orkestret og en hurtigkørende transportabel båndoptager i baglokalet - und nichts weiter.

Resultatet var en række optagelser som satte standarden i årene fremover med sin høje opløsning og luft mellem instrumenterne. På (LP) pladens cover-noter, er der en længere udredning omkring det tekniske, hvilket er interessant og nyttigt at vide, men det vigtigste er dog, at lyden er fremragende.

Senere, da vi kom ind i digitalteknikkens tidsalder, fik "Pawnshop" CD'en status som reference-CD til lydanlægget (af Hi Fi & Elektronik bladet) - så fin var den lydmæssige opløsning. Støjen fra den uundgåelige elektronik (båndoptager m.m.) var stadig så langt nede, at pladen fortsatte med at have høj status, selv da CD'er fra de digitale studier begyndte at dukke op.

Jazz at The Pawnshop

Limehouse Blues
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Maj.17
Bravo mr. Ramsey!
Så lykkedes det endelig at få den danske version af "Telefon aus Paris" hjem fra Tyskland. På dansk hedder nummeret "Telefon fra Paris" og var et stort hit herhjemme omkring 1961. Nummeret blev lanceret på TV i et af datidens store lørdagsprogrammer, muligvis "TV i Tivoli" med Volmer Sørensen.

Min stedfar var meget begejstret for nummeret, og købte singlepladen, straks da den kom på gaden. Den danske version er indspillet i København d. 27. marts 1961 under ledelse af Erik Werner. Nummerets ophavsmand er Heinz Gietz (jazzpianist og arrangør) og den danske tekst står Victor Christmas for (Volmer Sørensen's pseudonym). Teksten indeholder humor og mild ironi, som kun gør sangen endnu bedre. Og så er det jo Kurt Edelhagen's suveræne orkester der bakker op; han havde en status i Tyskland der svarer til Ib Glindemann herhjemme.

Mr. Ramsey var på denne tid udstationeret som amerikansk soldat i Vesttyskland, og havde en række hits, bl.a. "Ich kauf mir lieber ein Tirolerhut", som herhjemme blev lanceret af Johnny Reimar. Men noget tyder på at han fandt sig så godt til rette i Tyskland, at han blev der, da militærtjenesten ophørte. Senere har han udgivet en række jazzplader med forskellige musikere, bl.a. Toots Thielemanns. Det indikerer altsammen at han var (er) meget mere end en døgnflue.

Alt i alt er der kun at sige: Bravo mr. Ramsey!

Telefon fra Paris

Bill Ramsey

Biography
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Maj.22
Nedarvet musikalitet
I Finland har forskere fundet nogle af de gener, som ser ud til at gøre os musikalske.

Det skal nok være rigtigt.

Musikkens gen fundet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Maj.23
Spiermann Trio

L-R: Erik Spiermann (sopran sax), Hans Jørgen Schou Hansen ("Gamle Hansen") (banjo & sang), Ole Olsen (bas)
Foto: Cykelkurt

Det var en solbeskinnet eftermiddag vi hørte Erik Spiermann Trio. Og det var gamle travere som f.eks. "Petit Fleur" og "I Cover The Waterfront" der blev luftet. Mens vi nød en kraftig pils, optog den medbragte mp3 recorder nedenstående smagsprøver fra Højbro Plads.

Spiermann Trio, 1

Spiermann Trio, 2
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juni.03
Jazz i byen

Copenhagen Jazz Festival 2008: Det trykte program er på gaden, og nu handler det om at skabe sig et overblik. Der er noget for enhver smag på de 926 koncerter.
Kjeld Frandsen i Berlingske Tidende

Det kan man roligt sige.

Jazzfestival med vokseværk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juni.14
Bent Jædig

Den 9. juni 2003, døde Bent Jædig - en legende i dansk jazz. Han blev også kaldt den første og største danske bebopmusiker.

Jædig mødte som ung marinesoldat den engelske saxofonist Tubby Hayes, og det møde betød meget for Jædig. Han spillede i Danmark med bl.a. Max Brüel og Jørgen Ryg i 1950'erne, hvorefter han drog ud i Europa. Her spillede han i Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien og Schweiz med bl.a. Tete Montoliu og Chet Baker.

Da han i 1969 kom tilbage til Danmark, spillede han med Horace Parlan og Danish Jazz Army. Siden kom han med DR Big Band, Ernie Wilkins Almost Big Band og Niels-Jørgen Steen's A-Team.

I 1980'erne spillede han i trioer og kvartetter med Duke Jordan, Ben Besiakow, Jesper Lundgaard og Bjarne Rostvold. I de senere år har de unge musikere haft bud efter ham, når de skulle bruge en original og rå bebop saxofonist. Bent Jædig blev 68 år.
Politikens Jazzleksikon

Sidst jeg hørte Jædig, var ved et arrangement på Long John et årstid før han døde, hvor han sammen med Jesper Thilo og Leonardo Pedersen spillede på Long John under temaet "Tre Tenorer" (se evt. Kort Nyt 2003.Maj.13.

Fornylig købte jeg CD'en "Bent The Sailor", hvor han sammen med kammersjukkerne
Bent Jædig - tenorsax
Ben Besiakov - piano
Jesper Lundgaard - bas
Ole Streenberg - trommer
gi'r den en på frakken. Hans spil er rent, klart, medrivende og enkelt uden krukkede attituder eller kaskader af snot og blæver. Efter min opfattelse er han med dette spil i familie med Scott Hamilton. "Bent The Sailor" oser af klasse og originalt spil, der ikke læner sig op ad ret mange andre end sig selv. Sådan skal det gøres!

På covernoterne (skrevet af Thorbjørn Sjøgren) kan man bl.a.læse følgende:
He can play with just about everybody and in every combination you care to mention: trio, quartet, quintet, big band, you name it. But in the company of Ben Besiakov, Jesper Lundgaard and Ole Streenberg - his favored playmates for many years - the music often gets the combination of the sharp-as-a-razor approach and the relaxed camaraderie which makes this foursome a unique band.

Helt enig.

Bent Jædig er død

Bent The Sailor
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.07
Hold A (og en enkelt B'er)
Hvis vejret holder, er The A-Team utvivlsomt det orkester som tiltrækker det største publikum under hele Copenhagen Jazz Festival. Selvom man hver mandag på en jazzklub i det indre København, kan høre Niels Jørgen Steens uovertrufne arrangementer af udødelige big band klassikere, er den årlige koncert i Kongens Have med kapelmesterens yndlingshold, altid værd at lægge øre til. Få et genhør med Ellington, Jerome Kern, Cole Porter samt nye og gamle danske værker. Niels Jørgen Steen har gennem næsten 50 år ydet sit helt specielle bidrag til den danske jazzscene og er en fornem repræsentant for swing og mainstream’ traditionen. Stor swingende jazz i den stolte big band tradition med uovertrufne gæste vokalister og stærke solister. Et must go, hvis du er til jazz, som vor mor stegte den!

Helt enig, Niels Jørgen Steen er en vittig hund, og hans orkester består af dygtige drenge. Med sådan et repertoire og sådan en besætning kan det kun gå godt. Det gjorde det stort set også. Den eneste musiker som skuffede, var guitaristen Morten Højring, der i sine soli spillede, som om han var kommet ind med 4-toget. Men ellers var det godt. Der blev spillet 15 numre ialt, inklusive ekstranummeret "Flamingo". Nyd nedenstående klip fra dagen.

Thomas Vang, tenor sax
Uffe Markussen, tenor sax
Jesper Thilo, alt sax
Flemming Madsen, baryton sax
Morten Lundgreen, trumpet & flügelhorn
Erling Kroner, trombone (basun)
Morten Højring, guitar
Bo Stief, (kontra)bas
Roger Berg, trommer
Bobo Moreno, vokal

1-2. The Rhythm & Jeep's Blues
8. Let The Good Times Roll (Bobo Moreno, vokal)
9. Just for a Thrill (Bobo Moreno, vokal) (Morten Lundgreen, flügelhorn solo)
11. Blue Moon (Bobo Moreno, vokal)
14-15. Stormy Monday Blues & Flamingo (Bobo Moreno, vokal)

Kongens Have 6. juli kl. 16
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.09
En diskret stjerne

Hemmer, Holm & Blicher
Foto: Cykelkurt

Blicher, Hemmer & Holm
Denne trio er sammensat af 3 musikere, der har det til fælles, at de elsker lyden af Hammond orgel. Det er ikke uden grund, at Dan Hemmer medvirker på et hav af udgivelser i alle genrer - hans lyd er fantastisk.

Michael Blicher - sax
Dan Hemmer - orgel
Anders Holm - trommer

Sådan kan man læse på gruppens hjemmeside, og jeg er helt enig: Hemmer er noget særligt. Til trods for at Michael Blicher har skrevet en stor del af gruppens numre, er Dan Hemmer på orgel så afgjort den musikalske hovedperson. Og selv om Hemmer muligvis - hvad han ofte har givet udtryk for - foretrækker den anonyme rolle som sidemand, er det tydeligvis ham der har bukserne på. Saxofon og trommer har slet ikke Hemmer's klasse, selv om de tilstedeværende (spisende) gæster sikkert nød gruppen som helhed - reaktionerne kunne tyde på det. Da gruppen er uden bassist, klarer Hemmer også denne opgave v.h.a. et fodbasmanual (Roland PK-5). Når han derudover udstyres med et Leslie kabinet med roterende højttalere, kan det kun gå godt. Det gjorde det også.

Dan Hemmer, som tidligere bl.a. har spillet en årrække i Ken Lending Blues Band, spillede denne dag på et lille rødt orgel, der qua sit udseende gav mindelser om de glade 60'ere (f.eks. Vox Continental). Det skal man dog ikke lade sig narre af, for apparatet er en teknologisk ulv i svenske fåreklæder:

CLAVIA Nord C1 Combo Organ

Rendyrkning af CLAVIA's know-how

En heksekedel af fed lyd

Nedenstående mp3-optagelser skulle gerne give en idé om lyden i Krøgers Familiehave. Desværre er optagelserne blevet overstyret hist og her - det beklager jeg meget. Gruppens lyd var der ikke noget i vejen med.

She curves, she curves (Blicher)

Well, don't blame me (Blicher)

Think (Brown)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.10
En lille prøve
Årets Copenhagen Jazz Festival er i gang. Test din viden om musikgenren i Berlingskes JazzQuiz.

Uha uha, den var værre. Prøv selv!

Jazz Quiz
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.11
Blæsende

MI22 i Husets gård
Foto: Cykelkurt

MI22 er Danmarks første, største og ældste funk big band, der inkluderer 13 blæsere, rytmesektion og en sanger. Gennem de næsten 30 år, bandet har eksisteret, har en lang række velkendte musikere haft sin gang i orkestret, bl.a. Anders Gaardmand, Uffe Markussen, Jesper Løvdahl, Per Goldschmidt og Erling Kroner. I dag består bandet primært af studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og andre førende musikere fra den københavnske jazz-scene.

Sådan kan man læse i programmet for jazzfestivalen, som dermed stiller i udsigt, at man godt kan skrue forventningerne op. Det havde ca. 150 mennesker gjort, da de i går klemte sig sammen i den lille gård foran Huset i Magstræde. Præcis på slaget 15 gik gruppen i gang med at spille en perlerække af komplekse funky arrangementer, hvor især blæserne kom på arbejde. Men alle klarede opgaverne fint, ingen usikkerhed at spore, og publikum var vilde med gruppen. Jeg går ud fra, at navnet hentyder til musikernes tilknytning til Musikvidenskabeligt Institut med en besætning på 22 mand (inkl. dirigent & teknikere), når det går højest. Det gjorde det i går.

Olav Finneman-Scheel (vocal)

Lars Winther (piano, keys)
Anders Nilou (guitar)
Jesper Van (bass)
Anders Haaning (drums)

Niels Offenberg (sax)
Aske Drasbek (sax)
Jens Hartmann (sax)
Lars Greve (sax)
Jesper Karlsen (sax)

Jimmy Nyborg (trumpet)
Anders Ortmann (trumpet)
André Bak (trumpet)
Lars Søberg Andersen (trumpet)

Kevin Christensen (trombone)
Claus Ravn (trombone)
Simon Rasmussen (trombone)
Anders Stigsgaard (trombone)

MI22
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.12
I andedammen

Verdensorkestret på scenen foran Mindeankeret
Foto: Cykelkurt

Nulle & Louise startede i 1982 Verdensorkestret som et gadeorkester der i flere år turnerede i Europa og U.S.A. Orkestret spillede bl.a. som Cirkus Orkester på Sicilien i Zirco Zavatta. Med tiden kom vi ind i varmen, og har gennem årene fejret store triumfer i både udlandet og på den hjemlige scene. Festivaler, klubber, restauranter og diverse spillesteder rundt om i verden.

Nulle & Verdensorkestret er efterhånden et gammelt navn på jazzscenen, selvom jeg ikke tidligere har hørt gruppen live. Så meget desto større var spændingen efter at opleve koryfæet på tæt hold. Det foregik fredag d. 11. i jazzugen foran Mindeankeret i Nyhavn. Nulle himself er en herlig fætter, som til publikums store fornøjelse fyrer muntre bemærkninger af undervejs.
Men desværre viste gruppen sig på den musikalske front at være anderledes tam i mælet. Der var brasilianske numre og der var numre fra Sverige, men alle havde de et (ufrivilligt) amatøragtigt præg, hvor jeg flere gange næsten fik ondt af især organisten. Louise Albeck forsøgte sig med et par danske schlagere ("Du gamle måne" bl.a.), og selv om de gamle drenge og piger foran scenen så fornøjede ud, var det ikke noget som musikalsk fik taget til at løfte sig. Hun er ikke nogen stor sangerinde, ligesom gruppen generelt er på det jævne. Nulle har forklaret gruppens navn med, at den musikalske inspiration er hentet mange steder i verden - spiller m.a.o. ikke verdensmusik. Det tror jeg vi skal være glade for.

Elith "Nulle" Nykjær - klarinet
Ole "Fessor" Lindgreen - basun
Kjeld Laurtizen - Hammond orgel, el-piano
Mark Davis - (kontra)bas
Bjørn Otto Hansen - trommer
Louise Albeck - vocal
Nulle & Verdensorkestret
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.13
Manden med håndvasken
Hvilket andet ensemble indtager med samme naturlighed de førende jazzklubber i New York såvel som en festival i det nordlige Kina. Eller optræder som inviterede gæster hos både Nelson Mandela og den japanske kejserfamilie, vel og mærke med lokale stjernenavne som musikalske gæster. I sandhed er jungleorkesteret internationalt og forstår på unik facon at inkorporere stort set alle stilarter i sit univers. “The Jungle Sound”, oprindelig et citat fra Duke Ellington, er nu et udtryk for en sand form for verdensfusion, der ikke har sin lige. Utallige er de musikalske venskaber orkestret har stiftet, og konceptet er, at så længe musikken sprudler, er det ægte junglemusik. Listen af stjerner der har gæstet New Jungle Orchestra er for lang til denne plads, men til denne koncert tør vi godt love at den vidunderlige indiske fløjtespiller Shashank Subramanyam vil berige publikum med et sprudlende og meditativt spil på bambusfløjte, som man kun kan opleve det hos de allerdygtigste indiske musikere.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra (DK) feat. Shashank Subramanyam (fl)
stod der på plakaten, men der var nu også to andre solister, dels en negermand nede fra Afrika (Dawda Jobarteh) som spillede på håndvask (eller noget der lignede) - en såkaldt kora, og en svensk sangerinde fra Sverige, Josephine Cronholm. Altsammen glimrende og godt med et ekstra point til manden med håndvasken - han var noget særligt.

Om det er jazz, verdensmusik eller latrin funk Jungleorkestret spiller, vil jeg ikke forsøge at afgøre - spændende var det ihvertfald i de to gange 45 minutter den 12 mand store besætning (inkl. gæster) var på scenen. Det fik vi oplevet i går aftes på Skuespilhusets nye scene, hvor såvel lyd som udsyn var i top. Jungleorkestret spillede med nerve, energi, humor og indlevelse, og deres tre gæster satte hver på deres måde fut i kedlen.

Den eneste som til stadighed skuffer lidt, er kapelmesteren himself. Hans guitarsoloer er ikke noget at skrive hjem om - kedelig lyd, kedelige soli. Heldigvis var de få og små. Per Børge's hovedfunktion er som dirigent af orkestret. Det gør han til gengæld fremragende. Kontakten til publikum ligeså. Det nye skuespilhus' scene og lokale er eminent til musik - tak for en helt igennem fornøjelig oplevelse!

New Jungle Orchestra

Jungleorkestret var magiske i Skuespilhuset

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.13
Dansk/svensk afslutning

Connexxxion på Holmes Kanal
Joel Illerhag (b), Carl Winther (p) og Johan Kolsut (dr)
Foto: Cykelkurt

Conexxxion
Carl Winther (p), Joel Illerhag (b), Johan Kolsut (dr)
Moderne jazztrio som fremfører varieret repertoire med inspiration fra bla. Keith Jarrett, Brad Mehldau og McCoy Tyner Trio. Gruppen har et unikt sammenspil som skal opleves live.

På sidstedagen af Copenhagen Jazz Festival spillede denne dynamiske trio i højttalerfirmaet Artcoustic's lokaler på Holmens Kanal. Første nummer var "The way you look tonight", men ellers var det for størstepartens vedkommende selvkomponerede Carl Winther numre. Hans spil på elektrisk keyboard - et Roland RD-700 m. elektrisk pianolyd - er det meste af tiden staccato og alt andet end melodisøgende. Den svenske trommeslager Johan Kolsut bakkede hele vejen igennem loyalt op - måske lidt for loyalt, for til tider blev det staccato-agtige spil på klaver og trommer næsten uudholdeligt skarpt. Til gengæld var jeg meget imponeret over den svenske bassist Joel Illerhag, der spillede med et drive og en opfindsomhed som var alle pengene værd. Han havde ligeledes nogle meget fine soli. Midt i seancen dukkede dansk jazz' Grand Old Man Erik Moseholm op, og det var tydeligt at også han var imponeret over den unge bassist. Ham kan vi vente os meget af i fremtiden.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Juli.19
Hvad nu hvis det regner?

Det gode skib Madonna

Probably the best beership in the world!

Sådan står der på standeren ved det gode skib Madonna, som i disse dage ligger til kaj ved Amaliehaven. Og det er da et flot skib, og det ville da være skønt med kold øl og varm jazz på dækket - men hvad nu hvis det regner? Halvtreds mennesker under dæk lyder ikke som nogen lystig idé.

Det gode skib Madonna
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Aug.17
Kultorvstrioen igen

Den nye Kultorvstrio, L-R: Paul Waters (bas), Manfred "Mannie" Carstens (banjo) og Peter Mandorff (sax)
Foto: Cykelkurt

Det var den 6. august på Kultorvet, hvor vi sad og nød en pils. Henne i den anden ende flettede Kultorvstrioen løs på den gamle evergreen "Margie". MP3'eren opfangede et stemningsbillede fra dagen.

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Aug.31
Melodiske drømmerier
Kære Jakob Park,
jeg hørte trioen i går på DAB radioen, desværre glemt titlen, men det lød spændende, så jeg slog op på nettet og fandt jeres hjemmeside. Det blev musikken ikke dårligere af. Smukke, spændende numre. Selv om jeg er gammel Garner-fan, findes der også andet som kan fange øret!
Stor hilsen
Kurt Starlit

Kære Kurt Starlit.

Tak for din hilsen. Det luner altid når mennesker reagerer på den musik, som jeg skriver. Og jeg er helt enig med dig omkring Erroll Garners fantastiske klaverspil (hvordan kan man have det anderledes?).

Jeg har været inde at se din hjemmeside og konstateret at du brænder for mange ting. Jeg kan godt se det romantiske i cykelsporten. De store mestre, ensomheden, sammenbidtheden og evnen til at brænde sig selv helt op.

Hvis du godt kunne lide vores musik vil jeg også henvise til min myspaceside, hvor jeg har en sangerinde med. Desuden indspiller jeg min første plade sammen med Hugo Rasmussen på kontrabas, Janus Templeton på trommer og Sweet Mary på sang i januar måned i Nilento Studio nær Stockholm.

Håber du får det bedste ud af det regnfulde augustvejr.

De bedste hilsener

Jakob Park

Ja, sådan var ordene, og hvis man bevæger sig ud i cyberspace, kan man et sted læse følgende:
Kapelmester Jakob Park
Jakob har gennem længere tid arbejdet som pianist på hoteller, restauranter og caféer i København, Århus og i Sønderjylland og har desuden fungeret som underviser på musikskoler. Udover at spille i forskellige orkestre - med jazzmusikken som musikalsk fundament - har Jakob det sidste års tid helliget sig komponistgerningen og skrevet musik til sin egen trio. Han blev optaget på Nordjyllands Musikkonservatorium i 2005 og er til næste sommer bachelor med rytmisk klaver som hovedfag.

Det hører man, for efter at have lyttet numrene igennem på de to hjemmesider (se nedenstående links), er det stadig min overbevisning at Park spiller og lyder som en lækker dreng, hvor der er plads til lys, luft og melodiske drømmerier - de fleste numre bliver bedre for hvert genhør. Mange fine improvisationer også, f.eks. i "Love Song 1". De to sidemen følger godt med på bas og trommer, så trioen fremstår som en velspillende og sammenspillet enhed med et par glimrende bas soli. Lyd og balance er især fin på myspace numrene (stereobilledet noget indsnævret på trioens private hjemmeside). "The Sea Is Upset" er min favorit, den har jo næsten hit potentiale, selvom titelmelodien "For Grace" heller ikke er uden evner.

Til gengæld er jeg mere skeptisk overfor sangerinden Sweet Mary. Ikke fordi hun synger dårligt, slet ikke, men fordi de vokale fraseringer og engelske tekster let kommer til at lyde stereotype og modemondæne - en dansk tekst fra hjertekulen ville gøre godt. Efterhånden som gennemlytningen skred frem, faldt paraderne noget, men stadig synes jeg gruppen skulle overveje at give det vokale et mere markant og personligt udtryk. Melodimateriale og arrangementer er jo fremragende, så mulighederne for et gennembrud burde være til stede. På en skala fra 1 til 10 vil jeg give 8½ til trioen og 7 til Mary. Hun har stadig et stykke vej at gå.

Jakob Park Trio

Jakob Park (My Space)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Sept.08
Lydskaber
"Kolonihaverne ligger i et orangegult lys, og skyerne ligner noget fra et skagensmaleri," skriver Sheridan selv om "Morgentimer" i tracknoterne i pressemeddelelsen. Og det er netop i dette følelsesfulde, ja, til tider patos-fyldte univers, at Mike Sheridan får fat i i hvert fald denne lytter. Når musikken spiller, er jeg ligeglad med hans anselige tekniske niveau, hans unge alder taget i betragtning. Jeg er i stedet interesseret i, hvad han er for et menneske, hvad han vil med livet. Og hvad han er for en kunstner, hvad han vil ikke så meget med, som gennem maskinerne.
Ralf Christensen i Information

Uha, det er en mundfuld af de større at anmelde en elektronisk CD. For hvad skal man bedømme den på? Melodi, rytme, tekst, genkendelighed....x-factor? Jeg har haft lejlighed til at høre CD'en inden udgivelsen, og er positivt overrasket, fordi Sheridan indenfor det specielle elektroniske univers udfolder sig med et personligt udtryk. De fleste numre beskriver stemninger og landskaber, soundscapes, hvor takt og tone er underordnet en større sag: lydskabet, udsigten. De tam-tam rytmer, som høres i megen elektronisk musik, mangler her - stor respekt for det. Hvis man en grå dag sidder og kigger ud ad vinduet, er pladen den perfekte drømmeskaber. CD'en kommer iøvrigt på gaden i dag, det skal derfor blive spændende at følge Sheridans udvikling fremover. Udvikling skal der nemlig til, hvis Sheridan fortsat vil være med fremme på den elektroniske scene. Pladen stiller fremtidige muligheder i udsigt.

Hormondub og klubdunst

Mike Sheridan - når natten bliver til lyd

"Med små skridt" (med Maya Albana)

"I Syv Sind"

Mike Sheridan på MySpace

Mit København - Mike Sheridan
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Sept.27
Kun for natteravne

Plakaten m. Shine på Andy's Bar
Foto: Cykelkurt

Introducing
Reverend Shine Snake Oil Co.

Oct. 9-10, 2008, 2:30 AM (Kulturnatten)

Two extraordinary nights of music,
with New York's hottest export.
Come to be part of the filming & tapping
of what promises to be "...legend".

Live at
Andy's Bar
Gothersgade 33b
Copenhagen K

Det var Andy's Bar som fangede øjet, et værtshus som kun har åbent i nattetimerne og indtil kl. 05 morgen. Stedet har aldrig haft nogen høj status, men fordi det har åbent når de øvrige værtshuse lukker, kigger mange alligevel forbi på vejen hjem. Nu ser det ud til at også ungdommen og deres musik har fået øje på stedet. Jeg kender kun meget lidt til Shine, men at dømme efter f.eks. optagelserne på YouTube, har gruppen et vist potentiale.

Shine The Artist

Shine meets the Street I (YouTube)

Shine meets the Street II (YouTube)

Lay With Me (YouTube)

Live in Århus (YouTube)

EXTRA!!! EXTRA!!!
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Sept.30
Stadig anbefalelsesværdig

I relativ ubemærkethed ligger Toga midt i København, en vinstue, hvor unge politikere fra højre og venstre har diskuteret, drukket og sunget sammen - samt lyttet til historien om nonnerne og munkene.
Ja, det er ret fantastisk at der midt i byen kan ligge sådan et sted og gemme sig. Udover det politiske kandestøberi, som stadig foregår her, var Toga også stedet, hvor man kunne nyde levende jazz og et halvt stykke mad. Desværre er jazzen i mellemtiden blevet en sjælden vare, men alligevel er Von Oosten Ambassaden stadig anbefalelsesværdig.

Hvor Pelle traf Pind

Toga Vinstue

Toga (definition)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Okt.01
Luftkasteller

Martin Fabricius Trio: When Sharks Bite (Martin Fabricius/Gateway)

Megen medicin virker som regel som den er tænkt, nogle gange virker den slet ikke eller måske får man kun bivirkningerne. En gang imellem kan medicin være så effektivt at det kan forbedre et menneskes livskvalitet markant. Martin Fabricius' medicin er effektiv, men har også bivirkninger - i form af overdreven afslappethed.

Martin Fabricius er vibrafonist, uddannet fra Berklee School of Music, hvor han i et år fik eneundervisning af maestro Gary Burton. Fabricius er uddannet med speciale i filmmusik, og det kan høres. When Sharks Bite er Fabricius' første plade, han får musikalsk hjælp af Christian Hougaard Nielsen på bas og Jeppe Wessberg Christensen på trommer.

I det jazzmusikalske landskab, er der udsigt til det æstetiske og lækre, med et roligt tempo. Fabricius tager sig god tid, giver melodien tid til at falde på plads. Pladen er en god brugsplade. Den er perfekt som baggrundsmusik, når man sidder og læser en god bog. Det er ikke et ligegyldigt og glat lydtapet Martin Fabricius Trio præsenterer os for. Det er et stemningsmættet univers med stor fornemmelse for melodi og følelse.

Sådan kan man læse i JazzNyt, som hver uge bringer nyheder fra det store jazzfelt. Og jeg er enig med anmelderen: det er blød jazz, og det er lækker jazz. Sammen med bas og trommer bygger Martin Fabricius en række luftkasteller op, som løfter stemningen og giver vinger. Om stemningen holder på den lange bane, må tiden vise, men det skal ikke forhindre os i at nyde selskabet her og nu. For det er det: en nydelse!

When Sharks Bite (YouTube)

Martin Fabricius (Myspace)

I Remember Rockport (YouTube)

So You Say (Fabricius solo) (YouTube)

Inside Out (YouTube) (Copenhagen Jazz Festival 2008)

Martin Fabricius
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Okt.02
Endelig hjemme!

Their storming version of Bob Dorough and Ben Tucker’s ‘Comin’ Home Baby’ - from their 1968 ‘Three In a Cell’ LP - is positively relentless, with a typically wild vocal by Phillips and blazing rhythm work by Martin and Morais. Phillips’ vocals may be my favorite aspect of the Peddlers sound. He had rich, soulful baritone and had a tendency to move into wild flights of scatting, all the while working the Hammond masterfully. Check out the way he scats in unison with the organ at the 59 second mark. The tune has quite a following amongst the Mod contingent (as well it should).
Larry Grogan, www.funky16corners.wordpress.com
Jo, The Peddlers var fantastiske, og ikke mindst nummeret "Comin' Home Baby", som jeg første gang stiftede bekendtskab med på ovenstående LP omkring 1970 - Roy Phillips orgel & vokal, Tab Martin bas og Trevor Morais trommer. Phillips' instrumentale og vokale fraseringer gjorde et stort indtryk. Han spillede iøvrigt før dette i The Tornados, bl.a. på 1961-hittet "Telstar".

Men altså, nummeret er hverken lanceret eller skrevet af The Peddlers. Takket være YouTube er det efter alle disse år lykkedes at finde kunstneren som lancerede nummeret: Mel Tormé. Det var i november måned 1963 at "Comin' Home, Baby" kravlede ind på plads nr. 36 på den amerikanske hitliste - ikke dårligt af en sådan en jazzy ting. Melodien er skrevet af (kontra)bassisten Ben Tucker og teksten skyldes pianisten Bob Dorough, som begge er et par skrappe drenge. Nummeret er derudover indspillet i utallige versioner, som hver på deres måde demonstrerer sangens potentiale. Nedenfor et lille udsnit:

Comin' Home, Baby (Funky Organ Grooves)

Comin' Home, Baby (Michael Bublé)

I'm Comin' Home, Baby (Dee Dee Sharp)

Comin' Home, Baby (Pius Baumgartner Jazz-Band)

Comin' Home, Baby (Melvin Taylor)

Kom nu hjem (Cykelkurt)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Nov.12
Montmartre

Kort sagt – nu ligger bogen klar, og de, der i Montmartre fik den første uforglemmelige nærkontakt med levende jazzmusik, kan ubesværet henfalde til nostalgi. Og nyere generationer kan – hvis de gider – lige få sat nogle ting på plads: Nåh - det var sådan, det var!
Kjeld Frandsen i Berlingske
Yeah man, under juletræet!

Store Regnegade jazztour-retur
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2008.Dec.30
Sparejazz

Ifølge chefredaktør i DR Musik Ole Mølgaard er det rigtigt, at DR har bevæget sig i retning af at satse mindre på kommentarer til selve musikken:
»Vi har bestræbt os på at gøre jazzen mere tilgængelig. Det er rigtigt, at der i dag ikke er så meget fokus på formidling og på at snakke om musikken, men mere på at spille den«, siger han. Og fortsætter:
»DR har en kæmpe pladesamling, blandt andet med jazz. Den skal bruges og gøres tilgængelig. Og så vil den journalistiske dækning af jazzscenen fortrinsvis ske i forbindelse med jazzfestivalerne i København og Århus«.
At DR ikke længere producerer jazzmusik live, var et led i de besparelser, som organisationen blev pålagt i 2007, siger Ole Mølgaard.

Så nåede vi frem til pointen: DR skal spare. Det kan siges på mange måder.

DR skruer helt ned for jazzen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Jan.19
Mesterlige klavertimer
I skoletiden var klavertimer sådan cirka det værste man kunne blive udsat for. I mellemtiden er folk som Dick Hyman kommet på banen. Han er, udover at være en fremragende pianist og organist også en glimrende pædagog. Måske genkender nogen hans navn fra jazz/rock gruppen Blood, Sweat & Tears, som han var medlem af dengang de indspillede numre som "Spinning Wheel", "God Bless The Child" og "You Made Me So Very Happy". Hyman viste allerede dengang evner ud over det sædvanlige.

På optagelserne fra YouTube er det som pædagog, vi skal nyde ham og de gamle mestre. Det er let nok.

Boogie Woogie

Ragtime (Stride)

Block Cords

Jelly Roll Morton

Earl Hines

Teddy Wilson

Art Tatum, 1

Art Tatum, 2

Art Tatum, 3

Erroll Garner, 1

Erroll Garner, 2
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Jan.21
Og hva' så!

Det var i 1959, trompetisten Miles Davis - ledsaget af blandt andre tenorsaxofonisten John Coltrane og pianisten Bill Evans - indspillede og udsendte albummet »Kind of Blue«. Det er fortsat jazzhistoriens bedst sælgende album.
Og så er det ovenikøbet et af præsident Obama's favorit albums. Tillykke med det og den nye stilling!

Præsidentens favoritter

So What! (YouTube)

So What! (fra "Kind of Blue" albummet)

Kind of Blue (DVD)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Febr.06
Tilbage til jazzen

I den her klub, Jazzclub Classic, skal vi tilbage til det, jazzen var. Jazz som vor mor elskede den. Ikke så meget klogeåge, bare jazz, når den er bedst. Den skjulte kunst. Som når du går på en bar og der sidder en jazztrio. Måske er de geniale, måske ikke, det ligner ikke kunst, men det kan være det.
Lennart Ginman, musikchef på Copenhagen Jazzhouse
Og sådan skal det være.

Ikke flere klagesange
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Febr.23
I'll be there

Hej Kurt!

Jeg håber alt er godt hos dig og din kone?

Jeg har det godt og er for nylig hjemvendt fra Göteborg, hvor jeg har indspillet mit debutalbum "Tales from a lost Poet" i Nilento Studio. Pladen indspillede jeg med den levende legende Hugo Rasmussen på kontrabas og den opadsøgende og fremadstræbende Janus Templeton (Sinne Eeg, Rosendal.Earle.Templeton, Jacob Fischer Trio) samt sangerinden Sweet Mary.

Pladen bliver finmixet her sidst i februar i Sverige og er klar til at komme på gaden i April/Maj. Der er 12 tracks på cd´en og nogle af dem har du hørt. Der er dog en del nyt materiale med på pladen. Bl.a. en hyldest til filmen "Singing In The Rain" og hvem andre end Hugo skulle spille bas på den skæring.

På tirsdag d. 24 februar kl 22 spiller vi sange fra min nye plade på GalatheaKroen, Rådhusstræde 9 midt inde i København tæt på La Fontaine og Huset i Magstræde. Men faktisk gætter jeg på, at du allerede har stiftet bekendtskab med GalatheaKroen. Dørene åbner kl. 21 og der er fri entré.

Håber at møde dig.

De bedste hilsener,
Jakob

Bare rolig, jeg kommer.

Jakob Park Trio

Jakob Park (My Space)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Marts.02
Gunde on Jazzcup

Gunde Trio indspiller live CD på Jazzcup, Gothersgade 107, 1123 Kbh. K.

Torsdag den 5. marts kl. 19.30 (forsalg tlf. 33 33 87 40)
Fredag den 6. marts kl. 15.30 (kom i god tid!)
Lørdag den 7. marts kl. 14.30 (kom i god tid!)

Entré til koncerterne er kr. 70,- (medlemmer kr. 50,-)

Jazz Cup har lejet et godt flygel og hyret en professionel lydtekniker!
Gunde on Garner har fundet nye "gamle" hits, og arrangeret dem i bedste Gunde on Garner stil:
"She" (Charles Aznavour),
"You Are So Beautiful" (Joe Cocker),
"Den Allersidste Dans" (Kim Larsen / Kai Normann Andersen),
"Bridge Over Troubled Water" (Simon & Garfunkel)
og mange flere...

Håber vi ses!

Hilsen
Henrik Gunde - klaver
Nicolas Kock - kontrabas
Steen Holm - trommer

Kom i god tid, står der, og det kan man ganske roligt gøre. Da vi var der for to år siden, stod folk langt hen ad gaden 1½ time i forvejen.

Gunde on Garner

Gurt on Gunde
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Marts.06
Jazzklaver?

Pianist hver fredag kl. 15.30 - 17.30
Sommersko's hjemmeside

Sådan står der på tavlen uden for Café Sommersko, og det lyder da spændende. Men gad vide, om pianisten også spiller jazz?

Café Sommersko
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Marts.13
Den sorte svane

Hej Kurt,
Jeg er i godt humør i dag, da jeg har fået lavet en aftale med Black Swan, som er en mellemstor café der ligger på Borgergade 93. Ejeren, der også hedder Jakob, vil gerne satse på jazzmusik. Derfor har han hyret mig og min trio og mine forskellige musikalske konstellationer til at spille musik på caféen. Det giver arbejde til mig og et godt projekt at gå ind for.
K.h.
Jakob

Helt fint, Jakob Park er en af de unge jazzmusikere vi kommer til at høre mere om i fremtiden. Premieren finder sted tirsdag d. 24. marts kl. 20 på Black Swan, Borgergade 93. På trommer Andreas Fryland, Joel Illerhag på kontrabas og Park på klaver. Jeg planlægger et interview med ham, som bliver bragt her på siden i løbet af en månedstid. I mellemtiden kan vi nyde noget af den musik Park selv har lagt frem:

Jakob Park Trio

Jakob Park (My Space)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Marts.18
Med jazz i centrum

Hvide Lam har sit navn efter den lille skulptur af et liggende lam, der stadig sidder over døren til nr. 5. Huset er fra 1754. Under det engelske bombardement i 1807 røg toppen af bygningen, men den gamle kælderbeværtning overlevede, da huset blev genopført på ruinen. Hvide Lam er etableret samme år som bombardementet i 1807, og svært hyggeligt i dets tilsyneladende ret usminkede alderdom.
Allan Mylius Thomsen, lokalhistoriker

Helt afgjort.

Hvide Lam - med jazz i centrum
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Marts.19
Sikke et swing!

Born in Tacoma, Washington, vocalist Diane Schuur has earned respect and garnered praise from such legendary musicians as Dizzy Gillespie, Count Basie and B.B. King. Known for her three-and-a-half octave vocal range, Schuurs remarkable career began at age nine with her first professional gigs, including those at the local Holiday Inn. While still a student at the Washington State School for the Blind, a 16-year-old Schuur was performing original material and wowing audiences with her playful and distinctive voice. Then, Schuur made her Monterey Jazz Festival debut in 1975. The legendary Stan Getz became one of her biggest fans and an important mentor after hearing her perform at the Festival. The rest is history.

Helt enig.

Diane Schuur

Diane Schuur (myspace)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.03
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Kong Hans Kongelige Hof Kapel
&
The Spirit of New Orleans

Kong Hans' elleve musikalske undersåtter
Foto: Cykelkurt

Kong Hans Kongelige Hof Kapel åbnede festivalen i strålende solskin på udendørs scenen under statuen af Absalon på Højbro Plads (musikken sponseret af Rest. Dix-Neuf, Højbro Plads 19) i en stil, der bedst kan beskrives som ballroom.

Besætningen bestod af 11 mand: 3 sax (2 klarinet), 2 trompet, 1 trombone, banjo, guitar, klaver, trommer og en løs sanger, som desuden lejlighedsvist spillede en effektiv banjo. Det var fremførelsen af det gamle George Formby nummer "When I'm Cleaning Windows", som især tog kegler, men alle numre blev fremført stilsikkert indenfor en musikalsk ramme, der aldrig blev afveget. Den løse vokalist fyrede morsomheder af mellem numrene, f.eks. da orkestret skulle spille "Bei Mir Bist Du Schön", som blev til "My Beer Du Bist Schön". En helt igennem fornøjelig oplevelse.

Min musikalske ven, Morten D. Pedersen betjente det antikke trommesæt på bedste vis. Senere på dagen spillede The Spirit of New Orleans samme sted, og til min store overraskelse spillede Morten D. også med her:

The Spirit of New Orleans er i dag ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre musikken levende,
skriver orkestret på deres hjemmeside, og jeg er helt enig: det var en fornøjelig, dynamisk og swingende oplevelse.

The Spirit of New Orleans
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.04
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Anders Gaardmand Quartet

Anders Gaardmand på La Fontaine
Foto: Cykelkurt

Det var pianisten Henrik Gunde's navn, som vakte nysgerrigheden, for hvem og hvad er Anders Gaardmand Quartet?

Kvartetetten bestod denne aften på La Fontaine af Kasper Vadholt på bas, Jesper Gram på trommer, Gunde på piano og kapelmesteren selv på saxofon. Gunde fik vi dog ikke hørt meget til, han havde en solo hist og her, men gjorde ellers ikke meget væsen af sig. Det gjorde til gengæld trommeslageren, som spillede højt og gennemtrængende på bekostning af de øvrige musikere. Hans teknik var ellers rimelig uden ligefrem at være imponerende, men altså alt for højt. Har manden mon rockbaggrund? Et sæt whiskers betjent med omtanke ville have gjort underværker.

Gruppens repertoire var standards og evergreens som for eksempel "Summertime". I det ene sæt jeg formåede at gennemføre, blev der ikke spillet egne numre. Det havde sikkert også kun gjort prøvelsen endnu større. Gaardmand's spil på saxen er habilt uden ligefrem at medføre hjertebanken. Det gjorde til gengæld bassisten Kasper Vadholt, som afleverede en række opfindsomme og vellydende soli på rette tid og sted.

Men altså alt i alt en jazzaften, der let går i glemmebogen.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.05
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Hans Knudsen Jumpband

Hans Knudsen & co. på scenen ved Mindeankeret
Foto: Cykelkurt

På jazzfestivalens trediedag hørte vi Hans Knudsen Jump Band ved Mindeankeret i Nyhavn. Besætningen var kapelmesteren på klaver (el-piano) og vokal, Leonardo Pedersen på saxofon og vokal, Jens Sølund på bas og Henrik Simonsen på trommer.

Hvilken fornøjelse at opleve denne besætning! Vellyd, lystige toner og nærvær. Numrene var fra blues- og standardskuffen, f.eks. "Just Like A Woman" og "I Can't Stop Loving You" - ikke sjældent var det ligefrem ren rock'n'roll i 50'er-indpakning. Med andre ord: alt andet end feinschmecker jazz.

Lyden var fremragende. Trommeslageren tævede aldrig løs på tønderne, men var ikke desto mindre tydelig hørbar - sådan skal det gøres, stor kredit til Henrik Simonsen.

Hans Knudsen Jumpband

Henrik Simonsen

HK plakat
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.06
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Peter Rosendal Special Edition
(= Rosendal, Templeton & Earle m. tilføjelser)

Rosendal, Fischer, Ulrik, Earle og Templeton på Gråbrødrescenen
Foto: Cykelkurt

Rosendal, Templeton og Earle's lydunivers er det svævende, alt andet end konkrete lydbillede med stærke referencer til Debussy. Om man kan lide den slags er selvfølgelig en smagssag - for mit vedkommende blev det hurtigt for stillestående - men i en livesituation med masser af udenomsstøj fungerer det ihvertfald ikke. Selv da trioen blev forstærket med Jakob Fisher på spansk guitar og Hans Ulrik på sax manglede der krop og spænding i kompositionerne, hvorfor vi forlod Gråbrødretorv i lettere trykket stemning efter første sæt.

Peter Rosendal

Peter Rosendal på scenen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.06
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Jan Harbeck Quartet

L-R: Gunde (skjult bag Harbeck), Harbeck, Nørrelykke og Osgood
Foto: Cykelkurt

Jan Harbeck er nomineret til årets nye jazznavn ved Danish Music Awards 2009, og den nye cd “Jan Harbeck Quartet – In The Still Of The Night” har høstet stor anmelderros og er af Jazz Special kåret til årets cd. Albummet indeholder en række standards, som normalt forbindes med swing eller traditionel jazz. Her bliver de dog spillet som ballader eller i medium tempo med en særlig nerve og inderlighed. Blandt Jan Harbecks inspirationskilder er tenorsaxofonisterne Paul Gonsalves og George Garzone.

Sådan kan man læse et sted på nettet, og for søren, sikke en tone den mand har! Saxofonisten Jan Harbeck, som med sin gruppe spillede på fortovet foran Vandkunsten, formår alene ved sin tone at ramme hjerterødderne hos de mange, der sad og smilede foran udendørsscenen. En ægte stjernebesætning bestående af

Jan Harbeck - sax
Henrik Gunde - klaver
Eske Nørrelykke - bas
Kresten Osgood - trommer

demonstrerede melodisk og lyrisk jazz, når det er bedst. En stor del af repertoiret er standardnumre, som har fået behandling af den harbeck'ske pensel. Og hvilken pensel! En fantastisk smuk tone, som f.eks. blev demonstreret i "In The Still of The Night" og måske især i ekstranummeret "Django" - kendt fra Modern Jazz Quartet, men ellers behøver Jan Harbeck ikke nogen anbefaling via andre. Han kan selv.

Jazz Special Pris

Kresten Osgood

Henrik Gunde
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.08
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Dead Frank

Dead Frank på Trinitatis Kirkeplads sammen med præstinden
Foto: Cykelkurt

Hvor meget jazz der er i Dead Frank kan sikkert diskuteres, for eksempel spillede gruppen slet intet der bare nærmer sig swing. De ligger og roder rundt i det ingenmandsland, der befinder sig mellem kategorierne. Det bliver resultatet ikke nødvendigvis dårligere af, faktisk bliver det i Døde Frank's tilfælde en hel del bedre.

Og minsandten om ikke den kvindelige præst reciterede en lind strøm af digt og prosa på en baggrund af sære lyde fra gruppen - ret originalt. Dead Frank beskriver sig selv som musik, der ligger et sted mellem jazz og rock og er inspireret af musik fra gamle westerns. Hørt med mine ører var der nu også noget Alrune Rod over foretagendet, måske også Captain Beefheart. Besætningen er meget ung, alle så ud til at være under 25:

Lasse Ziegler (Fender Jaguar & banjo),
Jeppe Zeeberg (orgel),
Mads Emil Nielsen (dr) og
Nicolai Kaas Claesson (el bas).

Især Jeppe Zeeberg på orgel skilte sig ud ved sit originale spil, og sikre lyd- og stilskift. Der burde være en stor fremtid for ham - især hvis han selv ønsker det.

Dead Frank (Myspace)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.08
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Thunderstrucks

Thunderstrucks på Frue Plads
Foto: Cykelkurt

Thunderstrucks kan ikke ubetinget siges at høre under jazzkategorien. Mildt sagt. På den anden side kan de ej heller rubriceres under andre håndfaste kategorier. Besætningen

Jonas Struck - guitar (Fender Jazzmaster),
Kasper Tranberg - trumpet,
Kresten Osgood - trommer og
Anders Christensen - el bas

spiller en sær blanding af free form og guderne må vide hvad, men for den der tør lukke ørerne op, er der mange godbidder at hente. Gruppen har lige udsendt deres første plade, så for den eventyrlystne burde der være nogle muligheder her. På scenen var der ihvertfald masser af skævvredne eventyr.

Thunderstrucks (Myspace)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.09
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Junglebreed

Junglebreed på scenen i H.C.Ørstedsparken
L-R: Jakob Munch, Mads Andersen (skjult) og Niclas Knudsen
Foto: Cykelkurt

Der var engang en musiker, der havde spillet med gud og hver mand. Her kunne nævnes grupperne Ibrahim Electric, Fra de varme lande, Vildnis, Rasmus Nøhr, When Granny Sleeps, Human Beat Boxer og Hans Ulrik Sekstet.

En dag for han i vild i junglen og mødte her to andre musikere der var blevet væk. Musikerne ville hjem, men kunne ikke finde vej. De fulgte en rytme så hed at de var ved at miste vejret. Ind i musikken slangede skæve taktarter sig og nostalgiske melodier fra svundne slagere fangede dugfriske harmonier.

Midt i musikernes søgen opstod en usynlig platform hvor de glemte deres søgen og overraskedes af den mangfoldighed de selv gemte på, fra storladne glædesudbrud til vemodig klynken. Her blev de til deres dages ende...

Sådan præsenterer Junglebreed sig selv, så det var med en vis interesse vi frekventerede det lille serveringssted Hacienda i H.C. Ørstedsparken, hvor gruppen skulle spille. Besætningen, der består af

Niclas Knudsen på (en ikke særlig vellydende) guitar,
Jakob Munch som pumpede afsted på en elektrisk Sousafon samt et Pølsehorn og
Mads Andersen der med et betydeligt talent behandlede trommerne,
viste med deres besynderlige besætning, at viljen og modet var til stede. Jeg vil dog ikke af den grund påstå, at fremtiden dermed ser lys og lykkelig ud, eller at vi gik derfra med hjertebanken, men indimellem var der stykker af en vis originalitet.

I et enkelt nummer blev gruppen forstærket med Ole “Fessor” Lindgreen på trombone, uden at det dog gjorde den helt store forskel. Manden med pølsehornet kørte ofte sit instrument gennem et arsenal af fodpedaler, uden at det heller gjorde nogen afgørende forskel. Guitaristen havde, som mange andre jazzguitarister, en dårlig (forvrænget og uklar) lyd. Men med en halvakustisk guitar med øko-pick- up'er samt en underdimensioneret kuffertforstærker, ja så skal det jo gå galt. De mange effekt-pedaler på gulvet gjorde kun ondt værre.

For mange af numrene var for uvedkommende, hvilket resulterede i, at størtstedelen af de tilstedeværende sad og småsludrede. Det gjorde ikke oplevelsen større. Jeg tror ikke gruppen har nogen stor fremtid for sig, uanset hvad de selv måtte mene (ref. ovenstående programerklæring). Der er simpelthen for mange andre, som er så meget bedre på dette felt, at jeg ikke giver Junglebreed mange chancer. Det er måske også bedst sådan.

Niclas Knudsen

Fessor's hjemmeside
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.12
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
Geir Lysne Ensemble

Line-up:
Geir Lysne (cond, t-sax, fl, composer),
Eckhard Baur (trp, flh, voc),
Jesper Riis (trp, flh, lyrics),
Arkady Shilkloper (flh),
Helge Sunde (trb),
Tore Brunborg (t-sax, fl, irish fl),
Steffen Schorn (sax, fl, cl),
Morten Halle (a-sax, s-sax, fl, piccolo),
Lars A. Haug (tuba),
Jørn Øien (keys, electronics),
Bjørn Kjellemyr (b),
Andreas Bye (dr),
Terje Isungset (perc, voc)

Den kreative og virtuose jazz komponist, arrangør og saxofonist Geir Lysne og hans ensemble vil denne sidste festivaldag opføre værket "The Grieg Code ".

Værket havde premiere på Nattjazz i Grieg-året i 2007, hvor Lysne har komponeret ny musik baseret på originale Grieg melodier.

Geir Lysne eget ensemble er med sine fire udgivelser skamrost af journalister over hele verden. I 2006 spillede orkestret otte udsolgte koncerter i Tyskland, efter invitation fra Jazznights.de. Turneen blev til i forbindelse med med udgivelsen af ”Boahjenásti”, som vakte stor international begejstring og pressen skrev bl.a. ”Forbløffende nyskabende”, ”åbne døre til jazzhimmelen” m.m.

Geir Lysnes musik beskrives som noget af de mest spændende på big band scenen i verden lige nu. Glæd dig til en stor musikalsk oplevelse fra vore norske jazzbrødre.

Ja, og sikken oplevelse. Ligesom sidste år var det en afslutning under norsk ledelse på Vor Frue Plads. I år var det endda et komplet norsk big band, hvilket ikke gjorde resultatet dårligere. Der blev spillet en suite - i een lang køre, fem stive kvarter. Det gennemgående tema var Edvard Grieg's værker, som blev vendt og drejet på 112 komplekse og/eller sære måder. Altsammen meget spændende og en værdig afslutning på en jazzuge med såvel skuffelser som højdepunkter. En stor tak til arrangøren!

Geir Lysne

Copenhagen Jazz Festival.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Juli.27
Swing notation

"Hvad er swing?", er et spørgsmål som er blevet stillet utallige gange af lige så utallige mennesker. Det korte svar er, at..."det er når det swinger," men det bliver vist kun de færreste klogere af. Til gengæld har en glad swinger gjort sig ulejligheden, at forklare begrebet, så de fleste kan være med: Swing Notation

Swing (Wikipedia)

Musik
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Aug.11
Mandagsmatiné

Mandorf & co. gi'r den en på frakken.
Foto: Cykelkurt

Det var i går på Hvide Lam, at stedet forsøgte sig med Jazzmatiné, altså fyraftensjazz for folk på hjemvejen. Peter Mandorf Trio spillede, og det gjorde de godt - sammen og hver for sig. Mandorf på saxofon og vokal har vi jo hørt mange gange tidligere, f.eks. i forbindelse med Kultorvstrioen, hvor han ofte spiller på det sikre, det i forvejen afprøvede. Anderledes im tiefen Keller, hvor der tydeligvis blev lagt mere energi og mere indleven i spillet. Pianisten Mogens Petersen overgik sig selv - er som oftest noget tilbageholdende, men boltrede sig her som en musikalsk fisk i vandorglet med mange fine soli og et intelligent modspil til Mandorf. Bassisten Erik Rasmussen Sigård var den store overraskelse med et flydende, opfindsomt spil og en smuk tone. Ikke underligt, at Mandorf har valgt netop disse to som sidemænd.

Trioens numre var de eviggrønne standards som for eksempel "On a Slowboat to China", "I can't give You Anything but Love", "It don't Mean a Thing", "Tenderly" og mange flere. Matinéerne fortsætter hver mandag kl. 17-20 indtil videre. Forhåbentlig vil mange lægge (hjem)vejen forbi, og på denne måde at blive muntret op efter en hård dag på kontoret. Samtidig støtter man den levende musik. Matinéerne medfører iøvrigt, at Hvide Lam nu er byens eneste sted med levende jazz alle ugens syv dage - formidabelt!

Peter Mandorf trio gratis på Hvide Lam

Erik Rasmussen Sigård

Days of Wine and Roses (mp3)

On The Sunny Side Of The Street (mp3)

Moonlight in Vermont (mp3)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Aug.12
En rap uddannelse

Jeg havde aldrig tænkt på at gå i den retning før, men med den nye linje fik jeg muligheden. Jeg har ellers altid haft det lidt svært med skoler og institutioner, der vil prøve at bestemme. Musikken skal komme nedefra, da det mest er der, det nye og spændende kommer fra. Men omvendt er det så god en mulighed at få adgang til det netværk og de færdigheder, der er derinde.
Christian "Kværn" Kværndrup, rapper

Og retningen som Kværn snakker om, er den nye sangskriveruddannelse, som både branchefolk og brugere er begejstrede for. Lad os håbe håbet holder.

Rapper indtager Musikkonservatoriet
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Aug.19
Gaffa er Gud

Hvis alt går galt, kan du køre en forestilling igennem på en rulle Gaffa og noget molton (sort klæde, red.).
Lya Lundsager, teatertekniker

Helt enig - hvad var livet uden Gaffa.

Gaffa er Gud
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Aug.26
Dæmperen

Silent Saxophone Mute
Yes you have read correctly - a Mute for Saxophone.
With the added bonus that it doubles as a gig bag.

Det har til alle tider været blæseinstrumenternes forbandelse: lydniveauet.
Hvem kan øve saxofon i en lejlighed?
Med Sax Mute går det som en leg.

Silent Saxophone Mute
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Aug.30
Sidemachine

De fleste musikere kender den flade fornemmelse, når der mangler en sideman. Heldigvis findes der erstatninger...

Sweet Georgia Brown med traktorkomp
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Sept.08
We'll meet again

Den næstbedst sælgende plade for tiden er et opsamlingsalbum med sange, der for størstedelens vedkommende er indspillet i 1930'erne, 40'erne og 50'erne. Kunstneren hedder Vera Lynn, og hun er med sine 92 år den ældste nulevende solist, der har formået at komme på den britiske albumhitliste.

En flot præstation, men hun har nu også en næsten....jeg fristes til at sige majestætisk stemme, som vist aldrig går af mode. Selv om jeg hverken har oplevet anden verdenskrig eller Vera Lynn, får jeg stadig en klump i halsen, når hun synger om "The White Cliffs of Dover" eller hvordan "We'll Meet Again". Det gør vi her på 2.-pladsen af den engelske album hitliste. Det er en sensation, og tænk, hvis hun går HELT til tops.

92-årig suser op ad hitlisten
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Okt.10
Arkivjazz

Det Virtuelle Musikbibliotek har i samarbejde med magasinet Jazz Special indscannet samtlige årgange af tidsskriftet fra første udgave i 1991 og gjort materialet tilgængeligt online i fuldtekst, dog uden illustrationer.

Alt hvad der har været trykt i Jazz Special kan du finde her. Samlingen vokser til stadighed, idet nye udgaver af Jazz Special løbende tilføjes ca. et halvt år efter offentliggørelsen af papirudgaven.

Fremragende idé.

Jazz Special

Det Virtuelle Musikbibliotek
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Nov.26
Gunde on Fabricius

Så skulle det være ganske vist..... den ene af de to kommende CD´er med Gunde on Garner er stærkt på vej og når at udkomme inden Jul.
Titlen er: "Gunde on Garner play's Bent Fabricius-Bjerre"
Optaget d. 19/9 i Tuborgstudiet på Vestjysk Musikkonservatorium.

Og blandt numrene er

Early Morning in Copenhagen,
En enkelt melodi til dig,
Kærlighed,
Forelsket i København,
Norwegian Sunset og
Alley Cat.

Og hvordan går det så med Gunde's projekt Garner?
Udmærket, synes jeg, for Gunde spiller til stadighed mere og mere som sig selv. Jeg er sikker på, at Garner himself også ville have foreslået Gunde at spille sådan, hvis han havde kendt til projektet. Gunde on Garner er to verdener der mødes - Gunde og Garner. Nu er det så Fabricius der bliver taget under behandling, hvilket må betyde at Gunde spiller Fabricius med et touch af Garner - men mest som sig selv. Hvad ellers!

Gunde on Garner

Nicolas Kock
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2009.Dec.02
Bredde efterlyses

DR skal ikke nøjes med at spille det, lytterne vil have. Da DR yder public service bør man sikre en større genremæssig bredde i stationens formidling af musik.
Ivan P. m.fl.

Helt enig.

Der bliver i de efterfølgende kommentarer antydet, at Ivan P. m.fl. er ude for at hyppe egne kartofler. Og det er altid ømtåleligt at udtale sig i den slags sager, men jeg tror man skal se Ivan P.'s indlæg i en større sammenhæng. De fleste støder nu og da ind i noget spændende musik, de ikke havde ventet. Det er vel snarere den tendens Ivan P. efterlyser, frem for en tilstand som nu, hvor de helt store producenter suverænt sætter dagsordenen.

Mainstream truer public service på DR
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Jan.17
Swinging Cat

Til jer der holder af katte
Nora, der spiller piano, kommer på DR1 16. januar kl. 19.10 i 'Geniale dyr', hvis man ellers kan regne med tv programmet.
Den har været vist før, men tåler genudsendelse.

Helt afgjort.

Det var kattens...

Practice makes purr-fect

Whose Piano Is It, Anyway?

Raven's Wing Studio
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Febr.20
Afregningsprøvelse

Læs alt om hvordan KODA får at vide, at din musik bliver spillet offentligt, og hvordan KODA beregner din udbetaling og læs mere om de forskellige afregningsområder vi udbetaler for.

Hold da k..., det er da matematik for viderekomne.

Afregning
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Febr.22
Netmusik

Det går rigtigt godt for folkebibliotekernes musiktjeneste Netmusik.dk, som i løbet af 2009 tredoblede antallet af downlån og samtidig fordoblede antallet af brugere. Tjenesten giver gratis musik til brugerne samtidig med, at musikskaberne er sikret en betaling gennem KODA.

Det lyder da som en fin ordning.

Tredobling af bibliotekernes downlån i 2009

netmusik.dk
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Febr.23
En drøm bliver virkelighed

Fra 1959 til midten af 70'erne spillede Montmartre en væsentlig rolle i den internationale jazzverden og tiltrak superstjerner som Stan Getz og Dextor Gordon. Snart genåbner stedet på den originale adresse i Store Regnegade.

Det er virkelig en nyhed der vil noget - som en drøm der bliver virkelighed.

Legendarisk jazzhus genopstår
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Marts.01
Endelig fred

Evindeligt dunkende bas- eller trommerytmer fra naboens techno-fabrik er velkendt frustration for lejlighedsejere, men med en ny type plastik-væg kan der blive dødstille og alle naboernes støjgener kan filtreres bort.

Fremragende.

Ny latex-væg fjerner al lyd fra naboen
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.April.15
Digitalisering

Digitalisering af en musikfil medfører ikke nødvendigvis en forringelse af det originale, hvis man gør det ordentligt. På cd’en – som vi har vænnet os til at lytte på gennem 30 år – kan man bevare det oprindelige akustiske signal og ofte genskabe det meget bedre end på LP. Alligevel er der mange mennesker, der sværger til LP’en; de mener, den lyder bedre. Nogle gange er lydkvaliteten faktisk også bedre, men ikke af de årsager, der argumenteres for. Der er en tendens til at blande tingene lidt sammen i debatten.
Finn Agerkvist, lektor på Institut for Elektroteknologi på DTU

Det kan man roligt sige.

Mobil musik
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Juni.01
Pletskuddet der udeblev

Solar Plexus leverer klassikere i nye klæder. Orkestret tager tråden op efter Joe Zawinul's samarbejde med Miles Davis og Weather Report. Stilen lægger sig især op ad Zawinul's tid med Miles, der bar præg af at være avantgardistisk, fri og funky.

Sådan kunne man læse på skærmen over scenen. På en regnfuld søndag den 30. maj havde ca. to hundrede mennesker vovet sig ind på SMK - Statens Museum for Kunst, for at høre jazztrio Solar Plexus, der givetvis har et ambitionsniveau over middel. Derfor var det også kun rimeligt at skrue forventningerne tilsvarende op.

Og klassikere i nye klæder kan man roligt kalde det, for Michael Heise på orgel og el-klaver gjorde hvad han kunne for at gøre eksempelvis "Also sprach Zarathustra" uigenkendelig. Han har tilsyneladende en forkærlighed for staccato stakåndethed, hvor der ikke dvæles ret længe ved ret meget. Musikken havde lejlighedesvis sine sine momenter, men i det lange løb bliver det noget monotont at lægge øre til en panikslagen pegefinger der forgæves leder efter et sted at finde musikalsk hvile.

Bassist Nils Bosse var til gengæld et stort plus for gruppen. Hans spil var opfindsomt, spændende og tydelig hørbart. Mange kontrabassister har en grødet uklar lyd, som gør det umuligt at afgøre, om det er en køkkenmaskine, cementblander eller muligvis en kontrabas der rumler i baggrunden. Her var der klar blød lyd for pengene. Den opmærksomme lytter ville have bemærket en California Blonde II forstærker bag bassisten. Har den mon del i den fine lyd?

Jeppe Gram er en af de utallige trommeslagere der larmer for meget og tilføjer for lidt. Hele vejen igennem blev der benyttet stikker, aldrig whiskers, som ellers må være et oplagt valg i et akustisk "levende" lokale som SMK-salen. Gram's spil var alt for bastant til at kunne tilføje musikken noget, og jeg fristes til at foreslå gruppen at skære ned til duo-formatet fremover. Det kan kun blive bedre.

Summa summarum: de kom, de spillede, men sejren udeblev.

Michael Heise - organ & keyboards
Nils "Bosse" Davidsen - kontrabas
Jeppe Gram - drums & vocal

Solar Plexus (MySpace)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Juni.30
Vågn op, derinde!

Copenhagen Jazz Festival er begyndt at lide af de typiske sygdomme, som institutioner lider af, når pengene kommer af sig selv, spaltepladserne i aviserne er sikret, og de mindre samarbejdspartnere og bidragsydere i form af spillesteder, pladeselskaber og initiativrige musikere har accepteret deres status som underhunde uden medindflydelse.
Benjamin Koppel, pladeselskabsdirektør og musiker

Jo, og det rigtig morsomme er, at pengene faktisk ikke længere kommer af sig selv. Tværtimod er der gennem en årrække sket løbende nedskæringer i CJF's aktiviteter som følge af en svag økonomi. Derfor forekommer det også indlysende rigtigt at tage imod initiativer af enhver art på jazzfronten med kyshånd. Det er bare ikke sket. Dermed ser det ud som om CJF-arrangørerne sover trygt videre.

Hva’ mæ’ jazzen?
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Juli.02-11
Copenhagen Jazz Festival 2010

Fre 2. juli 2010
Café Ida Bryggen
Paul Harrison Band
banjo, klaver, sax, kontrabas, trommer og trækbasun
Seks mand der spiller alle de kendte og elskede evergreens og standardmelodier.
Dygtige musikere, der alle fik plads til respektive soli i løbet af aftenen.
Paul Harrison er en munter person, der forstår at få folk med.
En fin oplevelse.
PHB på YouTube

Lør 3. juli 2010
Huset i Magstræde, Gårdscenen
Magnus fra gården
Magnus Bak (trombone)
Henrik Melbye (tenor sax)
Lars Bech Pilgaard (guitar)
Rune Jakobsen (bas)
Casper Mikkelsen (drums)
Meget larmende, meget forvrængning, dårlig lyd.
Dårlig lyd indbefatter en uhørlig basun, overstyret guitar og højst uswingende arrangementer.
Magnus er vel sådan en slags forklædt heavy metal med musikere på det jævne.
En tvivlsom oplevelse.
MfG på YouTube

Søn 4. juli 2010
Kongens Have, Gothersgade
Niels Jørgen Steen's A-Team
En masse dygtige musikere, der alle ved hvad jazz drejer sig om. Orkestret er forstærket med Bobby Moreno, som sang sig igennem en række perler fra jazzens standardrepertoire. Alle orkestrets numre blev også spillet ved jazzfestivalen sidste år og forrige år, så nogen fornyelse er der bestemt ikke tale om - selv kapelmesterens vittigheder var de samme som sidste år. Hvad med at prøve noget nyt?

Man 5. juli 2010
Vandkunsten
Jacob Fischer Trio feat. Francesco Cali
Jacob Fischer - guitar
Francesco Cali - trækharmonika
Hugo Rasmussen - bas
Janus Tempelton - trommer
En veloplagt gruppe, der spillede et sydamerikansk, Art van Damme og Django Reinhardt inspireret repertoire. Fischer og Cali's samspil var meget fint og spændende.

Tirs 6. juli 2010
Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade
Gustaf Ljunggren Band
Og bandet bestod i hovedsagen af to mand, der begge i hovedsagen spillede vibrafon. Ingen trommeslager, ingen bassist, kun Ljunggren på guitar med sine to sidemænd på vibrafon og/eller xylofon. Meget modigt. Men det lød godt og inspirerende, så hvad kan man forlange mere. Gruppen spillede kun eet sæt, der til gengæld varede lidt over en time. En helt igennem fin oplevelse.
Bent Clausen - banjo, percussion og vibrafon
Kaare Munkholm - vibrafon, xylofon m.m.
Ljunggren - guitar, mandolin og steel guitar
GL på Myspace

Ons. 7. juli 2010
Sort Kaffe & Vinyl, Skydebanegade 4, V
Avantgarde Afternoon
Et galehus kunne man også have kaldt det, for ved første ørenlyd virkede Maria Bertel på trombone (trækbasun) og saxofonisten Johannes Lund's kompositioner uden hoved eller hale. Men efterhånden som de tilstedeværende ca. 50-60 lyttere havde justeret ørerne ind, indfandt det store overblik sig tilsvarende. En tilfældigt forbipasserende kategoriserede med en hovedrysten de frembragte lyde som "fri flip", mens det for os andre i stigende grad lød som planlagte eksperimenter efterhånden som seancen skred frem. F.eks. et nummer, hvor de to blæsere starter et stykke fra hinanden rent tonemæssigt, og derefter langsomt, og med indbyggede tonale svinkeærinder, bevæger sig mod hinanden, for til sidst at ende i unison - ret effektivt. Om de frembragte lyde generelt skal kategoriseres som det ene eller det andet er givetvis et smagsspørgsmål. Sikkert er det, at de tilstedeværende fik renset ud i øregangene af de ofte krasse lydlige virkemidler, som de to musikere betjente sig af. Og det er vel ikke så galt - midt i en jazzuge.

Tors 8. juli 2010
Malbeck (vinbar), Istedgade 61
BTN Trio
Gorm Bülow (piano)
Jesper Thorn (bas)
Terkel Nørgaard (trommer)
Iflg. programmet drejer det sig om....nordisk klingende jazz med vægt på melodiske, eksperimenterende og funky elementer. Trioens lyd kendetegnes ved klarhed, kreativitet og udadvendthed, og indfølende sammenspil. Materialet består af egne kompositioner samt fortolkninger af klassiske standards og nyere musik.
Sådan står der i programmet, og sådan var det denne aften på Malbeck. Dog vil jeg gøre en bemærkning om lydbalancen mellem trommer og bas, som er et næsten generelt problem for triojazz. Trommerne spiller som hovedregel for højt og bassen er som oftest ikke hørbar. Selv i soliene kan det knibe med at høre den. Og da bassen jo er et harmoniskabende instrument - i modsætning til trommerne, som udelukkende skaber rytme - er det selvsagt en mangel, som trioen heller ikke selv kan være tilfreds med. I det konkrete tilfælde ville vi være bedre stedt, hvis trommerne helt indstillede aktiviteterne. Mere generelt skal der tages fat på trommernes rolle i den harmoniskabende opbygning af et nummer. Hvis ikke trommerne kan tilføre nummeret noget brugbart, er det bedre at de helt tier. Alt for ofte virker det som om trommeslageren simpelthen spiller, hvad der falder ham ind. Resulatetet er lige så ofte derefter.
Men ellers var det en fin aften på Malbeck, som tilmed udover øl og vin serverer fine små anretninger til rimelige priser.
BTN på Myspace

Fre. 9. juli 2010
Gråbrødre Torv
Mikkel Ploug Trio & Loren Stillman
Mikkel Ploug - guitar
Jeppe Skovbakke - (kontra)bas
Kevin Brow - trommer
Loren Stillman - saxofon - er angiveligt en newyorker som er hentet hjem til gruppen. Hans spil er dog ikke i en klasse, hvor det gør en afgørende forskel for det musikalske indtryk af gruppen. Adskillige hjemlige saxofonister kunne have gjort det lige så godt. Sammensatte temaer i et noget stillestående univers, som ikke rører ved meget i de indre følelser. Havde det været i 1950'ernes skoledage, ville gruppen have fået et mg - meget godt. Det betyder: på det jævne.
Mikkel Ploug
Mikkel Ploug på Myspace

Lør 10. juli 2010
Frue Plads
Synthesis Jazz Ensemble
Amerikansk big band - og sikke et band! Gruppen består hovedsagelig af unge musikere, som formår den ene gang efter den anden at imponere med sine originale arrangementer af gamle travere, og ikke mindst den store blæsergruppes præcise spil. I et af numrene havde saxofongruppen en (gruppe)solo, som til fulde demonstrerede potentialet. Meget imponerende. Repertoiret er hovedsagelig de kendte evergreens og standardnumre, men også en portion egne kompositioner, skrevet af gruppens medlemmer. Bemærkelsesværdigt er det, at bandet spillede Jacob Gade's "Tango Jalousie" specielt i dagens anledning.
Gruppen har iøvrigt hjemme på Brigham Young University i USA - nærmere betegnet staten Utah, hvor mormonbevægelsen har sit hovedkvarter. Faktisk er de en del af samme bevægelse, men "We are not that bad", som orkesterlederen beskedent forsikrede det fra scenen. Og jeg er helt enig - det var kort sagt festivalugens højdepunkt!

Søn 11. juli 2010
Statens Museum for Kunst
Tchicai, Müller, Munch & Osgood
Komponisten og saxofonisten John Tchicai er berømt internationalt for sin musik som er kendetegnet ved en overbevisende rytmesans, humor, frihed, spiritualitet, og friskhed. Tchicai er oprindeligt fra Danmark, men har boet flere år i New York, hvor han spillede med nogle af de helt store jazzkoryfæer. Hans danske musikerkollegaer, Nikolaj Munch-Hansen, Kresten Osgood og Jonas Muller spiller lys animeret free-bop, der stilmæssigt læner sig op ad Ornette Coleman’s Quartet og det berømte Art Ensemble of Chicago.
Dette er ordene, som man kunne læse i programerklæringen fra dagens koncert på kunstmuseet. Og præcis sådan var det. En overraskelse var, da Tchicai & co. spillede "Who will take my dreams away" - et nummer som Marianne Faithful gjorde berømt - og i en version som ikke var mindre smuk end originalen. Jeg troede ugens højdepunkt var nået dagen før med big bandet fra USA, men John Tchicai & co. kom lige så højt op - selvfølgelig på en anden måde og med en anden instrumentering, men ikke desto mindre: STOR RESPEKT!
John Tchicai - sax & fløjte
Jonas Muller - trumpet & piano
Nikolaj Munch - bas
Kresten Osgood - drums & piano(!)


John Tchicai på SMK
Foto: Cykelkurt

Søn 11. juli 2010
Argentinsk Vinbar, Herluf Trolles Gade 9
Vildklang
er en konstellation af musikere som søger et klangunivers med inspiration af de norske fjelde og den skånske muldjord. Udgangspunktet for Vildklangs musikalske univers er en kvartet uden akkordinstrument, hvilket giver et meget luftigt og klart lydbillede. Kvartetten består af kontrabas, trommer, altsax og trompet. Med kompositionen som ramme skabes en mulighed for frie klange og improvisation i nuet. Man fornemmer tydeligt den specielle nordiske lyd i bandet, der deler en fælles musikalsk vision som kommer til udtryk i udfordrende kompositioner og frie improviserede partier.
Daniel A. Bonde - trompet
Mia Dyberg - saxofon & klarinet
Magnus Adler - kontrabas
Matilda Rolfsson - trommer
Ovenstående er gruppens præsentation af sig selv på Myspace. Formuleringen af gruppens musikalske visioner er helt fornuftig, men desværre er der et stykke vej, før de kan gøres til virkelighed. Gruppens medlemmer mangler simpelthen rutine til at kunne gøre sig gældende. Ovenpå John Tchicai og hans gruppe var Vildklang en kold afvaskning, der satte tingene i relief. Alligevel skal de have ros for ufortrødent at forsøge sig med den musikalske linie de tror på. Når rutinen er på plads, bliver gruppen uden tvivl høreværdig, men i øjeblikket er der et stykke vej at gå før vision bliver virkelighed.

Summa summarum
Det har været en perfekt jazzuge, vejrmæssigt såvel som musikalsk og arrangementmæssigt. Der var både guf og mindre guf imellem, men sådan skal det være, når alle kategorier indenfor feltet skal til orde. Og det skal de - helt bestemt. Tak til arrangøren for det altsammen!

--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Aug.28
Chris Minh Doky Trio & The Dream Strings

Chris Minh Doky - bas
Jonas Johansen - trommer
Magnus Hjorth - klaver

Mandag d. 30. august udgiver Chris Minh Doky nyt album, Scenes From a Dream. I den anledning indbyder han til en unik gratis koncert på Højbro Plads lørdag d. 28. august, der giver en smagsprøve på det dybtfølte jazzalbum. Med sig på scenen har han trio og stort anlagt strygerorkester.

Det kan man roligt sige, for selvom hele sceneriet kun varede en halv timestid, var der glød og nerve fra første nummer, hvor trio plus Dream Strings lagde ud med "The Cost of Living". Det var meningen at Henrik Gunde skulle have spillet klaveret, men noget er åbenbart kommet i vejen.

Magnus Hjorth optrådte som en kvalificeret erstatning, for det kunne afgjort mærkes, at det var en klassemusiker der betjente tangenterne. Sluttelig, som en understregning af mandens ydmyghed, steg han efter koncerten op på sin gamle cykel og kørte hjem...

1. The Cost of Living (trio & orkester)
2. Rain (trio & orkester)
3. All is Peace (trio & orkester)
4. Vienna Would (trio)
5. Fred hviler over land og by (orkester, klaver, bas)
6. I skovens dybe stille ro (trio)
' Ekstra: Home Sweet Home (trio)

Et par ord om de danske titler, for selv om Doky imellem numrene fortalte om sit inderlige forhold til den danske sangskat, var det ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det. Kurt's gamle papører ville ihvertfald aldrig have opdaget, at numrene havde et dansk ophav, hvis Doky ikke selv havde insisteret på det. Ikke at numrene var dårlige eller uinteressante, slet ikke, men det danske ophav var ikke til at få øje på, hverken klang- eller melodimæssigt..

Det var ikke nogen overdrivelse at betegne den ni mand store strygergruppe under ledelse af Michael Bojesen som The Dream Strings, for de løftede med deres præcise spil, indlevelse og klang hele sessionen op i et luftlag, hvor kun de få udvalgte bevæger sig. Stor tak til dem!

Og stor tak til Doky, som med sit nye album betræder stier, hvor hurtighed og smartness ikke længere er det vigtigste i verden. Derimod indlevelse, indføling og hengivelse.

En helt igennem fin koncert - mange tak!

Koncentration (foto: Cykelkurt)

doky.com
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Sept.08
Et godt oplæg

Et af mine hovedargumenter er, at det måske er tid til at revaluere hele forretningsmodellen for musikindustrien, fordi den er baseret på en virkelighed, der eksisterede for årtier siden.
Daniel Nordgård, forsker

Åh ja, somænd. Men jeg forstår da godt at der er udbrudt noget som kan minde om panik i musikindustrien. Jeg fik selv en flig af problematikken at føle, da Niels Jørgen Steen pudsede Dansk Musiker Forbund på lille mig, der i den bedste mening havde foretaget nogle nogle helt uskadelige mp3-optagelser (her "The Rhythm" & "Jeep's Blues") i Kongens Have (her er korrespondancen i sagen).

Det principielle i sagen (at ophavsmænd har rettigheder), og det praktisk (at musikindustrien skal tjene penge), er i den grad truet af den tekniske udvikling. Og fordi branchen har sovet i timen, er der ikke nogen løsning lige om hjørnet. Derfor er det også helt nødvendigt, at hovederne bliver lagt i blød rundt omkring.

Daniel Nordgård's oplæg forekommer som et godt sted at starte.

Fra piratkopiering til selvrefleksion (p. 16-19)

ACEI 2010
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Okt.04
Smag og behag
Vi skulle finde et sted at gå hen. Stacey Kent i Copenhagen JazzHouse var en mulighed. Altså checker vi hende på YouTube, især nummeret "The best is yet to come". Og hun synger godt, ingen tvivl om det, men altså...der mangler noget i hendes fysiske udstråling...for meget klasselærerinde, for lidt X-faktor. Nå, men hvem har ellers lavet nummeret? Det er her Diana Krall og Tony Bennett kommer ind i billedet. Iøvrigt er der mange andre glimrende versioner af sangen på YouTube, de to versioner her er bare en demonstration af, hvor forskelligt den samme sang kan udtrykkes.

"The best is yet to come", Stacey Kent

"The best is yet to come", Tony Bennett & Diana Krall
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Okt.10
En musikalsk trommeslager

Jazztrommeslager Morten Lund har i en ung alder skabt sig et navn på den europæiske jazzscene, hvor kontakter betyder job, og job betyder flere kontakter. Der er i dag utallige elektroniske netværksmuligheder, men menneskelig kontakt er stadig det altafgørende.

Jeg har hørt Morten Lund ved mange lejligheder, og hver gang været imponeret over hans idérigdom i spillet, uden at lydniveauet af den grund skrues op. En musikalsk trommeslager af bedste skuffe.

International networking bag kedlerne

Jazz Drums Online

Morten Lund på MySpace
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2010.Dec.08
Charlie Scott's

Charlie Scott's i Skindergade er et af de steder, hvor man kan høre levende jazz. Der må vi hen!

Charlie Scott's

Charlie Scott's Facebook
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Jan.07
I Montmartre's tjeneste

Niels Christensen har tydeligvis ført dagbog, og vi kommer med hele vejen til alle de fede koncerter. Forestil dig et lille spillested, der præsenterer navne som Tom Waits, James Brown, Dexter Gordon, Tower Of Power og mange mange flere!

Ja, det er ret fantastisk at tænke tilbage på dengang Montmartre kunne præsentere verdensnavne i de hyggelige lokaler i Nørregade, hvor der også var adgang for såkaldt almindelige mennesker uden specielle forbindelser, bankkonti eller dresskoder. Niels Christensen, der var den musikalske leder af stedet, har efter lang betænkningstid skrevet en bog om årene 1976-89 i Montmartre's tjeneste. En oplagt gaveidé til jazzfreaks.

Mig og Monten

Et herligt tidsbillede

Karaktermord på en afdød
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Jan.20
Hot Spot

Montmartre har nu flere fans på Facebook end Blue Note i New York.

Godt arbejde. Jeg ser også, at Montmartre har ansat Benjamin Koppel som musikchef. Det er en mand med fremsyn og drive, så selv om intet er nemt i jazzbranchen, giver det alligevel håb for fremtiden.

Dansk spillested overhaler verdens største jazzklub

Jazzhus Montmartre

Jazzhus Montmartre (Facebook)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Febr.20
Just Just

Det er altid med et skud ærefrygt og en kende rysten i bukserne at jeg går på scenen på Mojo. Stedet hvor så mange igennem tiden har stået og udbredt det gode og sande budskab om "The Blues". En scene som har haft besøg af Champion Jack Dupree bør altid behandles med varsomhed, og man kan sætte sig op på den i sikker forvisning om, at folk er vant til at blive behandlet på den fede måde. Så med det i mente sætter jeg altid pris på mine Mojo koncerter, for det holder bluesen i live og min sjæl ung.
Esben Just, klaverbokser, sanger m.m.

Det var en brochure fra spillestedet Mojo, der gjorde opmærksom på Esben Just. Og jeg må give dem ret, han kan noget.

You Are My Sunshine (YouTube)

Skipper Just Frost (YouTube)

Champion Jack Dupree (YouTube)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Febr.25
Korsbæks Kvikkeste

En ejer ligner sin hund,
men Kvik er knap så rund.
Og ser man bort fra fysik,
så ligner han mig på en prik,
det er derfor han er Kvik.

Åh ja, den er sgu fin, den sang. Og godt fremført af Tommy Kenter.

Korsbæks Kvikkeste
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Marts.05
Mr. Beardyman

And now.....JAZZ!

Åh ja, ham skægaben er ret opfindsom, både lyd- og billedmæssigt.

Monkey Jazz
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Juli.01
Falsk varebetegnelse

Løvdal & Møller
Foto: Cykelkurt

På førstedagen af Copehagen Jazz Festival valgte vi at gå på Palace Hotel (på Rådhuspladsen), fordi musikken i festivalkataloget var præsenteret som "Jesper Løvdal / Søren Møller Organ Duo". Orgelduoer hænger ikke på træerne, så der måtte vi hen!

Men ak, hvilken skuffelse, Organ Duo Minus One havde passet bedre, for orgelduoen bestod af orgel plus en vedhængende saxofon. Og jo, de spillede somænd udmærket sammen og hver for sig, men flyvende blev det aldrig. Især var Søren Møller på det svenske NORD C2 orgel alt for stillestående i spil såvel som i lyd.

Møllers orgel spillede med praktisk taget samme lyd hele vejen igennem, med venstrehånden reserveret til en tyk, fed dominerende bas ud gennem Leslie kabinettet, og en højrehånd, der forsigtigt antydede nummerets akkordmæssige opbygning. Det blev hurtigt ensformigt at høre på, og resultatet var da også, at andet og sidste sæt blev spillet i en praktisk taget tom sal.

Forhåbentlig kan de to musikere bruge oplevelsen til at fundere over, hvad der gik galt. Vi andre kan til gengæld konstatere, at fornemmelsen for repertoire og stil i den grad manglede. Musikken var alt for eksklusiv til at få ret mange med på vognen. Synd for de to iøvrigt sympatiske musikere, og synd for os andre, der gik lettere desillusionerede bort.

Staplemates (mp3 lydfil)

PS
Forvrængningen på optagelsen skyldes optageudstyret, og har intet med de to musikeres præstation at gøre.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Juli.04
Nordisk og lyrisk

Viktor Sandstrøm Quartet
L-R: Viktor Sandström (g), Björn Lindberg (b), Snorre Kirk (dr) og Erik Kimestad-Pedersen (tp)
Foto: Cykelkurt

stort billede

Med udgangspunkt i den amerikanske folkemusik, jazz, tager Viktor Sandström Kvartet fat i den svenske folkemusiktradition og den smukke musik af Wilhelm Peterson-Berger, blandet med en hel del energi og smukke ballader.

Sådan kan man læse i CJF-kataloget, og jeg giver dem helt ret: det er smuk musik og smuk lydbalance. Haveselskabets have på Frederiksberg er intet mindre end perfekt til formålet, og har sin store andel i den fine lyd. De to danske vandbærere på hhv. bas og trommer gjorde deres bedste for at bakke de to svenske stjerner på hhv. guitar og trompet op. Alle fire musikere er konservatorieelever, så de er i stadig udvikling, men jeg er ganske overbevist om, at Kimestad på trompet kommer vi til at høre mere til. Et stort talent.

Til roserne (alle numre arrangeret af Viktor Sandström)
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Juli.07
Cecilie Strange Quartet

Cecilie Strange Quartet på Metropolitain (v. Frederiksbergcenteret)
L-R: Morten Christian Heysan Jensen (bas), Cecilie Strange (sax),
Rasmus Schmidt (trommer) og Jaris Pakkistrøm Kock - guitar
Foto: Cykelkurt

stort billede

Strange Quartet plays modern jazz composed by saxophonist Cecilie Strange. The music moves around in different genre of jazz, as a free, blues and swing. The overall objective is the desire to experiment and explore jazz and add it edge and bias.

Således er Cecilie Strange's kvartet præsenteret på CJF hjemmesiden, og det er på mange måder en udmærket gruppe i begyndelsen af sin udvikling, men på den anden side også en gruppe, hvor ingen skiller sig ud fra flokken. Alle fire musikere er under uddannelse på Rytmekons., men har efter min bedste vurdering ikke potentialet til at drive det til noget stort. Det kører på det jævne derudad uden de store falbelader. Gruppens numre er komponeret af Cecilie, og indeholder alle noget høreværdigt, uden at det af den grund vil gå over i musikhistorien, men sandsynligvis holde sig på det jævne. Her høres et af de sidste numre i den to timer lange session: Long Island Blues.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Okt.15
Guitars Inc.

Vinyl LP B 1206 fra 1958

Det var drengeårene i slutningen af 1950'erne, at jeg første og eneste gang hørte GUITARS INC. i radioen. Gennem alle årene har jeg været på udkig efter plader med, eller omtale af gruppen. Først fornylig er det lykkedes på Spotify. Her var der til gengæld 25 numre med Guitars Inc. Hvor heldig kan man være!

Desværre er der ingen oplysninger om gruppen, men det må dreje sig om amerikanske indspilninger, sandsynligvis af en enkelt mand, som spiller alle instrumenter. Nyd eksempelvis "The Guitars Inc." og gå ind på Spotify og hør resten.
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Okt.18
Guitars Unlimited

stort billede

Det er en fransk gruppe der spiller elektrisk guitarmusik under dette navn. Musikken er indspillet live i 1996 på Lionel Hampton Jazz Club, Hotel Meridien Etoile, Paris og udgivet på en dobbelt-CD i 2003. De medvirkende guitarister er Raymond Gimenes, Frederic Sylvestre, Amaury Filliard, Philippe Drouillard og Tony Ralio. Desuden består gruppen af Thierry Chauvet på trommer og Marc-Michel le Bevillon på (elektrisk og kontra) bas. Og WOW - sikke en bande!

"Four Brothers"
--------------------------------------------------

 

--------------------------------------------------
2011.Okt.23
Guitars Inc. igen

Torben Bille oplyser, at Guitars Inc. var bygget op omkring studie-guitaristen Tommy Tedesco fra Los Angeles. Det var p.g.a. kontraktmæssige forpligtelser, at de medvirkende musikere ikke kunne optræde under eget navn.

Tommy Tedesco var iøvrig også med i The Wrecking Crew - en gruppe af studie musikere i 1960'erne, som medvirkede på hits fra Beach Boys, Frank Sinatra, Nancy Sinatra, Sonny and Cher, Jan & Dean, The Monkees, Gary Lewis and the Playboys, Mamas and Papas, Tijuana Brass, Ricky Nelson, Johnny Rivers m.fl.

Medlemmerne af denne gruppe var Tommy Tedesco, Carol Kaye, Hal Blaine, Plas Johnson, Larry Knetchel, Earl Palmer, Jim Gordon, Ollie Michell og muligvis et par stykker mere.

Så ved vi det!
--------------------------------------------------

 

 







 

Jazz Noter, 1

Jazz Noter, 2

Jazz Noter, 4

 

Musik Index

 

Forsiden