Mail fra Poul Erik Lindegaard:

Date: 2013.April.18
From: Poul Erik Lindegaard
To: Kurt Starlit

Kære Kurt Starlit

Faldt tilfældigt over din hjemmeside i et forsøg på at finde information om min MAX 40 forstærker fra 60'erne. Forstærkeren købte jeg brugt i 1972, og har således været ejer af den i mere end 40 år. Jeg brugte den et par år, da jeg spillede i et amatør jazz/rock-orkester i Odense, men da jeg i 1980 begyndte at spille violin, holdt jeg helt op med at bruge forstærkeren, og den har således været sat "på bænken" siden, bortset fra sporadisk brug - hovedsageligt for at "motionere" den lidt og tjekke om den stadig kunne spille.

Teknik har jeg ikke meget forstand på, men ved dog, at der sidder Mullard-rør i indgangene (iflg. Lars Reinau "legendariske rør brugt i 1960'er Marshall og VOX forstærkere"), hvilket er med til at sikre forstærkeren en rigtig god lyd. Den har været mig en trofast følgesvend siden jeg var 18 år, og jeg har indtil nu ikke kunnet skille mig af den, da den har haft stor affektionsværdi for mig.

MEN - nu er tiden kommet, hvor jeg må sætte den til salg, og da det ligger mig meget på sinde at afsætte den til én, som vil værdsætte og passe og pleje den, ville jeg høre, om du evt. har kontakter, der kunne være interesserede? Gerne én med teknisk/faglig indsigt, da det jo efterhånden er en ældre sag, som kræver lidt pleje.

Vedhæfter nogle fotos, som du evt. kan bruge på din rigtig fine hjemmeside!

Mange venlige hilsner

Poul Erik Lindegaard
Lindevej 16
5800 Nyborg

mail: pelindegaard(schnabela)gmail.com

Max 40 (1)

Max 40 (2)

Max 40 (3)

Max 40 (4)

Max 40 (5)

Max 40 (6)

Max 40 (7)

Max 40 (8)

Max 40 (9)

Max 40 (10)

Max Double Sound (1)

Max Double Sound (2)

 

Alt det andet, del 2 (m. beskr. af Max programmet)

Musik Index

Post Index

Forsiden