De måske uegnede
NN var anbragt på børnehjemmet Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i 1970'erne.
Socialrådgiveren på stedet var pædofil og forgreb sig i en årrække på flere drenge.
'Han havde en evne til at suge de drenge til sig, der aldrig havde haft en far, og som savnede tryghed. Han kunne udnytte de allersvageste, der havde det ekstra dårligt,'
fortæller NN til Information.
Foto: Sigrid Nygaard
Socialminister Benedikte Kiær vil ikke give drengene fra børnehjemmet Godhavn en undskyldning. Men det var ikke kun på drengehjemmet Godhavn og ikke kun i 1940'erne og '50'erne, at anbragte drenge blev udsat for voksnes svigt. I starten af 1970'erne blev den 12-årige NN sendt til Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk.
Af Ulrik Dahlin
Ved frokosttid lørdag den 23. december 1978 skred en rød Datsun ud på den isglatte Nordre Strandvej i det sving, der ligger godt en kilometer fra Helsingør.
Bilens fører, en 45-årig socialrådgiver, var kendt for at køre stærkt og aldrig med sikkerhedssele. Da bilen kørte gennem et autoværn og væltede, blev han slynget ud gennem forruden og var dræbt på stedet. En kvindelig passager slap med lettere kvæstelser.
Ulykken blev kort omtalt i landsavisen Aktuelt dagen efter, og efter jul kom den også på forsiden af såvel Helsingør Dagblad som Frederiksborg Amtsavis. Socialrådgiveren var ansat ved Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk Skorpeskolen, som institutionen blev kaldt.
Da eleverne modtog budskabet om trafikulykken, var der flere, der følte lettelse. Socialrådgiveren var nemlig blandt flere elever berygtet for seksuelle overgreb mod skolens mindreårige drenge. 33 år efter ulykken beretter tre tidligere elever om, hvordan de blev udsat for seksuelle overgreb på skolen.
Enkelte vidste lidt mere om trafikuheldet end andre, nemlig at bremsekablet på socialrådgiverens røde Datsun var 'fikset', så ulykken måske ikke kun var et beklageligt uheld.
En tidligere elev, som af let forståelige grunde her vil blive kaldt for NN, fortæller således om, hvordan et par elever satte sig for at skaffe sig af med deres plageånd, da de fandt ud af, at ingen af skolens voksne magtede at hjælpe dem, selv om de måtte have kendt til de regelmæssige overgreb.
Peter Høegs roman
Det Kgl. Opfostringshus i Hellebæk blev oprindelig grundlagt af Struensee i 1753, men er i dag måske mest kendt som rammen for Peter Høegs succesroman De måske egnede om tre anbragte børn.
Romanfiguren Peter bliver også udsat for seksuelle overgreb. Skuespilleren Kim Jansson, der er virkelighedens forlæg for Peter, fortæller Information, hvordan en lærer på skolen havde begået overgreb mod ham, hvorefter socialrådgiveren tog Kim med hjem til sin private bopæl.
Men i stedet for at trøste ham, beordrede socialrådgiveren Kim til at lægge sig på sin seng, hvorefter han tog bukserne af og spurgte, om Kim ville se hans pik.
Allerede en af de første dage, NN var på skolen, fik han af en af de ældre elever at vide, at socialrådgiveren gik i seng med drengene.
"Man plejer at sige, at man ikke kan genkende en pædofil. Men alligevel var det let at se, at der var noget galt med socialrådgiveren. Det nærmest lyste ud af ham," siger NN, der i dag er en midaldrende mand.
"Selv om jeg var advaret mod socialrådgiveren, så endte jeg med at blive hans bedste ven. Han havde en evne til at suge de drenge til sig, der aldrig havde haft en far, og som savnede tryghed. Han kunne udnytte de allersvageste, der havde det ekstra dårligt. Nogle af de svage drenge havde været udsat for seksuelle overgreb på andre børnehjem eller incest," siger NN.
Hvis elever ankom til Skorpeskolen midt i et skoleår, eller hvis en dreng skulle køres til København, var det ofte socialrådgiveren, der sørgede for det, fortæller NN. Så skulle drengene overnatte i socialrådgiverens lejlighed tæt på havnen i Helsingør.
En tredje tidligere elev fortæller til Information, hvordan han blev krænket af socialrådgiveren, da han skulle starte på skolen. Også han skulle overnatte hos socialrådgiveren, der bl.a. spurgte, om han havde prøvet at onanere. Senere insisterede socialrådgiveren på, at de skulle sove i samme seng, selv om drengen modsatte sig det.
Bremsekablet
NN vidste, at i den garage, hvor den røde Datsun stod, var der en nøgle til socialrådgiverens lejlighed. Han tog ofte hen i lejligheden, når han vidste, at socialrådgiveren ikke var hjemme. Så sad han og lyttede til socialrådgiverens plader, især alle hans Dylanplader.
"Selv om han lavede de overgreb, blev jeg ved med at komme og besøge ham i den periode, hvor jeg havde det allerdårligst. Jeg havde fået fat i Dylanpladen Blood on the tracks, og den forærede jeg ham. Da jeg med sikkerhed vidste, at han var død, var jeg tæt på at stjæle alle hans Dylanplader. Men jeg gjorde det ikke. Mest fordi jeg troede, at hans kiste stod i lejligheden."
Lige før juleaften i 1978 kørte socialrådgiveren hjemmefra sammen med en ung pige, der ikke gik på Skorpeskolen.
"Han skulle til julefest hos forstanderen for skolen, der boede i Ålsgårde. Men nogle fra skolen havde forinden fikset bremsekablet på hans bil. Han var jo kendt for ikke at bruge sikkerhedssele. Han følte sig indespærret, sagde han, og det vidste alle," siger NN, der udtrykkeligt fortæller om episoden i tredje person.
Alligevel efterlader han indtrykket af et præcist kendskab til, hvad der blev lavet med kablet. NN er også sikker på, at de drenge, der fiksede bremsekablet, ikke døjer med dårlig samvittighed i dag:
"Jeg har kun hørt fra drenge, der var glade for hans død, der var meget heldig for os. Da socialrådgiveren døde, stoppede overgrebene."
NN føler sig stadig overbevist om, at ingen af de andre voksne magtede at hjælpe de drenge, der blev udsat for overgreb og krænket. Det var simpelthen "nødvendigt", som han siger, at eleverne tog sagen i egen hånd.
"Mange år senere ringede jeg til en af de voksne pædagoger, der havde været på skolen, mens jeg var der. Han var hurtigt holdt op, for han kunne ikke holde det ud. Han var klar over, at alle de børn ville blive ødelagte. Han sagde, at han tænkte på de børn hver dag."
Forhistorien
NN's far var arbejdsløs asfaltarbejder fra København og desuden ludoman og alkoholiker, og hans mor var vred og bitter. Han kom på Skorpeskolen, fordi hans enlige mor ikke havde kræfter til at tage sig af ham.
"Jeg havde det dårligt allerede i første klasse i kommuneskolen, så jeg skulle til psykolog hele tiden. Da jeg så kom til Hellebæk, kunne jeg se, at flere af de andre drenge i klassen havde en lignende baggrund. Flere havde været udsat for incest og vold."
NN blev aldrig spurgt, om han gerne ville væk fra kommuneskolen og på drengehjem. Han havde tidligt i folkeskolen fået prædikatet 'mærkelig', og derfor skulle han tit til skolepsykolog. NN husker, at han var god til at lyve.
"Det havde mor sagt. Husk nu at lyve, ellers kommer Børneværnet og tager dig, sagde hun. Men i realiteten var min start på Hellebæk en tvangsfjernelse på en pæn måde, så jeg ikke skulle gå og være 'mærkelig' i den lokale folkeskole, hvor de ikke vidste, hvad de skulle gøre med mig. I stedet skulle jeg opbevares, til jeg blev 18 år, indtil min mor og skolen ikke længere havde ansvar for mig."
De indre stemmer
På Hellebæk var der i alt 60 elever fordelt på fem klasser plus de dagelever, der ikke boede på skolen. NN startede på skolen det år, hvor der for første gang i flere hundrede år blev ansat kvindelige pædagoger. Hans egen kostlærer var kvinde.
"Mange af eleverne havde tunge sociale problemer. Flere var blevet flyttet fra folkeskolen, fordi man var trætte af os, og ingen rigtig anede, hvad man skulle stille op med sådan nogle som os."
I starten oplevede NN Hellebæk som et frastødende sted, men til hans store overraskelse fandt han snart ud af, at han var god til at "møve mig ind og blive venner med de store drenge", som han formulerer det.
"Jeg var ellers ked af det og havde lavt selvværd. Jeg havde svært ved at sige nej, og jeg tror, at enhver idiot kunne se, at jeg havde det dårligt."
Efter ankomsten til Hellebæk begyndte NN at høre indre stemmer.
"Det var ekstremt og rædselsfuldt. Stemmerne kunne køre og køre inden i mig, f.eks. med at give ordre til at slå andre ihjel. Du kan godt gøre det, ingen vil lægge mærke til det, det er det bedste, du kan gøre ... Lige ved siden af skolen gik jernbanen, og der kunne stemmerne opfordre mig til at skubbe nogle af de andre elever ud foran toget. Det kunne blive ved og ved, og det er rædselsfuldt uhyggeligt, men sådan har alle skizofrene det."
Små elever blev "distet"
Om aftenen, når lærerne og dageleverne var gået hjem, var det reelt kosteleverne, især de ældre elever, der havde magten på skolen. De få tilstedeværende voksne var ofte så berusede, at de ikke magtede at styre eleverne.
"Min kostlærer var så fuld hver aften, at hun ikke kunne rejse sig, men måtte klamre sig til gulvet."
Til sidst blev kostlæreren fyret, fordi hun ikke kunne skjule sin alkoholisme.
"Hun måtte så love aldrig mere at have med børn at gøre."
"Jeg blev ikke mobbet så meget, som visse andre blev. Vi kaldte det at 'diste'. Man kunne 'diste' de små elever, dvs. de skulle købe ind til de ældre elever."
NN fandt ud af, at han var god til at få andre elever til at gøre ting eller lave ballade. Mange af de store drenge, som NN hang ud med, var kriminelle, og selv udviklede han en ferm evne til at stjæle fra butikker i Helsingborg.
"Alle børn i Ålsgårde var bange for os fra Hellebæk, og der blev også lavet mange indbrud i området. En dag, hvor vi havde stjålet en masse fiskegrej i Helsingborg, kom der razzia på skolen. Vi havde posevis af grej, det stak nærmest op af poserne, og så spurgte de voksne, om vi kendte noget til det? Det blev selvfølgelig ikke opdaget."
Efter 10. klasse forlod NN Skorpeskolen og flyttede ind i et kollektiv på Christiania. Siden er han kommet i miljøet omkring BZ, i punkmiljøet og i misbrugsmiljøet i København.
Han har haft let ved at omgås især grønlandske piger og trækkerdrenge.
"Mine egne oplevelser har gjort, at jeg har let ved at få kontakt til psykisk syge og incestofre," som han siger.
NN har aldrig haft et arbejde, men har fået førtidspension i 14 år. Han har været til behandling hos flere end 30 psykologer og været i en terapisituation mere end 1.000 gange og desuden indlagt flere gange.
"Jeg har måttet arbejde for at komme ud af min skam, så jeg kunne tilgive. I tidens løb har jeg mødt mange fra Hellebæk rundt omkring i det psykiatriske system, og jeg har i hvert fald været en dyr dreng for skatteborgerne," siger han.
Redaktionen er bekendt med NN's rigtige navn.
ref.:
http://www.information.dk/270944
2011.Juni.15
LiNKS
De måske uegnede
Det begyndte, da Kim skulle overnatte hos læreren (Kim Jansson)
Livvagten i skovens dybe, stille ro (Kim Jansson)
Han ville høre om jeg onanerede (Claus Due)
Han fik bule i bukserne, når vi fik smæk (Henrik Mundt)
Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb
Kriminel pædagogik (Henrik Holsten)
Skorpeskolens historie (pdf)
Dagbog fra DKO (Kurt Starlit)
OHF - OpfostringsHusForeningen
Hvis du har kommentarer til denne side,
skriv venligst til:
.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
