Date: 2015.April.18
From: Lars Wexøe
To: CykelKurt
Subject: Din hjemmeside
Hej Kurt.
I en sen nattetime, med afbrudt søvn p.g.a. forkølelse har jeg besluttet at sende dig en kompliment for det 60'er univers du har fået opbygget på din hjemmeside. Jeg har senest, med stor fornøjelse, læst dine omtaler af musikforretningerne og økonomien i pigtrådsgrupperne fra dengang, der jo atter anskueliggør, at de kloge (beregnende) altid vil snyde de mindre kloge (impulsive).
Jeg skylder dig også tak for din fine omtale af Jørgen Ingmann 'Danish Guitar Ace' 4-CD boxen fra 2005. I forbindelse med hans død d. 21/3 i år forsøger jeg at sælge de sidste eksemplarer via Den Blå Avis. Jeg har været så frejdig at henvise til din hjemmeside i annoncen.
Du har efterhånden fået oprettet en 'vidensbank' for oplysninger og minder, som det ellers ikke er let at komme i nærheden af. Teksten er flydende og humoristisk og med fin balance mellem facts, øjenvidneberetninger og brug af eksterne links.
Billedet af en rød Stratocaster og en lille pipfugl på grøn baggrund er fuldstændig fantastisk og i den grad "en drøm fra en svunden tid". Meget symbolsk (og poetisk) mangler der et prisskilt.
Med venlig hilsen
Lars Wexøe
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Hej Lars,
tak for de smukke ord om hjemmesiden, det er jo lige til at rødme over.
For selv om jeg selvfølgelig har lagt en del arbejde i sagen, ville det ikke have kunnet lade sig gøre, hvis ikke en række mennesker frivilligt og ulønnet har stillet viden, billeder og know-how til rådighed. Derfor er de også nævnt i de respektive artikler.
På det personlige plan har det været en oplevelse, når f.eks. en udlejer af PA-udstyr i New York skriver for at rose min side om Jørgen Ingmann. Why don't you translate into English, spø'r han. Det har jeg så gjort, og planlægger at flere artikler på engelsk følger efter.
Jeg ville jo skrækkelig gerne have interviewet Ingmann om årene i Wifoss-studiet, hvor han ene mand spiller alle instrumenter, arrangerer numrene o.s.v. Det tror jeg ville have interesseret ham at fortælle om tanker i studiet, valget af guitar, forberedelser, udvælgelse af numre o.s.v.o.s.v......modsat de mange interviews, hvor det stort set går ud på at nævne "Dansevise" og årene med Grethe (ikke fordi der er noget galt med nogen af delene, men den historie har vi ligesom hørt før). Ikke engang Keld Heick har kunnet finde ud af at spørge ind til studieafdelingen.
Bortset fra det, så skriver jeg
1. for at fastholde minderne (incl. de dårlige),
2. for at delagtiggøre verden i min (større eller mindre) viden og
3. fordi det morer mig.
Eksempelvis begyndte jeg at skrive om 6-dagesløb, fordi ingen andre gjorde det. Efter internettets fremkomst gik jeg en dag på nettet for at søge efter seksdagessider på dansk. Hvad fandt jeg? Ingenting! Så kan det kun gå een vej!
Hele afdelingen med beskrivelser af 1960'ernes rockscene kom i gang, da Gert Michelsen blandede sig i en debat, som jeg havde med en anden 60'er dreng (Henning "Nojer" Nør). Her gik det pludselig og overraskende op for mig, at jeg jo faktisk vidste en del om 60'er-scenen. Altså gik jeg i gang med at skrive (også her kunne det kun gå een vej).
Billedet af den røde guitar og den lille pipfugl (en Rødkælk) er fotograferet i Svend Stein's vindue i maj 1963, og skyldes Gert Michelsen, der som ung mand stod udenfor og drømte om den fantastiske guitar.
Gert Michelsen - som på daværende tidspunkt spillede i The Rollings, og som jeg med stor fornøjelse oplevede flere gange i Jomfruburet, kom senere med i.....hvad-var-det-nu-de-hed?.....Walkers vistnok, men det var nu ikke lige min smag.
Til gengæld fik han sit store ønske om en Stratocaster opfyldt, selv om det skete ude hos Apollon Musik i Hellerup, sandsynligvis fordi hans far forhandlede prisen ned.
Nå, men kirkegangen truer forude, gulvet skal vaskes, dugen stryges og kreditorerne holdes fra døren, så vi må videre i programmet.
Tak for en opmuntrende mail!
Musikalsk hilsen
Kurt "CykelKurt" Starlit
www.cykelkurt.com
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Date: 2015.April.19
From: Lars Wexøe
Hej Kurt.
Jeg snakkede en del med Jørgen Ingmann omkring tilblivelsen af 4-cd boxen - og den største overraskelse for mig var, at han overhovedet ikke havde lyst til at tale om sine gamle guitardage, som for en stor dels vedkommende allerede var anbragt i hans glemmebog. Han havde bl.a. foræret/solgt ALLE sine guitarer væk og hørte ingen musik, udover hvad radioen tilfældigt udsatte ham for. Han mindedes helt enkelt ikke sin karriere med hverken tilfredshed eller glæde.
Jeg var på et tidspunkt så uforsigtig at betro ham, at jeg, som så mange andre i sin tid, valgte guitaren meget p.g.a. ham. Dette blev han nærmest lidt utilpas over og ville ikke belemres med et sådant ansvar. (Og næ-nej, han har aldrig hørt mig spille!) En trist skæbne for en stor stilskaber og en international kunstner. Jeg tog ham på ordet og kontaktede ham ikke igen efter boxen udkom. (Og han kontaktede selvsagt heller ikke mig).
Jeg er så heldig at kende pianisten Henning Blegvad (i dag 88 år gammel og bosat på Filippinerne) som var musiker i Grethe og Jørgen Ingmann-kvintetten sidst i halvtredserne. Ham kunne jeg trække på omkring Jørgens karriere og nogle af anekdoterne fra dengang - og dermed ulejlige hovedpersonen så lidt som muligt. Men erindringerne om teknikken i Wifos og de musikalske overvejelser var (og er) desværre ikke tilgængelige.
Med 60'er hilsen
Lars W.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Hej Lars,
tak for det tilsendte, jo, det er altsammen meget sørgeligt med Jørgen Ingmann, men vel heller ikke helt uforståeligt eller uforklarligt. For selv om jeg kun kender sagen fra aviser og anden omtale, har jeg da fået et vist indtryk af manden alligevel. Fem løse skud fra hoften kunne derfor lyde,
1. at Ingmann fra begyndelsen (og ihvertfald fra begyndelsen af 1950'erne, hvor han starter sine trickindspilninger) var alt andet end popularitetssøgende. Det var helt tydeligt i studiet han følte sig hjemme, hvor der ikke var behov for smart tøj eller tandpastasmil.
2. at hele publicity-showet omkring Melodi Grand Prix slet ikke var noget han brød sig om (men sikkert har det været gavnligt for karrieren), ligesom "Dansevise" hang ham ud af halsen, fordi det var den som altid skulle spilles og tales om.
3. at Ingmann fik et knæk, da forholdet mellem ham og Grethe sprak,
4. at Ingmann, som i forvejen var en sky - og ihvertfald ikke publicity-søgende person - efter skilsmissen fik yderligere afsmag for livet i rampelyset.
5. at Ingmann på sine gamle dage (ved udgivelsen af 4CD'en var han 80 år) måske også (p.g.a. ælde og/eller demens) har gennemlevet en større eller mindre personlighedsændring, hvilket kan give sig mange muntre udslag (som jeg har set det i min egen omgangskreds).
Stor hilsen
Kurt Starlit
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Date: 2015.April.19
From: Lars Wexøe
Hej Kurt.
Efter min mening er det nogle kvalificerede bud du kommer med.
Jeg kan tilføje, at hans nervøsitet på scenen var almindelig kendt igennem alle årene. På trods af dette spillede han aldrig "forkert". Nervøsiteten blev til decideret sceneskræk da han ikke længere var "sin egen mand" - fx. med Johnny Reimar i 70'erne og 80'erne.
Efter bruddet med Grethe blev han jagtet af den kulørte ugepresse. Jeg tror, han blev overrasket over hvor stort et "navn" han i virkeligheden var i denne forbindelse og at disse år gav ham en total skepsis og modvilje når andre ville lave "projekter" for/med ham - og som til sidst fik ham til at stoppe som musiker.
Mvh.
Lars W.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++