I den norske avis "Dagens Næringsliv" kan man den 9. okt. 2019 læse:

 

4SOUND slår seg konkurs

Oversættelse fra norsk:

- Vi har i dag indgivet en konkursbegæring for selskaberne Music Retail Holding og Music Retail Norway, bekræfter daglig leder Anders Endertorp.

Det er sidstnævnte selskab som står bag de otte butikker i musikkæden 4SOUND, som i hovedsagen sælger musikinstrumenter og lydudstyr.

Selskabet bag butikkerne har ialt 107 ansatte, som nu risikerer at blive arbejdsløse p.g.a. konkursen.

Bag Music Retail Holding står en ejerkreds, hvor det norske investerings-selskab Norgesinvestor har den største andel.

Kæden har haft et betydeligt underskud i den norske del af virksomheden, hvor det samlede koncern-resultat før skat er på minus 96,9 millioner norske kroner i de tre sidste år. Derfor kom det til et punkt, hvor långiveren Nordea ikke ville strække kreditten længere.

- Nordea har førstehåndspant i varelageret og sidder på sikkerheden. Banken ville afslutte kreditten og mindske rammen, så derfor er vi gået i betalingsstandsning, hvilket er hovedårsagen til konkursen, siger Anders Endertorp.

Selve konkurskendelsen er fortsat ikke klar.

Tror på videre drift
Indtil det sidste har ejerne arbejdet på at videreføre driften.

- Vi har forsøgt at skaffe nye investorer og långivere. Der blev fortsat arbejdet på at finde potentielle investorer, men den slags ta'r tid, siger Endertorp.

Formanden for Music Retail Norway mener, at man har arbejdet med en god plan til at effektivisere driften og sænke omkostningerne.

- Tror du der er muligheder for videre drift?

- Det håber jeg. Det drejer sig om veldrevne butikker med en god markedsandel. Det vil overraske mig, om der ikke er interessenter. Der findes absolut muligheder, men vi mangler finansieringen.

En hårdt presset branche
En ny rapport viser, at musikinstrumenter er en af de mest udsatte brancher, blandt andet fordi branchen er præget af øget nethandel.

- Nethandelen har presset de økonomiske marginaler, selv om vi har forsøgt at imødegå dem.

Endertorp lægger ikke skjul på, at der har været store omvæltninger i branchen.

- Nethandel har overtaget en stor del af markedet i de sidste fem til syv år. 4SOUND har også fået en rimelig andel af online-handelen, ligesom det var vores plan at blive en omnichannel kæde.


Omnichannel betyder direkte oversat "alle kanaler" og handler om at indsamle data om kunden og kommunikere til kunden via alle tænkelige fysiske og digitale kanaler.

Der findes ingen officielle statistikker, men nethandelen ligger i dag sandsynligvis omkring 30%, hvilket betyder at rundt regnet hver tredie kunde handler via nettet.

- Vi opererer i et marked i konkurrence med giganter som Thomann fra Tyskland og Gear4Music fra England. Vi er nødt til at holde samme prisniveau som dem, samtidig med at vi må have alle varer på lager for at kunne sende samme dag. Det er hvad markedet forventer, forklarer han.

- Men de andre har jo ingen fysiske butikker?

- Nej, heldigvis. Men jeg tror nok at 4SOUND har haft for mange kvadratmeter og for mange ansatte og ikke været klar til at satse på netsalg. Det er netsalget som i dag styrer det hele.

Evenstad udtaler sluttelig:

- Det kan godt være, at man stadig kan sælge musikudtyr fra fysiske butikker, men jeg tror ikke det er et projekt som er klogt at kaste sig ud i - i dag!

 

 

LiNKS:

Rockscenen, del 1

Rockscenen, del 2

Spillesteder

Rock Elektronik

Pigtrådsøkonomi

Fender Jazzmaster

Fender Broadcaster

Fender katalog 1968

Kommentar fra Ole Rahr

Kommentar fra Jesper Hansen

 

 

 

Musikhuse, del 1

 

Musikhuse, del 2

 

Musik Index

 

Front page / Forsiden