Den elektriske Guitar


 

I serien om rockmusikkens hardware kigger vi nærmere på vi den elektriske guitar.

Og da den elektriske guitar er en blanding af noget mekanisk og noget elektrisk, vil vi derfor kigge på både de mekaniske såvel som de elektriske dele.

Teknisk og musikalsk hilsen fra
Kurt Starlit
- aka CykelKurt

 

Serien omfatter:
1. Den elektriske Guitar 2. Effekt pedaler (stomp boxes) 3. Mikrofon & Hovedtelefon 4. Forstærkere 5. Højttalere 6. Orgel & Synth 7. Plader & pladeproduktion 8. Trommer & Rytmebox

 

 

Seneste opdatering: 2018.Maj.11

 

===================================================

 

 

Den elektriske guitar

 

Den elektriske guitar var i 1960'erne symbolet for ungdommens musik. Alligevel skal vi et tiår længere tilbage, for at møde den elektriske guitars største personligheder: Leo Fender og Les Paul.

For selv om der fandtes elektriske guitarer før disse to foregangsmænd kom ind i billedet, tog udviklingen først fart, da Fender lancerede model Broadcaster i 1950 (som hurtigt blev omdøbt til Telecaster).

Senere, i 1952 kom Gibson på banen med Les Paul guitaren, og siden da har intet været det samme.

 


 

Definition
Lad os fra begyndelsen slå fast, hvad en elektrisk guitar egentlig er:

En elektrisk guitar er et instrument, som omdanner (metal)strengenes bevægelser til elektricitet.

Mere præcist er det guitarens pick-up'er som omdanner strengenes bevægelser til en (svag) elektrisk spænding, men det er alligevel guitaren som helhed, der har fået æren af at blive kaldt "elektrisk".

 

Blokguitaren
Den elektriske guitar var oprindelig en almindelig akustisk guitar med påmonteret pick-up (som omdanner strengenes bevægelse til spænding), men da Fender og Gibson omkring 1950 lancerer deres blokguitarer, sætter de omgående en ny standard for, hvordan en elektrisk guitar skal bygges. Blandt andet og ikke mindst får de bugt med det berygtede "hyl" - også kaldet tilbagekobling.


Tilbagekobling:
1. Strengens bevægelse omdannes af pick-up'en til et elektrisk signal.
2. Det elektriske signal sendes (via guitar-ledningen) til forstærkeren.
3. Forstærkeren udsender det forstærkede signal som lyd i højttaleren.
4. Højttalerens lyd (= bevægelse af luftpartikler) skaber bevægelse i guitarens klangkasse.
5. Klangkassens bevægelse sætter guitarens strenge i bevægelse.
6. ....(det hele starter forfra, gå til punkt 1.).

Det er forstærkeren der holder "hylekæden" i gang. Hvis den indstilles til under 1 gangs forstærkning (f.eks. ved at skrue ned for styrken), går tilbagekoblingshylet i stå. I modsat fald fortsætter "hylet" med at cirkulere mellem streng, forstærker, højttaler og klangkasse til dommedag.

Hylet standses ved at bryde kæden, f.eks. ved at skrue ned (eller slukke) for forstærkeren, eller ved at afbryde forbindelsen til forstærkeren - trække ledningen ud.

De fleste fabrikanter får herefter gang i produktionen af blokguitarer - d.v.s. guitarer, hvor klangkassen er erstattet af en massiv plade, selv om det er tydeligt at Fender og Gibson's design er forbilledet.

Desværre havde ikke alle forstået betydningen af blokken, f.eks. var min konfirmationsgave fra 1962 - en Höfner, Model 126 godt nok fremstillet med kraftig inspiration fra Les Paul, men desværre også med en hul klangkasse. Guitaren led derfor stort set af de samme skavanker med tilbagekobling som en akustisk guitar med påmonteret pick-up. Men jeg var glad for guitaren og spillede lystigt på den i alle skoleårene.

I øvrigt var Paul McCartneys basguitar af samme skuffe som model 126: med hul krop og masser af tilbagekobling. Mange troede vist, at Sir Paul spillede på denne model, fordi den var bedre end så mange andre.

Senere....ja, jeg ved ikke, men det falder svært at forestille sig, at han skulle have valgt Höfners basguitar p.g.a. dens hule lyd, andenrangs enkeltdele (stemmemekanikkerne f.eks.) eller jævne finish. Hverken elektrisk eller mekanisk kommer den i nærheden af Gibson SG, Fender Jazz Bass eller Precision Bass.

McCartney forklarer selv, at Fender og Gibson modellerne fra begyndelsen var udelukket af økonomiske årsager. Desuden var han venstrehåndet, hvorfor han følte at det ville se akavet ud at spille på en basguitar med cutaway udskæring, når guitaren blev holdt spejlvendt.

Han var tiltrukket af Höfner bassen på grund af dens pris og symmetriske form. På den måde ville det se naturligt ud, når han spillede instrumentet venstrehåndet:

I remember going along there, and there was this bass which was quite cheap. I couldn't afford a Fender. Fenders even then seemed to be about £100. All I could really afford was about £30 ... so for about £30 I found this Höfner violin bass. And to me it seemed like, because I was left-handed, it looked less daft because it was symmetrical. Didn't look as bad as a cutaway which was the wrong way. So I got into that.

Fenders forskellige modeller (Telecaster, Stratocaster, Jazzmaster, P-Bass m.fl.) og Gibsons Les Paul guitar har indtil i dag (2010) holdt skansen som forbillede for mange andre. Og forklaringen må være, at de fra begyndelsen har haft fat i den rigtige idé, det rigtige design.

 


De vigtigste enkeltdele på den elektriske guitar

stort billede           el-guitar med vibrator

Body = krop
Bridge = stol
Bridge Pickup = bageste pickup
Dot Position Inlay
      = positionsindlæg
Double Cutaway
      = dobbelt udskæring
Fret = bånd
Fretboard = gribebrædt
Fret Mark = båndmarkør
Headstock = hoved
Input Jack = Output Jack
Intonation Screw
      = finstemningsskrue
      = intonationsskrue
Machine Head = strengholder
Neck = hals
Neck Inlay = halsindlæg
Neck Pickup
      = forreste pickup
Nut = sadel
Output Jack
      = udgangsstik / -bøsning
Output Socket = Output Jack
Pickguard = slagbrædt
Polepiece = polstykke
Position Marker
      = positionsmarkør
      = positionsmærke
Saddle = strengholder
Scratchplate = slagbrædt
Spring = fjeder
Strap Button = remholder
Tailpiece
  = strengholder, bagstykke
Truss Rod = stålindlæg
Tuning Key = stemmeskrue
Tuning Peg = stemmeskrue
Vibrato Arm = vibrator arm
Whammy Bar = vibrator arm

De vigtigste enkeltdele på den elektriske basguitar

 

Elektrisk guitar

Body Wood Options

 

Mekaniske mål
Skemaet viser forskellige guitar-modellers mekaniske mål, som bliver forklaret og uddybet i de tilhørende links.




Fender Telecaster:

Fender Esquire:

Fender Stratocaster:

Fender Jazzmaster:

Fender Jaguar:

Fender Mustang:

Fender P Bass:

Fender Jazz Bass:

Fender Tele Bass:

Fender Jaguar Bass:

Fender Mustang Bass:

Gibson Les Paul

Gibson SG

Gibson ES:

Höfner Violin Bass:


String Length

25 1/2" (65 cm)

25 1/2" (65 cm)

25 1/2" (65 cm)

25 1/2" (65 cm)

24"      (61 cm)

24"      (61 cm)

34"       (86 cm)

34"       (86 cm)

34"       (86 cm)

34"       (86 cm)

30"       (76 cm)

24 3/4" (63 cm)

24 3/4" (63 cm)

24 3/4" (63 cm)

30"       (76 cm)


Neck Width

1 5/8"     (4.1 cm)

1 5/8"     (4.1 cm)

1 5/8"     (4.1 cm)

1.65"      (4.2 cm)

1 5/8"     (4.1 cm)

1 1/5"     (3.8 cm)

1 5/8"     (4.1 cm)

1 1/5"     (3.8 cm)

1 5/8"     (4.1 cm)

1 5/8"     (4.1 cm)

1 1/5"     (3.8 cm)

1.69"     (4.3 cm)

1.74"     (4.4 cm)

1.69"     (4.3 cm)

1 5/8"     (4.1 cm)


Frets

21

21

22

21

22

19

20

20

20

20

19

22

22

20

22

 


Fender Jazz Bass

 

 

--------------------------------------------------

 

Halsen

Guitarens hals (eng. neck) med tilhørende gribebrædt (eng. fretboard) er en mekanisk del af guitaren, som har stor betydning for guitarens klang og ikke mindst, hvordan det føles at spille på guitaren.

Hals og gribebrædt kan være lavet af forskellige træsorter, f.eks.

ahorn (eng. maple),
ask (eng. ash),
elletræ (eng. alder),
ibenholt (eng. ivory),
palisander eller rosentræ (eng. rosewood)

og på forskellige mekaniske mål, som hver har deres fordele og ulemper.

Selecting a Neck (YouTube)

Neck Wood (YouTube)

Tone Woods, part 1 (YouTube)

Tone Woods, part 2 (YouTube)

Tone Woods, part 3 (YouTube)

 

FRETS (bånd)
Antallet af bånd (eng. frets) fortæller, hvor mange toner gribebrædtet dækker. Antallet ligger som regel i området 20-24.

 

FRET SIZE (bånd størrelse)
Størrelsen af det enkelte bånd (eng. fret) på en guitar kan være kortere eller længere - det varierer fra model til model og fra fabrikat til fabrikat. Om båndet skal være længere eller kortere er en smagssag.

Fret sizes

Fret size

 

NECK WIDTH (halsbredde)
= Nut Width = Neck Width at Nut
Halsbredde betyder gribebrædtets bredde foran sadlen, målt på første bånd.

Nut Width Options

Measuring Nut Width (YouTube)

 

NECK PROFILE (halsprofil)
Guitarhalsens profil kan f.eks. være C-formet, U-formet eller V-formet (eng. V-shape).
Bogstaverne refererer til halsens facon, når man ser den i tværsnit.

Guitar Neck Shapes

Neck Shapes (YouTube)

 

NECK RADIUS (radius)
Radius beskriver gribebrædtets krumning. Man skal forestille sig, at gribebrædtet er en del af en cirkel, hvor radius er afstanden til cirklens centrum: Jo større radius, desto fladere gribebrædt.


Forskellige radier

Gribebrædtet er kurveformet for at tage hensyn til fingrenes naturlige facon, når der spilles på guitaren. Visse gribebrædder er meget kurvede, mens andre føles næsten flade.

Graden af kurveform kaldes radius. Et gribebrædt med en lille radius har mere kurveform end et gribebrædt med en stor radius, som kan føles næsten fladt.

Radius kan være alt mellem 7 og 16 tommer:

  Vintage Fender

7¼"

18.4 cm

  Modern Fender

9½"

24.1 cm

  Gibson

10-12"

25.4 - 30.5 cm

  Ibanez

12"

30.5 cm

  Jackson

16"

40.6 cm

Radius

Neck Radius

 

STRAIGHT RADIUS (lige radius)
Med Straight Radius menes der, at gribebrædtet har samme radius (krumning) hele vejen op gennem båndene.

Et gribebrædt med en lille radius egner sig godt til rytmeguitar og akkordspil, mens bending og andre solo-guitar teknikker giver vanskeligheder, fordi pladsen er trang på det enkelte "fret" - bånd.

Et gribebrædt med stor radius er velegnet til string-bending og andre solo-teknikker, mens den store radius er knapt så velegnet til akkordspil og rytmeguitar.

Derfor siger man som hovedregel, at et Straight Radius gribebrædt ikke er egnet til både akkord- og solospil. Man må derfor bestemme sig for, hvad guitaren fortrinsvis skal bruges til.

Radius

 

COMPOUND RADIUS (kombineret radius)
Med Compound Radius (kombineret radius) har man kombineret det bedste fra den lille radius med det bedste fra den store radius. Man har så at sige taget det bedste fra to verdener.


Compound Radius - kombineret radius

Det gøres i praksis ved at starte med en lille radius på de lave bånd, hvorefter man gradvist lader radius blive større op gennem båndene.

Når gribebrædtet på denne måde ændrer radius - og dermed krumning - op gennem båndene, opnår man at det bliver behageligt at spille akkorder i den lave ende af brædtet, samtidig med at den store radius giver plads på båndet til string bending og andre narrestreger i den høje ende af gribebrædtet.

Guitar Fretboard Radius

Guitar Neck Fretboard Radius

Neck Radius (YouTube)

 

SCALE LENGTH (Skalalængde eller Mensur)
Scale Length = Skalalængde = Mensur = afstanden fra Sadel (Nut) til Stol (Bridge).

Skalalængde (Mensur) findes i praksis ved, at

- måle afstanden FRA kanten af Sadlen (the Nut) (der hvor sadlen møder gribebrædtet)
      TIL midten af 12. bånd på gribebrædtet
- og derefter gange resultatet med 2.

  Fender Jaguar

24"

61 cm

  Gibson Les Paul

24¾"

63 cm

  Fender Jazzmaster

25½"

65 cm

  Fender Stratocaster

25½"

65 cm

  Fender Telecaster

25½"

65 cm

Her ses Mensur for et par velkendte guitar modeller.

Mensur (Skalalængde) har betydning for, hvordan det føles at spille på guitaren.

Sætter man derfor samme slags strenge på to forskellige guitarer, og stemmer dem ens, vil man opleve at strengene føles blødere (lettere at trykke ned) på den korte mensur, fordi strengene er spændt løsere, sammenlignet med den lange mensur.

65 cm regnes for at være standard mensur.

Hvis guitaren f.eks. skal bruges af personer med små hænder, eller af børn i 8-12 års alderen, kan man vælge en guitar i 3/4 størrelse, d.v.s. med en mensur på 60 cm.

Hvis guitaren skal bruges som øveguitar på tourné, eller skal bruges af børn i alderen 6-8 år, kan en guitar i 1/2 størrelse være en mulighed, d.v.s. med en mensur på 55 cm.

Går vi helt ned i småtingsafdelingen, findes der guitarer i 1/4 størrelse til børn i alderen 4-6 år, d.v.s. med en mensur på 50 cm.

Scale Length

Mensur

 

TRUSS ROD (stålindlæg)
Samtidig med lanceringen af deres blokguitarer i begyndelsen af 1950'erne, begyndte Fender fabrikken at udstyre guitar-halsen med et stålindlæg (eng. truss rod), som er monteret indvendig i halsen (det kan derfor ikke ses udefra).

Formålet med stålindlægget er, at give guitarhalsen så megen stivhed, at den bevarer sin krumning (facon) i længderetningen.

Men fordi selv små ændringer i guitar-halsens krumning (facon) i længderetningen påvirker strengenes højde over gribebrædtet og guitarens evne til at spille rent, kan det sommetider være nødvendigt at justere krumningen (faconen). Også strengeskift til tykkere eller tyndere strenge kan påvirke guitar-halsens krumning.

Man får adgang til stålindlægget via et dæksel i guitarens hoved eller for enden af halsen, hvorefter halsens krumning (facon) kan justeres v.h.a. en umbraconøgle eller lignende.

Justering er på sin plads, hvis halsen er overbøjet (eng. hump) eller underbøjet (eng. bow).

OVERBØJNING (hump)

En overbøjning (hump) kan medføre at:
          - Strengene ligger for højt - som regel fra 1. til 5. bånd samt fra 12. bånd og opad.
          - Strengene rasler imod båndene midt på halsen.
          - Tonerne er falske.

UNDERBØJNING (bow)

En underbøjning (bow) kan medføre at:
          - Strengene ligger for højt - som regel fra 5. til 12. bånd, svarende til puklen.
          - Strengene rasler.
          - Intonationen er falsk.

Truss Rod

 

--------------------------------------------------

 

Strengene


 

El-guitarens strenge er en helt nødvendig del af guitaren, hvor hver guitar-type (spansk, akustisk, western, jazz, elektrisk o.s.v.) har sine specielle krav til strengene. Derfor vil vi her koncentrere os om den elektriske guitar.

Da jeg begyndte at spille guitar i 1958, fandtes der kun een slags strenge til den elektriske guitar: de slebne, som alle guitarister benyttede - uanset spillestil.

Argumentet for den slebne streng var (og er), at den glatte slibning holder fingerstøj nede. Fingerstøj blev på dette tidspunkt (slut 50'erne, beg. af 60'erne) anset som både unødvendigt og uønsket.

Helt op til 1962, hvor Fender's guitarer med uslebne strenge begyndte at dukke op i Danmark, var det almindeligt blandt el-guitarister at spille med slebne strenge.

Efterhånden som pigtrådsmusikken vandt indpas (op gennem første halvdel af 1960'erne), var det nærmest en åbenbaring, når grupperne spillede på deres elektriske Fender guitarer med uslebne "rå" strenge. Her kunne man høre (og nyde!) masser af fingerstøj, når sologuitaristen bevægede sig frem og tilbage på gribebrædtet. Og især kunne man nyde den fantastiske klare klang som de uslebne strenge havde - sikke en forskel!

Et lidt specielt tilfælde af fingerstøj finder man på single-pladen med The Pretty Things, som spiller "Roadrunner". Nummeret blev et pænt stort hit og efterfølgende en standard blandt danske pigtrådsgrupper, som stort set alle spillede sangen op gennem 1960'erne (nummeret er oprindelig lanceret af Bo Diddley).

Uslebne strenge til den elektrisk basguitar kom efterhånden også med. Det var firmaet Rotosound, der som de første i 1966 lancerede Swing Bass strengen. Denne uslebne (roundwound) "ru" basstreng gav basguitaren den klang, som mange havde savnet.

Strenge til el-guitar findes i dag i en række forskellige typer, f.eks. nikkelbelagte stålstrenge (nickel-plated steel strings) og strenge af stål eller bronze, som hver har deres fordele og ulemper.

Det vigtigste ved strengen på en elektrisk guitar er, at den er magnetisérbar - det vil sige, at strengen skal kunne påvirkes af den magnet som sidder i pick-up'en. Derfor er alle guitarstrenge til elektrisk guitar lavet af et eller flere metaller.

Tykkelsen af strengene er afgørende for, hvordan guitar plus strenge opleves. For det meste leveres guitaren med strenge påsat fra fabrikkens side, men disse er som oftest af en.......lad os kalde det diskutabel kvalitet. Derfor må reglen være, så hurtigt som muligt at montere nye strenge på guitaren.

Guitarstrenge fremstilles i forskellige tykkelser - hver med deres fordele og ulemper:

Tynde strenge:

• er lette at spille på,
• er lette at bende (bøje eller "vride"),
• knækker let,
• mangler volume og sustain (holde-niveau),
• kan afgive summende lyde og
• medfører lav belastning af guitarens hals.

Tykke strenge:

• er svære (tunge) at spille på,
• kræver kraftigt fingertryk for at få lyd frem,
• kræver kraftigt fingertryk for at bende ("vride"),
• afgiver højt lydtryk og sustain (holde-niveau) og
• medfører høj belastning af guitarens hals.

Strengesæt
Guitarens seks strenge kaldes et strengesæt. Strenge sælges enkeltvis eller i sæt. Når vi taler om strenge til elektrisk guitar, anvendes der for det meste følgende størrelser:

ESL:
SL:
Light:
Medium:
Heavy:
.008
.009
.010
.011
.012
.010
.011
.013
.015
.016
.015
.016
.017
.018
.020
.021
.024
.026
.026
.032
.030
.032
.036
.036
.042
.038
.042
.046
.050
.054
    ESL = Extra Super Light
    SL = Super Light

Når den tyndeste streng i Extra Super Light sættet angives til ".008" betyder det, at den er nul-komma-nul-nul-otte tommer i diameter. Det svarer til 0.2 mm (= to tiendedele af en millimeter). Når den tykkeste streng i Heavy sættet angives til ".054" betyder det, at den er nul-komma-nul-fem-fire tommer i diameter. Det svarer til 1.37 mm. I runde tal kan man sige, at indenfor hvert strengesæt er den tykke streng fem gange så tyk som den tynde.

Om strengene skal være tynde, medium eller tykke, er et spørgsmål om smag og spillestil.

Fabrikat
Er der nogle strenge som er bedre end andre?
Tja bum bum....det er vist en gammel erfaring, at man som hovedregel får hvad man betaler for. Derfor må man nok også påregne, at køber man en billig streng, ja så får man en billig streng. Ofte spiller personlig smag og psykologi også en rolle.

Engang var det foretrukne mærke Fender roundwound strings - altså det man på dansk kalder uslebne strenge. I mellemtiden er der kommet en række fabrikater på markedet, som sagtens kan stå distancen, hvorfor der efterhånden ikke er nogen grund til at fremhæve det ene mærke på bekostning af det andet.

 

The best electric guitar strings

El-guitar strenge (4SOUND)

Derfor lyder det så fedt

String Bending (aka Finger Vibrato) (Wikipedia)

String Bending (YouTube)

Tapping (Wikipedia)

Guitar Tapping (YouTube)

 

--------------------------------------------------

 

Plektret


Det berømte Sharkfin plektrum

Plektret - også kaldet plektrum'et (eng. plectrum eller guitar pick) - er for de fleste el-guitarister et must. Plektret har til formål at anslå akkorder eller enkeltstrenge på guitaren sådan, at anslaget bliver præcist og tydelig hørbart.

Plektret, som vi kender det i dag, dukkede op i USA i 1920'erne, hvor D'Andrea som de første lancerede et plekter af celloid.

Plektre af skildpaddeskjold blev herhjemme i 1950'erne regnet for det bedste man kunne få, selv om især de tynde plektre havde en tendens til at flække eller ligefrem knække. Brugen af skildpaddeskjold blev forbudt i 1973, hvor skildpadden blev fredet, og man gik over til plektre af forskellige kunststoffer, f.eks. Nylon og Plastic.

I 1960'erne kom et svensk plekter på markedet, som opnåede en popularitet som har holdt sig helt op til i dag (2015): Sharkfin.

Et andet firma på området, amerikanske Dunlop, lavede i begyndelsen af 1970'erne et Nylon Standard pick, som kunne fås i tykkelserne 0.38, 0.46, 0.60, 0.73, 0.88 og 1.00 mm. Dette pick gav guitaren en fantastisk lyd, når man vendte plektret på hovedet, således at den nuprede overdel nærmest skrabede mod strengen(e).

 


 

Tykkelsen af plektre varierer groft sagt fra 0.5 til 2 mm, hvilket sammen med plektrets facon påvirker styrke og klang af den guitarstreng som anslås. Generelt medfører et tykt plekter en mørkere klang end et tyndt plekter. På samme måde medfører et spidst plekter en lysere klang, i modsætning til et afrundet plekter som medfører en mørkere klang.

Bortset fra det, er smag og behag forskellig når det kommer til plektre. Derfor er der heller ikke andet at gøre, end at prøve sig frem i sin søgen efter et brugbart plekter. Det objektivt bedste plekter findes ikke!

Plekter (Wikipedia)

Guitar pick (Wikipedia)

Plekter (Den Danske Ordbog)

Guitar picks (YouTube)

Plektre (4SOUND)

Plektre (Alfred, 1966 katalog, side 32)

 

--------------------------------------------------

 

Pick-up'en

En guitar pick-up er en enhed, der opfanger vibrationerne fra strengene, og omdanner disse til en elektrisk spænding. Pick-up'en består af en spole (= en ledning som er viklet eller snoet) og en magnetisk kerne (en klods) af jern. Spolen er viklet omkring kernen, der ofte i praksis er udført som en skrue, som kan køres op og ned i pick-up-spolen. De seks skruer (en for hver streng) kan højdeindstilles individuelt, og bestemmer på denne måde pick-up'ens følsomhed.

En kort forklaring af guitar pick-up'ens virkemåde:

1. En magnet danner et magnetfelt, som usynligt befinder sig i luften omkring guitarens strenge.

2. Guitarens metalstrenge anslås, hvorved det magnetiske felt i luften ændrer sig tilsvarende.

3. Når magnetfeltet ændres, induceres (overføres) der derved spænding i spolen.

4. Denne spænding føres via en ledning til guitarens udgang.

 


Elektromagnetisme

Det var danskeren Ørsted, som i 1820 indså at han havde gjort en epokegørende opdagelse: elektromagnetisme.

Sagen er, at elektricitet og magnetisme hører sammen - det ene kan ikke eksistere uden det andet.

Kort fortalt betyder det, at

- en strøm der løber gennem en ledning (eller spole),
medfører et magnetisk felt omkring ledningen (eller spolen).
Jo kraftigere strøm, desto kraftigere magnetfelt.

Og den modsatte vej:

- et magnetfelt omkring en ledning (eller spole)
medfører en strøm i ledningen (spolen).
Jo kraftigere magnetfelt, desto kraftigere strøm.

 

De to almindeligste typer pick-ups er single-coil og humbuck. Generelt og overordnet bruger Fender single-coil og Gibson double-coil (humbuck).

 

Single-coil pick-up'en er, som navnet siger, opbygget af en enkelt spole, der er viklet om en magnetisk kerne.

 


Principdiagram af single-coil pick-up

 

Fordelen ved single-coil er en lys klar tone.
Ulempen ved single-coil er følsomhed overfor udefrakommende støj og brum.
En ulempe er desuden, at single-coil ikke tåler lange ledninger (p.g.a. pick-up'ens høje impedans).

 

Humbucker
Humbuckeren kan betragtes som en videreudvikling af single-coil pick-up'en, fordi den løser problemet med indstråling af elektromagnetisk støj og brum, hvilket ofte er et problem for single-coil pickup'en. Til gengæld har den en noget mørkere lyd, hvilket ikke alle guitarister er begejstret for.

Humbuckeren bliver også kaldt "dual-coil pickup", "double-coil pickup" eller "hum-cancelling pickup".

Humbuck = buck the hum = sætte brummet i brummen (fængsel).

Gibson farbrikken udviklede i 1955 en humbucker til Les Paul guitaren, ofte benævnt PAF, Patent Applied For (direkte oversat = "patent ansøgt om", idet Gibson ikke havde - og aldrig fik - patent på double coil princippet).

 


Principdiagram af humbucker pick-up

 

Humbucker pick-up'en består i princippet af 2 single-coil pick-up'er. De to spoler er viklet modsat af hinanden (i modfase) og elektrisk serie-forbundet (i "forlængelse" af hinanden). De to magnetiske kerner er ligeledes monteret i modfase - sydpol mod nordpol, og nordpol mod sydpol.

På den måde opnår man, at udefrakommende støj (f.eks. brum fra en nettrafo) elimineres - udfases - mens signalet fra guitarens streng går næsten uforandret igennem.

To eksempler:

1. Støj & brum udfases:
- En transformator sender elektromagnetisk brum ud i luften omkring humbuckeren.
- Her opfanges brummet af de to spoler i humbuckeren.
- Men fordi de to spoler er modsat viklede (i modfase),
      udfases (fjernes) brummet, som aldrig når længere end hertil.

2. Strengens lyd går uændret igennem:
- Humbucker pickup'ens magneter lægger to modsat rettede magnetfelter
      ud i luften omkring humbuckeren's to spoler og guitarens strenge.
- En streng på guitaren anslås,
      hvorved de to magnetiske felter omkring humbuckerens spoler ændrer sig tilsvarende.
- P.g.a. ændringen i de to magnetiske felter, opstår der en strøm i hver af humbuckeren's to spoler.
- Men fordi de to spoler er modsat viklede (i modfase),
      og fordi de to magneter er modsat polariserede,
      ophæver de to modsætninger hinanden,
      og strengens lyd (guitar-signalet) går i princippet upåvirket igennem.

Som allerede nævnt, er de to spoler forbundet i serie (i "forlængelse" af hinanden), hvilket medfører, at styrken af det signal som kommer ud af det samlede pickup-system fordobles. Desuden forøges pickup'ens induktans (vekselstrømsmodstand) ved høje(re) frekvenser/toner, når de to spoler serieforbindes, hvilket medfører at de høje (lyse) toner dæmpes.

Det giver humbuckeren en mørk(ere) eller "federe" tone end hvis de to spole-systemer var monteret hver for sig.

Fordelen ved humbucking er et højt signal-niveau (høj styrke) og nul støj (brum).
Ulempen ved humbucking er, at de lyse toner bliver dæmpet eller udfaset.

Mange guitarister bruger både single-coil og humbucking på samme guitar, for at kunne opnå begge pick-up typers fordele.

Humbucking Pickups

PAF pickup

Pickup

 


Humbucker pickup'ens mekaniske opbygning

 

Alnico = en legering (blanding) af aluminium (Al), nikkel (Ni) og cobolt (Co) - deraf navnet Al-Ni-Co
bar magnet = stangmagnet (m. nord og sydpol)
base plate = bundstykke
bobbin = spoleform (plasticform hvorpå spolen monteres)
bobbin mounting screw = monteringsskrue for spoleform
coil = spole (tynd ledning, snoet omkring spoleformen)
metal spacer = metal afstandsstykke
plastic shim = plastic tilpasningsstykke
polepiece screw = polskrue (en metalskrue som er gjort magnetisk syd- eller nordpolet)
polepiece slug = polstykke (et metalstykke som er gjort magnetisk syd- eller nordpolet)

 


En humbucker (tv.) og to single coils (th.) monteret på en Fender guitar

 

Pickup

Humbucker

PAF pickup

The Secrets of Electric Guitar Pickups

Single-coil Pickups for Fender Stratocaster

Guitar Rewiring

Humbucking Pickups

Les Paul fortæller historien, 1/3

Les Paul fortæller historien, 2/3

Les Paul fortæller historien, 3/3

The Fender story

 

--------------------------------------------------

 

Fender guitaren

Fender "Rubblecaster"

Fender guitaren står for de fleste som selve indbegrebet af den elektriske guitar.
Hank B. Marvin, Jimi Hendrix, Mark Knopfler og utallige andre har brændemærket Fender ind i guitarhistorien.

De mest kendte Fender modeller er

      - Stratocaster,

      - Telecaster,

      - Jazzmaster,

      - Jaguar,

      - Precision Bass ("P-Bass") og

      - Jazz Bass

Ligesom indenfor så meget andet er der også blandt guitarister to hovedskoler: enten er man tilhænger af GIBSON Les Paul eller også FENDER Stratocaster - ihvertfald sådan groft sagt.

Og hvad er så forskellen på Les Paul og Stratocaster?

Grundlæggende vil jeg mene, at Les Paul er et stykke kunsthåndværk, hvor udseendet har lige så høj prioritet som funktionen. Da Les Paul (sammen med Ted McCarty) konstruerede sin guitar - han var noget af et geni til både konstruktion af guitarer, udvikling af elektriske pick-uper, studieudstyr og meget andet - vidste han udmærket at guitarens krop, blokken, skulle være akustisk død. Han fremstillede oven i købet på et tidligt tidspunkt en guitar bygget op på en 4" x 4" jernbanesvelle, som han døbte The Log - bjælken eller blokken. Den demonstrerede entydigt, at blokguitaren var løsningen på tilbagekoblingsproblemet ("hylet"). GIBSON fabrikken, som financierede gildet, havde dog også et ord at skulle have sagt, og derfor blev model Les Paul et kompromis mellem udseende og funktion - der skulle også være noget til æstetikerne. Der blev vist endda fremstillet et sæt "vinger" til The Log udelukkende for at få den til at ligne en almindelig guitar.

I modsætning hertil står Stratocasteren, og for den sags skyld alle Fenders blokguitarer, som i udpræget grad er et stykke værktøj på linie med skruenøglen, der først og fremmest er designet til praktisk brug. Leo Fender har i adskillige interviews udtrykkeligt frabedt sig æren af at blive udnævnt til kunstner, fordi hans guitarer netop var udtænkt som værktøj, ikke som kunstgenstande. På mange måder kan man sammenligne Fenders blokguitar med en skruenøgle ("svensknøgle"), hvor funktionen bestemmer udseendet (at mange musikere mener Fender guitaren er smuk, er en anden sag). Og da han i mange år stod som ene-ejer af foretagendet, var der heller ingen at spørge om lov, når nye tanker skulle føres ud i livet. Derfor blev Fenders blokguitarer op til midten af 1960erne udformet præcis som mr. Fender havde tænkt sig.

Omkring 1965 eller 66 blev Leo Fender købt helt ud af TV- og pladeselskabet CBS, som ganske vist videreførte fabrikkens produkter, men under ganske andre forudsætninger. Der blev fra nu af produceret under størst mulig hensyntagen til omkostninger, og desuden blev produktionen flyttet til lande, hvor arbejdskraften var billig (Japan og Korea). Det blev guitarerne ikke bedre af, tværtimod fik renommeet et kraftigt dyk, som medførte et tilsvarende fald i interessen for Fenders NYE guitarer. Interessen for de gamle (vintage) modeller steg tilsvarende. De fleste Fender guitarer fra 1950erne og op til midten af 1960erne oplevede et boom, som har holdt sig til i dag.

SUMMA SUMMARUM:
Vil man eje en førsteklasses Fender guitar, skal den være fra 1950erne til et stykke op i 1960erne. Og betale hvad det koster.

Billedet viser Fender "Rubblecaster", en specialmodel som er monteret på et stykke Berlinmur og derefter malet op.
Vægt ca. 90 kg.
Værket kan beses på Fender museet i Californien.
Mod entré naturligvis.

Fender guitars

Fender amps

Fender Forum

Fender Players Club

Fender Museum

Fender

Fender katalog 1968

Fender Jazzmaster m.m. (bl.a. The Rollings)

History of Fender

Fender Musical Instruments Corporation

 


 

--------------------------------------------------

 

Guf for guitarelskere

Fender brought up their masterpiece, the Stratocaster, made by very simple principles. Two pieces of wood, bolted together. And Fender suffered a lot of derision at the time, because they thought it was a very crude way of doing it - especially from people like Gibson.
Paul Day, medforfatter til bogen "The Fender Book"

Vi er tilbage på den oprindelige Fender fabrik i Fullerton, Californien. Vi ser den håndværksmæssige produktion af Stratocaster guitaren, og bliver vejledt af kendere på feltet. Guf for guitarelskere.

Fender Factory Tour 1959

Pre CBS Fender factory footage

Fender Guitars Factory Tour

Fender Factory - making of a Stratocaster

First Fender Sratocaster In The UK

The Sound Heard Round The World

Telecaster Promo

 

--------------------------------------------------

 

Gør det selv!
Har man mod på at gå i gang, er der mange penge at spare ved at bygge sit udstyr selv. Selv om det måske er nøden mere end lysten der driver værket, kan man lære meget om de forskellige tekniske problematikker ved at bygge selv. Det gør det tilsvarende lettere at vælge det rigtige udstyr, den dag man har penge på lommen, og skal ud og købe ind. Nedenstående er modtaget fra Henning "Nojer" Nør, 2010.Marts.14:

I starten af 60erne købte jeg The Shadows første LP og forelskede mig i guitaren, Bruce Welch havde hængende over stoleryggen. Jeg vidste ikke hvad det var for en, men syntes, den var sej.

Jeg fandt så ud af, at det var en Fender Telecaster. Jeg tror ikke, den fandtes her hjemme på daværende tidspunkt - i hvert fald ikke i Aalborg, og de få musikhandlere, der fandtes i byen, mente ikke, at det var noget, der kunne skaffes. Faktisk fandtes der kun én "rigtig" musikhandler, nemlig Anker Møller. Resten var plade/node/instrumenthandlere - og så Alfred Christensen, der stort set kun forhandlede harmonikaer.

Nå, tænkte jeg, så må jeg jo selv lave en.

Som sagt, så gjort. Jeg fik fat i et stykke møbelplade. Delte det i 2 og savede huller i det ene. Limede dem sammen, og savede kroppen ud efter en tegning, jeg havde lavet på fri hånd ud fra pladecoveret.

Og sleb og pudsede og pudsede og sleb. Herefter fik jeg en maler til at male den hvid.

Jeg fik fat i en Höfnerhals og -pickup (Höfner var det helt store på den tid!) Jeg havde i forvejen en pickup af ukendt mærke, der havde været monteret på en gammel akustisk jazzguitar. Jeg savede en slagplade ud af et stykke plastik, ganske vist sort, men what ever - det var det eneste, jeg lige kunne få fat i som duede. Endvidere et sæt forcromede mekanikker.

Savede et stykke jernplade ud og bukkede, savede og borede det ud til broen med plads til nederste pickup. Skar hovederne af 3 stk 6 mm bolte og borede huller i dem til sadlerne. D.v.s. jeg fik "læreren" til at foretage denne vanskelige operation (projektet blev lavet i ungdomsklubben).

Lavede en "betjeningsplade" af et stykke messing, som jeg fik forcromet. Købte 2 forcromede drejeknapper til en S.P. skibsradio og savede kraverne af, samt 2 potmetre og en Gibson-agtig 3 vejs switch, og monterede det hele på pladen. Loddede skidtet sammen efter anvisningerne i et Populær Mekanik eller sådan noget og samlede det hele.

Sådan ca. 1962/63 var den der - et styk hjemmebygget Telecaster! Den var god at spille på, men lød ikke helt tilfredsstillende. Den blev hurtigt lagt i mølposen og glemt. Da jeg flyttede "hjemmefra" blev den demonteret og pakket ned for at gøre den mere "flytteegnet" Jeg ville egentlig havde smidt den ud, men nænnede det ikke. "Engang...." Det blev bare ikke til noget.

Forleden fandt jeg den så under oprydning i kælderen og samlede den. Satte den til forstærkeren og... hvad var det? Den lød sgu da meget godt. Det eneste, den havde manglet var noget ordentligt forstærkergrej. Den ser noget "Road Worn" ud efter alle disse år i kælderen, men det er jo in i øjeblikket. Man køber dem sådan fra nye!

Har lige siddet og "liret" lidt, og syntes, at du skulle indvies i projektet, der jo selvfølgelig i stedet for ovenstående smøre blot kan kaldes: en hjemmebygget elguitar fra 62/63.

Nojer

 

 

--------------------------------------------------

 

The Chapman Stick


I 1970 dukker en spændende variant af den elektriske guitar op: The Chapman Stick eller The Stick, som den hurtigt blev døbt. På samme tid kan man i Guitar Player Magazine læse om Chapman's opfindelse:

Tænk, hvis man en dag kunne skabe musik på et strengeinstrument, som på een gang var en guitar, en bas, et klaver og slagtøj. Læg dertil et stort antal elektroniske effekter og en spilleteknik, som gør udtryksmulighederne næsten uendelige. Det mest fantastiske er, at sådan et instrument allerede findes: The Chapman Stick!

The Chapman Stick findes i versioner med 8, 10 eller 12 strenge. The Stick har været brugt på utallige indspilninger, hvor den har håndteret bas, melodi og akkorder enkeltvis - eller på een gang!

Chapman Stick (Wikipedia)

What is a Chapman Stick?

Chapman Stick (Google Pics)

Chapman Stick (YouTube)

Emmett Chapman (YouTube)


 

The Railboard


stort billede

Som det sidste er der fremkommet en Stick, hvor gribebrædt og båndmarkører er lavet ud i eet stykke af aluminium. Nyd The Railboard, forklaret af opfinderen Emmett Chapman i denne optagelse, eller check de mange fine optagelser med instrumentet på YouTube.


Kevin Keith: "Keep On Keeping On" (YouTube)

The Railboard (YouTube)

R-Block Pickup Module

www.stick.com

 

--------------------------------------------------

 

Kelstone


Jan van Kelst demonstrerer sin opfindelse.

Belgierne kan også være med. Kelstone med 9 strenge koster omkring 1800 dollars mod en 10-strengs Chapman til 2500 dollar (2012-priser).

Make your choice!

Kelstone

Kelstone (YouTube)

 

===================================================

 

 

LiNKS

Electric guitar (Wikipedia)

Fender katalog 1968

Gibson

Gibson

Gretsch

Gretsch Guitars

Hagström

Hagström Vintage

hagstromrules.com

Höfner

Burns

Burns Guitar Museum

Orange

Rickenbacker

Selmer

WEM

 

 

Siden er under konstant overvejelse og udvidelse.
Hvis du derfor har en mening om stoffet i almindelighed
eller tekniske detaljer i særdeleshed, hører jeg gerne fra dig.
Skriv til:


Mange tak!

Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

 

 

Websider om 1960'ernes rockscene:
Rockscenen, del 1 Rockscenen, del 2 Musikhuse Spillesteder Rock Elektronik Pigtrådsøkonomi Fender Jazzmaster

 

 

Rock Elektronik

Musik Index

Forsiden